Skolepædagoger Hvem er de? Hvad kan, gør og vil de? - Bupl

Skolepædagoger
Hvem er de?
Hvad kan, gør og vil de?
Debatoplæg om skolepædagogernes rolle og opgave
i det fremtidige samarbejde med skolen
2008
Debatoplægget er udarbejdet af journalist Steen Kabel i samarbejde
med en Odense SFO arbejdsgruppe: TR Lisbeth Rie Voldsgaaard,
TR Mette Andersen, TR Nadia Dehnfjeld, TR Mads Skyggelund,
TR Sven-Erik Høngaard Jensen. FTR Lone Reinholdt og faglig
konsulent BUPL Fyn Anne H. Apollo

Indhold
Forord
Ved BUPL Fyn
Faglige oplæg fra temadagen
Pædagogisk faglighed på dagsorden
Oplæg ved formand Lars Søgaard Jensen, BUPL Fyn
SFO – en vigtig del af helheden
Oplæg ved skolechef Jørgen Schaldemose, Odense Kommune
Hvad er en skolepædagog?
Oplæg ved rektor Erik Hygum, Pædagoguddannelsen,
VIA University College, Århus
Skolepædagoger og de seks temaer
Skolepædagoger og dannelse
Skolepædagoger og læring
Skolepædagoger og omsorg
Skolepædagoger og socialisering
Skolepædagoger og forældresamarbejdet
Skolepædagoger og samarbejdet med lærerne
2

Forord
"Vi har brug for at sætte skolepædagogers opgaver og skolepædagogers faglige identitet
på dagsordenen", sagde TR gruppen for Odenses SFO pædagoger i starten af
2008.
Vi har brug for at tale om opgaven med hinanden i samme rum. Der er store forskelle
fra skole til skole og det er væsentligt, at vi udveksler erfaringer, ideer og holdninger,
så vi kan kvalificere vores arbejde.
Derfor arrangerede BUPL Fyn, i samarbejde med en gruppe tillidsrepræsentanter, en
temadag i foråret 2008. Odense kommune ved skolechef Jørgen Schaldemose støttede
initiativet og bakkede op om dagen.
På temadagen blev bolden til diskussionerne givet op af Lars Søgaard Jensen formand
BUPL Fyn, Jørgen Schaldemose, skolechef Odense kommune og Erik Hygum, Pædagog
uddannelsen VIA UC Århus.
Alle tre betonende de, at pædagogers faglige indsats er et meget vigtigt aktiv for
børn i indskolingen. At pædagoger har en betydningsfuld og speciel opgave og at det
handler om, at skolepædagoger markerer og sætter dagsorden i samarbejdet med
lærerne.
De ca. 100 fremmødte pædagoger diskuterede og bidrog med konkrete historier,
holdninger og visioner for området. Alle oplæg og bidrag blev samlet. Nu er det bearbejdet
til det debat oplæg, som du sidder med i hånden.
Det er BUPL Fyns håb, at debat oplægget vil give inspiration til yderligere afklaring og
præcisering af, hvad skole pædagoger vil, gør og kan i samarbejdet om børnene i skolen.
Venlig hilsen
BUPL Fyn
3

Faglige oplæg
fra temadagen
4

Pædagogisk faglighed på dagsordenen
Oplæg ved formand Lars Søgaard Jensen, BUPL Fyn
Den pædagogiske faglighed er for alvor kommet på dagsordenen. Det gælder også indenfor skoleverden.
SFO er en væsentlig del af tilbuddet i indskolingen. Skolepædagogerne indgår på mange skoler i et tæt samspil
med lærerne, for at få skolestarten til at blive en meningsfuld helhed for de nye elever.
Det er en udfordring for pædagogerne at udvikle deres egen faglighed og identitet ind i en skoleverden. Lovgivningen
er rettet imod undervisningsdelen. Lærerne har en meget lang tradition for at strukturere hverdagen
ud fra et undervisningsmæssigt perspektiv. Det store spørgsmål er, hvordan pædagogerne bliver en integreret
del af skolen og som følge deraf vinder lærernes anerkendelse og respekt?
Her tror jeg, det er vigtigt, at holde fast i den pædagogiske faglighed. Når vi taler om pædagogisk faglighed,
så taler vi om begreber som leg, læring og udvikling. Det er væsentlige elementer i den socialisering af børnene,
som skolen er en del af. Men vi taler også om pasning. Pasning set i det perspektiv, at pasning handler
om at passe på og tage vare på børnene. Det er også centrale begreber i en pædagogisk tænkning, der har til
mål at støtte børns udvikling af kompetencer. Pasning og udvikling er to grundpiller i alt pædagogisk arbejde
– også når det foregår i skolen.
