brandvæsen april - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN 

NR. 3 • APRIL 2006 

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 

Svensk sikkerhed 

Samfundssikkerhed er et 

nyt begreb i Sverige, hvor 

regeringen har foreslået et 

helhedssyn på sikkerhed 

og beredskab. 

Side 16 

Metro sikkerhed 

Københavns Metro er ikke 

terrorsikker, men enhver form 

for redning er forberedt ned 

til mindste detalje. 

Side 22-23 

Sikkert stråtag 

2.500 stråtage er brandsikret, 

så gennembrændringstiden 

er næsten firdoblet. Et lille 

mærke fortæller redningsfolk, 

at de har store chancer for 

at slukke branden, inden 

huset brænder ned. 

Side 29 

Hemmeligt 

beredskab 

En tændstikæske gemte 

et hemmeligt arkiv fra 1944 

med navne på det Civile 

Beredskab, der frygtede 

at blive arresteret af tyskerne 

lige som politiet var blevet. 

Side 30-31

BRANDVÆSEN Indhold 

NR. 3 • APRIL 2006 • 4. ÅRGANG 

ISSN1398-9693 

Udgiver 

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB 

www.fkbnet.dk 

Redaktion 

Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen 

Larsen & Partnere 

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 

Fax.: 57 82 02 83 

E-mail: larsen@lapart.dk 

Journalist Erik Weinreich 

Larsen & Partnere 

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 

Fax: 57 82 02 83 

E-mail: erik.weinreich@lapart.dk 

Journalist Svend Erik Brodersen (DJ) 

Trelle Ager 54 (postbox 114), 6580 Vamdrup 

Telefon: 75 58 33 13 – mobil: 20 76 12 53 

Fax: 75 58 02 90 

E-mail: sebro@post9.tele.dk 

Journalist Justinus Johannesen 

Godthåbvænget 21, 3. th., 2000 Frederiksberg 

Telefon: 38 34 14 86 – mobil: 26 32 59 03 

E-mail: jusojo@vip.cybercity.dk 

Ekspedition 

LH Kontorassistance 

Østergade 18, 6580 Vamdrup 

Telefon: 75 58 01 43 

E-mail: lthansen@stofanet.dk 

Kontortid: Kl. 9.00-10.00 

Annoncer 

Ekström Annonce Service ApS 

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd 

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 

E-mail: brand@annonce-service.dk 

Oplag, pris og udgivelse 

Oplag: Forventet 4.000 eks. 

Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms 

Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms 

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned 

dog undtaget januar og juli 

Bladudvalg 

Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), 

beredskabschef Sven Urban Hansen, 

beredskabschef Michael Petersen, 

beredskabsinspektør Anders Enggaard 

og brandchef Steen Finne Jensen. 

Lay out 

Fingerprint Reklame 

Postboks 241, 4200 Slagelse 

Telefon: 23 83 84 20 

Tryk 

Rosendahls Bogtrykkeri A/S 

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N 

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis 

udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering 

fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler 

om ophavsret er gældende. 

Deadline for annoncer og artikler til 

BRANDVÆSEN maj 2006 er 24. april 2006. 

I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der 

bl.a. læses om følgende: 

27 ansatte på Starco 

i Galten måtte gennem 

en større rensning, inden 

de blev kørt på sygehuset 

efter udslip af et kræftfremkaldendehærdemiddel. 

Indsatslederen 

blev kørt hjem i tynd 

engangsdragt. 

Side 10-11 

95 børn blev reddet ud 

på kun 7-8 minutter, 

fordi medarbejderne på 

en daginstitution i Vejle 

havde taget brandinstruksen 

alvorligt og på 

forhånd vidste, hvad de 

skulle gøre. 

Side 14-15 

Deltagerne er mere 

trygge ved at deltage 

i en brandøvelse, når 

underviseren kan slukke 

ilden blot ved at trykke 

på en knap. Vestegnens 

Brandvæsen har anskaffet 

gas-attrapper til undervisningsbrug. 

Side 17 

Focus på sikkerhed på diskoteker..................................Side 5 

En vand-granat kan købe værdifuld tid, 

når der fx er ild i en bil...................................................Side 13 

Københavns terrorplan fylder 13 sider .................Side 20-21 

Århus har ingen terror-plan, men … ......................Side 24-25

LEDER 

Tværfagligt og forebyggende 

Peter Staunstrup. 

Travlheden med de mange kommunesammenlægninger spores overalt, og i mange af de 

nye storkommuner drøftes p.t. den kommende organisering af beredskabet – hvor skal 

området rent organisatorisk indgå i den kommunale forvaltningsstruktur, og hvorledes skal 

området organiseres såvel på det afhjælpende område som på det forebyggende. Der er 

i tidens løb set mange modeller for, hvorledes beredskabet kan hægtes på den kommunale 

forvaltningsstruktur – og typisk har der været tale om to hovedtendenser, nemlig 

enten med stærke administrative bånd til borgmesterens afdeling eller som et element 

i miljø & teknik forvaltningerne. 

Lokale forhold og traditioner har i høj grad været bestemmende for dette forhold, og når 

man nu skal til at tage stilling til spørgsmålet igen, vil jeg gerne minde om et par væsentlige 

forhold, der bør indgå i overvejelserne, nemlig: 

• Intentionerne i Beredskabsloven 

• Beredskabets opgavesæt 

Beredskabsloven angiver bl.a. gennem sine præcise anvisninger på beredskabskommissionens 

sammensætning, at beredskabet er tænkt som en tværgående opgave. Det gælder 

eksempelvis beredskabsplanlægning og forebyggelse, der skal omfatte samtlige kommunale 

forvaltninger, afdelinger og selskaber. Netop derfor skal beredskabskommissionen 

foretage den umiddelbare forvaltning af området og sikre den politiske bevågenhed. Disse 

forhold bør vægtes højt i overvejelserne vedr. den fremtidige organisering – og den kommunale 

beredskabschef bør placeres så højt i det kommunale hierarki, at området ikke 

drukner blandt mindre væsentlige fagområder – her er det trods alt borgernes liv og 

sikkerhed, det drejer sig om. 

