COWIfeature nr. 9 2004 DK.pdf

Internationalt kundemagasin maj 2004 nr. 9 

Kemiske 

vagthunde 

COWI-ekspert: 

Der er økonomi i 

at dæmpe vejstøj 

Danskere 

tester huset 

uden radiator

Mange kinesere 

kan glæde sig til 

mindre forurenet 

luft. Foto: Scanpix 

11 

Først om 15-20 år 

slår patineringen 

af kobberet 

igennem på tårnet i 

Sdr. Frihavn. 

Foto: Tao Lytzen 

Støjskærme og facadeisolering 

er effektive til 

at nedsætte støj i boligerne, 

mener økonom 

Mads Paabøl Jensen. 


34 

22 

4 Skulpturel bro 

9 Kemiske vagthunde vogter vandløb 

11 Fjernvarme giver kinesere renere luft 

12 Vejen til vandet 

Nykøbing Falster får ny kanalhavn, der skal 

tiltrække det grå guld 

19 Vejviser til drikkevand 

22 Havnen får nyt vartegn 

25 Luftfotos fra den kolde krig afslører skjulte lossepladser 

28 Varmen gemmes i loftet 

Det betaler sig at bygge varme- og 

kølesystemer ind i loftet på kontoret 

33 Gratis it-værktøj forbedrer drift på varmeværker 

34 Ny dansk strategi mod støj 

39 Støjsvage produkter bliver fremtidens hit 

42 Nyt ø-rige 

Eksklusiv bydel rejser sig fra golfen ved Qatar

Mange fiskeri- og trafikhavne 

bliver lavet om til boligområder. 

I Nykøbing Falster 

bygger man en ny kanalhavn. 

Læs mere side 12-15. 


Udgiver 

COWI A/S 

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby 

Tlf. 4597 2211 Fax. 4597 2212 

www.cowi.dk 

Forside 

Økonom Mads Paabøl Jensen. 


COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. 

Vi arbejder med ingeniørteknik, 

miljø og samfundsøkonomi over 

hele verden under hensyn til miljø og 

samfund. COWI er førende på sit felt, 

fordi vores 3400 medarbejdere hver især 

er det på deres. 

COWIfeature er et magasin, som bliver 

sendt til kunder, samarbejdspartnere og 

medarbejdere. Det udkommer på dansk og 

engelsk. 

Redaktion 

John Jørgensen ansvh. jhj@cowi.dk 

Christina Tækker cht@cowi.dk 

Susanne Grum Junge sgn@cowi.dk 

Janne Toft Jensen jaje@cowi.dk 

Alle vil have 

en udsigt 

Inden længe kan man nyde udsigten over Guldborgsund 

fra havnefronten i Nykøbing Falster. Byen 

opfører i øjeblikket en ny kanalhavn med 130 lejligheder. 

Dermed følger Nykøbing Falster en tendens, 

som man ser mange steder i landet. I dette nummer 

af COWIfeature har vi valgt at kigge nærmere 

på fænomenet. 

Tidligere vendte byerne ryggen til vandet. Men i 

takt med at industrivirksomheder forlader havneområderne, 

eller man ønsker at udnytte øde arealer, 

er byerne begyndt at vende ansigtet mod det 

våde element. Med en beliggenhed i hjertet af byen 

med adgang til lys, luft og bevægelse er havnen 

blevet et attraktivt bosted for byfolket. 

»Nærværet ved vandet er i høj grad kulturbestemt. 

Det var jo også først i slutningen af 1800tallet, 

at Skagensmalerne blev fascineret af havet,« 

siger Maria-Therese Hoppe, der er kulturforsker og 

mag. art. i europæisk etnologi. Kulturforskeren ser 

samme tendens i resten af verden. Danskerne er 

blot lidt bagefter: 

»Vi ønsker at iscenesætte os selv. Og ikke længere 

kun inden for hjemmets fire vægge. Vi vil også 

iscenesætte vores liv uden for hjemmet. Alle vil 

have en udsigt.« 

Læs mere på side 12-17, og på www.cowi.dk. 

God fornøjelse med læsningen. 

John Jørgensen, ansvarshavende redaktør 

@ 

John Jørgensen, jhj@cowi.dk 

Design & layout 

Patrick Andresén 

Lotte Adamsen 

Redaktionen sluttet 10. maj 2004 

Eftertryk tilladt med kildeangivelse 

Samlet oplag 11.500 

Tryk: Saloprint a/s 

ISSN 1600-6186 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 Tryksag 038

4 

Skulpturel bro 

Er det den nye rutschebane i Tivoli, en skulptur, klitter i den 

arabiske ørken eller designet til en ny bro? Nysgerrigheden 

bliver pirret, når man kigger nærmere på modelbilledet af den 

nye bro i Abu Dhabi i Den Persiske Golf. Broen er udformet 

som en stor skulptur i ekstreme proportioner

Af Christina Tækker 

Det er den irakiskfødte arkitekt Zaha Hadid, der står bag Sheikh 

Zayed-broen i Abu Dhabi. Arkitekten er kendt for at skubbe grænserne 

for, hvad man kan tillade sig inden for arkitekturen. Det gjorde 

hun i nogle af sine mest kendte projekter som The Mind Zone for Millennium 

Dome, Greenwich i London i 1999 og en skihopbane i Innsbruck 

i Østrig i 2001. Og det kommer hun sandsynligvis også til at 

gøre, når hun skal stå for designet af udvidelsen af Ordrupgaard i 

Nordsjælland. Men hendes specielle arkitektur i Abu Dhabi gør det 

også til en udfordrende opgave, der ligger lidt uden for de sædvanlige 

broopgaver i COWI. Broen, der skal forbinde Abu Dhabi Island 

med fastlandet inklusive Dubai og lufthavnen, er udformet som en 

stor skulptur, der snor sig ind og ud mellem kørebaner og kommer 

ud i ekstreme proportioner i både beton og stål. 

»Broen opfører sig ikke som en typisk bro. Den avancerede geometri 

af stålbuerne og de massive betonpiller har gjort det nødvendigt 

at etablere en ekstraordinær detaljeret computermodel af broen 

Den avancerede geometri 

af stålbuerne og de massive 

betonpiller har gjort det 

nødvendigt at etablere en 

ekstraordinær detaljeret 

computermodel af den 842 

m lange bro for at efterprøve, 

hvordan den vil opføre 

sig i det virkelige liv. 

Modelbillede: Courtesy RPT 

5

6 

for at efterprøve, hvordan broen vil opføre sig i det virkelige liv,« siger 

projektchef Henrik Andersen, COWI. 

3D-model 

Der bliver lagt mærke til Zaha Hadid tecture Prize, som hun får over- 

COWI er hyret af trafikministeriet i Abu Dhabi til at gennemgå broens 

design og sikre, at den overholder normerne. Til det formål bruger 

broingeniørerne programmet Integrated Bridge Design and Analysis 

System ( IBDAS), som er udviklet i COWI. 

COWI anvender IBDAS ved alle store broprojekter og det har bl.a. 

været brugt til projekteringen af Storebæltsbroen, Øresundsbroen og 

Stonecutters Bridge i Hongkong. Det unikke ved metoden er bl.a., at 

man kan etablere 3D-analysemodeller på baggrund af detaljerede 

geometrimodeller af broen – herunder buer og brodragere. Desuden 

indeholder programmet diverse analysefaciliteter til automatisk at 

eftervise påvirkninger fra jordskælv, stærk vind, skibskollisioner og 

trafikbelastning på broen. 

S A U D I A R A B I A 

I R A Q 

Y E M E N 

KUWAIT 

BAHRAIN 

Arabian Gulf 

QATAR 

UNITED ARAB 

EMIRATES 

I R A N 

Abu Dhabi 

O M A N 

Indian Ocean 

Foto: Scanpix 

Den 53-årige Zaha Hadid er en 

arkitekt, der bliver lagt mærke til. 

Skæve rum og overraskende vinkler 

kendetegner hendes arbejde. 

Nogle af hendes værker har 

været udstillet på arkitekturbiennalen 

i Venedig, hun har modtaget 

mange priser og vinder konkurrencer 

over det meste af verden. 

Senest har hun som den første 

kvinde vundet Pritzker Archi- 

rakt i maj 2004. Zaha Hadids 

projekter spænder vidt. I øjeblikket 

arbejder hun bl.a. med en 

færgeterminal i Salerno, Italien, 

en offentlig plads i Barcelona, 

Guangzhou Operahus i Kina og 

en udvidelse af Price Tower 

kunstcenter i Bartlesville i USA. I 

dag er hun baseret i London. 

»IBDAS er verdens vel nok førende program til brodesign og en af 

årsagerne til, at vi overhovedet vandt opgaven. På computeren bygger 

vi jo praktisk talt broen, som vi forventer, at den kommer til at se 

ud. Det er et meget stærkt værktøj,« siger Henrik Andersen. 

Sheikh Zayed-broen 

Sheikh Zayed-broen bliver den tredje bro til øen, hvor Abu Dhabi ligger. 

Det er en bilbro med fire spor samt nødspor og fortov i hver retning. 

Broen er ca. 68 meter bred og 842 meter lang, og den centrale 

stålbue spænder ikke mindre end 234 meter. Alene det centrale fundament 

indeholder så meget beton, at det ville fylde en fodboldbane i 

op til fem meters højde. Stålbuerne er op til seks gange otte meter i 

tværsnit. Den skal stå færdig i 2006. 

Projektchef Henrik Andersen, hra@cowi.dk 

@ 

www.zaha-hadid.com/ @

Dansk hjælp til 

nedrivning af 

kemisk fabrik 

Omkring 25 lagre og produktionsanlæg i 

Rusland skal destrueres inden 2007 


Selv om produktionen af kemiske våben for længst 

er stoppet på en af Ruslands markante fabrikker, 

Chim Prom, kan man stadig risikere at finde rester 

af støv og væsker af nervegassen VX i produktionsanlægget. 

I løbet af 70erne og 80erne producerede et 

særligt afsnit på fabrikken nemlig ca. 16.000 ton 

VX. Nervegassen er så farlig, at der blot skal 0,3 

mg til at dræbe et voksent menneske. Men nu er 

det slut. 

Myter om fabrikken 

Ifølge FN-konventionen om kemiske våben er det 

forbudt at udvikle, producere, opbevare og bruge 

kemiske våben. Konventionen, som trådte i kraft i 

1997, kræver, at alle kemiske våben er tilintetgjort 

inden 2007. Derfor er man nu gået i gang med at 

destruere Ruslands omkring 25 lagre og tidligere 

anlæg, der har været brugt til at producere våben. 

Det er første gang, at man på fabrikken i 

Novocheboksarsk, der ligger ca. 700 km øst for 

Moskva, skal fjerne et helt produktionsanlæg. Her 

står COWI bl.a. for risikovurdering og jordprøver, 

ligesom rådgiverne skal forberede overvågningen 

af miljø og sundhed under nedrivningen. 

»Arbejdet på fabrikken var i sagens natur hemmeligt. 

Derfor er der ingen, der i dag ved, hvad 

der egentlig foregik, og der er mange lokale myter 

om anlægget. For at holde øje med at nedrivning 

og overvågning foregår, som det skal, er der invol- 

veret et utal af forskellige parter som bl.a. myndigheder, 

græsrodsbevægelser og interessenter. Det 

gør det yderst kompliceret at koordinere arbejdet,« 

fortæller projektdirektør Torben Bruun Hansen, 

COWI. 

Projektet bliver gennemført for EU’s TACISprogram 

som et samarbejdsprojekt mellem COWI, 

Danmarks Miljøundersøgelser, Bispebjerg Hospital 

og den tyske afdeling af sikkerhedsfirmaet Dynasafe. 

COWI er med til at forbedre de eksisterende 

russiske overvågningsprogrammer, så russerne 

bliver bedre i stand til at måle rester af VX i vand, 

jord og luft. Desuden hjælper man de russiske 

myndigheder med at etablere en informationsstrategi 

og et system til at formidle informationer om 

nedrivningen videre til lokalbefolkningen. 

Informerer lokalbefolkningen 

»En af udfordringerne bliver at informere lokalbefolkningen 

om, hvad det indebærer at destruere fabriksanlægget. 

Det er et følsomt emne, hvor man 

skal orientere på et sagligt plan, samtidig med at 

man ikke skal gøre indbyggerne unødigt bekymrede,« 

fortæller Torben Bruun Hansen. 

Selve nedrivningen af fabrikken går i gang i august. 

Anlægget til produktion af nervegassen bliver 

forbrændt i store ovne, hvor høje temperaturer 

nedbryder gasrester i beton, jern og i rensevæsker. 

