brandvæsen april - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

More documents

Recommendations

Info

Ny svensk strategi for samfundets sikkerhed Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker Den svenske regering har lagt rammerne for, hvordan samfundets sikkerhed skal styrkes. I et regeringsforslag til riksdagen ”Samverkan vid kris – för ett säkrare samhälle” foreslås en struktur, så man løbende kan foretage justeringer. Strategien tager udgangspunkt i opstilling af mål for sikkerhedsarbejdet, identifikation af trusler mod sikkerheden og midler, der kan øge sikkerheden. Målet for Sveriges arbejde med sikkerheden er at værne om befolkningens liv og sundhed, sikre samfundets funktionalitet og evnen til at opretholde grundlæggende værdier som demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder. Samfundets sikkerhed Sikkerhedsarbejdet anbefales bredt tilrettelagt. Årsager skal forebygges og samfundet gøres mindre sårbart, lige som der skal indarbejdes afværgende, undsættende og genopbyggende strategier. Bistands-, kriminalitets, miljø-, social-, arbejdsmarkeds-, transport-, erhvervs- og sundhedspolitikken indgår også i den omfattende strategi, 16 BRANDVÆSEN april 2006 – Vi har ingen sammenhængende sikkerhedsforskning i Danmark, siger Niels Johan Juhl-Nielsen. hvor det gang på gang fremhæves, at det er nødvendigt med et helhedssyn på sikkerheden. ”Sikkerhed” skal derfor placeres i regeringens top, så man bedst muligt modvirker negative effekter af en sektorisering. En god organisatorisk og politisk forankring med kompetence og status er en forudsætning for et succesfuldt arbejde med sikkerhedsspørgsmål, hedder det. Lokalt niveau De svenske kommuner tildeles en nøglerolle i samfundets krisehåndtering. Kommunerne skal bl.a. gennemføre risikoog sårbarhedsanalyser for alle aktiviteter, som skal opretholdes ved en ekstraordinær hændelse inden for kommunens geografiske område. Hertil kommer, at kommunerne har et samordningsansvar hvad angår statslige, regionale, erhvervsmæssige og andre virksomheders forberedelser i tilfælde af en ekstraordinær hændelse. Kommunerne skal regelmæssigt uddanne og øve politikere såvel som ansatte, så de kan løse deres beredskabsopgaver. Hidtil har dette alene været en aftale mellem stat og kommuner, men nu ønsker regeringen at gøre aftalerne til lov. Regionalt niveau De statslige länsstyrelser har ansvaret for koordination af indsatser, når flere kommuner er involveret. Länsstyrelserne skal også overvåge, at der tages risikoog beredskabshensyn i samfundsplanlægningen. I det hele taget skal länsstyrelserne støtte ikke mindst kommunerne, når det gælder planlægning, risikoog sårbarhedsanalyser, uddannelse og øvelser. Regeringen foreslår videre, at der oprettes regionale netværk for krisehåndtering, hvor også frivillige organisationer og andre kan deltage. Centralt niveau Det overordnede beredskabssamarbejde skal styrkes på centralt niveau. Det gælder også forholdet til omverdenen, hvor den svenske regering konstaterer, at der i andre EU-lande foregår en udvikling væk fra redningsberedskab og mod et bredere syn på sikkerhed og med fokus på omsorg for landenes befolkninger. Den nye beredskabsplan omfatter også emner som radiokommunikation, informationssikkerhed, elektroniske hjælpemidler, el og vand, samt et nationalt program for sikkerhedsforskning med fokus på sårbarhedsreduktion og udvikling af krisehåndtering. Spørgsmål efter læsningen I Danmark bikser kommunerne med at få risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab på plads. Men hvem tager sig af kommunens samlede risikoprofil? Set fra et beredskabssynspunkt er det regionale niveau ikke blevet styrket med kommunalreformen. Hvem har overhovedet set det regionale niveau argumenteret ind i landets samlede beredskabsarkitektur? Vi har ingen sammenhængende sikkerhedsforskning i Danmark. Overvejes mon etableringen af en fremtidsorienteret lærestol i f.eks. risikohåndtering? Den professionelle mobile radiokommunikation er endnu ikke præsenteret som understøttende for det sammenhængende beredskab. Hvornår sker det? Vor Sårbarhedsudrednings anbefaling nr. 1 var, at der skulle formuleres en samlet politik for såvel sikkerhedssom beredskabsområdet. Det er snusfornuft at tage sikkerhedsforanstaltninger først og ikke springe direkte til beredskabet. Nu har svenskerne formuleret en strategi for samfundets sikkerhed. Skal vi i Danmark stille os tilfreds med blot at have en beredskabspolitik? Vores lille (og dejlige) land skal kandidere til et utal af verdensmesterskaber. Men hvor er den minister, der med et gedigent helhedsorienteret sikkerhedsprogram i hånden, vil arbejde for et dansk VM i sikkerhed? Se også: www.krisberedskapsmyndigheten.se