Værre står det til på det forebyggende område, hvor flere af de kommuner, der nu lægges 

sammen, ikke har nogen tradition, organisation eller økonomi til det forebyggende arbejde. 

I sammenlægningssituationen vil det medføre problemer, da det ofte vil være de økonomiske 

forudsætninger, der bliver udslagsgivende. 

I de nye kommuner skal vi have prioriteret det forebyggende arbejde – som det bl.a fremgår 

af lovgivningen og det seneste beredskabsforlig. Der skal ydes en langt større forebyggende 

indsats end blot den brandtekniske byggesagsbehandling og brandsynsvirksomheden 

– lad os nu få tid og kræfter til at forebygge de farer, som vi bliver bekendt med 

gennem den risikobaserede dimensionering og den mere målrettede dataindhentning og 

bearbejdning i Odin-systemet. 

Men vi skal have kræfterne til det, så vi kan få udviklet en kultur og organisation på det 

forebyggende område, der er lige så stærk som på det afhjælpende område. Den gamle 

tommelfingerregel om én forebyggende medarbejder pr. 10.000 indbyggere er et godt 

udgangspunkt – så nu må pengene skaffes til det. 

Held og lykke med arbejdet. 

Peter Staunstrup 

Beredskabschef for Odense 

Formand for FKB 

Foreningen af Kommunale Beredskabschefers hjemmeside har skiftet adresse til www.fkbnet.dk. 

Hjemmesiden opdateres løbende med kort omtale af brande og ulykker fra hele Danmark og med 

nyheder i kort form fra beredskabet samt ekstern information fra FKB. 

BRANDVÆSEN april 2006 3

Holdledere klædes på 

til indsatsledelse 

Nyt kursus, der skal klæde holdledere på til at varetage den tekniske indsats på et 

skadested, fik god modtagelse på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev 

Af Esge Homilius, kursusleder ved Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole 

”Et fantastisk godt kursus” og 

”Jeg har helt klart lært noget”. 

Sådan lød nogle af reaktionerne, 

da det første kursus i 

”Indsatsledelse for holdledere” 

var løbet af stabelen på 

Beredskabsstyrelsens Tekniske 

Skole i Tinglev. 

Her var deltagere fra såvel 

små som store kommunale 

brandvæsner, Falck samt et 

frivilligt sønderjysk brandværn 

(Christiansfeld, Fjerritslev, 

Herning, København, Mørkøv, 

Nibe, Nordsjælland, Odense 

og Trundholm). 

Holdleder kan stå 

for teknisk ledelse 

Baggrunden for kurset er, at 

begrebet ”reduceret udrykning” 

forsvinder med overgangen 

til et risikobaseret 

kommunalt redningsberedskab. 

Til gengæld åbnes for 

4 BRANDVÆSEN april 2006 

muligheden for, at kommunalbestyrelsen 

kan lade 

en holdleder varetage den 

tekniske ledelse af indsatsen 

på et skadested. En holdleder, 

der skal varetage den 

tekniske ledelse, skal ifølge 

bekendtgørelsen have ”de 

fornødne uddannelsesmæssige 

kvalifikationer”. 

For at modsvare dette krav 

om en supplerende uddannelse 

af holdlederen tilbyder 

Beredskabsstyrelsens Tekniske 

Skole nu kurset ”Indsatsledelse 

for holdledere”, der blev 

udviklet i 2005 af en arbejdsgruppe 

med repræsentanter 

fra Foreningen af Kommunale 

Beredskabschefer, Falck, 

Kommunernes Landsforening, 

kommunale brandvæsener,Beredskabsstyrelsen, 

Rigspolitichefen 

samt skolen. 

Kursets taktiske og ledelsesmæssige 

indhold ligger et 

niveau over indholdet på den 

basale holdlederuddannelse, 

dog uden at ”Indsatsledelse 

for holdledere” bliver et 

mini-indsatslederkursus. 

En holdleder er 

stadig en holdleder 

Trods en risikobaseret tilgang 

til redningsberedskabets 

dimensionering er der ikke 

ændret på det grundlæggende 

forhold, at en holdleder, 

der varetager den 

tekniske ledelse, stadig er 

holdleder, og at han hverken 

kan lede flere hold eller andre 

holdledere. 

Formålet med kurset er at 

bibringe holdlederen viden 

og færdigheder, der sætter 

ham i stand til at iværksætte 

en forsvarlig førsteindsats på 

et skadested, hvor det vurderes, 

at der ikke er behov for 

tilkaldelse af en indsatsleder. 

Yderligere trænes deltageren 

i at være teknisk leder i situationer, 

hvor indsatslederen 

efter den risikobaserede 

dimensionering burde have 

været kaldt. 

Uddannelsen gennemføres 

som en vekslen mellem en 

begrænset mængde teori og 

instruktive planspil, situationsspil 

samt praktiske 

og taktiske øvelser, hvor 

deltagerne på skift fungerer 

som ledere, deltagere og 

evaluatorer. 

Rigspolitiet deltager med en 

lærer under hele kurset. 

Politilæreren giver bl.a. indspil 

som politiets 1. vogn og 

som politiets indsatsleder. 

Yderligere deltager en ambulancesupervisor 

med et to 

timers indlæg med det formål 

at skabe grundlag for et 

godt samarbejde mellem 

ambulanceberedskabet og 

brandvæsnet på et skadested. 