Det hele ender som ca. 20.000 ton fast affald. 

@ 

Projektdirektør Torben Bruun Hansen, tbh@cowi.dk 

Farlig nervegas er blevet 

produceret på nogle af 

Ruslands våbenfabrikker. 

Nu bliver der ryddet op. 

Foto: Scanpix 

7

8 

Foto: Steen Rud Nielsen 

Rusland rydder op i pesticider 

Russerne får nu dansk hjælp 

til at komme af med de store 

lagre af udgåede pesticider, 

som landmændene har brugt 

til at bekæmpe skadedyr og 

plantesygdomme med siden 

70erne. De ubrugte pesticider, 

som ofte er opbevaret i 

utætte lagre i gamle papirsposer, 

er ikke blot forældede 

og forbudte. De er også til 

fare for miljø og sundhed. 

COWI er i gang med et pilotprojekt 

i de to store oblaster 

(amter), Pskov og Vologda, 

der tæller to og en halv million 

mennesker. Her vil rådgiverne 

udarbejde en lagerliste, 

der giver overblik over, 

hvilke pesticider, der findes, 

Den offentlige 

forvaltning bliver 

effektiviseret 

Der er intet, der forhindrer, at 

to nabokommuner bruger forskellige 

signaturer på hver sin 

side af kommunegrænserne. 

Et fredningsområde i en kommune 

kan være skraveret, 

mens en anden kommune 

bruger prikker. Det svarer til, 

at kommunerne taler hvert sit 

sprog. 

Nu udbyder COWI den software, 

der gør, at sagsbehandlere 

på tværs af kommunegrænser 

kan tale sammen 

uden komplikationer, hvis blot 

de nye kommuner, amter og 

regionskommuner gør deres 

kortdata tilgængelige på offentlige 

WMS-servere, der 

standardiserer og distribuerer 

geodata. Dermed har man 

skabt et fælles grundlag for 

at udveksle geodata til sagsbehandling. 

@ 

Projektleder Ole Urup 

Mogensen, oum@cowi.dk 

og hvor mange ton, der gemmer 

sig hos landmændene. 

I første omgang skal COWI 

være med til at uddanne de 

lokale til at indsamle pesticiderne 

i sikkerhedsgodkendte 

tromler. Senere skal rådgiverne 

udarbejde en plan for, 

hvordan russerne i fremtiden 

kan indsamle, pakke og destruere 

pesticiderne. 

»Målet er, at man kan få 

sat gang i en national indsamling 

i alle Ruslands oblaster. 

Her bliver en af udfordringer- 

Fra flådetømmer til bropyloner 

ne at finde ud af, hvem der i 

sidste ende kommer til at eje 

pesticiderne. Det koster penge 

at destruere de farlige 

stoffer senere – hvad enten 

man brænder dem eller destruerer 

dem på anden måde,« 

siger Jørn Lauridsen, projektleder 

i COWI. 

DANCEE støtter projektet 

i Rusland med seks mio. kr. 

Projektet løber over to år. 

@ 

Projektleder Jørn Lauridsen, 

jql@cowi.dk 

Egetræerne skulle have været master på danske krigsskibe. 

Nu bliver de brugt som pyloner på de to første sti-hængebroer 

af dansk træ. I et usædvanligt projekt har man brugt nogle af 

de gamle egetræer til otte meter høje pyloner på to hængebroer 

over Skjern Å. 

Egetræerne giver hovedkonstruktionen en levetid på op til 

75 år. Resten af broen består af bl.a. lærk og gran, der kan 

holde omkring 15 år. Det kan lade sig gøre, fordi træet ikke 

står direkte i vand eller er i forbindelse med beton, hvor vandet 

kan samle sig. Desuden får træet luft til at ånde. 

Broerne, som er beregnet til fodgængere og cyklister, er 

med til at markere afslutningen på fire års naturgenopretning 

af Skjern Å. I projektet har man genskabt en 26 km lang 

strækning, som den så ud før kanaliseringen af vandløbene i 

1960erne. COWI har fungeret som bygge- og anlægsrådgiver 

kombineret med miljørådgiver for Miljøministeriet, Skov- og 

Naturstyrelsen. 

@ 

Projektleder Jan Find, jaf@cowi.dk 

Foto: Skov- og Naturstyrelsen

Kemiske vagthunde 

vogter vandløb 

Lukkede plasticrør måler miljøfarlige stoffer 

og pesticider, der er fedt- og vandopløselige 


Storstøms Amt har brugt to kemiske vagthunde til 

at sladre om, hvilke pesticider der er i tre af amtets 

vandløb. Det skete efter, amtet fik mistanke 

om, at udledningen af pesticider kunne være skyld 

i at dyrelivet i de tre vandløb ændrede sig. 

Det er første gang, at man kombinerer de to 

vagthunde med hinanden. Den ene består af et 

fladt lukket plasticrør (skive) fyldt med et fedtstof. 

Røret kan ligge i vandskorpen i en måned ad gangen 

og indfange fedtopløselige pesticider og miljøfarlige 

stoffer. Den anden er bygget op på sam- 

Kemiske vagtunde 

Vagthundene går under betegnelsen Semi Permeable 

Membrane Devices (SPMD) og Polar 

Organic Chemical Integrative Sampler (POCIS), 

der i princippet består af den samme opbygning. 

me måde, men her er fyldet designet til at fange 

organiske miljøfremmede stoffer som moderne 

pesticider, der er relativt vandopløselige. På den 

måde har COWI, der har udført undersøgelsen for 

amtet, fundet 30 ud af 60 udvalgte pesticider under 

sprøjtesæsonen. Derudover har rådgiverne 

udpeget mulige årsager til dyrenes ændrede liv. 

Et godt billede 

»I modsætning til traditionelle vandprøver, der kun 

giver et øjebliksbillede, giver denne metode et godt 

indtryk af koncentrationen af de miljøfarlige stoffer 

og pesticider over lang tid. Teknikken er også velegnet 

til at identificere miljøfarlige stoffer, hvis der 

er risiko for uheld med f.eks. sprøjtemidler, der i 

løbet af kort tid siver ud i vandløbet,« siger amtsbiolog 

Finn Gunnar Hansen fra Storstrøms Amt. 

Teknik kendt fra USA 

Teknikken har bl.a. været brugt i amerikanske floder 

og bække de sidste ti år, men den er relativ ny 

i Danmark. Bl.a. har COWI tidligere brugt kemiske 

vagthunde til at måle miljøfarlige stoffer i spildevand 

og afløb. Den er også velegnet til at overvåge 

pesticider i drikkevands- og grundvandsmagasiner. 

»Teknikken er endnu ikke så udbredt, og indtil 

nu har man manglet dokumenterede resultater for 

de moderne pesticider. Desuden kræver metoden, 

at man selv udvikler den flåde, vagthundene monteres 

på. Der er endnu ikke en færdig løsning på 

markedet,« fastslår Finn Gunnar Hansen. 

@ 

Kemisk vagthund vist i vandløbet 

med to af de skiver, som 

indsamler pesticider, som bl.a. 

2,4-D dichlorphenoxy-eddikesyre. 

Det hele er placeret i et 

bur under en forankret flåde. 

Illustration: illuvild 

Projektleder Frank Stuer-Lauridsen, fsl@cowi.dk 

9

10 

Femern Bælt-forbindelsen 

vil kunne spare tid og penge 

En fast forbindelse over Femern 

Bælt vil blandt andet betyde kortere 

rejsetid for passagerer og 

færre omkostninger for godstransport. 

Dermed kan forbindelsen 

resultere i en samlet nettogevinst 

for Europa på i alt 14 

mia. kr. set over en 50-årig periode, 

konkluderer COWI i en ny 

rapport. I rapporten vurderer råd- 

En fast forbindelse 

over Femern Bælt 

vil være en gevinst 

for hele Europa. 

Illustration: 

Dissing + Weitling 

giverne de samfundsøkonomiske 

konsekvenser af en mulig forbindelse. 

Resultatet gælder for 

en skråstagsbro med fire vejspor 

og to jernbanebroer. En tunnel 

er dyrere og derfor ikke så rentabel 

som en bro. 

»Samlet set er en bro en god 

idé for hele Europa og ikke kun 

for Danmark. I stedet for at sejle 

Oprydning efter slovakisk minedrift 

I hele Østeuropa ligger gamle depoter med affald fra minedrift 

som potentielle bomber under miljø og sundhed. Slovakiet 

forsøger at tage hul på bylden ved at finde en løsning på 

et ti hektar stort affaldsdepot ved byen Krompachy. 

Depotet er fyldt med metalholdigt slam fra minedrift. 

Slammet har store koncentrationer af kobber, mangan, zink 

og cyanid, som er en trussel mod områdets vandmiljø. Derfor 

forsøger Krompachy med hjælp fra COWI at finde en måde at 

sikre de gamle depoter, så det for eftertiden hverken er til 

fare for miljø eller sundhed. Projektet finansieres af DANCEE. 

over Femern Bælt eller køre over 

Storebælt kan man benytte den 

faste forbindelse over Femern 

Bælt. Dermed kan passagererne 

komme hurtigere frem, og godstransporten 

blive transporteret 

billigere og hurtigere,« siger projektleder 

Mette Bøgelund, COWI. 

COWI har udarbejdet rapporten 

»Samfundsøkonomisk vurdering 

af en fast forbindelse over Femern 

Bælt« for Trafikministeriet 

sammen med Danmarks Transportforskning. 

Analysen består 

af tre dele, hvor man har undersøgt 

de samfundsøkonomiske 

konsekvenser for Danmark alene, 

Danmark og Tyskland i fællesskab 

og for hele Europa. 

Til at løse opgaven har COWI 

bl.a. brugt et brugervenligt regneark 

til at udarbejde detaljere- 

@ 

@ 

Projektleder Ole Sinkjær, ols@cowi.dk 

de beregninger til at tage højde 

for usikkerheder som, hvad broen 

koster, hvor megen trafik, der 

kommer over broen, og driftsomkostninger, 

som man ikke kender 

på forhånd. 

»Med et så omfattende og 

kompliceret arbejde har regnearket 

været nødvendigt for at gøre 

beregningerne gennemskuelige. 

Både for os selv og dem, der 

læser rapporten. Desuden har 

regnearket skabt åbenhed om 

metoderne og hjulpet med at dokumentere 

resultaterne og sikre 

kvaliteten,« fortæller Mette Bøgelund. 

Tæk 

Projektleder Mette Bøgelund, 

mtb@cowi.dk 

www.trm.dk @ 

Det er COWIs opgave bl.a. at danne sig et overblik over, hvilke 

miljø- og sundhedsproblemer depotet medfører. 

»Da depotet hørte op med at blive brugt i år 2000, blev det 

ikke lukket af. Der løber en grundvandsstrøm lige gennem depotet, 

og vi ved, at nogle af stofferne findes i byens flod. Men 

overblikket over skaderne og risikoen for fremtidige skader 

mangler,« siger Ole Sinkjær.

Fjernvarme giver 

kinesere renere luft 

Traditionelle kulfyrede anlæg til brug ved opvarmning bliver nu 

skiftet ud med store fjernvarmesystemer i flere kinesiske byer 


300.000 beboere i den kinesiske bjergby Chengde, 

der ligger 200 km nordøst for Beijing, kan snart 

glæde sig til at trække vejret i lidt mindre forurenet 

luft. De traditionelle kulfyrede anlæg, som står i 

hovedparten af boligblokkene, bliver nu udskiftet 

med fjernvarme. 

Ved at centralisere en række varmeforsyningsenheder 

og udnytte overskudsvarmen fra produktion 

af el reducerer man kulforbruget og dermed 

også emissionen af kulstøv og CO2. Det sker ved 

at flytte transport, afbrænding og deponering af 

kulaffaldet langt væk fra byen. På den måde kan 

man forbedre miljøet og opnå energibesparelser 

på 20-30 procent i første omgang. 

»Kul er billigt og er det foretrukne brændsel til 

opvarmning, når temperaturen ofte falder til minus 

15 grader om vinteren i Chengde,« forklarer fjernvarmeekspert 

Søren K. Christensen, COWI. 

En bagside 

»Men det har også en bagside at bruge kul. Når 

de kinesiske beboere transporterer kul gennem 

byen, oplagrer det i baggården og brænder det af i 

små gamle kedler med en lav virkningsgrad, får 

man en stor luftforurening. Ved at undgå kultransport 

og bygge store varmecentraler med røggasrensning 

kan vi formindske forureningen.« 

Til at løse opgaven udførte COWI analyser, der 

dannede baggrund for det endelige design af et 

700 MW varmetransmissionssystem for Chengde 

Fjernvarmeselskab. På samme måde udarbejdede 

COWI tilsvarende analyser for fjernvarmeselskabet 

i Urumqi for et 1.300 MW system. Kapaciteten af 

begge disse anlæg svarer til forsyning af en by på 

størrelse med København. 