Dannelse er ét af de andre centrale begreber, som hænger sammen med skolen. Børnene skal socialiseres til
at kunne indgå i forskellige fællesskaber. Samtidig har skolen en vigtig opgave i at støtte det enkelte barns
evner og muligheder for at udvikle kompetencer. Og det er en kompleks opgave. Ingen tvivl om det.
Hvad har pædagogikken at byde på i den sammenhæng? Dannelse handler blandt andet om at udvikle etiske
og moralske værdier. Som pædagoger kan vi hjælpe børn til at tilegne sig disse værdier ved at tilrettelægge
pædagogiske processer, hvor de får mulighed for at udtrykke og danne sig deres egne meninger. Mulighed
for at få indflydelse på egen hverdag. Og mulighed for at deltage i demokratiske processer. Det er nogle væsentlige
pædagogiske begreber, som skolepædagogerne kan drage ind i samarbejdet med lærerne.
Tidligere var skoleverdenen delt op i undervisning og fritidspædagogik. Der var dem og os. Men nu ser verden
anderledes ud. Nu handler det om at lave en samlet indsats i forhold til børnene, hvor de to faglige tilgange
skal supplere hinanden. Og her er det vigtigt, at både lærere og pædagoger bidrager med hver sin faglighed,
fordi det netop er i et samspil, at vi kan tilbyde børnene det mest kvalificerede tilbud.
Mit skræmmebillede er, at vi i fremtiden ikke kan kende forskel på lærere og pædagoger. Så frygter jeg, at
den pædagogiske faglighed helt forsvinder. Derfor er det vigtigt, at vi i fællesskab får sat ord på, hvad der er
karakteristisk ved skolepædagogernes arbejde, og hvad skolepædagoger kan byde ind med i samarbejdet
med lærerne. Det vil styrke kvaliteten af børnenes læring, og det vil udvikle skolepædagogernes faglige identitet
og stolthed.
5

SFO – en vigtig del af helheden
Oplæg ved skolechef Jørgen Schaldemose, Odense Kommune
Kommunen det er også jer som skolepædagoger. Sammen med dagtilbudsområdet fra 0 – 6 år spiller I en
vigtig rolle i helheden, fordi I som pædagoger har en sammenhængende og kontinuerlig kontakt med forældrene.
I er kommunens frontmedarbejdere i forhold til forældrene, og mødet med jer har ofte stor betydning
for, hvilke billeder forældrene får af kommunen.
Jeg er embedsmand. Det er politikerne, der bestemmer, hvad der skal ske. Og jeg kan konstatere, at SFO er
et politisk uenighedsområde. Nogle politikere ser jeres område som en pasningsordning, hvor I skal passe
børnene så kvalificeret som muligt, mens forældrene er på arbejde. Andre politikere ser SFO-området i et
udviklingsperspektiv, hvor det handler om at være med til at udvikle børnene til at tage del i det demokratiske
samfund. Men én ting samler politikerne i Odense Byråd på dette område. Og det er den overordnede
børn- og ungepolitik, som er blevet til efter en grundig proces med mange politiske diskussioner. Og den er
der fuldstændig konsensus omkring.
BUPL formandens skrækscenario er jo nærmest visionen med børne- og unge politikken. Vi har to professioner,
der komplementerer hinanden og som samtidig skal arbejde med de samme børn, derfor opfatter jeg
det naturligt, at der bliver skabt et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Heldagsskolen i Vollsmose
er et godt eksempel på, hvordan det kan gøres i praksis.
Ligeværdighed er et væsentligt begreb i denne sammenhæng. Mange lærere betragter SFO som et appendiks
til skolen. Ganske vist som et vigtigt appendiks, men alligevel. Jeg vil gerne understrege, at sådan opfatter
jeg det ikke. Jeg ser lærere og pædagoger fra SFO-området som ligeværdige parter, som har forskellige
faglige baggrunde og indfaldsvinkler, men som skal løse en fælles opgave i forhold til eleverne. Derfor er det
også vigtigt i forhold til børnenes læring, trivsel og udvikling, at de to faggrupper bringer deres forskelligheder
ind i det fælles arbejde.
Hvor er det så, at de to parter kan have glæde af at arbejde sammen? Elevplanerne er et godt eksempel. Det
er vigtigt, at pædagogerne bliver inddraget i arbejdet med at formulere fælles mål for arbejdet med elevernes
sociale kompetencer og personlige udvikling. Det formaliserede samarbejde med forældrene er et andet
område, hvor der bør være et tæt samarbejde mellem de to faggrupper. Ofte har pædagoger et mere indgående
kendskab til forældrene, og det skal vi udnytte på en konstruktiv måde.