Ambulancesupervisoren 

deltager efterfølgende i et 

situationsspil. 

Der er ingen bedømmelse 

på kurset, men det er 

væsentligt, at deltagerne 

møder med en opdateret 

viden svarende til nyuddannet 

holdleder BRAND. Skolen 

anbefaler deltagere med en 

ældre holdlederuddannelse 

at gennemføre kurset 

”Holdleder BRAND – vedligeholdelse” 

forud for deltagelse 

på kurset ”Indsatsledelse for 

holdledere”. 

Se også: www.brs.dk/brts

Flere brandtilsyn på 

diskoteker og gymnasier Af 

Vicebrandinspektør Peter Nielsen vil 

øge kontrollen med brandsikkerheden 

på både skoler og diskoteker. 

– Nogle tænker mere i økonomi 

end brandsikkerhed. 

Det siger vicebrandinspektør 

Søren Nielsen fra Københavns 

Brandvæsen om brandsikkerheden 

på flere københavnske 

diskoteker. Han fortsætter: 

– Selv om brandsikkerheden 

går i den rigtige retning, så 

intensiverer vi i år brandtilsynene. 

Derfor vil nogle diskoteker 

og spillesteder få 

flere besøg end det ene, som 

loven foreskriver. Vi har desuden 

også fornemmelse af, 

at brandsikkerheden på gymnasier, 

kollegier og andre 

uddannelsesinstitutioner er 

elendig. Derfor vil vi også 

foretage flere eftersyn i disse 

bygninger. 

Risikoen for at flygte fra flammer 

under et diskoteksbesøg 

i København er mindsket 

betydeligt siden en diskoteksbrand 

i Gøteborg i 1999, 

som kostede 63 personer 

livet og for alvor satte fokus 

på brandsikkerheden i nattelivet. 

Flere brandsyn – flere genbesøg 

samt tilbud om kursus 

i brandsikkerhed til diskoteksejere 

og personale er ifølge 

Søren Nielsen grunden til, at 

antallet af påtaler for brandsikkerhed 

er faldet fra 122 i 

2003 til 96 i 2005. 

– Med fare for at lugte af selvros 

ser vi, at de steder, hvor 

personalet har været på brandsikkerhedskursus 

er med til at 

trække statistikken i den rigtige 

retning, for der kommer 

Justinus Johannesen 

hele tiden nye steder og 

ejere, som lever hundrede 

procent op til kravene for 

brandsikkerhed. 

At nattelivet endnu ikke er 

helt brandsikkert ses også 

i andre tal fra Københavns 

Brandvæsen. Hvor der i 2003 

faldt 26 påtaler for spærrede 

flugtveje eller flugtvejsdøre, 

der ikke kunne åbnes, er 

antallet af de samme forseelser 

faldet til 24 i 2005. 

Også Århus Brandvæsen sætter 

i den kommende tid ekstra 

ressourcer ind på, at kontrollere 

brandsikkerheden på 

gymnasier, kollegier og andre 

uddannelsesinstitutioner.

Uffe Thorndal: 

Sundhedsudvalget i Frederiksborg Amt 

har et stort forklaringsproblem 

Vi har ikke på noget tidspunkt ønsket, at tage brødet ud af munden på 

nogen som helst – heller ikke Falck, siger Hans Schwennesen, borgmester 

i Hundested Kommune Af Justinus Johannesen 

Borgmester Hans Schwennesen (t.v.) og formanden for Frederiksborg Amts 

Sundhedsudvalg, Uffe Thorndal er helt på linie omkring Hundesteds 

kommunale nødbehandlere. 

– De har et kæmpe forklaringsproblem 

i sundhedsudvalget, 

mere end det kan 

jeg ikke sige, sagde en meget 

fåmælt Uffe Thorndal, (K), 

formand for Frederiksborg Amt 

Sundhedsudvalg en vinterkold 

eftermiddag i begyndelsen 

af marts, da nødbehandlerne 

hos Hundested 

Brandvæsen officielt rykkede 

ud for første gang. 

BRANDVÆSEN havde sat 

Uffe Thorndal og borgmester 

Hans Schwennesen i stævne 

for at høre nærmere om, hvordan 

deres opfattelse var af, at 

seks medlemmer i Frederikborg 

Amts Sundhedsudvalg – 

Uffe Thorndal var ikke med 

til mødet – havde sagt nej til, 

at det kommunale beredskab 

i Hundested skulle have lov 

til at rykke ud til alvorlige 

ulykker. 

Personligt har jeg ikke kunne 

få nogen fornuftig begrundelse 

fra mine seks kolleger 

i sundhedsudvalget om, 

hvorfor de nægtede brand- 


væsnet at rykke ud til nødstedte 

personer, selv om 

nødbehandlerne har gennemgået 

alle de nødvendige 

kurser for at yde udvidet førstehjælp, 

og desuden har 

fået de blå stempel af amtet, 

sagde Uffe Thorndal. 

Nødbehandlerne har den rigtige 

uddannelse og det rigtige værktøj til 

førsteindsatsen. 

Opstår myter 

– Jeg er meget skuffet over 

den behandling, vi har fået 

fra amtets sundhedsudvalg. 

Når vi nu samtidig får 

bekræftet fra Uffe Thorndal, 

at der ikke findes nogen 

saglig begrundelse for, at 

amtet ikke har bakket vores 

projekt op, bliver jeg endnu 

mere forvirret, sagde borgmester 

Hans Schwennesen. 

– Når man ikke kan få nogen 

fornuftige begrundelser, 

begynder der at opstå myter 

om, at amtet holder hånden 

over Falck. Faktisk er det 

sundhedsudvalgets egen 

skyld, at myterne opstår. De 

kunne bare melde klart ud. 