Mange kinesere kan 

glæde sig til renere 

luft. Foto: Scanpix 

Legalt at købe viden udefra 

Men det er kun et par af de private opgaver, som 

COWI har fået flere af inden for det seneste år. I 

takt med at der er sket en række strukturændringer 

i Kina, er det blevet legalt at købe viden udefra. 

Her er kinesiske fjernvarmeselskaber i høj 

grad blevet interesseret i at ændre deres traditionelle 

fjernvarmesystemer til vesteuropæisk standard. 

Det kræver investeringer i såvel udstyr som 

rådgivning. 

»Kineserne ønsker at prioritere fjernvarme. 

Dels fordi det er muligt at kombinere varme og el, 

dels fordi det er fleksibelt. Med tiden kan man 

nemt skifte kul ud med andre brændsler,« fortæller 

Søren K. Christensen. 

@ 

Projektleder Søren K. Christensen, 

skc@cowi.dk 

11

12 

Der er fuld gang i udgravningerne til 

et forsinkelsesbassin til de kloakomlægninger, 

der også sker i området 

ved Slotsbryggen. Bassinet skal udjævne 

afløbet for at undgå overbelastning. 

Øverst i billedet ses Martin 

Weis Holm, projektleder for Slotsbryggen, 

sammen med byrådsmedlem 

John Brædder. Foto: Tao Lytzen

H A V N E 

Vejen til 

vandet 

Slotsbryggen i Nykøbing Falster 

var i foråret kun et stort hul i 

jorden. Men inden længe får byen 

en ny kanalhavn med cafeer, 

restauranter og boliger, der skal 

tiltrække det grå guld fra københavnsområdet. 

Det sker for at 

udvikle byen som en attraktiv 

kommune, så folk ikke bare kører 

forbi. Dermed følger byen en 

tendens, hvor mange havne og øde 

arealer i disse år bliver omdannet 

til bolig- og erhvervsområder 

13

14 


Larmen fra gravemaskinerne er øredøvende. Hovedgaden, som 

strækker sig helt ned til vandkanten, er ved at blive gravet op for at 

give frit udsyn til den gamle Tingsted Å. Men allerede om et år kan 

de første beboere flytte ind i lejlighederne på havnekanten i Nykøbing 

Falster, hvor man bygger den nye kanalhavn, Slotsbryggen. 

Dermed bliver det igen muligt at høre mågernes hæse skrig og nyde 

den fredfyldte udsigt over Guldborgsund. Al trafik bliver nemlig dirigeret 

uden om havneområdet, så beboere 

»Hvis man har lyst til at 

bo tæt ved kyst og vand 

ligger vi i et smørhul« 

og turister kan nyde udsigten og det maritime 

miljø uden at blive forstyrret. 

Ligesom mange andre byer ønsker Nykøbing 

Falster at vende ansigtet mod vandet 

og opfører en attraktiv bydel, der skal 

tiltrække det grå guld fra fortrinsvis københavnsområdet. Foreløbig er 

interessen stor for at bo i byen. I marts var der skrevet 330 op til de 

130 nye eje-, leje- og andelsboliger. 

Vi ligger i et smørhul 

»Vi kan ikke konkurrere med København. Men hvis man har lyst til at 

bo tæt ved kyst, strand og vand, ligger vi i et smørhul,« fortæller 

Martin Weis Holm, der er projektleder for Slotsbryggen og udviklingskonsulent 

i Nykøbing Falster Kommune. 

»Vi kan tilbyde billigere boliger end i København. Vi ligger kun 

halvanden times kørsel fra Rådhuspladsen og har gode kultur- og 

fritidsmuligheder, som man ikke finder andre steder i byer på samme 

størrelse. Desuden har vi gode handelsmuligheder og uddannelsessteder.« 

For udformning og planlægning af det nye område har Slotsbryggens 

projektgruppe bl.a. været på studietur til Malmø, Helsingborg 

og Frederikssund, hvor man arbejder med lignende projekter. Her 

har gruppen fået gode idéer til, hvordan man kan gribe opgaven an. 

Bl.a. at blande boliger med caféer, erhverv 

og restauranter for at skabe et levende miljø. 

Vigtigt at gå foran 

Men den største udfordring var at få forslaget 

godkendt i byrådet. Enkelte var skeptiske, 

da man frygtede, at økonomien ville vælte. Det lykkedes dog at tilvejebringe 

den nødvendige økonomi, bl.a. gennem salg af kommunale 

arealer i området. Det betyder også, at der opføres privat bolig- og 

erhvervsbyggeri i Slotsbryggen i størrelsesordnen 150 til 200 mio. kr. 

På den baggrund vedtog byrådet i Nykøbing Falster i oktober 2003 

at realisere Slotsbryggen. Siden planlægningsarbejdet begyndte i 

august 2002 har der været stor lokal interesse for projektet, og beboere 

og repræsentanter fra erhverv, turisme, kultur og friluftsliv har 

været involveret. 

»Vi har fået gang i en udvikling. Det er vigtigt for Lolland-Falster, 

at nogen går foran. Ikke kun for at sætte gang i en proces, der skal 

Projektleder for Slotsbryggen, 

Martin Weis 

Holm (tv) og byrådsmedlem 

John Brædder. 

Foto: Tao Lytzen

skabe liv og erhverv til hele området. Men vi tror også på en kommende 

Femern-forbindelse. Derfor skal vi være på dupperne i tide og 

forhåbentlig sætte gang i en erhvervsudvikling. Hvis ikke vi i tide formår 

at få folk til at stoppe op, vil de bare køre forbi,« siger John 

Brædder, der er byrådsmedlem og formand for Slotsbryggens styre- 

og projektgruppe. 

Ligesom Martin Weis Holm er han ikke i tvivl om, hvorfor vi ser 

denne udvikling: »Folk flytter til vandet i takt med, at de er blevet 

mere stressede. Når vi har fri, ønsker vi at slappe helt af. Det gør 

man bedst ved vandet. Her kan man skue langt over bølgerne og 

slippe tankerne løs. Det giver ro.« 

@ 

Projektleder Carsten Kildegaard, cki@cowi.dk 

www.slotsbryggen.dk @ 

Slotsbryggen er en kanalhavn, 

der bliver placeret ved siden af 

erhvervshavnen i Nykøbing Falster. 

Det specielle ved projektet 

er, at man fjerner dele af hovedgaden 

Strandboulevarden, 

hvor den tidligere å har ligget, 

og laver en ny kanal. 

H A V N E 

Øverst: Strandboulevarden som 

den ser ud i dag. Nederst: Computermodel 

af den indre del af 

Slotsbryggen. COWI er partner 

med Skude & Jacobsen og udfører 

projektering af havne- og 

kajkonstruktioner. Projektet har 

fået EU-støtte. Modelbillede: 

Hasløv & Kjærsgaard I/S 

15

16 

Boliger ind – både ud 

Vidensamfundet betyder, at fiskeri- og trafikhavne 

bliver transformeret til boligområder 


Danskere skifter i stigende grad hus og have ud 

med lejlighed og havudsigt. Og alt tyder på, at man 

i fremtiden vil se, at flere byområder tæt ved vandet 

ændrer udseende. Enten for at udnytte øde 

arealer, eller fordi aktiviteterne i mindre fiskeri- og 

trafikhavne mindskes. Det skyldes, at vi går fra at 

være et industrielt samfund til et vidensamfund, 

mener afdelingschef i COWI Benny Nielsen. 

»Der er sat gang i en industriel udvikling, hvor 

større virksomheder enten lukker eller flytter til 

udlandet. Det giver pludselig en række frie arealer. 

Her kan mange mennesker komme til at bo i byen 

og samtidig være tæt ved vandet,« fortæller Benny 

Nielsen. Han mener, at mange havne ændrer funktion, 

fordi infrastrukturen ændrer sig. 

»I fremtiden bliver vores varer typisk transporteret 

med skibe, lastbiler og containere. Skibene 

bliver også større og større, og der bliver behov 

for let adgang fra havn til f.eks. motorvej. De krav 

kan mange små havne ikke honorere. Man kan 

sige, at tingene klumper sig sammen i få og store 

havne.« 

Gamle havneområder 

COWI er involveret i flere danske havneprojekter. I 

Københavns Havn arbejder rådgiverne bl.a. med 

en række projekter inden for miljø, infrastruktur, 

byggeri og anlæg. Ud over at COWI står for alle ingeniørdiscipliner 

på det 16 etager høje kobbertårn 

i Sdr. Frihavn og er rådgiver på DFDS Seaways 

nye færgeterminal, assisterer COWI havnen med 

at vurdere udbygningspotentialet i Nordhavns-og 

Sydhavnsområdet og har analyseret trafikafviklingen 

på de primære veje langs havneområderne. 

Tuborg Bryggeriernes tidligere 

fabriksområde bliver i disse år 

omdannet til boliger, som her 

på Tuborg Syd. Foto: Thomas 

Schytt Poulsen VL A/S

H A V N E 

Tætte, høje bygninger med smalle facader ud mod 

vandet kommer til at sætte deres præg i Sydhavnen. 

I en samlet plan, der går ud på at bygge 

5.000 boliger fra Sluseholmen til Fisketorvet, bliver 

der opført 1.000 nye boliger i den sydlige del 

af Sydhavnen. Lejlighederne, der skal bygges på 

otte nye øer, er et led i en større plan, der går ud 

på at skabe kvalitetsbygninger i nogle af Københavns 

gamle havneområder. COWI er ingeniør på 

opgaven, ligesom COWI er rådgiver på alle ingeniørdiscipliner 

til 17.000 kvadratmeter nye boliger 

på Amerikakaj. 

Bo på Tuborgs tidligere fabriksområde 

Et af de største igangværende byudviklingsprojekter 

i hovedstadsområdet foregår på Tuborg Bryggeriernes 

tidligere fabriksområde ved Tuborg Havn 

i Hellerup. Det område, der kaldes Tuborg Nord, er 

ved at være udbygget. Her har COWI deltaget i den 

indledende trafikplanlægning. På det område, der 

kaldes Tuborg Syd, skal der efter lokalplanen opføres 

et sted mellem 700 og 800 boliger etapevis, 

Fra havn til by – ti udfordringer 

1. Der ligger ofte en række gamle virksomheder 

på havnen i forvejen. Der kan her være en 

indbygget miljøkonflikt, når f.eks. der bygges 

støj- og forureningsfølsomme boliger. Jorden 

kan også være forurenet. 

2. Der kan være tekniske udfordringer med bl.a. 

vand og afløb. 

3. Der skal tages højde for fundering og 

geoteknik, da bunden typisk er blød. Det gør 

det nødvendigt at fundere husene på pæle. 

4. Lejligheder ved vandet bliver dyre og 

mondæne. Det bliver svært at bygge boliger 

for den almindelige dansker. 

5. Infrastrukturen ændrer sig. Det betyder, at 

man skal tage højde for en anden type trafik. 

35.000 m 2 firmadomiciler samt en butiksarkade 

på 8.000 etagemeter i et planlagt erhvervsbyggeri 

på 20.000 etagemeter. COWI er involveret i planlægning 

og projektering af den nye kanal og den 

nye havn, broen over kanalen, kloakering, veje 

samt ledningskoordinering. Endvidere har COWI 

projekteret det første erhvervsbyggeri syd for kanalen, 

PricewaterhouseCoopers. 

Men også provinsen er godt med, når det gælder 

nybyggeri tæt ved vandet. Som f. eks. i Aalborg, 

hvor COWI har assisteret arkitekterne Bjørk 

& Maigård med udvikling af det tidligere værftsområde 

på Østre Havn for TK Development. Fuldt 

udbygget vil der være plads til ca. 100.000 m 2 

moderne business- og boligpark. Første etape inkluderer 

byggemodning af hele området, miljø- og 

geotekniske undersøgelser, 26.000 m 2 domicil for 

KMD samt 185 ungdoms- og luksuslejligheder. 

@ 

Afdelingschef Benny Nielsen, byn@cowi.dk 

www.cowi.dk @ 

6. Den gamle havn er et dødt område. Det bliver 

en udfordring at få liv på kajen. Det er vigtigt 

at blande erhverv med boliger. 

7. Nye boliger kan presse gamle erhvervsvirksomheder 

ud af havnen. 

8. Det kan være svært at indpasse boliger på 

havnen, med mindre man udarbejder en lokalplan 

for hele området, der tilgodeser de 

kommende boliger. 

