Skolepædagoger Hvem er de? Hvad kan, gør og vil de? - Bupl

Skolepædagoger og socialisering
Jeg sad og hyggesnakkede med Mathilde ude i skolegården. En gruppe piger fra hendes klasse legede i
et hjørne af skolegården. De kaldte på hende. Kort tid efter kom Mathilde tilbage, og jeg spurgte hende,
om de ikke ville lege med hende alligevel? Jo, det ville de gerne. De legede Robinson, og hun blev
stemt hjem med det samme. Mathilde sagde, det ikke gjorde noget, men lidt efter spurgte hun mig,
hvad Robinson egentlig er.
Læreren må løse en konflikt i klasselokalet i alles påhør. Det betyder, at børn, som ofte er i konflikt, let får en
syndebuk-rolle og bliver låst fast i rollen som ballademager. Som skolepædagoger har vi bedre muligheder
for at håndtere konflikter på en mere diskret måde. Vi kan bedre trække de inddragede børn væk fra den
store børnegruppe og få talt om den opståede situation og dermed få viklet trådene ud på en ordentlig måde,
således at de involverede børn ikke bliver udstillet over for de øvrige børn i klassen.
På mange skoler deltager pædagogerne i undervisnings forløb, som handler om at udvikle børnenes sociale
færdigheder og kompetencer. Det arbejder de målrettet med via eksempelvis Zippy og Trin for Trin. Disse
undervisningsmaterialer lægger vægt på, at børnene udvikler strategier til at mestre hverdagen i skolen og
senere i livet. Her kan vi tilføre undervisningen nye aspekter i forhold til vores pædagogiske faglighed, hvor vi
har meget fokus på børnenes sociale relationer.
Undervisning er typisk meget struktureret. Vi ser og oplever børnene i mere ustrukturerede sammenhæng i
SFO. Det betyder, at vi har andre billeder af børnene, fordi de typisk agerer forskelligt i de forskellige læringsmiljøer.
Én af vores kerneydelser er at være med til at bygge bro i børnenes liv mellem skole, fritid og
hjemmet. Vi har som oftest et indgående kendskab til børnenes familiære baggrund, deres fritidsinteresser
og sociale relationer. På den måde har vi et helhedsbillede af barnets liv. Vi skal være mere opmærksomme
på, hvordan vi kan være med til at give lærerne nogle mere nuancerede opfattelser af de enkelte børns forskellige
kompetencer, således at forskelligheden kan få et større spillerum i læringssituationen. På den måde
kan vi være med til at fremme, at nogle af de børn, som har det svært i et mere traditionelt læringsmiljø også
kan få udfoldet sine kompetencer. Det er den bedste måde, hvorpå vi kan varetage alle børnenes tarv.
Som en lidt trist dreng på 8 år sagde: Alle voksne siger til mig, at jeg skal opføre mig ordentligt. Men ingen
fortæller mig, hvordan jeg skal gøre det. Det skal vi gøre os mere synlige på.
Som pædagoger skal vi have fokus på, at børn lærer at behandle hinanden med gensidig respekt. Vi skal lære
dem at respektere hinandens forskelligheder og se det som en force, at ikke alle er strømlinet ens. Vi skal
arbejde på, at børn får oplevelser af, at de kan gøre gavn af hinandens forskellighed, når de for eksempel
arbejder sammen i grupper. Og vi skal være særlig opmærksomme på børn, der er uden for fællesskabet og
eventuelt bliver mobbet. Dem skal vi tage hånd om for at få dem ind i fællesskabet via forskellige pædagogiske
aktiviteter og metoder. Det er én af vores fornemmeste opgaver.
En anden væsentlig opgave er at skabe rum og plads til legen, og dermed danne grobund for udvikling af
venskaber og fællesskaber. Det er helt afgørende for børns læring, at de har et tilhørsforhold til en gruppe,
hvor de føler sig trygge, kan udvikle deres kompetencer og blive anerkendt af de andre børn i gruppen.
Spørgsmål
Hvordan kan vi være med til at fremme, at børnene udvikler strategier til at mestre hverdagen?
Hvordan kan vi sikre, at legen bliver et integreret element i børnenes skoleliv?
12