Vi har ikke på noget tidspunkt 

ønsket, at tage brødet 

ud af munden på nogen som 

helst, heller ikke Falck, og for 

det næste så koster det ikke 

amtet en eneste krone. 

– Projekt har kostet skatteyderne 

i Hundested Kommune 

200.000 kr. som et engangsbeløb, 

og jeg er overbevist 

om, at borgerne har 

betalt med glæde, siger 


Ingen rustvogn 

– Det betyder meget for 

borgernes tryghed, at der nu 

er mennesker, som kan rykke 

ud med det samme, hvis en 

person falder om med et 

hjertestop. Mange gange 

skal vores borgere vente i 

20 minutter eller mere, inden 

ambulancen når frem, og så 

går der yderligere 20 minutter, 

inden patienten er nået frem 

til hospitalet. 

– Erfaringerne viser, at chancen 

for at overleve et hjertestop 

falder med omkring 

10% for hvert minut, der går 

fra det øjeblik hjertestoppet 

indtræffer, til genoplivningen 

påbegyndes. 

– Kommer ambulancen senere 

end 10 minutter efter et 

muligt hjertestop uden førstehjælp, 

betyder det i langt de 

fleste tilfælde døden, siger 


Han tilføjer, at det derfor er 

bedre for borgerne, at kommunen 

investerer i nye nødbehandlerbiler 

end at skulle 

bruge pengene til køb af en 

rustvogn. 

Borgerne 

byder nødbehandling 

velkommen 

Mandag eftermiddag den 

6. marts kunne en stolt 

Jens Bang, beredskabschef 

i Hundested Kommune 

sende de første nødbehandlere 

på gaden. 

– Vi har allerede fået 

mange henvendelser fra 

borgere, som hilsen den 

nye service velkommen, 

og det glæder os meget, 

sagde Jens Bang. 

Han tilføjede, at det har 

været en hård fødsel at få 

lov fra amtet til at udføre 

nødbehandlingen, men at 

den hårde og til tider uforsonlige 

kamp, har været 

alle pengene værd. ju-so

60 år 

Ole Borch, bestyrelsesmedlem 

i FKB og beredskabschef 

i Vejle, blev den 

27. marts hyldet fra nær 

og fjern i anledning af sin 

60 års fødselsdag. 

Ole Borch, der er indstillet 

som beredskabschef for 

Ny Vejle Kommune med 

103.000 indbyggere, gjorde 

gennem 23 år tjeneste 

i forsvaret, herunder i FN 

og NATO, og sluttede som 

operationsbefalingsmand 

ved Jyske Division. Efter 

eksamen som merkonom 

blev han chef for Vejle 

Bustrafik fra 1987 og frem 

til selskabets salg i 1995. 

Næste udfordring var brandinspektøruddannelsen, 

inden han kunne overtage 

posten som beredskabschef. 

Mærkedage 

Redaktionen af BRANDVÆSEN 

modtager genre henvendelser 

om mærkedage af interesse 

for FKB. Ring, skriv eller 

send os en mail – helst i 

god tid, så vi kan bringe en 

omtale inden mærkedagen. 


Professionel rådgivning 

på alarmcentralerne 

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen efterlyser bedre men 

færre skadestuer samt lægehelikoptere Af Justinus Johannesen 

– Vi skal have professionel 

sundhedsrådgivning på 

alarmcentralerne, færre men 

bedre skadestuer samt lægehelikoptere. 

Antallet af alarmcentraler 

skal skæres ned fra 

de nuværende otte til fem, 

og det samme med skadestuerne, 

som skal reduceres 

fra de nuværende 44 til 

20-25 stykker. 

Det siger Bent Hansen (S), 

amtsborgmester i Viborg og 

formand for amternes sundhedsudvalg. 

Han er desuden 

både formand for Region 

Midtjylland og for de fem 

nye regioner. 

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, 

som har kigget lidt 

nærmere på fremtiden, når det 

gælder det akutmedicinske 

område er nærmest enig 

med Bent Hansen. Rapporten 

lægger blandt andet op til, 

at alarmcentralerne skal 

gøres bedre til at modtage 

opkald fra borgerne, når de 

fem regioner er en realitet i 

starten af 2007. For øjeblikket 

er omkring 80 procent af 

alle opkald til 112 fra folk, 

som melder om akut sygdom 

eller ulykker. Ifølge rapporten 

skal det også for fremtiden 

være de otte alarmcentraler, 

som modtager opkaldene, 

men til gengæld skal politiet, 

som bemander alarmcentralerne 

have mulighed for at 

omstille opkaldet til en læge 

eller en sygeplejerske, som 

til daglig arbejder på en 

skadestue. 

Hurtigere hjælp 

Rapporten lægger desuden 

op til, at regionerne skal 

overveje en ordning med en 

såkaldt lægehelikopter for at 

sikre, at hjælpen til alvorligt 

syge og ulykkesramte når 

hurtigt frem, samt at borgerne 

skal have færre men bedre 

skadestuer. 

– Vores målsætning har hele 

tiden været, at vi skal have 

samme niveau som de lande, 

vi gerne vil sammenlignes 

med, siger Bent Hansen. 

Herhjemme stræber vi efter 

at have verdens bedste sundhedsvæsen. 

Derfor er det 

helt på sin plads, at rapporten 

fra Sundhedsstyrelsen 

påpeger nogle ting på det 

akutmedicinske område, hvor 

vi ikke er så gode og jeg er 

helt enig i, at vi skal have 

rettet op på de her mangler. 

I dag halter Danmark bagefter 

på flere områder, understreger 

han. 