9. Kajanlæg og havnespuns er ofte nedslidte, 

hvilket kræver nye kajfronter og spunsvægge. 

10. Der kræves ofte P-kældre under terræn, 

hvilket i havneområder giver kældre med 

vandtryk. Det fordyrer projektet, og gør det 

mere kompliceret at bygge. 

I Aalborg har COWI assisteret 

arkitekterne Bjørk & Maigård 

med at udvikle et tidligere 

værftsområde på havnen. 

Modelbillede: Bjørk & Maigård 

17

18 

Amter kan forudse trusler 

mod drikkevandet 

Et nyt værktøj kan udregne, hvor sårbare 

de enkelte drikkevandsmagasiner er over for 

stoffer som nitrat, pesticider og benzin 

Af Janne Toft Jensen 

Hvor er der særlig stor risiko for 

nedsivende pesticider i grundvandet? 

Og hvor er det nitrat eller 

rester af olie og benzin, der 

udgør den største trussel mod 

fremtidens drikkevand? 

Et nyt software kommer nu 

amterne til hjælp i deres arbejde 

med at beskytte grundvandet. 

SICO, som konceptet hedder, kan 

udregne, hvor sårbart et givent 

drikkevandsmagasin er over for 

forurening fra forskellige stofgrupper 

som f.eks. nitrat, pesticider, 

klorerede opløsningsmidler, 

tjærestoffer og benzintilsætningsstoffet 

MTBE. Det er første 

gang, at stort set alle tilgængelige 

oplysninger om forurenende 

stoffer og deres ageren i undergrunden 

er blevet samlet i ét 

værktøj. 

»Når amterne skal lave indsatsplaner 

for at beskytte drikkevandet, 

kan værktøjet fortælle, 

hvor de har brug for suppleren- 

Gebyrer finansierer kortlægning 

de undersøgelser og hvilke stoffer, 

de skal være særligt opmærksomme 

på for et givent grundvandsmagasin,« 

siger civilingeniør 

og Ph.d. Niels Peter Arildskov, 

der har været med til at udvikle 

softwaren for COWI. 

SICO fungerer sådan, at det 

stof, man udregner drikkevandets 

sårbarhed overfor, sammenholdes 

med syv nøgleparametre. Det 

er bl.a. infiltration, dvs. hvor meget 

regnvand, der siver ned og 

bliver til grundvand; jordtype, 

som har betydning for hvilke forurenende 

stoffer, der holdes tilbage; 

og redoxforhold i grundvandsmagasinet, 

som handler 

om, hvor godt vandet er til at ilte 

forskellige stoffer. Iltning har stor 

betydning for nedbrydningen af 

de fleste forurenende stoffer. 

»Resultatet er en klar indikation 

af, hvor sårbart netop det 

aktuelle grundvandsmagasin er 

over for forurening fra det speci- 

I 1998 vedtog Folketinget en ny vandforsyningslov, der pålagde 

amterne inden 2008 at udarbejde prioriterede indsatsplaner for 

beskyttelsen af grundvandet. Den kortlægning af grundvandsressourcerne, 

der er en forudsætning for at kunne udpege indsatsområder, 

bliver finansieret af et gebyr på drikkevand. 

Rent drikkevand er ikke 

længere en selvfølge. 

Foto: Scanpix 

fikke stof eller stofgruppe,« siger 

Niels Peter Arildskov. 

SICO er indtil nu brugt i Frederiksborg 

og Vestsjællands amter. 

Der skal inden længe desuden 

udføres SICO-kortlægning for 

et område i Roskilde Amt. 

@ 

Civilingeniør Niels Peter 

Arildskov, npa@cowi.dk

Gamle data 

viser vej til nyt 

drikkevand 

En ny måde at bearbejde gamle informationer fra 

olieefterforskning er en hurtig og billig metode til at 

finde nye kilder til drikkevand over hele Danmark 

COWI har planlagt de seismiske 

undersøgelser på basis af ældre 

geofysiske data, som er bearbejdet 

på en helt ny måde. Her lægger 

COWIs projektleder Henrik 

Olsen geofoner ud. 

Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus 


Landskabet er fladt, men lige under det øverste 

muldlag begynder dramatikken. Dybtliggende saltformationer, 

istidsaflejringer i begravede smeltevandsdale 

og et tykt lag af tæt ler præger Lollands 

undergrund og gør grundvandsindvinding til en udfordring 

på store dele af øen. 

Storstrøms Amt er i gang med et stort kortlægningsprojekt, 

der skal forbedre kendskabet til de 

geologiske forhold på øen. Projektet er et led i den 

såkaldte »gebyrkortlægning«, hvor alle amter skal 

kortlægge grundvandsressourcen og lave indsatsplaner 

for at beskytte drikkevandet. 

Det er COWI, der foretager kortlægningen på 

Lolland. Når geologerne i løbet af sommeren ruller 

deres måleudstyr hen over øen, ved de allerede, 

hvor de interessante områder, der skal detailkortlægges, 

findes. Ved at støve eksisterende data om 

undergrunden af og bearbejde dem på en helt ny 

måde har rådgivervirksomheden på forhånd fremstillet 

en råskitse over de geologiske forhold. 

»På Lolland har man en mængde data fra 

olieefterforskning i begyndelsen af 1980erne. Her 

er lagene blevet kortlagt i tre-fire kilometers dybde. 

Desuden findes der gamle tyngdemålinger, der viser, 

hvor meget jorden trækker i os. Ved at kombinere 

de to typer data kan vi få et ret godt indtryk af 

sammensætningen i de øverste 200 meter af undergrunden. 

Drikkevandet findes hovedsageligt i 

de øverste 50 meter,« forklarer projektleder i COWI, 

Henrik Olsen. 

Nye grundvandsmagasiner 

Det omfattende kortlægningsprojekt har flere formål. 

For det første findes der i den øverste del af 

Lollands undergrund flere begravede dale, der er 

formet af gletschere og smeltevandsfloder i istiden. 

Disse dale kan gemme nye grundvandsmagasiner. 

Derfor er amtet interesseret i at få lokaliseret 

og undersøgt dalene. 

For det andet vil man gerne have kortlagt den 

præcise grænse for et meget tæt lerlag, der ligger 

19

20 

Gamle data giver ny viden 

Drikkevand findes hovedsageligt i de øverste lag af 

undergrunden, og derfor samler interessen i kortlægningen 

sig om de øverste 50-200 meter. COWI 

har kombineret eksisterende geofysiske data på en 

ny måde: 

• Data fra olieefterforskning om den dybe undergrund 

ned til fire kilometers dybde. 

• Tyngdemålinger fra Kort & Matrikelstyrelsen. 

Tyngdemålinger er et udtryk for, hvor stor tyngdekraften 

er et givent sted. Dette varierer og er 

afhængigt af hvilke geologiske lag, der findes i 

undergrunden, da lagene har forskellig massefylde. 

Ved at bruge olieefterforskningens oplysninger om 

den dybe undergrund kan COWI beregne, hvor meget 

de dybe lag bidrager til tyngdefeltet. Det trækkes 

fra det samlede tyngdefelt, og dermed får man 

isoleret tyngdebidraget fra de øverste lag. Variationerne 

i dette tyngdebidrag giver en indikation af 

den geologiske sammensætning. 

på hele den sydlige del af Lolland. Lerlaget har 

stor betydning for grundvandets strømningsmønster. 

Storstrøms Amt har brug for at kende udbredelsen 

af leret for at kunne opsætte en simuleringsmodel 

for grundvandsstrømningen. Og endelig 

har Lolland problemer med salt grundvand, der 

trænger op og forurener drikkevandet. Derfor skal 

dybden til saltvandet kortlægges. 

Istidsaflejringer: Sand, 

grus og moræneler. 

Stor massefylde. 

Tæt ler. Lille massefylde. 

Kalk. Stor massefylde. 

Sand og ler. Stor massefylde. 

Salt. Der er store variationer 

i, hvor dybt saltlaget 

ligger, og hvor tykt det er. 

Af alle lag giver saltlaget 

de tyngdemæssige største 

forskelle på Lolland. Meget 

lille massefylde. 

Ler og kalk. Stor massefylde. 

»Især på syd- og nordvest Lolland er det gode 

grundvand begrænset, og det er svært at finde erstatningsressourcer. 

For at kunne planlægge hvor 

drikkevandet skal indvindes og beskyttes i fremtiden, 

har vi brug for ny, mere detaljeret viden om 

de geologiske forhold,« siger geofysiker Ejner Nielsen, 

Storstrøms Amt. De feltundersøgelser, COWI 

allerede har foretaget, bekræfter tolkningen af de 

Mål i meter 

50 

200 

500 

1.500 

2.000 

gamle data, fortæller projektleder Henrik Olsen. 

»Der, hvor vores beregninger viste, at der skulle 

ligge en begravet dal, fandt vi ganske rigtigt en dal, 

som ingen kendte på forhånd. Den nye metode gør 

os i stand til at målrette feltundersøgelserne. Og da 

de samme typer data findes i en stor del af landet, 

kan metoden også bruges andre steder,« siger han. 

Også Ejner Nielsen, Storstrøms Amt, er tilfreds.

Præcise feltundersøgelser 

På baggrund af de udregnede 

oplysninger om de øverste lag af undergrunden 

detailkortlægger COWI 

de mest interessante områder med 

seismisk udstyr. Det gøres ved at 

sende lydbølger gennem jorden. Lydbølgerne 

reflekteres af jordlagene og 

opfanges af geofoner, der er en slags 

mikrofoner. 

Begravet dal 

Begravede dale er fyldt op af 

sand, grus eller ler. Består en 

dal af sand og grus, kan det 

være et drikkevandsmagasin, 

mens ler er for tæt til, at man 

kan indvinde grundvand. 

Lollands drikkevand 

På Lolland indvindes det meste 

drikkevand fra kalken. Derfor 

er det vigtigt at kortlægge, hvor 

dybt kalken ligger. I en dybde 

af 50-80 meter bliver grundvandet 

saltholdigt og ubrugeligt. 

Saltvandsgrænsen kortlægger 

COWI med andre metoder. 

»Det er formentlig en af de første gange i Danmark, 

man bruger eksisterende tyngdemålinger i 

kortlægningen af grundvand. Det er spændende, 

og vi får nogle gode, præcise resultater. Samtidig 

er det en billig metode, for dataene findes jo på 

forhånd hos Kort & Matrikelstyrelsen,« siger han. 

@ 

Projektleder Henrik Olsen, heo@cowi.dk 


Mål i meter 

50 

200 

500 

Tæt ler 

På Sydlolland findes 

et tæt lerlag 

over kalken. Leret 

har stor betydning 

for grundvandets 

strømning. 

21

22 Arkitekt i Arkitema, Poul 

Schülein (tv) har tegnet 

kobbertårnet. Her er han 

sammen med COWIs projektleder 

Peter H. Ibsen. 

Foto: Tao Lytzen

Havnens nye 

vartegn i kobber 

Vejr og vind patinerer kobbertårnet 

i Sdr. Frihavn, som er et vartegn for 

en ny bydel i København 

23

24 


I begyndelsen lignede det guld. Allerede efter få 

måneder begyndte det kobberbeklædte tårn i Sdr. 

Frihavn i København at ændre kulør til en varm rød 

farve. Men først om 15-20 år slår den egentlige 

patinering af de over 140 tons kobber igennem og 

byder på et farvebombardement i grønt, rødt, brunt 

og sort. Mens facaden mod øst bliver påvirket af 

salt fra Øresund, vil vind og regn præge facaden 

mod vest. Det betyder, at østsiden irrer i grønne 

farver, mens vestsiden med tiden får en mere 

varm farve. 

»Foranderligheden fascinerer mig. Jeg synes, at 

patineringen er interessant. Det er et hus, som 

fortæller en historie over tid, og man vil opleve en 

anderledes bygning gennem de næste mange år. 

Det er umuligt at sige, hvordan den præcis ændrer 

Kobbertårnet er et betonbyggeri, 

der er beklædt 

med 1,5-2 mm kobberplader. 


sig. Men jeg er meget spændt,« siger Poul Schülein, 

partner i Arkitema, som tegnede komplekset. 

Københavns 62 meter nye vartegn tæt ved Nordisk 

Fjers gamle bygning er ligesom resten af området 

planlagt af den hollandske arkitekt Adriaan 

Geuze for et udviklingsselskab dannet af Københavns 

Havn og TK Development. 

Som et af landets få moder- 

ne huse er tårnet beklædt med 

kobber, som er en gentagelse af 

en gammel skandinavisk byggetradition. 

