COWIfeature nr. 9 2004 DK.pdf

24
Af Christina Tækker
I begyndelsen lignede det guld. Allerede efter få
måneder begyndte det kobberbeklædte tårn i Sdr.
Frihavn i København at ændre kulør til en varm rød
farve. Men først om 15-20 år slår den egentlige
patinering af de over 140 tons kobber igennem og
byder på et farvebombardement i grønt, rødt, brunt
og sort. Mens facaden mod øst bliver påvirket af
salt fra Øresund, vil vind og regn præge facaden
mod vest. Det betyder, at østsiden irrer i grønne
farver, mens vestsiden med tiden får en mere
varm farve.
»Foranderligheden fascinerer mig. Jeg synes, at
patineringen er interessant. Det er et hus, som
fortæller en historie over tid, og man vil opleve en
anderledes bygning gennem de næste mange år.
Det er umuligt at sige, hvordan den præcis ændrer
Kobbertårnet er et betonbyggeri,
der er beklædt
med 1,5-2 mm kobberplader.
Foto: Tao Lytzen
sig. Men jeg er meget spændt,« siger Poul Schülein,
partner i Arkitema, som tegnede komplekset.
Københavns 62 meter nye vartegn tæt ved Nordisk
Fjers gamle bygning er ligesom resten af området
planlagt af den hollandske arkitekt Adriaan
Geuze for et udviklingsselskab dannet af Københavns
Havn og TK Development.
Som et af landets få moder-
ne huse er tårnet beklædt med
kobber, som er en gentagelse af
en gammel skandinavisk byggetradition.
Idéen er, at kobbertårnet
skal spille sammen med byens andre tårne som
Vor Frelsers Kirke, Børsen, Rådhuset, Nicolai Kirke
og Helligåndskirken, der alle har spir af kobber.
»Bygningen skulle være karakteristisk, fordi den
står ved indsejlingen til København og er et vartegn
for bydelen. Det er lykkedes. Desuden er det et
usædvanligt kontorhus, selv om det indeholder faciliteter
som alle andre kontorbygninger,« konstaterer
Poul Schülein.
Vægt på æstetikken
Kobbertårnet fungerer sammen med en mindre
basisbygning som domicil for advokatfirmaet Plesner.
En bygning, hvor der er lagt vægt på æstetikken
både inde og ude. Kobberet, som er et plastisk
materiale, har gjort det muligt at give bygningen
runde hjørner. Desuden går kobberet igen i receptionen
i stuen, hvor skranken er beklædt med
det røde materiale og belagt med granit. På 1. sal
ligger biblioteket i et tre-etagers højt atrium, og på
15. og 16. etage ligger Plesners reception og mødefaciliteter
med udsigt over Øresund, Sverige og
hovedstaden. Hele huset svæver i forhold til jorden
ved at friholde den nederste del med granit, der er
fritskåret med glas.
Kobbertårnet har været en udfordrende opgave
for både arkitekt, totalentreprenør og ingeniør. Bl.a.
»Foranderligheden
fascinerer mig«
har det været nødvendigt for totalentreprenøren
NCC at udvikle nye specielle messingvinduer, som
er med til at give bygningen et særligt farvespil.
»Da kobber ikke fungerer sammen med andre
former for metal, kunne man ikke anvende traditionelle
vinduer til byggeriet. Vinduerne er derfor i
kobber og messing udvendigt, mens de indvendigt
er i aluminium,« fortæller pro-
jektleder i COWI Peter H. Ibsen.
COWI, som står for alle
ingeniørdiscipliner, har brugt
detaljerede beregninger og
3D-værktøjer til at løse opgaven. På grund af kobbertårnets
store, åbne rum og minimale konstruktioner
er væggene bl.a. bygget med lodret efterspænding.
Det betyder, at man efter at have monteret
fire etager, sænkede kabler ned gennem elementerne
i forstøbte huller og efterspændte kablerne.
Derefter blev de næste seks etager monteret,
og proceduren med efterspændingskabler blev
gentaget. På den måde reducerede man de vandrette
udbøjninger i huset.
Desuden har man lagt vægt på at sikre et optimalt
indeklima i alle kontor- og mødelokaler, hvor
der er store vinduer. Det er sket ved at udføre 3Dsimuleringer
af indeklimaet for typiske kontorer og
mødelokaler. Sammen med arkitekten har COWI
moduleret facaden med henblik på at få mest mulig
dagslys, uden at det giver problemer med alt for
høje rumtemperaturer. Det resulterede i vinduer,
som er monteret med solabsorberende glas, der
holder 75 procent af solstrålingen ude.
Endelig er der af miljøhensyn udviklet et specielt
rørsystem til at opsamle regnvand fra tårnet,
da Miljøkontrollen har stillet krav om, at kobberioner
fra de mange tons kobber skal kunne udskilles,
inden de bliver ledt ud i havnen.
@
Projektleder Peter H. Ibsen, phi@cowi.dk