Rapporten har som formål, at 

gøre de nye regionspolitikere 

bedre i stand til at træffe de 

rigtige beslutninger, når de i 

de kommende år skal samle 

ambulancetjenesten og skadestuebehandlingen 

i de fem 

nye regioner. 

Dermed har politikerne chancen 

for at få bragt standarden 

på det akutmedicinske område 

op på samme niveau 

som vores nabolande. 

Forslaget om, at knytte læger 

og sygeplejersker til alarmcentralerne 

blev allerede 

bragt på bane af et udvalg 

under ledelse af Rigspolitiet 

for mere end fem år siden 

– uden at det blev gennemført.

Temadage: 

Risikobaseret dimensionering for 

kommunalpolitikere Af civilingeniør Marie Lund Hansen, Beredskabsstyrelsen 

Fire temadage, arrangeret af Beredskabsstyrelsen, skal gøre kommunalpolitikere 

klogere på arbejdet med risikobaseret dimensionering af beredskaberne. 

På to af temadagene taler forsvarsminister Søren Gade 

Hvad er risikobaseret dimensionering, 

og hvad betyder den 

konkret for min kommune? 

Det spørgsmål vil Beredskabsstyrelsen 

forsøge at besvare på 

fire temadage for det politiske 

niveau i kommunerne. Temadagene 

henvender sig primært 

til medlemmer af kommunalbestyrelsen 

og beredskabskommissionen 

og til redningsberedskabernes 

ledelse. Den 

første temadag blev holdt 

i Roskilde, de næste holdes i 

Odense, Kolding og Aalborg 

i løbet af april og maj. På temadagene 

vil der være indlæg 

om den nye bekendtgørelse, 

processen, der leder hen mod 

risikobaseret dimensionering, 

og eksempler på, hvordan en 

konkret kommune har grebet 

opgaven an. 

Kommunens beredskab 

– dit ansvar! 

Temadagene vil blandt andet 

give indblik i, hvad den nye 

bekendtgørelse, som trådte i 

kraft den 1. september 2005, 

betyder for beslutningstagerne 

i kommunerne og for 

redningsberedskabernes fremtidige 

planlægning. Der vil blive 

taget udgangspunkt i hovedprincipperne 

fra den politiske 

aftale om redningsberedskabet 

efter 2002, og hvordan de er 

afspejlet i den nye bekendtgørelse. 

Grundtanken er, at 

kommunerne skal have frihed 

og fleksibilitet i tilrettelæggelsen 

af beredskabet. Bekendtgørelsen 

indebærer blandt 

andet, at kommunerne 

senest 31. august 2007 skal 

have vedtaget et serviceniveau 

for redningsberedskabet 

og beskrevet det i en 

dimensioneringsplan. Planen 

skal sendes til udtalelse i 

Beredskabsstyrelsen, inden 

den vedtages af kommunalbestyrelsen. 

De nye regler betyder 

desuden, at det i højere 

grad end tidligere er kommunen 

selv, der bærer ansvaret 

for at have et forsvarligt 

beredskab, som modsvarer 

de risici, der er i kommunen. 

Risikobaseret 

dimensionering tager tid 

Temadagene vil også give de 

kommunale politikere indblik 

i arbejdet med risikobaseret 

dimensionering og de forskellige 

faser i arbejdsprocessen. 

Herunder vil det stå klart, 

at risikobaseret dimensionering 

er en opgave, der tager 

tid og ressourcer og langt fra 

kan afsluttes på få uger. 

Jeg arbejder til daglig med 

risikobaseret dimensionering, 

og jeg møder ofte frustration 

over, hvordan det her dog skal 

passes ind i en allerede travl 

hverdag. Jeg har desværre ikke 

svaret, men jo bedre et stykke 

arbejde, der bliver lavet i første 

ombæring, jo lettere bliver 

arbejdet fremover. 

Beredskabsstyrelsen har i 

samarbejde med en række 

kommuner udviklet en procesmodel 

og værktøjer til risikobaseret 

dimensionering. 

Modellen og værktøjerne er 

beskrevet i Håndbog i Risikobaseret 

Dimensionering. 

Det er ikke obligatorisk at 

benytte styrelsens model, da 

den blot er et tilbud til kommunerne. 

Fordelen er dog, 

at mange kommuner allerede 

har taget udgangspunkt i 

modellen, og derfor giver 

den en fælles forståelsesramme, 

en fælles terminologi og 

gode muligheder for sparring 

og erfaringsudveksling. 

Ministeren indleder 

På to af temadagene er 

forsvarsminister Søren Gade 

hovedtaler, mens afdelingschef 

i Forsvarsministeriet 

Bjørn Ingemann Bisserup indleder 

på de to andre temadage. 

Fra Frederiksberg 

Brandvæsen, der er meget 

langt med sin risikobaserede 

beredskabsplan, kommer 

vicebrandchef Kim Lintrup. 

Andre talere bliver beredskabschef 

Lars Hviid fra 

Ny Tønder Kommune og 

Bent Tindahl Pedersen, der 

er planlægger ved Beredskabscenter 

Aalborg. 

Læs mere på: 

www.dimensioneringsprojektet.dk 


500 liter farlig væske i Galten 

27 ansatte, holdleder og indsatsleder måtte gennem den store rensning 

ved udslip af Isocyanante, der er stærkt kræftfremkaldende 

Af Johnny Damgård, beredskabsinspektør i Galten og ISL på førsteindsatsen 

Det var fra denne tank, at det farlige hærdemiddel løb ud. 

Foto: Beredskabschef Hans Brok-Brandi. 

Alarm 

Kl. 7.19 om morgenen den 

28. februar kom der et personlig 

udkald til ISL med 

melding om, at en tank var 

sprunget læk på Starco A/S 

i Galten. Fra tanken var der 

løbet en del af det kræftfremkaldende 

hærdemiddel 

Isocyanante ud på gulvet. 

