BOSTØTTE TIL HJERNESKADEDE I SOCIALPSYKIATRIEN

gentages. Hver gang er det ligesom om, man fortæller ham noget han aldrig har
hørt før.
Andet eksempel: Da vi mødte Ida var hun kommet rimelig lang i sin sygdomserkendelse.
Det vi mest har snakket om, er hendes afasi. Ida vil tit gerne
fortælle, hvad hun har oplevet, dette er meget svært. For det første har hun
svært ved at få struktur på fortællingen, derudover er der ord som hun har lang
tid om at finde, hvilket kræver, at vi stiller opklarende spørgsmål. Ida bliver
meget vred og ked af det, når hun ikke kan udtrykke sig, og vi snakker så om,
at det er vigtigt, at hun forstår at det både kræver noget af hende, men også af
andre at føre en samtale. Det er vigtigt at vi som modpart ikke lader som om, at
vi forstår hvad hun har sagt, hvis det ikke er sandt..
Samtale om forskellige almene emner, ex. Kost, sexualitet, livskvalitet, samfundsforhold
m.m.
Samtalen er naturligvis et vigtigt redskab i alt hvad vi foretager os, og vi taler med alle
brugerne om almene emner.
Tove har f.eks. hele tiden brug for at få opfrisket sin viden, og tit er samtalerne
også udsprunget af direkte problemer, det være sig omkring kosten,
sexualiteten og andet. Vi får vendt mange ting sammen med Tove, og vi ser
dette som vigtigt i forhold til, at hun får den bedst mulige indsigt i egen
situation, og dermed får mulighed for at danne sin egen mening om tingene.
René kan i glimt tale om almene emner, men han forbinder tit tingene til sig
selv og sit liv, sådan at snakken ofte ender i nogle af de samme riller, og det
giver ikke nødvendigvis forståelse for, eller indsigt i egen situation..
Samtale om personlig udvikling.
Det er vores oplevelse, at hj.sk.gruppen har svært ved "at se på sig selv" og reflektere over
det, men de vil gerne arbejde med personlig udvikling og herunder sygdomserkendelse.
F.eks. er det der "driller" Søren mest hans temperament. Dette er blevet
mindsket med årene, og Søren er blevet bedre til at styre det. Dog sker det
stadigvæk ofte at han "tænder af". Vi oplevede på en restaurant, at han ved
køen i buffeen 3 gange var kommet til et tomt fad. Han blev aldeles rasende og
smed både tallerken og bestik, og løb ud af lokalet. Vi snakkede situationen
igennem bagefter, og det viste sig, at han havde haft svært ved at overskue,
- Side 65 -