Idéen er, at kobbertårnet 

skal spille sammen med byens andre tårne som 

Vor Frelsers Kirke, Børsen, Rådhuset, Nicolai Kirke 

og Helligåndskirken, der alle har spir af kobber. 

»Bygningen skulle være karakteristisk, fordi den 

står ved indsejlingen til København og er et vartegn 

for bydelen. Det er lykkedes. Desuden er det et 

usædvanligt kontorhus, selv om det indeholder faciliteter 

som alle andre kontorbygninger,« konstaterer 

Poul Schülein. 

Vægt på æstetikken 

Kobbertårnet fungerer sammen med en mindre 

basisbygning som domicil for advokatfirmaet Plesner. 

En bygning, hvor der er lagt vægt på æstetikken 

både inde og ude. Kobberet, som er et plastisk 

materiale, har gjort det muligt at give bygningen 

runde hjørner. Desuden går kobberet igen i receptionen 

i stuen, hvor skranken er beklædt med 

det røde materiale og belagt med granit. På 1. sal 

ligger biblioteket i et tre-etagers højt atrium, og på 

15. og 16. etage ligger Plesners reception og mødefaciliteter 

med udsigt over Øresund, Sverige og 

hovedstaden. Hele huset svæver i forhold til jorden 

ved at friholde den nederste del med granit, der er 

fritskåret med glas. 

Kobbertårnet har været en udfordrende opgave 

for både arkitekt, totalentreprenør og ingeniør. Bl.a. 

»Foranderligheden 

fascinerer mig« 

har det været nødvendigt for totalentreprenøren 

NCC at udvikle nye specielle messingvinduer, som 

er med til at give bygningen et særligt farvespil. 

»Da kobber ikke fungerer sammen med andre 

former for metal, kunne man ikke anvende traditionelle 

vinduer til byggeriet. Vinduerne er derfor i 

kobber og messing udvendigt, mens de indvendigt 

er i aluminium,« fortæller pro- 

jektleder i COWI Peter H. Ibsen. 

COWI, som står for alle 

ingeniørdiscipliner, har brugt 

detaljerede beregninger og 

3D-værktøjer til at løse opgaven. På grund af kobbertårnets 

store, åbne rum og minimale konstruktioner 

er væggene bl.a. bygget med lodret efterspænding. 

Det betyder, at man efter at have monteret 

fire etager, sænkede kabler ned gennem elementerne 

i forstøbte huller og efterspændte kablerne. 

Derefter blev de næste seks etager monteret, 

og proceduren med efterspændingskabler blev 

gentaget. På den måde reducerede man de vandrette 

udbøjninger i huset. 

Desuden har man lagt vægt på at sikre et optimalt 

indeklima i alle kontor- og mødelokaler, hvor 

der er store vinduer. Det er sket ved at udføre 3Dsimuleringer 

af indeklimaet for typiske kontorer og 

mødelokaler. Sammen med arkitekten har COWI 

moduleret facaden med henblik på at få mest mulig 

dagslys, uden at det giver problemer med alt for 

høje rumtemperaturer. Det resulterede i vinduer, 

som er monteret med solabsorberende glas, der 

holder 75 procent af solstrålingen ude. 

Endelig er der af miljøhensyn udviklet et specielt 

rørsystem til at opsamle regnvand fra tårnet, 

da Miljøkontrollen har stillet krav om, at kobberioner 

fra de mange tons kobber skal kunne udskilles, 

inden de bliver ledt ud i havnen. 

@ 

Projektleder Peter H. Ibsen, phi@cowi.dk

COWI arbejder på at digitalisere 

historiske luftfotos, som 

Royal Air Force tog i 1954. 

Her en britisk Spitfire. 

Foto: Bettmann/CORBIS 

Luftfotos fra den kolde krig 

afslører skjulte lossepladser 

50 år gamle flyfotos fra Royal Air Force giver et detaljeret 

billede af Danmark før den store byvækst. Sammenligning 

af fotos fra før og nu kan give overraskende oplysninger 

25

26 

Stærmosegård på Stæremosegårdsvej 

i Odense som den ser ud 

i 2003 i en version fra DDOby. 

Den store vej i retning nordvestsydøst 

hedder Ørbækvej. 


Kemikalier, byggeaffald og storskrald fylder godt op i Danmarks omkring 

300.000 mergelgrave. Op gennem 60erne og 70erne har danske 

industrivirksomheder i stor stil smidt affald i huller og dækket 

det med jord. Det gør det vanskeligt for amter og kommuner at udpege 

gamle mergelgrave og lossepladser, som truer vand og miljø. 

Men med ca. 43.000 historiske luftfotos, som COWI nu arbejder 

på at digitalisere og gøre tilgængelige, får man et overblik over Danmark 

inden den store byvækst og industrialisering. Billederne stammer 

fra maj 1954, hvor det engelske luftvåben, Royal Air Force, 

overfløj Danmark i løbet af tre uger. 

Sammenligninger 

Ved at sammenligne disse fotos med COWIs digitale billeder, Danmarks 

Digitale Ortofotos ( DDOland), som bliver opdateret hvert andet 

år, kan man se detaljerede ændringer i landskabet. Det giver et 

godt grundlag for at identificere gamle lossepladser, virksomheder, 

forurenede grunde og arkæologiske udgravninger. Billederne er også 

ideelle til at dokumentere, hvordan man kan genoprette gamle vådområder 

og til at få overblik over, hvordan gårdene har flyttet sig i landskabet. 

Det gør billederne værdifulde for både planlæggere, historikere, 

kulturgeografer, arkæologer, retsvæsen, jurister, natur- og miljøfolk. 

Luftfoto fra 1954 af Stærmosegård 

i Odense. Billedet er udlånt 

af Kort & Matrikelstyrelsen. 

»Vi blev meget overraskede over billedernes gode kvalitet, da vi i et 

pilotprojekt scannede ca. 100 af de gamle flyfotos over Odense for 

at vurdere materialets egnethed. Kvaliteten blev opnået, da man 

havde datidens bedste udstyr og fløj i en højde på omkring 1500 

meter. Det har givet os næsten lige så detaljerede flybilleder, som 

dem vi tager i dag i ca. tre kilometers højde,« siger seniorprojektleder 

Steen Davidsen, COWI. 

Opbevaret på celluloidfilm 

»Sandsynligvis er flyvefotograferingen gennemført som en del af et 

samlet NATO-projekt i lyset af den kolde krig. Men oplysninger om 

baggrunden er ikke offentligt tilgængelige i øjeblikket,« siger Steen 

Davidsen. 

Materialet har siden 1954 været opbevaret på ca. 300 ruller celluloidfilm 

hos Flyvertaktisk Kommando i Karup, men blev for en del 

år siden nedklassificeret og gjort tilgængeligt for offentligheden i 

analog form under navnet Basic Cover 54. Da billedmaterialet er 

mere end 30 år gammelt, er der ikke længere ophavsret på billederne. 

Omvendt er det en bekostelig affære at digitalisere dem alle. 

@ 

Seniorprojektleder Steen Davidsen, std@cowi.dk

Danske bremserør 

til kinesiske biler 

Hydro Aluminium vil bygge ny fabrik i Kina, der 

skal producere rør til den kinesiske bilindustri 


Persontransport i Kina er ikke 

længere automatisk lig med cykeltransport. 

Bilindustrien er i 

kraftig vækst i det kæmpestore 

land. 

Det store marked har blandt 

andet tiltrukket Hydro Aluminium, 

som har besluttet at etablere 

en produktion af aluminiumsrør 

til den kinesiske bilindustri i 

Suzhou tæt ved Shanghai. Aluminiumsrørene 

bruges i varmevekslere 

og som benzin- og 

bremserør i biler. 

Fabrikken, der skal beskæftige 

ca. 140 medarbejdere i ad- 

ministration og produktion, får 

grunddesign af COWI. Designet 

overgives derefter til en kinesisk 

rådgiver, der skal udarbejde et 

detailprojekt. Fabrikken begynder 

sin produktion medio 2005 

Et stort marked 

»Mange store vestlige industrier 

rykker til Kina i disse år. Der er 

et stort marked, og man kan 

producere til meget lavere omkostninger,« 

forklarer projektleder 

i COWI, Niels Stausholm. 

Ifølge teamleader for den 

danske del af projektet hos Hy- 

dro, projektingeniør Kjeld Schou, 

handler det for Hydro Aluminium 

om at komme ind på et marked, 

som man ser som det hurtigst 

voksende i verden. 

»Alle vores kunder – dvs. bilfabrikkerne 

– etablerer sig i Kina, 

og de kan ikke importere deres 

reservedele fra Europa. Det 

er helt oplagt, at vi også skal 

etablere en produktion derovre,« 

siger han. 

Mange års samarbejde 

Samarbejdet mellem Hydro og 

COWI er ikke nyt. Hydro har fire 

virksomheder i Tønder, og siden 

1975 har COWI assisteret Hydro 

med etablering af nye fabrikker 

samt efterfølgende ud- og ombygninger. 

»Det er naturligt, at vi følger 

med Hydro til Kina, for vi har allerede 

erfaring fra tilsvarende opgaver 

for andre danske industrivirksomheder, 

som har etableret 

produktion i området,« siger projektchef 

i COWI, Eigil Kruse. 

@ 

Projektleder Niels Stausholm, 

nsj@cowi.dk 

Den kinesiske 

bilindustri er i 

voldsom vækst. 

Foto: Scanpix 

27

28 

Kun de rå vægge og gulve var 

synlige i marts, da man gik i 

gang med at opstille fuldskalamodellen 

af et kontor 

på Danmarks Tekniske 

Universitet. Foto: Stig Stasig

Varmen gemmes 

i loftet 

På Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby bygger 

man en fuldskalamodel af et kontor med stole, 

borde og trægulv. Men radiatorerne mangler. 

Varme- og kølesystemerne er i stedet bygget ind i 

betondæk med indstøbte plasticslanger. I projektet 

udvikles og afprøves pålidelige systemer, der kan 

anvendes i nybyggeri om få år 

29

30 


Plasticrørene hænger stadig ud af betondækkene i prøveopstillingen 

på Danmarks Tekniske Universitet. Bygningen skal forestille at være 

skåret ud af et almindeligt kontorhus. Men der er bare ingen synlige 

radiatorer til at skrue op for varmen eller mekanisk ventilation til at 

køle. 

I et nyt dansk forskningsprojekt arbejder man i stedet på at benytte 

et fælles varme- og kølesystem baseret på de plasticslanger, 

som er indstøbt i betondækkene. Der er tale om såkaldte termoaktive 

betondæk, hvor man udnytter udeluft, jord, hav- og grundvand til 

at køle vandet i slangerne og betondækkene om natten. Dermed kan 

man køle kontoret næste dag. 

Når det bliver for varmt i rummet, lagrer betondækket varme fra 

kontoret. Og omvendt tilfører beton- 

dækket varme til rummet, når det er 

koldt. Det betyder, at man kan udjævne 

belastninger, så kravene til varme- og 

køleforsyningen bliver mindre. Foreløbige 

beregninger viser, at systemet totaløkonomisk 

er konkurrencedygtigt på 

såvel drifts- som anlægsøkonomi i forhold 

til traditionelle varme- og kølesystemer. På længere sigt vil man 

gerne vise, at det er muligt at spare store mængder energi til at køle, 

ventilere og opvarme dansk byggeri. 

Så realistisk som muligt 

»Formålet med forsøgene er at blive klogere på, hvordan et bygningsintegreret 

køleanlæg virker. Det skal være så realistisk som 

muligt. Derfor indretter vi kontoret med stole, borde og lægger trægulv. 

Kun under veldefinerede forhold får vi den nøjagtige køleeffekt 

fra nat til dag og viden om, hvor stor den reelle varmeafgivelse er,« 

fortæller professor for bygningsenergi og installationer Svend Svendsen, 

Danmarks Tekniske Universitet. 

Frem til november udfører COWI, Teknologisk Institut, Spæncom 

og BYG • DTU en række forsøg. Her undersøger man bl.a., hvor megen 

energi, der bliver udvekslet med rummet, hvor hurtigt temperaturen 

svinder ind, hvor meget man kan køle, og hvad forskellige 

akustikdæmpere betyder for opvarmningen. 

Projektet kommer på et tidspunkt, hvor der er stigende interesse 

for, hvordan man kan spare på energien. I EU’s Bygningsdirektiv, der 

»Det skal være så realistisk 

som muligt. Derfor indretter 

vi kontoret med stole, borde 

og lægger trægulv« 

træder i kraft i 2006, bliver der stillet skærpede krav til dokumentation 

af bygningernes energimæssige ydeevne totalt set. Samtidig 

kommer et nyt dansk bygningsreglement, der lægger op til, at energiforbruget 

i bygninger skal reduceres med omkring 30 procent. 