Personalet var sendt væk. 

Virksomheden Starco er en 

handelsvirksomhed, som 

leverer hjulløsninger, dæk og 

slanger til industrien. I alt er 

7.000 m 2 – indrettet til lager, 

produktion og kontor. 

Situationen 

Ved ankomsten blev jeg 

modtaget af virksomhedens 

driftsleder, der medbragte en 

arbejdspladsbrugsanvisning 

(uden UN-nr. el. lign.) som 

oplyste, at produktet er 

meget giftigt ved indånding, 

hudkontakt og indtagelse. 


Virksomhedens ansatte var 

ca. kl. 7.00 blevet bedt om at 

forlade hallen, hvor Isocyananten 

blev anvendt, men der blev 

fortsat arbejdet i de tilstødende 

lokaler og på kontoret. 

Sammen med driftslederen 

besigtigede jeg hurtigt spildet, 

som var på ca. 500 liter og antoges 

at dække et område på 

mindst 50-100 m 2 på gulvet. 

Forberedelser 

På baggrund af arbejdsplads 

brugsanvisningen kontakter 

jeg Beredskabsstyrelsens 

kemikalieberedskabsvagt for 

en drøftelse af taktikken for 

opsamling af spildet. Isocyanante 

findes i flere varianter, 

så kemikalieberedskabsvagten 

havde behov for flere 

oplysninger om stoffet. 

Driftslederen fandt derpå 

nogle sikkerhedsdatablade 

frem, som blev faxet til 

kemikalieberedskabsvagten. 

Sikkerhedsdatabladene var 

på engelsk og desværre også 

uden UN-nr. 

Automobilsprøjten fra Falck i 

Galten (niveau 1, trin 1) blev 

rekvirere sammen med Århus 

Brandvæsen (trin 2) med 

kemikalieindsatdragter og 

dekontaminering. Desuden 

sendtes bud efter Støttepunkt 

Århus (niveau 2) med 

højtrykskompressor. Trin 1 

og 2 ankom kort tid efter. 

Holdlederne bliver bedt om 

at gå ind i hallen for at 

vurdere spildets omfang og 

indsatstaktik. 

Kemikalieberedskabsvagten 

meldte tilbage, at indsatsen 

skulle ske med kemikalieindsatsdragt, 

og at spildet skulle 

dækkes med kattegrus i 

mindst en time og efterfølgende 

opsamles i tætte 

beholdere. Opsamlingen 

skulle ske med gnistfrit værktøj 

og uden brug af vand. 

Februar viste sig ikke fra sin varmeste 

side, men humøret fejlede 

trods ikke noget hos de frysende 

redningsfolk i tynde engangsdragter. 

Foto: Beredskabschef Hans Brok- 

Brandi. 

Hoste og kvalme 

Kl. ca. 8.30 bliver jeg kontaktet 

af en ansat, som har opholdt 

sig i hallen med spildet i op 

til en time før kl. 7.00. Den 

ansatte hostede og havde 

kvalme. Jeg sendte bud efter 

en ambulance og en lægeambulance. 

Kort tid efter, at den ansatte 

var kommet i behandling i 

ambulancen, meldte yderligere 

fire ansatte sig med hoste 

og kvalme, og yderligere 

4 ambulancer rekvireredes. 

Flere ansatte, som bl.a. 

havde opholdt sig i virksomhedens 

kontor, begyndte 

også at føle sig utilpasse. 

I mellemtiden var to lægeambulancer 

ankommet fra 

Silkeborg og Århus, og der 

blev udpeget en skadestedskoordinerende 

læge (KOOL). 

Han vurderede, at alle ansatte 

skulle på sygehus for 

observation for lungeødem, 

men at de forinden skulle 

have fjernet tøj og gennem 

personrensning. KOOL oprettede 

nu en Akut Medicinsk 

Koordinationscentral (AMK). 

Jeg rekvirerede renseplads og 

venteplads ved Støttepunkt, 

Århus (niveau 2). Århus Politi 

var på dette tidspunkt mødt 

med egen ISL og en deling. 

Politiet fik fat på en bus fra 

Århus Sporveje som midlertidig 

venteplads for personer, 

som skulle renses. 

Hjem i engangsdragt 

Der kom en del henvendelser 

til både Århus Politi og 

Galten Kommunes Rådhus 

omkring ulykken og eventuelle 

forholdsregler omkring 

kemikalieudslippet. Sammen 

med politi-ISL udarbejder jeg 

derfor en beredskabsmeddelelse, 

som blev udsendt.

Kl. 10.30 blev de to første 

patienter (de eneste to, som 

var synligt påvirket af udslippet) 

renset og sendt til Århus 

Sygehus i ambulancer, kørsel 

1 med ekskorte. 

Efterfølgende bliver de resterende 

ansatte på virksomheden 

renset, i alt ca. 25 personer, 

som blev kørt til Århus Sygehus 

og Silkeborg Centralsygehus 

i to busser fra Falck. 

KOOL vurderede, at også 

de to reddere på den første 

ambulance, som havde været 

i kontakt med de forurenede 

ansatte, samt jeg selv og 

holdlederne, som havde 

været inde i hallen, skulle 

gennem rensepunkt. Rensningen 

afsluttes kl. 12.00. 

Jeg blev nu afløst som ISL og 

kørt hjem iført hvid engangsdragt 

og blå engangssko ..! 

Storvask 

De to holdledere havde 

besigtiget spildet i virksomheden 

og vurderet på behovet 

for kattegrus og spunstromler, 

som blev rekvireret. 