Der kan godt florere nogle fordomme om pædagoger og jeres måde at arbejde på i skoleverdenen. At jeres
faglighed kan beskrives med to ord: Fri leg. For det første har Evalueringsinstituttet udsendt en rapport, hvor
det slår fast, at børn har brug for fri leg for at kunne udvikle sig. For det andet vil jeg sige, at I har meget mere
at tilbyde end fri leg. I arbejder med at udvikle en række af børnenes kompetencer gennem pædagogiske
processer. Så når fri leg optræder i de pædagogiske læreplaner, så drejer det sig om, at I inddrager fri leg
som en bevidst valgt pædagogisk aktivitet. Det er blandt andet derfor, at der skal være pædagogisk uddannet
personale i SFO.
Vi arbejder målrettet på at fortsætte den gode proces med at styrke samarbejdet mellem de to faggrupper
allermest til glæde for børnene i skolen.
6

Hvad er en skolepædagog?
Oplæg ved rektor Erik Hygum, Pædagoguddannelsen, VIA University College, Århus
Det er i sammenstødet mellem lærere og pædagoger, at vi for alvor oplever og lærer skolepædagogernes
faglighed at kende. De bliver tvunget til at sætte ord på deres faglighed, hvis de vil være med til at præge
samarbejdet med lærerne. Og det er en spændende udfordring og en lærerig proces for skolepædagogerne.
For at forstå den sammenhæng, som skolepædagogerne kommer ind i, er det vigtigt at slå fast, at skolen er
en magtfuld institution, som ikke har forandret sig i sin grundlæggende struktur i de sidste 100 år. En skole
er en skole - og det er den over hele verden. Der vil altid være en ulige magtrelation mellem lærere og pædagoger,
fordi skolens væsentligste opgave er at undervise. Og det er den position lærerne pr. definition sidder
på. Pædagogerne kan ikke forandre skolen. Men de kan tilføje nogle væsentlige pædagogfaglige aspekter
i forhold til børnenes sociale relationer. Lærerne har brug for det, pædagogerne kan, fordi det kan de
ikke selv.
Børnene positionerer sig i forhold til hinanden i en magtstruktur. Der er Overbarnet, som kan det hele og
godt selv ved det. Der er Mellembarnet, som stiler efter at rykke op i magteliten og derfor pleaser overbørnene
og afgrænser sig nedadtil. Og så er der Underbarnet, som godt selv ved, at de ikke kan honorere skolens
krav og heller ikke kan matche de andre børn i skolen. De er nederst i magthierarkiet. Spørgsmålet er,
hvordan dette magthierarki bliver dannet? Min pointe er, at de voksne i høj grad er med til at skabe dette
hierarki ved den måde, som de møder børnene på. Der er en tendens til, at lærerne er med til at fremme
overbørnenes og mellembørnenes position, fordi de har den rigtige adfærd og legitimerer dermed skolens
formål og opbygning. Hvorimod underbørnene undergraver skolens legitimitet ved at have en forstyrrende
adfærd. Skolepædagoger har en pædagogisk opgave i forhold til alle tre positioner. Og de har nogle særlige
faglige forudsætning for at kunne støtte de børn, der har det svært i dette magtspil.
For at kunne optimere samarbejdet mellem lærere og pædagoger er det vigtigt at udvikle et fælles læringssyn.
Her er det vigtigt at slå fast, at skolens opgave er at give børnene mulighed for at tilegne sig færdigheder
og udvikle sig. Her har lærerne et didaktisk udgangspunkt i forhold til den systematik, som undervisningen er
bygget op omkring. Dette kan foregå i forskellige læringsrum. Læringsrum 1 er Faste aktiviteter, hvor den
voksne går foran børnene. Læringsrum 2 er Projekter, hvor den voksne går ved siden af børnene. Læringsrum
3 er Frie aktiviteter, hvor den voksne går bagved børnene.
Det er vigtigt at se på børnenes faglige og sociale forudsætninger for at kunne vurdere, hvilke læringsrum
der er mest hensigtsmæssige at benytte i de konkrete situationer. Pædagoger er gode til at observere børn
og vurdere, hvilke læringsrum, der passer bedst til det enkelte barns behov. Det er en myte, at pædagoger
kun bevæger sig i læringsrum 3. Pædagoger er gode til at bevæge sig i alle tre læringsrum, fordi de ser på
hele barnets situation.
Min konklusion er, at skolepædagoger har rigtig meget at byde på i samarbejdet med lærerne. De skal være
med til at planlægge, udføre og evaluere i både skolens undervisnings- og fritidsdel. De skal kunne begrunde
de pædagogiske aktiviteter i etiske, moralske og sociale værdier. De skal være særlig opmærksomme på
børnenes emotionelle og sociale udvikling. De skal etablere forskellige læringsrum, som passer til de enkelte
børns magtposition i skolen. Og så skal de have et godt kendskab til den symbolske orden og institutionelle
magt, som skolen repræsenterer i samfundet.