Forsøg testes i praksis 

Alene i Danmark er der de seneste år opført en mio. kvadratmeter 

byggeri om året, hvor man kunne anvende denne type systemer. 

Energiforbruget til at køle og opvarme er derfor en betydelig belastning 

både økonomisk og miljømæssigt. 

»De nye krav gør det nødvendigt, at man bryder med vanetænkningen 

og begynder at tænke på nye integrerede og konkurrencedygtige 

energisystemer,« mener projekt- 

leder i COWI Reto M. Hummelshøj: 

»Denne type køle-varmesystem, der 

fjerner eller reducerer det mekaniske 

kølebehov og udnytter lavtemperaturvarme, 

kan således gå hen og blive 

ganske attraktiv.« 

Resultaterne testes om et års tid i 

praksis for at finde ud af, om medarbejderne er tilfredse med, at de 

ikke selv kan skrue op og ned for varmen. Projektet bygger på en 

række udenlandske erfaringer fra bl.a. tyske byggerier, som viser, at 

man uden aircondition kan opnå samme indeklima med termoaktive 

betonkonstruktioner som under normale forhold. Men systemet 

mangler at blive afprøvet i Danmark. I Tyskland bygger man nemlig 

med in-situ (på stedet) støbte betondæk, hvor danske byggetraditioner 

er baseret på præfabrikeret elementbyggeri. 

Godt indeklima 

»De tyske resultater viser, at termoaktive konstruktioner giver et 

godt indeklima, fordi de virker som gulvvarme om vinteren og som 

køleloft om sommeren. Men det handler ikke kun om at holde temperaturen,« 

siger Reto M. Hummelshøj, COWI. Han fortsætter: 

»Det er også vigtigt at undersøge, hvordan man styrer temperaturen. 

I dag er vi vant til at have den samme temperatur hele døgnet. 

Med de termoaktive betonkonstruktioner vil man begynde dagen på 

kontoret i et lidt køligere klima med omkring 21 grader og sidst på 

dagen få en temperatur omkring 25 grader. Det skyldes, at det tager

et stykke tid at ændre temperaturen i de tykke betonelementer. Men 

hvis man kan leve med denne temperaturglidning, udnytter man varmeakkumuleringen 

bedst og opnår store besparelser.« 

Akustikdæmpende vægge 

Der er dog også ulemper med indbyggede klimaanlæg i betondæk, 

mener professor Svend Svendsen, Danmarks Tekniske Universitet, 

og Reto M. Hummelshøj. De er enige om, at en af udfordringerne er 

akustikken. 

Hvor man i normale kontorlokaler har et nedhængt loft til at 

dæmpe lyden, skal størstedelen af betonloftet være blotlagt, når man 

indbygger køle- og varmesystemet. Som bekendt er rå betonflader 

ikke den bedste lyddæmper. Derfor er det vanskeligt at arbejde med 

indbygget indeklima i storrum, uden at man tager akustikdæmpende 

vægge og gulve i brug. Vægge i mindre rum er da også velegnede til 

at regulere akustikken. 

Også et par andre barrierer hindrer en udbredelse af de usædvanlige 

betondæk med indbyggede slanger. Betondækkene skal 

sættes i industriel masseproduktion, så de er nemme at få fat på - 

og der skal fremlægges veldokumenterede resultater. 

»Det er vigtigt at dokumentere, at det indbyggede klimaanlæg 

fungerer uden problemer. Derfor er vi spændte på resultaterne fra 

det første demonstrationsprojekt. Men allerede nu mærker jeg en 

interesse fra branchen,« fortæller Svend Svendsen. 

@ 

Projektleder Reto M. Hummelshøj, rmh@cowi.dk 

Professor for bygningsenergi 

og installationer, Svend 

Svendsen (tv), Danmarks 

Tekniske Universitet sammen 

med projektleder 

Reto M. Hummelshøj, COWI. 

Foto: Stig Stasig 

31

32 

Om sommeren kan man 

køle kontoret med luft, 

jord, grundvand eller 

havvand og eventuelt 

lagre den til vinteren. 

Om vinteren kan man 

trække varmen fra 

både luft, jord, grundvand 

og havvand via 

varmepumper. 

@ 

Sådan fungerer det kombinerede køle- og varmesystem 

Direkte køling 

om sommeren 

Varmepumpeanlæg 

Man kan køle eller varme med vedvarende energikilder 

Luft Jord Grundvand 

Energiafdelingen i COWI står for konceptudvikling, beregninger 

og formidling af projektets resultater. COWI er projektleder. 

Spæncom producerer betonelementer og står for det produktionstekniske 

og har produceret de dæk, der bliver brugt til prøveopstillingen 

på DTU. DTU er ansvarlig for selve forsøget og målinger, 

og Teknologisk Institut deltager med modelberegninger. 

Projektet støttes af ELFOR’s PSO-midler til forskning i effektiv 

energianvendelse. 

Projektleder Reto M. Hummelshøj, rmh@cowi.dk 

Der ligger rørslanger 

i betondækkene 

Havvand 

Det kombinerede køle- og varmesystem 

er udført af vandfyldte plastslanger, 

som er støbt ind i kontorets betondæk, 

og erstatter den traditionelle køling 

med mekanisk ventilation og den 

normale opvarmning med radiatorer. 

Varmelagring i de tunge betondæk 

udjævner kølebehovet. Varmelagringen 

gør det muligt at tilføre kulde tidsforskudt 

i forhold til kølebehovet f.eks. 

om natten, hvor udeluften er koldere, 

så man lettere kan køle vandet i slangerne 

indstøbt i betonen. Den direkte 

køling kan også ske ved varmeveksling 

med grundvand, havvand eller 

med jordslanger. 

Princippet gør det endvidere muligt 

at opvarme kontoret ved en temperatur 

tæt ved rumtemperaturen. Der kan 

således benyttes fjernvarme med meget 

lav temperatur, eller man kan anvende 

vedvarende energikilder som for 

eksempel et varmepumpeanlæg (jordvarme). 

Illustration: illuvild

It-værktøj forbedrer drift 

på varmeværker 

Med et nyt gratis beregningsprogram på nettet kan driftsledere 

på biomassevarmeværker analysere energi- og miljøforhold 


Som driftsleder på et varmeværk, der fyrer med træ eller halm, kan 

det være svært at overskue hvilket brændselstilbud, der er bedst, eller 

hvilken kedel der er mest fordelagtig. Men nu får driftslederne adgang 

til et nyt gratis beregningsværktøj på nettet til at analysere energi- 

og miljøforhold samt driftsøkonomi, både på eksisterende og nye 

biomasseanlæg. Dermed bliver det nemmere at købe brændsel, at 

forbedre driften og vurdere omkostningerne ved indkøb af nye kedler. 

Det resulterer i sidste ende i, at varmen bliver billigere for forbrugeren. 

»Kvalitet og pris af brændsel kan variere meget. Varmeværker 

yder normalt en stor indsats for at købe det billigste brændsel, men 

for at sammenholde forskellige priser skal man beregne de samlede 

driftsudgifter pr. produceret energienhed. Med beregningsprogrammet 

får driftslederen et større overblik til at optimere varmeproduktionen,« 

siger projektleder Jens Dall Bentzen, COWI. 

COWIs Energiafdeling har for Danske Fjernvarmeværkers Forening 

( DFF) udarbejdet beregningsværktøjet ved at bruge Engineering Equation 

Solver ( EES), som COWI har stor erfaring med at anvende til at 

optimere energisystemer på virksomheder. 

Hjemmelavede it-værktøjer 

Idéen opstod, da det var svært for COWI at vurdere forskellige tilbud 

for Høng Varmeværk i forbindelse med opførelsen af en ny fliskedel. 

Tilbudene var svære at sammenligne, fordi leverandørerne benyttede 

hjemmelavede it-værktøjer med forskellige beregningsmetoder. Med 

det nye værktøj i hånden skal driftslederen nu blot taste driftsmæssige 

nøgletal som mængden af brændsel, fugt- og askeprocent mv. 

samt økonomiske data som pris på brændsel, strøm og deponering af 

aske. It-værktøjet udregner herefter energivirkningsgraden, pris pr. 

produceret varmeenhed samt en hel række nøgletal. Dermed håber 

Jens Dall Bentzen, at beregningsværktøjet kan sætte yderligere gang 

i interessen for biomasse. 

»Flere og flere biomasseanlæg fyrer med biomasse som halm, flis og 

træpiller. Især træflis har vundet frem de seneste år. Det skyldes, at 

prisen på flis har været stabil lav, og at teknologien til at forbrænde 

brændsel med et højt fugtindhold er blevet forbedret,« siger Jens Dall 

Bentzen. 

Beregningsprogrammet er udarbejdet med støtte fra DFFs Forsknings- 

og Udviklingskonto. Prøv programmet på nedenstående webadresse. 

Projektleder Jens Dall Bentzen, jdb@cowi.dk 

@ 

www.dff.dk @ 

Jens Dall Bentzen, manden bag 

beregningsprogrammet, ses her 

(th) ved DTUs forgasningsanlæg. 


33

34 

Mads Paabøl Jensen står 

bag rapportens mange samfundsøkonomiske 

analyser. 


S T Ø J S T R A T E G I 

Ny dansk strategi 

mod trafikstøj 

Støjsvag asfalt og facadeisolering er effektive virkemidler i indsatsen 

for at dæmpe trafikstøj. Det fremgår af den analyse, der 

ligger til grund for regeringens nye vejstøjstrategi. Samfundsøkonomisk 

er det bedst at foretage en gradvis indsats, mener 

manden bag analysen, økonom Mads Paabøl Jensen 

Af Jette Kingod 

Som et af de første lande i Europa har Danmark 

beregnet de samfundsmæssige omkostninger ved 

effekten af forskellige virkemidler til at nedbringe 

vejstøj. Det er COWI, der har udført analyserne for 

den tværministerielle Vejstøjgruppe med Miljøstyrelsen 

som opdragsgiver. Analysen viser, hvor meget 

de enkelte virkemidler kan reducere støjen, 

hvad det koster pr. år i forhold til reduktionen, og 

hvad det samfundsøkonomiske nettoresultat er. 

Beregningerne viser, at virkemidler som særlige 

støjsvage asfaltbelægninger og facadeisolering 

giver stort samfundsøkonomisk overskud, hvorimod 

udbredt anvendelse af hastighedsreduktion 

og udbredt opstilling af støjskærme vejer negativt 

på samfundsøkonomien. COWI har også beregnet, 

hvilken betydning forskellige kombinationer af virkemidler 

har på henholdsvis samfundsøkonomien, 

det offentlige finansieringsbehov og den samlede 

støjreduktion. Dermed har regeringen fået et solidt 

grundlag for at beslutte, hvordan støjproblemerne 

kan angribes. 

700.000 støjramte boliger 

Anbefalingerne fra regeringens Vejstøjgruppe, som 

regeringen har gjort til sin vejstøjstrategi, er først 

og fremmest rettet mod kommunerne, som har 

ansvar for cirka 85 procent af de støjbelastede veje, 

mens kun cirka fem procent ligger på statsveje. 

Den resterende del er et amtskommunalt problem. 

I Danmark er ikke mindre end 700.000 boliger pla-

get af en støjbelastning over 55 dB, der er Miljøstyrelsens 

grænseværdi for boliger. Heraf er ca. 

150.000 boliger stærkt støjbelastede, det vil sige 

udsat for over 65 dB. Det har længe været et mål 

at få nedsat støjbelastningen, og den tidligere regering 

havde en plan fra 1993 om at få reduceret 

antallet af stærkt støjbelastede boliger til 50.000 

inden 2010. Det er et mål, man ikke er kommet 

nærmere de seneste ti år. Det var derfor også en 

af COWIs opgaver at beregne, hvad en indfrielse af 

målet vil koste. 

»Hvis støjen på de 100.000 boliger skal reduceres 

på seks år, viser beregninger, at det vil koste 

op imod syv mia. kr. og ikke være samfundsøko- 

nomisk omkostningseffektivt sammenlignet med at 

gøre en indsats over flere år. Strækker man derimod 

perioden frem til 2020, så f.eks. vejbelægninger 

kan udskiftes i takt med nedslidning, i stedet 

for at man forcerer udskiftningen, får man en langt 

mere omkostningseffektiv nedbringelse af vejstøjen,« 

fortæller økonom i COWI Mads Paabøl Jensen. 