Oprydningsarbejdet så ud til 

at tage lang tid. 1. udrykningen 

fra Århus Brandvæsen 

blev sendt hjem og afløst af 

frivillige fra Århus Brandvæsen, 

som rekvireredes. 

Midt på eftermiddagen blev 

der behov for afløsning af 

mandskabet fra Falck i Galten 

og de frivillige fra Århus 

Brandvæsen. I stedet blev der 

sendt bud efter Beredskabsstyrelsen 

i Herning (trin 3). 

Tilbage på virksomheden lå 

tøj fra 25 ansatte i 25 sorte 

plastposer. Efter rådføring 

med Kemikalieberedskabsvagten 

blev det besluttet, at 

tøjet skulle hænges til luftning 

i mindst tre timer og efterfølgende 

vaskes ved 60 grader. 

I tøjet lå desværre stadig de 

ansattes personlige ejendele 

såsom ure, smykker, nøgler 

og mobiltelefoner, som desværre 

ikke var blevet sorteret 

fra. 4-5 timer af eftermiddagen 

Heldigvis er det ikke hverdagskost med så mange ambulancer. 

Foto: Beredskabschef Hans Brok-Brandi. 

Rensningen fortsatte det meste af den følgende nat. Foto: Beredskabschef Hans Brok-Brandi. 

blev derfor brugt til gennemsøgning 

af tøj for personlige 

ejendele og ophængning til 

luftning – alt sammen af 

beredskabspersonel med 

beskyttelsesdragter, åndedrætsbeskyttelse 

og gummihandsker. 

Tøjet blev først på 

aftenen sendt til vask hos 

Berendsen Tekstil Service. 

Arbejdet med opsamling af 

spildet og gulvvask med 

industrivaskemaskine fortsatte, 

indtil der ikke kunne opsamles 

yderligere uden omfattende 

demontering af inventar og 

maskiner. 

Indsatsen afsluttedes kl. 04.30 

den følgende nat, hvor 

Beredskabsstyrelsen som de 

sidste kunne sendes hjem. 

Afslutning 

Dagen efter blev der sendt 

bud efter Eurofins til prøvetagning 

for restprodukt af 

Toluen-di-isocyanat (TDI) i 

luften på virksomheden. 

Personlige ejendele og tøj, 

som er blevet vasket ved 60 

grader blev udleveret – kontordamernes 

tøj var blevet 

lidt småt! Efterfølgende 

møde med Århus Politi, virksomheden 

og Arbejdstilsynet. 

Forbrug 

75-80 poser kattegrus og 

32 spunstromler á 200 liter. 

Indsatte køretøjer: 

Trin 1(niveau 1): ISL + ASP 

+ TV fra Falck i Galten. 

Trin 2: ASP + div. transport- 

køretøjer, Århus Brandvæsen. 

Niveau 2: Renseplads + venteplads 

+ div. transportkøretøjer 

fra Støttepunkt, Århus. 

Trin 3: Div. køretøjer fra 

Beredskabsstyrelsen, Herning 

Falck: 9 AMB + 2 lægebiler 

+ 2 P-vogne + vagthavende. 

Politiet: Div. patruljebiler 

+ bus/ISL. 

Århus Sporveje: Bus. 

Evaluering 

Heldigvis ikke en hverdagsbegivenhed, 

men alt i alt en 

fornuftig indsats med et godt 

samarbejde mellem ISL-redningsberedskab, 

ISL-politi og 

KOOL. 

Desuden også en indsats, som 

vi på alle niveauer i beredskabet 

kan lære meget af. Der 

holdes derfor efterfølgende 

et evaluerende møde med de 

involverede parter. 


Ny Herning har forlænget alle kontrakter Af Erik Weinreich 

Ny Herning Kommune har 

givet sig selv en frist til 

udgangen af 2007 med hensyn 

til sammensætningen af 

det fremtidige beredskab. Så 

bliver det gjort ordentligt, 

og der bliver tid til forinden 

at få risikovurderingen på 

plads, fortæller beredskabschef 

Mette Bøgvad, Herning, 

der også får ansvaret i Ny 

Herning. 

Det er planen, at risikovurderingen 

skal ligge klar i januar 

eller februar 2007, og 

oplægget bliver formentlig 

med politisk mulighed for at 

skrue op eller ned for serviceniveauet. 

Udgangspunktet er 

dog i første omgang, at der 

ikke vil blive bevilget flere 

penge til beredskabet. Den 

nye kommune lægges sammen 

af fire kommuner. 

Det kommunale beredskab i 

Herning har i dag også 

ansvaret for nabokommunen 

Aaskov, mens Trehøje og 

Aulum-Haderup kommuner 

har overenskomst med Falck. 

Tilsammen er der i dag tre 

hovedbrandstationer og to 

hjælpebrandstationer. En af de 

ændringer, som Mette Bøgvad 

lægger op til bliver en samling 

af indsatslederne i Herning, så 

Geografisk Information i krisehåndteringen 

I forbindelse med indsats og 

krisehåndtering har beredskabet 

brug for et informationsog 

beslutningsstøttesystem. 

Det er emnet for en konference 

i Stockholm 13.-14. 

september, hvortil aktører 

inden for nordiske kort- og 

kriseberedskaber inviterer en 

bred kreds af aktive inden for 

kriseshåndteringsområdet. 


Programmet indeholder bl.a. 

følgende emner: 

• Anvendelsen af geografisk 

information i krisestyring 

• Hvordan ser udviklingen ud 

i EU og i Norden i området 

krisehåndtering og geografisk 

information? 