7

Skolepædagoger
og de seks temaer
8

Skolepædagoger og dannelse
2. klasse bruger den filosofiske samtale som redskab. Børnene sidder i rundkreds, og dagens spørgsmål
er: Behøver man at være bedste venner for at kunne gå i klasse sammen? Samtalen starter. Alle, der vil
sige noget, rækker hånden op. Den voksne er ordstyrer, men er på ingen måde dømmende overfor
hvilke udsagn, der er rigtige. Debatten er godt i gang, da en dreng markerer. Han får ordet og siger:
Jeg har nogle få bedste venner, men alle i klassen er mine gode venner.
Skolepædagoger skal være med til at sikre, at dannelsesbegrebet kommer på dagsordenen i skolen. Vi skal
være med til at sikre et helhedsorienteret syn på det enkelte barn. Derfor skal vi arbejde med social træning,
hvor vi træner det enkelte barn i at indgå i relationer mellem barn – barn og barn – voksen. Skolepædagogen
har det som et vigtigt fokus, når barnet er i samspil med andre. Hvis det er svært for barnet at indgå i relationer,
hjælper skolepædagogen til, at barnet mestrer dette bedre via forskellige faglige redskaber som samtaler,
aktiviteter, sammensætning af børnegrupper mv.
Som skolepædagoger er det vores mål, at det enkelte barn skal kunne agere hensigtsmæssigt i forskellige
rum og i forskellige relationer.
Dannelse er, at børn udvikler en social ansvarlighed i forhold til kammerater, voksne, andres og egne ting,
holdninger og værdier. Det handler eksempelvis om, at børnene lærer at behandle skolens fysiske rammer
ordentligt. Det kan være at sørge for, at skolens toiletter ikke er så ulækre. At ingen smider sin madpakke
ned bag radiatoren. At affald bliver smidt i en skraldespand. At ingen laver graffiti eller hærværk på skolens
inventar.
Som pædagoger er vores mål, at det enkelte barn skal have en begyndende forståelse for konsekvenser af
egne handlinger – selvfølgelig afpasset barnets alder og udvikling.
At opleve sig som værende en del af en social kultur i klassen er også et dannelsesaspekt. Skolepædagoger
vil i dialog med børnene frem for at udstikke ordrer. Vi vægter fællesskab frem for disciplin. Det enkelte barn
skal være glad for at gå i skole. Vi accepterer ingen mobning og ingen udstødning af bestemte grupper af
børn.
Det er et mål i sig selv, at børn og voksne har en kultur i klassen, hvor der er plads til alle. Og hvor hvert enkelt
barn er ansvarligt over for sig selv og for fællesskabet.
Ift. at få dannelsesperspektivet ind i klasserummet er det vigtigt, at vi er med i planlægningen af undervisningen
frem for, at vi bare følger bagefter lærerne ind i klassen. Hvis vi skal have de pædagogiske aspekter
mere ind i undervisningen, skal vi have mulighed for at diskutere vores faglige vinkler på dannelsesaspektet
med lærerne. Det kan eksempelvis være, at vi skal være med i formuleringen af den sociale del af elevplanerne,
så vi kan få sat et aftryk på dem med vores pædagogiske faglighed.
Spørgsmål?
Hvad kan vi byde ind med, når vi diskuterer dannelse med lærerne?
Hvordan skal vi arbejde for, at dannelse bliver en mere synlig del af skolepædagogers arbejde?
9

Skolepædagoger og læring
Den ældste dreng i min 1. klasse er samtidig et af de børn, der har mindst selvtillid i skolemæssig sammenhæng.
Han har svært ved, at nogen stiller krav til ham. Som pædagog observerede jeg ham i en situation,
hvor læreren bad alle børnene om at putte deres ting i taskerne. Han reagerede ikke, og læreren
bad ham om det igen. Drengens ansigt formørkedes, og han kravlede ned under bordet. Jeg kravlede
ned til ham og spurgte ham, hvad der skete. Han sagde, at han ikke ville være i klassen mere. Jeg
gav ham mulighed for at gå ud og trække lidt frisk luft. Han kommer ind igen kort tid efter. Så ryddede
han op på sit bord og gik i gang med at arbejde.
Skolepædagogers tilstedeværelse i klasseværelset er en stor fordel for de børn, der har det svært i klassen.
Det sociale samspil mellem børn er et vigtigt pædagogfagligt område. Derfor skal vi pædagoger bruge vores
viden om børns relationer og personlige særkender til et aktiv i arbejdet med at få klassen til at fungere.