Han står bag rapporternes mange samfundsøkonomiske 

analyser og har tidligere bl.a. arbejdet med 

transport- og politikanalyser og samfundsøkonomisk 

prioritering. Derudover har han en teoretisk 

baggrund inden for velfærdsøkonomi, miljøøkonomi 

og statistik og praktisk erfaring på områderne 

samfundsøkonomi, transport- og miljøøkonomi. 

Vejstøjgruppen 

Vejstøjgruppen har repræsentanter fra 

Miljøministeriet, Finansministeriet, Trafikministeriet, 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 

Justitsministeriet og Økonomi- 

og Erhvervsministeriet. 

»Det er forholdsvis enkelt at 

måle, i hvor høj grad et 

virkemiddel som støjsvage 

dæk kan dæmpe støjen,« 

siger økonom Mads Paabøl 

Jensen. Foto: Tao Lytzen 

35

36 

Nye vejbelægninger er et af midlerne til støjreduktion. 

Det er et virkemiddel, der er interessant, fordi 

det er omkostningseffektivt. Derimod er det isoleret 

set ikke særlig interessant, når man taler om at 

nedsætte støj i boligerne markant. Der er støjskærme 

og facadeisolering langt mere effektivt. Men 

støjskærme og facadeisolering er til gengæld kostbare. 

»Facadeisolering handler ofte om, at man investerer 

i støjisolerede vinduer, hvilket f.eks. kan gøres 

i forbindelse med større renoveringer. Et støjisoleret 

vindue koster ikke ret meget mere end de 

nye moderne energibesparende vinduer. Man kan 

også få vinduer, der samtidig har en energi- og støjreducerende 

effekt,« siger Mads Paabøl Jensen. 

Ingen hokuspokus 

Facadeisolering er et af de virkemidler, som kræver 

en del finansiering, især hvis udskiftningen ikke 

sker som led i en renovering. Et springende punkt 

er, hvem der skal betale – stat, amt, kommune eller 

private? Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt 

er det principielt uden betydning, hvem der 

afholder udgiften, men det kan alligevel være et 

Regeringens ti støjinitiativer: 

• styrke den danske indsats i 

EU om skærpede krav til støj 

fra køretøjer og dæk 

• oplyse forbrugerne om muligheden 

for at skifte til mindre 

støjende dæk 

• fastholde besluttede og planlagte 

investeringer på statsvejene 

• samarbejde med glasbranchen 

om støjreducerende og 

energibesparende vinduer 

kriterium af betydning i de politiske beslutninger, 

fordi det skaber et træk på de offentlige kasser. 

Politisk kan det være en lige så afgørende faktor 

for valg af virkemiddel som f.eks. samfundsøkonomien 

og graden af støjnedsættelse. 

»Det er forholdsvis enkelt gennem støjmodeller 

at måle, i hvor høj grad et virkemiddel som f.eks. 

støjsvage dæk, støj- 

svageasfaltbelægninger, afskærmninger, 

facadeisolering eller 

hastighedsnedsættelse 

kan dæmpe støjen. 

Og egentlig er der heller 

ingen hokuspokus i at beregne økonomien,« 

mener Mads Paabøl Jensen. »Man regner blot ud 

hvilke omkostninger, der er forbundet med virkemidlet. 

Hvor meget koster det f.eks. at købe, opsætte 

og vedligeholde støjskærme i deres forventede 

levetid? Tallet omregnes til en årlig omkostning 

og sammenholdes med dB-reduktionen. Dermed 

kan man udregne omkostningseffektiviteten 

og foretage sammenligninger mellem de enkelte 

virkemidler.« 

»Et støjisoleret vindue 

koster ikke ret meget mere 

end de nye moderne energibesparende 

vinduer« 

• oplyse vejmyndigheder om 

ny viden om støjreducerende 

belægninger 

• vurdere om der inden for de 

økonomiske rammer og den 

forhåndenværende dokumentation 

om effekt er grundlag 

for at udskifte asfaltbelægninger 

på statsvejene 

• opdatere vejledning om vejstøj 

i boligområder 

Der ligger beregninger i skuffen 

Det er også muligt at opgøre omkostninger eller 

besparelser ved sideeffekter som f.eks. færre 

ulykker i kølvandet på hastighedsbegrænsninger. 

Sådanne afledte effekter af virkemidlerne er centrale 

elementer at have med i den samfundsøkonomiske 

vurdering. 

»Vi kender prisen 

på en ulykke, ligesom 

vi kender prisen på 

tidstab. Prisen på tidstab 

har man opgjort 

ved at spørge folk om 

deres præferencer – 

om hvad de er villige til at betale for sparet transporttid. 

Sådanne beregninger er – ligesom f.eks. 

beregning af den samfundsøkonomiske pris på 

menneskeliv – opgjort i andre sammenhænge. Det 

er beregninger, vi har liggende i skuffen og kan 

indføre i diverse analyser uden større problemer. 

Selvfølgelig er de behæftet med en vis usikkerhed, 

men de giver det bedste udgangspunkt, vi har for 

at beregne samfundsmæssige omkostninger ved 

f.eks. nedsat hastighed.« 

• opfordre kommuner og amter 

til at overveje skærpede hastighedsbegrænsninger 

• formidle analyserne af virkemidlernes 

effekt til kommuner 

og amter 

• vurdere behovet for at justere 

indsatsen for støjbekæmpelse 

hvert femte år


Mødt med skepsis 

»Ofte bliver man som økonom mødt med en skepsis 

i forbindelse med at værdisætte menneskeliv. 

Men hvad enten man kan lide det eller ej, er det 

imidlertid en realitet, at der hvert år slås ca. 500 

mennesker ihjel i trafikken. Der er ingen tvivl om, 

at en række af disse dødsfald kunne undgås ved at 

reducere hastigheden markant. Dette illustrerer, at 

man politisk indirekte har accepteret en værdi på 

menneskeliv.« 

COWI har udført en lang række beregninger af 

de forskellige virkemidler, opstillet og gennemregnet 

forskellige scenarier og sammenholdt omkostninger 

og udbytte i form af støjreduktion samt givet 

nogle anbefalinger til Vejstøjgruppens forslag til 

vejstøjstrategi. Dem har regeringen drøftet og forhandlet 

sig frem til ti statslige initiativer, som siden 

er fulgt op af en beslutning om at afsætte 100 mio. 

kr. over de næste seks år til at bekæmpe støj fra 

statsvejene. 

@ 

Økonom Mads Paabøl Jensen, mpn@cowi.dk 

Typiske støjniveauer fra forskelllige kilder 


Jetfly under start 

10 m fra hurtigtkørende 

lastbil 

Vaskemaskine 

Løvfald 

Rockkoncert 

tæt på scene 

10 m fra hurtigtkørende 

personbil 

Bibliotek 

37

38 


Støj kan gøre 

os syge 

Stress, forhøjet blodtryk og 

søvnproblemer kan skyldes støj 

Af Jette Kingod 

Arbejdsmiljøinstituttet har gennemført 

en undersøgelse, som 

giver et første bud på omfanget 

af de sundhedsmæssige konsekvenser 

af støj. Det sker i forbindelse 

med udarbejdelsen af regeringens 

nye vejstøjstrategi. 

Buddet er, at 800 til 2.200 

danskere årligt indlægges på sygehus 

med forhøjet blodtryk eller 

hjertesygdom på grund af trafikstøj, 

og 200-500 af dem dør tidligere 

end ellers som følge af disse 

sygdomme. 

»Flere studier peger i samme 

retning, men yderligere forskning 

er nødvendig, hvis vi skal 

have konkrete beviser,« siger 

seniorforsker Søren Peter Lund, 

Arbejdsmiljøinstituttet. Han tilføjer, 

at der ifølge tyske studier er 

god grund til at tro, at det især 

er støjudsættelse i nattetimerne, 

som forstyrrer nattesøvnen, der 

giver sundhedsskader. Støj ændrer 

nemlig søvnmønsteret og 

påvirker søvnen, så man vågner 

flere gange i løbet af natten og 

ikke sover dybt så længe, som 

hvis man ikke var udsat for støj. 

Vurdering af omkostninger 

I rapporten er også foretaget en 

første vurdering af de omkostninger, 

der er forbundet med 

hjertesygdom og forhøjet blodtryk 

som følge af vejstøj. 

De sundhedsmæssige omkostninger 

i sundhedssektoren – 

det vil sige medicin, lægebesøg 

og behandling på sygehus – er 

anslået til 40-100 mio. kr. årligt. 

Usikkerheden ved at indregne 

omkostninger ved dødsfald og 

sygefravær er endnu større. De 

anslås til 1.800-5.100 mio. kr. 

Der er udelukkende foretaget beregninger 

for forhøjet blodtryk og 

hjertesygdom, som menes at have 

de største samfundsmæssige 

omkostninger. Prisen for andre 

sundhedsskader som eksempelvis 

hormonelle påvirkninger, 

stress og søvnproblemer er ikke 

søgt beregnet. 

Stilhed er en 

luksusvare 

Støjsvage produkter bliver 

fremtidens salgshit, vurderer 

fremtidsforsker 


Mobiltelefonen bipper højlydt, stereoanlægget spiller 

musik, udenfor drøner bilerne forbi på motorvejen, 

og på jobbet kan vi hele tiden høre en kollega 

tale i telefon i de store åbne kontorlandskaber. Støj 

findes næsten overalt i det moderne samfund, og 

der bliver stadig mere af den. 

»Stilhed er blevet en luksusvare – simpelthen 

fordi der er knaphed på den,« siger Søren Rasmussen, 

der er leder af COWIs afdeling for støj og akustik. 

Han har de sidste 20 år arbejdet med støj, 

blandt andet i fællesnordiske og europæiske samarbejder 

om støjbekæmpelse. 

»Det bliver sværere og sværere at undgå støj. 

EU har vedtaget et direktiv om kortlægning af ekstern 

støj og nødvendige handlingsplaner. Ifølge direktivet 

skal landene udpege særlige områder med 

Stilhed er blevet en luksusvare 

– simpelthen fordi 

der er knaphed på den. 

Foto: Scanpix

stilhed, der skal beskyttes. Det har vist sig at være 

lidt af en opgave. Der er meget få steder tilbage, 

hvor man kan sige, at al menneskeskabt støj er 

væk,« siger han. 

Støjsvage produkter er fremtiden 

Det billede nikker Aksel Olesen, fremtidsforsker 

ved Instituttet for Fremtidsforskning, genkendende 

til. Han ser en tendens til, at folk i stadig højere 

grad forsøger at finde steder, hvor de kan være i 

fred. 

»F.eks. vil flere og flere have sommerhuse. I de 

moderne åbne kontormiljøer ser man mange steder 

tilføjelser af rum, hvor folk kan finde den stilhed 

og ro til at koncentrere sig, som de mangler. Vi 

prøver at finde løsninger på støjen, fordi vi fornem- 

mer, at den er ved at tage overhånd,« siger han. I 

en EU-undersøgelse af hvilke ydre faktorer europæerne 

finder mest belastende, kommer støj ind 

på en femteplads. Alligevel oplever Aksel Olesen 

ikke, at støj er et hedt emne på den offentlige 

dagsorden. 

»Men det kan det blive. Jeg kan godt forestille 

mig, at netop de åbne kontorer og de flere mobiltelefoner 

på sigt kan sætte støjen på dagsordenen. 

Et resultat kan blive, at støjsvaghed bliver et 

konkurrenceparameter for forskellige produkter. 

Alle de ting, der virker irriterende på grund af larmen 

som f.eks. en støvsuger, vil man lede efter 

løsninger på,« siger han. 

Ifølge COWIs støjekspert, Søren Rasmussen, 

har man i byggeriet allerede været i gang med at 

lave et kvalitetsmærke på lydkvaliteten i nybyggeri. 

Det vurderer blandt andet hvor megen støj, der 

slipper ind udefra og hvor meget støj, der løber 

rundt i bygningen. 

»Men i situationer, hvor byggeriet er presset, 

og det skal gå stærkt, er det desværre ofte stadig 

støjreduceringen, der bliver sparet på. Hvis der for 

alvor skal gøres en indsats mod støj i fremtiden, 

kræver det en større efterspørgsel fra befolkningen. 

Det er det, der skal til for at motivere politikerne 

til at prioritere det højere,« vurderer Søren 

Rasmussen. 

@ 

Afdelingschef Søren Rasmussen, 

srs@cowi.dk 

39

40 

Foto: Christina Tækker 

COWI leverer kort til flere 

end 100 kommuner 

COWI har underskrevet en ny stor kortlægningskontrakt 

med Grundkort Øst I/S, der samarbejder 

om digitale kort for kommuner i Storstrøms 

og Vestsjællands amter. Med den nye 

opgave er COWI leverandør af digitale kort til 

flere end 100 kommuner over de næste to-tre 

år. Det svarer til en markedsandel på mere 

end 40 procent. 

