COWIfeature nr. 9 2004 DK.pdf

More documents

Recommendations

Info

32 Om sommeren kan man køle kontoret med luft, jord, grundvand eller havvand og eventuelt lagre den til vinteren. Om vinteren kan man trække varmen fra både luft, jord, grundvand og havvand via varmepumper. @ Sådan fungerer det kombinerede køle- og varmesystem Direkte køling om sommeren Varmepumpeanlæg Man kan køle eller varme med vedvarende energikilder Luft Jord Grundvand Energiafdelingen i COWI står for konceptudvikling, beregninger og formidling af projektets resultater. COWI er projektleder. Spæncom producerer betonelementer og står for det produktionstekniske og har produceret de dæk, der bliver brugt til prøveopstillingen på DTU. DTU er ansvarlig for selve forsøget og målinger, og Teknologisk Institut deltager med modelberegninger. Projektet støttes af ELFOR’s PSO-midler til forskning i effektiv energianvendelse. Projektleder Reto M. Hummelshøj, rmh@cowi.dk Der ligger rørslanger i betondækkene Havvand Det kombinerede køle- og varmesystem er udført af vandfyldte plastslanger, som er støbt ind i kontorets betondæk, og erstatter den traditionelle køling med mekanisk ventilation og den normale opvarmning med radiatorer. Varmelagring i de tunge betondæk udjævner kølebehovet. Varmelagringen gør det muligt at tilføre kulde tidsforskudt i forhold til kølebehovet f.eks. om natten, hvor udeluften er koldere, så man lettere kan køle vandet i slangerne indstøbt i betonen. Den direkte køling kan også ske ved varmeveksling med grundvand, havvand eller med jordslanger. Princippet gør det endvidere muligt at opvarme kontoret ved en temperatur tæt ved rumtemperaturen. Der kan således benyttes fjernvarme med meget lav temperatur, eller man kan anvende vedvarende energikilder som for eksempel et varmepumpeanlæg (jordvarme). Illustration: illuvild
It-værktøj forbedrer drift på varmeværker Med et nyt gratis beregningsprogram på nettet kan driftsledere på biomassevarmeværker analysere energi- og miljøforhold Af Christina Tækker Som driftsleder på et varmeværk, der fyrer med træ eller halm, kan det være svært at overskue hvilket brændselstilbud, der er bedst, eller hvilken kedel der er mest fordelagtig. Men nu får driftslederne adgang til et nyt gratis beregningsværktøj på nettet til at analysere energi- og miljøforhold samt driftsøkonomi, både på eksisterende og nye biomasseanlæg. Dermed bliver det nemmere at købe brændsel, at forbedre driften og vurdere omkostningerne ved indkøb af nye kedler. Det resulterer i sidste ende i, at varmen bliver billigere for forbrugeren. »Kvalitet og pris af brændsel kan variere meget. Varmeværker yder normalt en stor indsats for at købe det billigste brændsel, men for at sammenholde forskellige priser skal man beregne de samlede driftsudgifter pr. produceret energienhed. Med beregningsprogrammet får driftslederen et større overblik til at optimere varmeproduktionen,« siger projektleder Jens Dall Bentzen, COWI. COWIs Energiafdeling har for Danske Fjernvarmeværkers Forening ( DFF) udarbejdet beregningsværktøjet ved at bruge Engineering Equation Solver ( EES), som COWI har stor erfaring med at anvende til at optimere energisystemer på virksomheder. Hjemmelavede it-værktøjer Idéen opstod, da det var svært for COWI at vurdere forskellige tilbud for Høng Varmeværk i forbindelse med opførelsen af en ny fliskedel. Tilbudene var svære at sammenligne, fordi leverandørerne benyttede hjemmelavede it-værktøjer med forskellige beregningsmetoder. Med det nye værktøj i hånden skal driftslederen nu blot taste driftsmæssige nøgletal som mængden af brændsel, fugt- og askeprocent mv. samt økonomiske data som pris på brændsel, strøm og deponering af aske. It-værktøjet udregner herefter energivirkningsgraden, pris pr. produceret varmeenhed samt en hel række nøgletal. Dermed håber Jens Dall Bentzen, at beregningsværktøjet kan sætte yderligere gang i interessen for biomasse. »Flere og flere biomasseanlæg fyrer med biomasse som halm, flis og træpiller. Især træflis har vundet frem de seneste år. Det skyldes, at prisen på flis har været stabil lav, og at teknologien til at forbrænde brændsel med et højt fugtindhold er blevet forbedret,« siger Jens Dall Bentzen. Beregningsprogrammet er udarbejdet med støtte fra DFFs Forsknings- og Udviklingskonto. Prøv programmet på nedenstående webadresse. Projektleder Jens Dall Bentzen, jdb@cowi.dk @ www.dff.dk @ Jens Dall Bentzen, manden bag beregningsprogrammet, ses her (th) ved DTUs forgasningsanlæg. Foto: Tao Lytzen 33
Page 1 and 2: Internationalt kundemagasin maj 200
Page 3 and 4: Mange fiskeri- og trafikhavne blive
Page 5 and 6: Af Christina Tækker Det er den ira
Page 7 and 8: Dansk hjælp til nedrivning af kemi
Page 9 and 10: Kemiske vagthunde vogter vandløb L
Page 11 and 12: Fjernvarme giver kinesere renere lu
Page 13 and 14: H A V N E Vejen til vandet Slotsbry
Page 15 and 16: skabe liv og erhverv til hele områ
Page 17 and 18: H A V N E Tætte, høje bygninger m
Page 19 and 20: Gamle data viser vej til nyt drikke
Page 21 and 22: Præcise feltundersøgelser På bag
Page 23 and 24: Havnens nye vartegn i kobber Vejr o
Page 25 and 26: COWI arbejder på at digitalisere h
Page 27 and 28: Danske bremserør til kinesiske bil
Page 29 and 30: Varmen gemmes i loftet På Danmarks
Page 31: et stykke tid at ændre temperature
Page 35 and 36: get af en støjbelastning over 55 d
Page 37 and 38: S T Ø J S T R A T E G I Mødt med
Page 39 and 40: stilhed, der skal beskyttes. Det ha
Page 41 and 42: Lillebæltsbroen fra 1935. En af de
Page 43 and 44: Af Janne Toft Jensen Azurblåt bade

COWIfeature nr. 9 2004 DK.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?