Skolepædagoger Hvem er de? Hvad kan, gør og vil de? - Bupl

Skolepædagoger og dannelse
2. klasse bruger den filosofiske samtale som redskab. Børnene sidder i rundkreds, og dagens spørgsmål
er: Behøver man at være bedste venner for at kunne gå i klasse sammen? Samtalen starter. Alle, der vil
sige noget, rækker hånden op. Den voksne er ordstyrer, men er på ingen måde dømmende overfor
hvilke udsagn, der er rigtige. Debatten er godt i gang, da en dreng markerer. Han får ordet og siger:
Jeg har nogle få bedste venner, men alle i klassen er mine gode venner.
Skolepædagoger skal være med til at sikre, at dannelsesbegrebet kommer på dagsordenen i skolen. Vi skal
være med til at sikre et helhedsorienteret syn på det enkelte barn. Derfor skal vi arbejde med social træning,
hvor vi træner det enkelte barn i at indgå i relationer mellem barn – barn og barn – voksen. Skolepædagogen
har det som et vigtigt fokus, når barnet er i samspil med andre. Hvis det er svært for barnet at indgå i relationer,
hjælper skolepædagogen til, at barnet mestrer dette bedre via forskellige faglige redskaber som samtaler,
aktiviteter, sammensætning af børnegrupper mv.
Som skolepædagoger er det vores mål, at det enkelte barn skal kunne agere hensigtsmæssigt i forskellige
rum og i forskellige relationer.
Dannelse er, at børn udvikler en social ansvarlighed i forhold til kammerater, voksne, andres og egne ting,
holdninger og værdier. Det handler eksempelvis om, at børnene lærer at behandle skolens fysiske rammer
ordentligt. Det kan være at sørge for, at skolens toiletter ikke er så ulækre. At ingen smider sin madpakke
ned bag radiatoren. At affald bliver smidt i en skraldespand. At ingen laver graffiti eller hærværk på skolens
inventar.
Som pædagoger er vores mål, at det enkelte barn skal have en begyndende forståelse for konsekvenser af
egne handlinger – selvfølgelig afpasset barnets alder og udvikling.
At opleve sig som værende en del af en social kultur i klassen er også et dannelsesaspekt. Skolepædagoger
vil i dialog med børnene frem for at udstikke ordrer. Vi vægter fællesskab frem for disciplin. Det enkelte barn
skal være glad for at gå i skole. Vi accepterer ingen mobning og ingen udstødning af bestemte grupper af
børn.
Det er et mål i sig selv, at børn og voksne har en kultur i klassen, hvor der er plads til alle. Og hvor hvert enkelt
barn er ansvarligt over for sig selv og for fællesskabet.
Ift. at få dannelsesperspektivet ind i klasserummet er det vigtigt, at vi er med i planlægningen af undervisningen
frem for, at vi bare følger bagefter lærerne ind i klassen. Hvis vi skal have de pædagogiske aspekter
mere ind i undervisningen, skal vi have mulighed for at diskutere vores faglige vinkler på dannelsesaspektet
med lærerne. Det kan eksempelvis være, at vi skal være med i formuleringen af den sociale del af elevplanerne,
så vi kan få sat et aftryk på dem med vores pædagogiske faglighed.
Spørgsmål?
Hvad kan vi byde ind med, når vi diskuterer dannelse med lærerne?
Hvordan skal vi arbejde for, at dannelse bliver en mere synlig del af skolepædagogers arbejde?
9