Børns trivsel er nemlig en forudsætning for deres læring.
Pædagoger har en indgående viden om, hvad der optager børnene i deres leg i SFO. Denne viden kan vi bruge
aktivt til at tilføje undervisning nye aktuelle og relevante perspektiver. Det kan betyde, at børnene får
vækket deres nysgerrighed og oplever undervisningen som mere aktuel, relevant og sjovere, fordi deres leg
bliver en del af et lærende miljø.
En anden læringsmæssig opgave er, at vi kan give enkelte børn eller mindre grupper børn mulighed for at
arbejde udenfor klasserummet sammen med en voksen. For mange børn er ro og tryghed og overskuelighed
med til at fremme læringen.
En væsentlig forskel på læreres og pædagogers faglighed og tilgang til læring er, at lærerne fokuserer meget
på didaktik, mens vi pædagoger er mere optaget af at skabe relationer via pædagogiske processer. Den
manglende didaktiske viden gør nok, at en del skolepædagoger er tilbageholdende med at påtage sig rollen
som underviser. Men det er vigtigt, at vi bliver en integreret del af det, der foregår i klasserummet, når vi er
der. Derfor kan det være en god idé, at vi tilegner os mere viden om, hvordan man tilrettelægger undervisningsforløb.
Den fælles planlægning er en vigtig forudsætning for, at vores tilstedeværelse i klassen bliver udnyttet optimalt.
Derfor er det afgørende, at lærere og pædagoger har tid til at planlægge og evaluere undervisningen i
fællesskab og tid til at snakke om de enkelte børn. På den måde kan vi være med til at sikre, at vi arbejder
hen imod fælles faglige og sociale mål. Det er meget forskelligt, hvor højt den enkelte skole og SFO prioriterer
disse samarbejdsmøder, men det generelle billede er, at det er svært at få tid nok til at planlægge forløbene
sammen. Det skal vi arbejde på at ændre.
Omvendt skal vi også være opmærksomme på, at denne tilnærmen sig til lærer-rollen kan være med til at
tage fokus væk fra de pædagogfaglige kerne-ydelser, nemlig det enkelte barns udvikling og trivsel. Og det
kan være med til, at vi som skolepædagoger mister vores faglige identitet.
Spørgsmål:
Hvordan kan vi være med til at sikre, at læringen ikke udelukkende handler om undervisning?
Hvor kan den pædagogfaglige tilgang tilføje nye aspekter af læringen?
10

Skolepædagoger og omsorg
Kasper er 9 år. Hans status i klassen er lav. Han vil gerne være ven med Victor, der går i det rigtige tøj,
har en sej attitude og er populær. Victor giver Kasper lidt opmærksomhed, når han fjoller, forstyrre og
højlydt taler jalla jalla sprog. Men de andre børn i klassen synes, Kaspers forsøg på at få opmærksomhed
er åndssvage og latterlige. Han bliver mere og mere til grin.
Skolepædagoger har nogle vigtige omsorgsopgaver. Én af deres omsorgsopgaver er at se bagved barnets
intentioner frem for altid udelukkende at se på dets handlinger. Det, du umiddelbart ser ved et barn, er ikke
nødvendigvis udtryk for, hvordan barnet reelt har det. Børn vælger ofte overlevelsesstrategier og udvikler
mestringsstrategier for at kunne begå sig i hverdagen. Skolepædagoger må derfor igennem dialog, leg og
opmærksomhed være med til at bevidstgøre barnet om, hvad han eller hun kan gøre for at få nogle positive
resultater ud af sine bestræbelser.
Det anerkendte og accepterede barn bliver et kompetent barn. Skolepædagogens faglige fokus og opgave i
forhold til børn og børnegruppen bør derfor altid være anerkendelse, nysgerrighed, accept og en bestræben
sig på at tage barnets perspektiv.
Pædagoger bør ind imellem indgå aktivt i børnenes lege og være med til at styre legen indefra frem for fra
sidelinjen. Det er en væsentlig pædagogisk aktivitet at være til stede og turde indgå i en leg på barnets præmisser,
at slippe tøjler uden at slippe overblikket og de pædagogiske mål med legen. Nogle gange er det vigtigt
at have fokus på, hvad man vil opnå og fremme igennem legen. Andre gange er det vigtigt bare at lade
legen udvikle sig på sine helt egne præmisser. Hvornår man som pædagog skal gøre det, afhænger af en pædagogisk
vurdering i den konkrete situation.
