Skolepædagoger Hvem er de? Hvad kan, gør og vil de? - Bupl

More documents

Recommendations

Info

SFO – en vigtig del af helheden Oplæg ved skolechef Jørgen Schaldemose, Odense Kommune Kommunen det er også jer som skolepædagoger. Sammen med dagtilbudsområdet fra 0 – 6 år spiller I en vigtig rolle i helheden, fordi I som pædagoger har en sammenhængende og kontinuerlig kontakt med forældrene. I er kommunens frontmedarbejdere i forhold til forældrene, og mødet med jer har ofte stor betydning for, hvilke billeder forældrene får af kommunen. Jeg er embedsmand. Det er politikerne, der bestemmer, hvad der skal ske. Og jeg kan konstatere, at SFO er et politisk uenighedsområde. Nogle politikere ser jeres område som en pasningsordning, hvor I skal passe børnene så kvalificeret som muligt, mens forældrene er på arbejde. Andre politikere ser SFO-området i et udviklingsperspektiv, hvor det handler om at være med til at udvikle børnene til at tage del i det demokratiske samfund. Men én ting samler politikerne i Odense Byråd på dette område. Og det er den overordnede børn- og ungepolitik, som er blevet til efter en grundig proces med mange politiske diskussioner. Og den er der fuldstændig konsensus omkring. BUPL formandens skrækscenario er jo nærmest visionen med børne- og unge politikken. Vi har to professioner, der komplementerer hinanden og som samtidig skal arbejde med de samme børn, derfor opfatter jeg det naturligt, at der bliver skabt et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Heldagsskolen i Vollsmose er et godt eksempel på, hvordan det kan gøres i praksis. Ligeværdighed er et væsentligt begreb i denne sammenhæng. Mange lærere betragter SFO som et appendiks til skolen. Ganske vist som et vigtigt appendiks, men alligevel. Jeg vil gerne understrege, at sådan opfatter jeg det ikke. Jeg ser lærere og pædagoger fra SFO-området som ligeværdige parter, som har forskellige faglige baggrunde og indfaldsvinkler, men som skal løse en fælles opgave i forhold til eleverne. Derfor er det også vigtigt i forhold til børnenes læring, trivsel og udvikling, at de to faggrupper bringer deres forskelligheder ind i det fælles arbejde. Hvor er det så, at de to parter kan have glæde af at arbejde sammen? Elevplanerne er et godt eksempel. Det er vigtigt, at pædagogerne bliver inddraget i arbejdet med at formulere fælles mål for arbejdet med elevernes sociale kompetencer og personlige udvikling. Det formaliserede samarbejde med forældrene er et andet område, hvor der bør være et tæt samarbejde mellem de to faggrupper. Ofte har pædagoger et mere indgående kendskab til forældrene, og det skal vi udnytte på en konstruktiv måde. Der kan godt florere nogle fordomme om pædagoger og jeres måde at arbejde på i skoleverdenen. At jeres faglighed kan beskrives med to ord: Fri leg. For det første har Evalueringsinstituttet udsendt en rapport, hvor det slår fast, at børn har brug for fri leg for at kunne udvikle sig. For det andet vil jeg sige, at I har meget mere at tilbyde end fri leg. I arbejder med at udvikle en række af børnenes kompetencer gennem pædagogiske processer. Så når fri leg optræder i de pædagogiske læreplaner, så drejer det sig om, at I inddrager fri leg som en bevidst valgt pædagogisk aktivitet. Det er blandt andet derfor, at der skal være pædagogisk uddannet personale i SFO. Vi arbejder målrettet på at fortsætte den gode proces med at styrke samarbejdet mellem de to faggrupper allermest til glæde for børnene i skolen. 6
