BOSTØTTE TIL HJERNESKADEDE I SOCIALPSYKIATRIEN

Støtte til deltagelse i fysisk aktivitet.
Brugere:
To brugere mener ikke at have behov for støtte til deltagelse i fysisk aktivitet.
Den ene har tidligere deltaget i en aktivitet, som hun dog nu har droppet, og den anden dyrker
ikke nogen fysisk aktivitet udover fysioterapi.
En bruger synes ikke, at hun får støtte til fysisk aktivitet, selvom hun godt kunne ønske det
mere - men hun synes, man skal tænke på, at medarbejderne kun har et vist tidsrum til hende,
og at mange har det meget værre.
En anden bruger fortæller, at hun i en periode ikke dyrkede motion, men at hun "sagde til sig
selv", at nu skulle hun prøve. Hun deltager nu i to aktiviteter og har erfaret, at det "ikke er
nogen skade til". Brugeren synes ikke at lægge vægt på, at hun får støtte og bliver kørt til
aktiviteterne, men "hvis hun ikke vidste tilbudene var der, så ville hun nok ikke deltage".
En tredje bruger har sagt ja til et tilbud om motion og synes, det er vigtigt, at medarbejdere
støtter brugerne i at deltage i fysisk aktivitet.
Også en fjerde bruger dyrker sport, og det synes at fremgå af hans udtalelser, at medarbejdere
støtter, transporterer eller ledsager ham i den forbindelse. Han synes, det er meget vigtigt at
dyrke sport, og at det sker alt for sjældent - bl.a. har han de seneste 2-4 uger ikke dyrket sport,
uden at han ved hvorfor.
Som udbytte af at deltage i fysiske aktiviteter nævner én bruger, at hendes deltagelse har
betydet, at hun har beholdt venner fra før hendes ulykke. En anden bruger lægger også vægt
på, at det er godt at være sammen med andre mennesker.
Begge brugere lægger vægt på, at det både er rart at få rørt sig og at komme ud blandt andre.
En tredje bruger er glad for at dyrke sport og betragter det som godt tidsfordriv.
En fjerde bruger pointerer, at fysisk aktivitet for hende udelukkende handler om kondition og
fysik, fordi hun ikke kan overskue at snakke med andre mennesker, når hun motionerer.
Socialt samvær skal for hende finde sted i andre sammenhænge.
- Side 44 -