Det er vigtigt at skelne mellem anerkendelse og falsk omsorg. Forestil dig et barn, som viser en tegning der
skal forestille et sværd. Hvis man som pædagog i den situation siger til barnet, at det vel nok er en fin tegning,
og man mener det stik modsatte, så yder man falsk omsorg. Taler pædagogen derimod med barnet om
tegningen og f.eks forslår, at de sammen kan se på billeder af andre sværd, så barnet får bedre muligheder
for at tegne et sværd, der ligner et sværd fra virkeligheden. Så arbejder man anerkendende.
Børn, der bliver holdt af og om – de holder også af og om andre børn. Pædagogen skal have fokus på, at følelser
styrer tanker, handlinger og adfærd. Det gælder også i skolen. Alle følelser er legale, når bare man ikke
lader dem gå ud over andre og misbruger dem. Pædagoger bør arbejde med egne følelser og ikke overføre
deres frustrationer og irritation til børnene. Et barns mulighed for at komme over et skadet knæ er helt forskelligt
i forhold til, hvordan det bliver mødt af de voksne. Bemærkningen: Nåh lille skat det ser vel nok slemt
ud, det gør ét ved barnet. Men bemærkningen: Ja det giver nogle knubs at være så god til fodbold som du er,
det gør noget helt andet ved barnet. Derfor er det vigtigt, at man som pædagog gør sig nogle overvejelser
over, hvordan man kommunikerer med det enkelte barn alt efter, hvad der er barnets situation.
Spørgsmål
Hvordan kan vi som skolepædagoger være med til at fremme omsorgsopgaven over for børnene, og arbejde
for at børnene lærer at drage omsorg for hinanden?
Hvad adskiller pædagogers omsorgsarbejde fra lærernes?
11

Skolepædagoger og socialisering
Jeg sad og hyggesnakkede med Mathilde ude i skolegården. En gruppe piger fra hendes klasse legede i
et hjørne af skolegården. De kaldte på hende. Kort tid efter kom Mathilde tilbage, og jeg spurgte hende,
om de ikke ville lege med hende alligevel? Jo, det ville de gerne. De legede Robinson, og hun blev
stemt hjem med det samme. Mathilde sagde, det ikke gjorde noget, men lidt efter spurgte hun mig,
hvad Robinson egentlig er.
Læreren må løse en konflikt i klasselokalet i alles påhør. Det betyder, at børn, som ofte er i konflikt, let får en
syndebuk-rolle og bliver låst fast i rollen som ballademager. Som skolepædagoger har vi bedre muligheder
for at håndtere konflikter på en mere diskret måde. Vi kan bedre trække de inddragede børn væk fra den
store børnegruppe og få talt om den opståede situation og dermed få viklet trådene ud på en ordentlig måde,
således at de involverede børn ikke bliver udstillet over for de øvrige børn i klassen.
På mange skoler deltager pædagogerne i undervisnings forløb, som handler om at udvikle børnenes sociale
færdigheder og kompetencer. Det arbejder de målrettet med via eksempelvis Zippy og Trin for Trin. Disse
undervisningsmaterialer lægger vægt på, at børnene udvikler strategier til at mestre hverdagen i skolen og
senere i livet. Her kan vi tilføre undervisningen nye aspekter i forhold til vores pædagogiske faglighed, hvor vi
har meget fokus på børnenes sociale relationer.
Undervisning er typisk meget struktureret. Vi ser og oplever børnene i mere ustrukturerede sammenhæng i
SFO. Det betyder, at vi har andre billeder af børnene, fordi de typisk agerer forskelligt i de forskellige læringsmiljøer.
Én af vores kerneydelser er at være med til at bygge bro i børnenes liv mellem skole, fritid og
hjemmet. Vi har som oftest et indgående kendskab til børnenes familiære baggrund, deres fritidsinteresser
og sociale relationer. På den måde har vi et helhedsbillede af barnets liv. Vi skal være mere opmærksomme
på, hvordan vi kan være med til at give lærerne nogle mere nuancerede opfattelser af de enkelte børns forskellige
kompetencer, således at forskelligheden kan få et større spillerum i læringssituationen. På den måde
kan vi være med til at fremme, at nogle af de børn, som har det svært i et mere traditionelt læringsmiljø også
kan få udfoldet sine kompetencer. Det er den bedste måde, hvorpå vi kan varetage alle børnenes tarv.
Som en lidt trist dreng på 8 år sagde: Alle voksne siger til mig, at jeg skal opføre mig ordentligt. Men ingen
fortæller mig, hvordan jeg skal gøre det. Det skal vi gøre os mere synlige på.