Hvad er en skolepædagog? Oplæg ved rektor Erik Hygum, Pædagoguddannelsen, VIA University College, Århus Det er i sammenstødet mellem lærere og pædagoger, at vi for alvor oplever og lærer skolepædagogernes faglighed at kende. De bliver tvunget til at sætte ord på deres faglighed, hvis de vil være med til at præge samarbejdet med lærerne. Og det er en spændende udfordring og en lærerig proces for skolepædagogerne. For at forstå den sammenhæng, som skolepædagogerne kommer ind i, er det vigtigt at slå fast, at skolen er en magtfuld institution, som ikke har forandret sig i sin grundlæggende struktur i de sidste 100 år. En skole er en skole - og det er den over hele verden. Der vil altid være en ulige magtrelation mellem lærere og pædagoger, fordi skolens væsentligste opgave er at undervise. Og det er den position lærerne pr. definition sidder på. Pædagogerne kan ikke forandre skolen. Men de kan tilføje nogle væsentlige pædagogfaglige aspekter i forhold til børnenes sociale relationer. Lærerne har brug for det, pædagogerne kan, fordi det kan de ikke selv. Børnene positionerer sig i forhold til hinanden i en magtstruktur. Der er Overbarnet, som kan det hele og godt selv ved det. Der er Mellembarnet, som stiler efter at rykke op i magteliten og derfor pleaser overbørnene og afgrænser sig nedadtil. Og så er der Underbarnet, som godt selv ved, at de ikke kan honorere skolens krav og heller ikke kan matche de andre børn i skolen. De er nederst i magthierarkiet. Spørgsmålet er, hvordan dette magthierarki bliver dannet? Min pointe er, at de voksne i høj grad er med til at skabe dette hierarki ved den måde, som de møder børnene på. Der er en tendens til, at lærerne er med til at fremme overbørnenes og mellembørnenes position, fordi de har den rigtige adfærd og legitimerer dermed skolens formål og opbygning. Hvorimod underbørnene undergraver skolens legitimitet ved at have en forstyrrende adfærd. Skolepædagoger har en pædagogisk opgave i forhold til alle tre positioner. Og de har nogle særlige faglige forudsætning for at kunne støtte de børn, der har det svært i dette magtspil. For at kunne optimere samarbejdet mellem lærere og pædagoger er det vigtigt at udvikle et fælles læringssyn. Her er det vigtigt at slå fast, at skolens opgave er at give børnene mulighed for at tilegne sig færdigheder og udvikle sig. Her har lærerne et didaktisk udgangspunkt i forhold til den systematik, som undervisningen er bygget op omkring. Dette kan foregå i forskellige læringsrum. Læringsrum 1 er Faste aktiviteter, hvor den voksne går foran børnene. Læringsrum 2 er Projekter, hvor den voksne går ved siden af børnene. Læringsrum 3 er Frie aktiviteter, hvor den voksne går bagved børnene. Det er vigtigt at se på børnenes faglige og sociale forudsætninger for at kunne vurdere, hvilke læringsrum der er mest hensigtsmæssige at benytte i de konkrete situationer. Pædagoger er gode til at observere børn og vurdere, hvilke læringsrum, der passer bedst til det enkelte barns behov. Det er en myte, at pædagoger kun bevæger sig i læringsrum 3. Pædagoger er gode til at bevæge sig i alle tre læringsrum, fordi de ser på hele barnets situation. Min konklusion er, at skolepædagoger har rigtig meget at byde på i samarbejdet med lærerne. De skal være med til at planlægge, udføre og evaluere i både skolens undervisnings- og fritidsdel. De skal kunne begrunde de pædagogiske aktiviteter i etiske, moralske og sociale værdier. De skal være særlig opmærksomme på børnenes emotionelle og sociale udvikling. De skal etablere forskellige læringsrum, som passer til de enkelte børns magtposition i skolen. Og så skal de have et godt kendskab til den symbolske orden og institutionelle magt, som skolen repræsenterer i samfundet. 7
Page 1 and 2: Skolepædagoger Hvem er de? Hvad ka
Page 3 and 4: Forord "Vi har brug for at sætte s
Page 5: Pædagogisk faglighed på dagsorden
Page 9 and 10: Skolepædagoger og dannelse 2. klas
Page 11 and 12: Skolepædagoger og omsorg Kasper er
Page 13 and 14: Skolepædagoger og forældresamarbe

Skolepædagoger Hvem er de? Hvad kan, gør og vil de? - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?