Opgaven går ud på at ajourføre og vedligeholde 

44 kommuners digitale grundkort over 

de kommende tre år. Opgaven omfatter alt fra 

flyvefotografering i farve fra forskellige flyvehøjder 

til at ajourføre kommunernes digitale 

kortværker, kvalitetskontrol og projektledelse. 

@ 

Seniorprojektleder Lars Flemming, lrfl@cowi.dk 

Aabenraa Sygehus bliver udbygget 

Der er lagt vægt på trivsel og 

fleksibilitet i udbygningen af 

Aabenraa Sygehus. COWI har 

vundet en projektkonkurrence, 

der går ud på at om- og 

udbygge Aabenraa Sygehus i 

samarbejde med Cubo arkitekter, 

Medplan Arkitekter og 

COWIs datterselskab Interconsult. 

Et byggeri til 220 mio. kr. 

Udbygningen er første 

skridt i at gennemføre den 

Beboere får varme af træpiller 

Beboere i Skive får nu varme og strøm ved hjælp af forgasning 

af træpiller. I et udviklingsprojekt produceres der gas i 

en såkaldt fluid-bed forgasser. Her brænder Skive Fjernvarme 

gassen af i gasmotorer, som producerer både el og varme. På 

den måde kan man ved fuld produktion dække varmebehovet 

for ca. 5.000 boliger og elbehovet for 8.000 boliger. Målet er 

at vise, at det er muligt at anvende træpiller til el- og varmeproduktion. 

»Det nye ved forgasningsanlægget er, at der er fundet en 

løsning på, hvordan man fjerner gassens tjærestoffer, der ofte 

tilstopper og ødelægger rør på anlægget. Det sker ved at 

rense gassen gennem en såkaldt cracker og derefter fjerne 

partikler og andre urenheder,« fortæller projektleder Jesper 

Wolsgård, COWI. 

Det er COWIs datterselskab Bruun & Sørensen Energiteknik 

AS, der udfører opgaven for Skive Fjernvarme. Aftalen 

omfatter rådgivning og bistand vedrørende etablering af det 

biomassebaserede kraftvarmeanlæg. Rambøll rådgiver omkring 

bygningsanlæg, og det finske firma Carbona Inc. rådgiver 

i forbindelse med etablering af selve forgasserdelen af anlægget. 

Projektet har et samlet budget på ca. 150 mio. kr., 

hvoraf der er modtaget støtte på 35 mio. kr. 

@ 

jyllands Amt vedtog i slutningen 

af 2002. Projektet omfatter 

etablering af en amtsskadestue, 

røntgenafdeling, 

dagkirurgisk center og en gynækologisk/obstetriskafdeling, 

hvor man vil samle fødslerne 

i Sønderjyllands Amt. 

Den samlede udbygning omfatter 

to forslag med udbygning 

af henholdsvis 12.000 

og 17.000 etagekvadratme- 

Projektleder Jesper Wolsgård, jwo@cowi.dk 

efteråret 2006. I forslaget har 

projektteamet lagt stor vægt 

på patientfokusering, hvor lo- 

gistik, organisation, trivsel og 

fleksibilitet er nøgleordene. 

@ 

Markedskoordinator Helle 

Olsen, hol@cowi.dk 

nye strukturplan, som Sønder- ter. Byggeriet vil stå færdigt i 

Cubo Arkitekter A/S

Lillebæltsbroen fra 1935. 

En af de mest markante 

jernbanebroer i Danmark. 

Foto: COWI 

Europas jernbanebroer 

skal ses efter i sømmene 

Tunge godsvogne og hurtigere passagertog sætter pres på jernbaner 


Der bliver fremover sat pres på Europas jernbanebroer. 

Det skyldes, at der bliver flere rejsende og 

flere varer, der skal transporteres. Prognoser viser, 

at antallet af togpassagerer bliver fordoblet i 

2020, og at mængden af gods bliver tredoblet. 

Det kræver store investeringer at forbedre kapaciteten 

af det europæiske jernbanenet og -broer. 

Man regner med, at værdien af de europæiske 

jernbanebroer udgør 50 milliarder euro. Det indebærer 

en værditilvækst på en milliard euro, hvis 

man blot øger kapaciteten med to procent. 

Målet er, at de europæiske jernbanebroer skal 

være i stand til at bære større godstransporter 

med op til 33 tons aksler. Samtidig vil man øge 

hastigheden af passagertog på konventionelle baner 

til 200 km i timen og på højhastighedsbaner 

til 350 km i timen. Herhjemme forventes det, at 

godsoperatører vil ønske de samme tilladelser 

som i udlandet, det vil sige med 25-30 tons aks- 

ler, og at passagertog ønskes at kunne køre med 

op til 200 km i timen. 

Vejledninger bliver tilgængelige 

Et ti mio. euro researchprojekt under EU’s sjette 

rammeprogram skal nu være med til at forbedre 

kapaciteten af det europæiske jernbanenet. Her er 

en række førende entreprenører, rådgivere, broejere, 

universiteter og forskningsinstitutter gået i 

gang med at udvikle værktøjer til formålet. 

Projektdeltagerne vil bl.a. forbedre brugen af 

overvågningssystemer og udarbejde vejledninger, 

designmetoder og forstærkningsteknikker. De endelige 

resultater bliver tilgængelige i 2007, når projektet 

er færdigt. 

Et fælles europæisk mål 

»En stor udfordring bliver at få alle 32 involverede 

parter til at spille sammen mod et fælles europæ- 

isk mål til glæde for alle de involverede parter. Arbejdet 

er organiseret i arbejdsgrupper, hvor man 

mødes både fysisk og over telefon og internettet,« 

fortæller Jens Sandager Jensen, der leder projektet 

i COWI. 

COWI har en ledende rolle i projektet med bl.a. 

at vurdere last- og bæreevne af eksisterende jernbanebroer. 

COWI trækker på mange års erfaring 

inden for netop det område. Rådgiverne har bl.a. 

hjulpet Banedanmark i 90erne med at vurdere bæreevnen 

af alle jernbanebroer på strækningen mellem 

København og Padborg i forbindelse med omlægning 

af togtrafikken, da man åbnede Storebælts- 

og Øresundsforbindelserne. Her var kravene 

til aksellast 22,5 tons og en hastighed på 120 km i 

timen for godstog. 

@ 

Projektleder Jens Sandager Jensen, jes@cowi.dk 

41

42 

Eksklusiv bydel rejser sig 

fra golfen ved Qatar 

En kunstig ø med beboelse i luksusklassen skal 

bygges i golfen ud for Qatars hovedstad, Doha. 

COWI har rådgivet om bølge- og strømforhold og 

projekteret øens kystbeskyttelse 

Masterplan over øen “Pearl of the 

Gulf” ved Qatar. Rækken af perleformede 

halvøer langs kysten er 

hovedsageligt lagt ud til private 

villaer. I de store bugter er der 

bl.a. planlagt marinaer og luksushoteller. 

Computermodel: UDC


Azurblåt badevand, kridhvide strande, blidt duvende 

palmer og eksklusive luksuslejligheder – det er 

fremtidsperspektivet i et lavvandet område i golfen 

ud for golfstaten Qatars kyst. En stor kunstig ø vil i 

løbet af de næste få år vokse frem direkte fra havbunden 

og skabe en helt ny bydel i hovedstaden 

Doha med godt 30.000 indbyggere. 

»Golfens Perle« hedder det store projekt, hvor 

de første bygninger skal stå klar til indflytning allerede 

i september 2006. Bag projektet står United 

Development Company ( UDC), der er Qatars største 

private investeringsselskab. 

Øen bliver ca. fem km lang og tre km bred og 

opføres ud for den eksisterende kystlinie med adgang 

over en dæmning. COWI har udarbejdet hydrodynamiske 

modeller, der viser øens indflydelse 

på de naturgivne forhold, strøm og bølger. Opgaven 

har også omfattet analyser af vandgennemstrømning 

i øens kanaler og bugter samt af vandkvaliteten 

i området. 

Strandene er sikrede mod stormvejr 

»Det er en stor udfordring at projektere og senere 

bygge en kunstig ø af denne størrelse, fordi der 

skal bruges meget fyldmateriale – ca. 15 millioner 

m 3 . Det er så meget, at hvis man forestillede sig, 

det kunne placeres på en fodboldbane, ville det nå 

ca. 1,5 km op i luften,« fortæller projektleder i COWI, 

Erik Yding Andersen. Derudover er der foretaget 

detaljerede geotekniske undersøgelser af havbundsmaterialet. 

Dels for at undersøge om øen kan bygges 

sikkert oven på den eksisterende havbund, dels 

for at finde ud af om materialet, der indvindes ved 

uddybning, kan bruges som fyld til at bygge øen. 

»Øen er desuden udformet, så de fleste villagrunde 

ligger ud til vandet. Det giver øen en kompliceret 

form, som gør det svært at bygge strande, 

som ikke skylles bort i stormvejr. I tæt samarbejde 

med UDC har COWIs ingeniører lavet et projekt 

Den nye ø’s mange tilbud er målrettet 

mod et velhavende publikum 

fra bl.a. Golfstaterne og Vesten. 

Promenade Bay bliver et af øens 

underholdnings- og shoppingområder. 

Illustration: UDC 

med den nødvendige beskyttelse mod erosion 

uden at gå på kompromis med strandenes kvalitet,« 

siger Erik Yding Andersen. 

Det første spadestik til »Golfens Perle« blev taget 

i april måned i år. Projektet er ét ud af en række 

lignende store byggeprojekter med kunstige øer i 

luksusklassen i Mellemøsten. COWI har bl.a. bistået 

ved projekteringen af Durrah og Danaat Howar 

Island på Bahrain. 

@ 

Projektleder Erik Yding Andersen, eya@cowi.dk 

43

Aabenraa under sejl 

De store sejl vender måske tilbage til den gamle søfartsby 


Engang var Aabenraa kendt som 

en af Danmarks førende søfartsbyer, 

hvor nogle af landets største 

rederier og skibsværfter holdt 

til. Men selv om sejlskibenes storhedstid 

er forbi, kan man sagtens 

få sejlene tilbage til byen. 

Med den lokale forretningsmand, 

Bendt Jacobsen, som primus 

motor har en gruppe initiativrige 

aabenraaer sat sig for, at en stor 

del af byen skal prydes med sejl. 

Det skal ske inden for det næste 

halvandet år. 

Tanken er, at sejl i alle former 

og materialer skal overdække, 

afskærme og udsmykke triste 

facader i gader og på centra- 

le pladser. Det maritime islæt 

skal symbolisere Aabenraas fortid 

som centrum for international 

skibsfart. Samtidig skal sejlene 

markere, at Aabenraa er en vigtig 

havneby med mange fritidssejlere. 

Projektet går under navnet 

»Aabenraa under sejl«. 

»Aabenraa Kommune hilser 

det private initiativ velkommen. 

Det passer godt ind i vores målsætning 

om at tiltrække nye beboere. 

Men vi vil også gerne tiltrække 

turister og ønsker selvfølgelig, 

at beboerne er stolte 

over at bo her. På den måde håber 

vi på at fremhæve vores kommune 

blandt rækken af mellem- 

store købstæder i Danmark,« siger 

Aabenraas borgmester Poul 

Thomsen. 

Sejl skal skabe liv 

I første omgang vil man hejse 

sejl over den centrale markedsplads, 

som hidtil har været domineret 

af en stor parkeringsplads. 

Pladsen skal overdækkes 

med lette stålkonstruktioner med 

sejl af krydsfiner og stål fra 32 

master. Det sker i op til en højde 

på ti meter. Under sejlene skal 

der være plads til f.eks. at have 

et frugtmarked, en lille teaterscene 

og et stort filmlærred. Genforeningshaven, 

som er en nær- 

liggende park, skal omdannes til 

en rulleskøjtepark, som om vinteren 

kan overrisles og bruges 

som skøjtebane, mens parkeringspladsen 

flytter under jorden. 

Aabenraa Kommune er foreløbig 

med på planlægningssiden. 

For at gøre projektet muligt vil 

kommunen godkende en ny lokalplan. 

COWI er med i arbejdsgruppen 

og står for ingeniørmæssige 

beregninger. Pilotprojektet 

på markedspladsen ventes at 

koste 17-20 mio. kr. 

@ 

Projektleder Søren Eckhoff, 

sec@cowi.dk 

Illustration: Ole Weile

COWIfeature nr. 9 2004 DK.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?