Sikker øvelse giver trygge kursister Vestegnens Brandvæsen I/S har succes med at tage gas på kursister i brandsikkerhed Af Erik Weinreich Ved en øvelse på amtssygehuset i Glostrup lærer en medarbejder, at ild i en PC-skærm skal slukkes bagfra. Foto: Frank Praefke. Daginstitutionerne i de fem kommuner bag Vestegnens Brandvæsen ved København har en regel om, at der skal være mindst en eller to medarbejdere på arbejde, som kan førstehjælp og brandbekæmpelse, og de har været flinke til at bestille et kursus i brandslukning. Ikke alle medarbejdere har dog været lige ivrige, fordi de har følt sig utrygge ved at skulle slukke ild i en gryde med fritureolie eller i en attrap øvelsesolie. Samtidig har afbrænding af disse olier ikke været særlig miljørigtig. Nu er olierne et afsluttet kapitel, fortæller beredskabsinspektør Frank Praefke, der er uddannelses- og vagtcentralleder hos Vestegnens Brandvæsen. Han har lige investeret små 200.000 kr. i et mobilt øvelsesudstyr, der kører på flaskegas, og det eneste, han er ked af, er at han ikke har gjort det for længe siden. – Det er utrolig sikkert, fordi instruktøren ved et enkelt tryk på en “dødemandsknap” kan slukke for gassen og dermed for ilden, hvis en kursist bliver bange, og netop den mulighed gør ellers nervøse kursister trygge. Denne Kursisterne føler sig trygge ved, at den øjeblikkeligt kan slukkes for ilden i attrapperne fra ABC Brandteknik. Foto: Frank Praefke. tryghed er utrolig vigtig under indlæring, fordi kursisterne så kan koncentrere sig om det væsentlige: Brandbekæmpelse. – Vi har valgt at købe et komplet sæt med alle attrapper og opbygget på en almindelig 500 kg trailer, som vi kan komme rundt med alle steder, og det er så sikkert, at vi kan holde øvelse inde i en baggård. – Kurserne består af 45 minutters brandteori efterfulgt af ca. 60 minutters praktisk øvelse med brug af brandtæppe, pulverslukker el.lign., siger Frank Praefke. Øvelse med udfordring De forskellige øvelsesmoduler spænder lige fra en skraldespand og en PC-skærm til et el-skab og en person-attrap i metalgitter og i fuld størrelse. Alt sammen tilført gas, som instruktøren slukker for, når ilden er kvalt. Den største udfordring vil være at vælte person-attrappen omkuld og kvæle ilden med et tæppe, for hvis det ikke gøres ordentligt, vil instruktøren kunne vælge ikke at slukke for gassen, så der genantændes. En almindelig spraydåse kan også bringes til at eksplodere i en lukket tank, for at kursisterne kan sammenligne med en stor gasflaske og få en fornemmelse af, hvad en sådan kan medføre af skader ved en eksplosion. Indtægtskilde til brandvæsenet Ud over daginstitutioner holder Vestegnens Brandvæsen brandkurser på hospitaler, plejehjem, skoler m.v. og får også flere og flere henvendelser fra virksomheder, hvor det ofte er sikkerhedsrepræsentanten, der tager initiativet. Senest er det nye gas-udstyr benyttet til et ugelangt integrationsprojekt for at få nydanskere i arbejde i bl.a. hotelog restaurationsbranchen. Det var en særlig udfordring for instruktørerne, der også skulle bryde en sproglig barriere. Ialt er 11 brandfolk uddannet til at give brandundervisning, men som regel kører kun en enkelt ud ad gangen. Inden øvelsen viser brandmester Bjarne Pedersen, hvordan brandtæppet skal lægges om kroppen på den brændende person. I hånden har han fjernbetjeningen til at slukke for gassen. Foto: Frank Praefke. Med til historien hører, at brandkurserne giver en samlet indtægt til Vestegnens Brandvæsen. Faktisk forventer Frank Praefke, at det nyindkøbte udstyr vil komme i brug mere end 100 gange i det kommende år. Yderligere informationer kan hentes på www.vestbrand.dk BRANDVÆSEN april 2006 17
Page 1 and 2: BRANDVÆSEN NR. 3 • APRIL 2006 Ud
Page 3 and 4: LEDER Tværfagligt og forebyggende
Page 5 and 6: Flere brandtilsyn på diskoteker og
Page 8 and 9: 60 år Ole Borch, bestyrelsesmedlem
Page 10 and 11: 500 liter farlig væske i Galten 27
Page 12 and 13: Ny Herning har forlænget alle kont
Page 14 and 15: 95 institutionsbørn ud Evakuerings
Page 18 and 19: FKB’s ÅRSMØDE 2006 Brandpunkter
Page 20 and 21: 20 BRANDVÆSEN april 2006 TERRORPLA
Page 26 and 27: Rapport nr. 100.000 registreret i O
Page 28 and 29: DBI-Dag Dansk Brand- og Sikringstek
Page 30 and 31: Hemmeligt arkiv fra kri hos Frederi
Page 32 and 33: Folketinget har pensioneret en yngr
Page 34 and 35: 1. Adgangskontrol ● RUKO A/S Mari
Page 36: Magasinpost ID-nr. 42249 Afsender:

brandvæsen april - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?