Som pædagoger skal vi have fokus på, at børn lærer at behandle hinanden med gensidig respekt. Vi skal lære
dem at respektere hinandens forskelligheder og se det som en force, at ikke alle er strømlinet ens. Vi skal
arbejde på, at børn får oplevelser af, at de kan gøre gavn af hinandens forskellighed, når de for eksempel
arbejder sammen i grupper. Og vi skal være særlig opmærksomme på børn, der er uden for fællesskabet og
eventuelt bliver mobbet. Dem skal vi tage hånd om for at få dem ind i fællesskabet via forskellige pædagogiske
aktiviteter og metoder. Det er én af vores fornemmeste opgaver.
En anden væsentlig opgave er at skabe rum og plads til legen, og dermed danne grobund for udvikling af
venskaber og fællesskaber. Det er helt afgørende for børns læring, at de har et tilhørsforhold til en gruppe,
hvor de føler sig trygge, kan udvikle deres kompetencer og blive anerkendt af de andre børn i gruppen.
Spørgsmål
Hvordan kan vi være med til at fremme, at børnene udvikler strategier til at mestre hverdagen?
Hvordan kan vi sikre, at legen bliver et integreret element i børnenes skoleliv?
12

Skolepædagoger og forældresamarbejdet
Maria er mor til Casper i 3 A. Hun kom en morgen i SFO og fortalte, at Casper er ked af at gå i skole og
i SFO. Han føler sig mobbet og udenfor i drengegruppen. Maria fortalte desuden, at Casper også er ked
af, at hans far, som er flyttet hjemmefra for et år siden, lige har fået et barn med hans nye kone. Jeg
sagde, at både klasselærer og jeg er opmærksomme på, at Casper har det svært i øjeblikket. Han er
meget sårbar og tager ting nært, som ikke tidligere har givet ham problemer. For eksempel kan han
bryde sammen, hvis han ikke rammer bolden i rundbold, eller hvis en af hans kammerater stiller sig ind
foran ham i køen til skoleboden. Jeg sagde til Maria, at det er godt, at hun fortæller det med faren. Det
har Casper nemlig ikke fortalt noget om, hverken i skolen eller SFO.
Skolepædagoger har en vigtig funktion som bindeled mellem SFO, skole og forældre. Vi ser barnet i flere
kontekster i løbet af dagen. Derfor får vi et bredt kendskab til, hvordan barnet trives på de forskellige arenaer
i skolen og SFO'en. Dermed bliver vi omdrejningspunktet for forældresamarbejdet, fordi vi kan komme
med nogle helhedsbetragtninger over det enkelte barns dagligdag, som lærerne ikke har mulighed for at
komme med. Det gør, at vi bedre kan se barnets alsidige personlige udvikling og sociale trivsel i en helhed,
mens læreren kan fokusere på barnets faglige niveau. På den måde kan vi supplere hinanden i forhold til
samarbejdet med forældrene.
Som pædagoger har vi daglig kontakt med en stor del af forældrene. Den uformelle snak i hverdagen gør, at
vi ofte får et dybere kendskab til forældrene. Det kan være med til at bryde de barrierer, der kan opstå, hvis
der bliver problemer med et barn, og vi som følge deraf skal have nogle svære samtaler med forældrene.
Vores fortællinger fra barnets hverdag i skolen og SFO'en er med til at skabe tillid, fortrolighed og respekt i
forældresamarbejdet. Forældrene ligger inde med en viden om barnet, som både lærere og pædagoger kan
gøre brug af i arbejdet i skolen. Forældrenes tillid og fortrolighed til os, som har med barnet at gøre, kan derfor
have stor betydning i forhold til, at vi kan give barnet den optimale støtte, opmærksomhed og omsorg.
I kommunikationen med forældrene gør pædagoger brug af såvel det personlige som det professionelle rum.
Pædagogen skal mestre at skabe balance i kommunikationen, således at vores ofte tætte relation til forældrene
ikke kommer til at stå i vejen for vores professionelle vurdering. Det er vigtigt, at vi får sagt det, vi skal
sige til forældrene ud fra vores faglige professionelle vurderinger - også selv om det kan være både svært og
ubehageligt. Vi skal skabe en tilpas forstyrrelse hos forældrene, så de reflekterer over det, vi siger. Men vi
skal heller ikke skabe så meget modstand, at de ikke er i stand til at lytte og tage budskaberne til sig.
Derfor er det afgørende, at vi kan omsætte vores faglige viden til et sprog, som forældrene kan forstå. Vi skal
formidle vores budskaber på en sådan måde, at de giver mening for forældrene. Ellers kan de ikke handle på
den, og dermed kan vi heller ikke gøre en fælles indsats i forhold til at hjælpe og styrke det enkelte barn.
