BOSTØTTE TIL HJERNESKADEDE I SOCIALPSYKIATRIEN

4.9.1 Hverdagseksempler på Særlige arbejdsformer i relation til målgruppen.
Være meget tålmodig og afventende.
I arbejdet med hj.sk.gruppen er det meget vigtigt at være tålmodig og afventende af flere
grunde. Dels er der brugere der har afasi, ingen af brugerne kan koncentrere sig om flere ting
ad gangen, og mange fortæller de samme historier igen og igen.
F.eks. har Preben pga. afasien svært ved at få sagt det han gerne vil, han må
ofte lede efter ord, og forsøge sig flere gange før han finder de rigtige ord. I den
forbindelse er det vigtigt at vente på, at han får sagt det, han gerne vil og prøve
at finde en balance i, ind imellem at hjælpe ham med et ord uden at tage over.
Et andet eks. kunne være Søren, hvor man skal forholde sig helt tavs, når han
hælder vand på kaffetragten. Hvis han bliver forstyrret, kan han blive aldeles
rasende eller hælde ved siden af.
Gennerelt for gruppen gælder det, at de ikke kan foretage sig noget under tidspres. De har hver
især deres rytmer når de f.eks. skal noget. Nogle skal lige ryge eller have en halv kop kaffe, for
andre tager det lang tid at få overblik over, om de har det hele med når de skal hjemmefra
(nøgler, pung, smøger m.m.)
Bevare roen i et aggressionsfelt.
De fleste af målgruppen har mere eller mindre vanskeligheder ved at udtrykke sig, det skyldes
forskellige følger fra hjerneskaden. Derudover kan det også skyldes frustrationerne og
erkendelsen af handicappet.
Derfor har vi mange eksempler på at det er vigtigt at bevare roen, når der er aggressioner i
luften.
F.eks i en situation hvor brugeren er rasende og fortvivlet over uforståelige
regninger og sidder og hakker med sin kniv gentagne gange i bordet, kaster
med askebægeret, eller at der bliver sparket rundt med stole og lignende. Her er
det vigtigt at bevare roen og vise at vi respekterer vreden ( vi kender dig så godt
og vi ved at det går over). Resultatet er ofte at udbruddene fra gang til gang
bliver kortere og kortere og aggressionerne bliver mindre og mindre. På
længere sigt øges trygheden i samværet.
I enkelte tilfælde har det dog været så voldsomt, at vi har været nødt til at gå for at sætte en
grænse, samt passe på os selv. Her er det vigtigt at markere at vi kommer tilbage til aftalt tid.
- Side 69 -