Det er vigtigt, at forældresamarbejdet bliver en integreret del af arbejdet med lærerne i teamet. Vi skal diskutere
de enkelte børn og grupper af børn ud fra de forskellige observationer, som vi gør os, fordi vi løser
forskellige opgaver. Lærerne har naturligt mest fokus på børnenes faglige niveau og deres måde at indgå i
undervisningen på, mens vi som pædagoger har mere fokus på det enkelte barns trivsel, og børnenes måde
at indgå i relationer med hinanden på. Den forskellighed skal vi udnytte til at formulere fælles mål og indsatser
i arbejdet. Det kan eksempelvis være i forhold til at formulere de sociale mål i elevplanerne. Desuden er
det vigtigt, at vi koordinerer vores udmeldinger, når vi kommunikerer med forældrene. Det gælder både i
skriftlig form samt til forældremøder og skole-hjem samtaler.
Spørgsmål
Hvordan får vi skabt positionen som bindeleddet mellem skolen, SFO og forældrene?
Hvordan får vi sat vores fingeraftryk på elevplanerne?
13

Skolepædagoger og samarbejdet med lærerne
Jeg arbejder tæt sammen med Birgit, der er klasselærer. Min opgave i klassen er at støtte Rasmus i at
lære noget mere. Vi har begge observeret ham over en periode for at blive klogere på, hvornår han har
sværest ved at koncentrere sig. Vi kan se, at han bruger alt for meget energi på at bearbejde det, der
sker uden for selve undervisningslokalet. Derfor har vi vendt indsatsen på hovedet. Nu målretter vi min
indsats, så jeg følger Rasmus i frikvartererne, til idræt, når de skal på tur og lignende ustrukturerede situationer.
Og det virker. Vi kan se, at han slapper mere af, og han kan bedre koncentrere sig i timerne.
Lærerne har ansvaret for at udarbejde årsplaner for undervisningen og elevplaner, som beskriver den enkelte
elevs faglige niveau, trivsel og udvikling i skolen. Men det er vigtigt, at vi som skolepædagoger bliver ligestillet
i det arbejde, fordi vi har en bredere indsigt i børnenes sociale trivsel og udvikling. Det har vi, fordi vi
er sammen med børnene i flere forskellige sammenhænge og i længere tid end lærerne. Dermed kan vi bidrage
med nogle særlige vinkler og nuancer, som lærerne ikke har mulighed for at få, fordi de mest ser og
oplever børnene i undervisningssituationer. Her skal vi bidrage med vores særlige viden og pædagogiske faglighed.
På nogle skoler er pædagogerne med i udformningen af både undervisningsplaner og elevplaner. På andre
skoler får de lov til at knytte en kommentar til. På andre skoler igen får pædagogerne først lov til at læse materialet,
når det er færdigt. Som pædagoger har vi den faglige indsigt, og vi kender børnene igennem hele
deres skoledag, derfor er vi kompetente til at være med til at udarbejde dette materiale. Vi skal blive bedre
til at synliggøre vores faglige kompetencer i denne sammenhæng, så vi i højere grad bliver inddraget. Det vil
være en fordel for både børnene og lærerne. Vi ønsker os mere indblik i, forståelse for og accept af hinandens
faglighed.
Når et samarbejde fungerer godt, så bliver 2+2 =5. Det er efterhånden en kendt sag. Det er nemmere at skabe
udvikling, hvis man udnytter hinandens ressourcer, kompetencer og forskelligheder. Men det kræver en
åbenhed overfor hinanden. Den er ikke altid til stede, når det drejer sig om samarbejdet mellem lærere og
pædagoger. På nogle skoler er barriererne nedbrudt. Her er der ikke statusmæssig forskel på pædagoger og
lærere. Forskellen kommer udelukkende til udtryk i de forskellige faglige tilgange, der er med til at skærpe
ens egen faglige bevidsthed. Det giver dynamik i samarbejdet. Det er skønt at gå på arbejde, når vi bruger
kræfterne på de pædagogiske opgaver og ikke på magtkampe, misforståelser og, hvad der ellers følger i kølvandet
på samarbejde hvor roller, opgaver og forventninger ikke er afklaret.
Det er pædagogers ansvar at synliggøre og udvikle kvaliteten i vores pædagogiske faglighed. Det ansvar skal
vi tage på vores skuldre. Det er også vores opgave at synliggøre, hvad vi kan byde ind med i samarbejdsrelationen.
Hvis vi overlader det til lærerne at definere vores rolle, opgave og faglighed, så har vi placeret os i en
ugunstig position. Vi skal være proaktive og selv være med til at definere vores rolle ind i samarbejdet med
lærerne. Det giver det bedste resultat for alle parter – og det styrker vores faglige identitet som skolepædagoger.
Spørgsmål
Hvordan får vi synliggjort og sat vores pædagogiske faglighed i spil i samarbejde med lærerne?
Hvordan bruger vi vores forberedelsestid til at kvalificere os selv til samarbejdet med lærerne?
14