• FoU for GI og krisehåndtering 

• GI som støtte i risikoog 

sårbarhedsanalyser 

• GI i samarbejde og en 

samlet kriseorganisation 

Arrangørerne er fra Norge: 

Direktoratet for samfunnssikkerhet 

og beredskap och 

Statens kartverk. Fra Danmark: 

Københavns Kommune, 

Beredskabsstyrelsen, Dansk 

Politis GIS-afdeling og Kort & 

Matrikelstyrelsen. Fra Finland: 

de kører ud herfra. Det skulle 

kunne give nogen besparelse. 

Herning Brandvæsen har p.t. 

rimelig gamle køretøjer. En 

enkelt er netop udskiftet, 

men der skulle gerne udskiftes 

endnu en autosprøjte 

allerede næste år, håber 

Mette Bøgvad. Derimod er 

materiellet hos Falck ok 

aldersmæssigt, siger hun. 

Helsingsfors Universitet. Fra 

Island: Icelandic Police Civil 

Protection Department. 

Og fra Sverige: Krisberedskapsmyndigheten 

(KBM), 

Räddningsverket (SRV) och 

Lantmäteriverket (LMV). 

Sidstnævnte står for den 

praktiske tilrettelægning.

“Vandgranat” som effektivt 

supplement til pulverslukkeren 

Fire Knock Out køber tid med seks gram krudt og fem liter vand 

En stor oliebeholder lækker, og der er gået ild i olien. Øvelsen viser, hvordan ilden kan slukkes med to 5 kg 

granater, der ud over vand også indeholder et skum, der lægger sig ud over den slukkede olie, så der ikke sker 

genantændelse. 

Seks gram sprængstof, en 

lunte, fem liter vand og det 

hele pakket ind i plastic. 

Det er i store træk opskriften 

på en lille “vandgranat” til 

brandbekæmpelse, som 

beredskabschef Thomas 

Ellegaard, Sønderborg, efter 

grundig afprøvning har lagt i 

kommunens indsatslederbil. 

Afprøvningen af “vandgranaten”, 

der hedder Fire Knock 

Out, foregik over flere dage 

og på forskellige typer 

brande på Beredskabsstyrelsens 

øvelsesområde i 

Haderslev, hvor formålet var 

dels at afprøve slukningseffekten 

og dels at afdække 

Fire Knock Outs begrænsninger. 

Thomas Ellegaards skepsis 

blev vendt til begejstring, 

i og med at opfindelsen er 

et ret effektivt sluknings- 

middel som bl.a. kan anvendes 

til at “købe” tid ved forskellige 

typer brande. 

Ideen er, at vandet sprænges 

ud til superfine dråber, så 

slukningseffekten bliver langt 

større, end den lille vandmængde 

normalt ville kunne 

præstere. Virkningen er først 

og fremmest kølende og stor 

nok til, at mindre brande 

kan slukkes 70-90%, og Fire 

Knock Out er dermed et 

godt supplement til fx en 

seks kilo pulverslukker eller 

en trykvandslukker, fortæller 

Thomas Ellegaard. 

“Granaten” kastes ganske 

enkelt ind i ilden, hvor 

lunten antændes, så krudtet 

sprænger efter få sekunder. 

Det kan virke underligt at 

høre braget, når krudtet 

antændes, og ilden “sprænges 

væk”, men sikkerhedsafstanden 

er trods alt kun én 

meter. 

Afprøvningerne viste, at Fire 

Knock Out kan slukke 

70-90% af ilden i en overtændt 

bil. Står bilen op ad 

en bygning, har man som 

indsatsleder købt sig dyrebar 

tid, indtil brandfolkene når 

frem. Afprøvningerne viste 

endvidere samme slukningseffekt 

ved rum på cirka 

20 – 25 m 2 både ved en 

mindre brande, og når rummet 

er overtændt. 

Alt ialt et godt og nyt effektivt 

slukningsmiddel, mener 

Thomas Ellegaard. 


95 institutionsbørn ud 

Evakueringsinstruksen virkede, da 95 institutionsbørn måtte evakueres, da tagpap 

Af Jan Lehmann, viceberedskabsinspektør og sikkerhedsleder, Vejle Brandvæsen 

De tre tagkonstruktioner fungerede som ét tag uden brandmæssig adskillelse, og ilden bredte sig lynhurtigt til begge sider. Foto www.112alarm.dk. 

Der skal lyde stor ros til personalet 

for både det arbejde, 

der er lavet før og ikke mindst 

under branden i ”Jættebo” 

i Vejle. Ledelse og personale 

har til stadighed taget institutionens 

brandog evakueringsinstrukser 

alvorligt. 

Eksemplarer af brandog 

evakueringsinstrukserne har 

hængt mange steder i institutionen 

og har med regelmæssige 

mellemrum været 

taget op på personalemøder. 

Dette forarbejde og den 

indstilling, der har været til 

brandog evakueringsinstrukserne, 

har uden tvivl 

været hovedårsagen til, at 

95 børn kunne evakueres på 

7-8 minutter. 


Bygningens arkitektur med 

de tre tagkonstruktioner tæt 

sammenbygget, gjorde en 

brandindsats vanskelig, når 

der samtidig er terrænforskelle, 

og branden ved 

brandvæsnets ankomst havde 

godt fat i den midterste tagkonstruktion. 

Brandmodstandsevnen mellem 

loft og uudnyttet tagrum 

var ”for lille” i betragtning 

af de vanskelige forhold. 

Brandvæsnets indsats var 

først på plads efter, at adskillelsen 

mellem loft og tagrum 

havde givet efter for flammerne. 

De vanskelige adgangsforhold, 

som bl.a. indbefattede 

en gang/cykelsti, burde 

meget tidligt i forløbet havde 

fået større prioritering i form 

af vejvisere, som kunne 

havde været rekrutteret fra 

enten politiet eller civile 

tilskuere. 

Fakta 

Alarmen lød den 7. marts 

kl. 13.30 fra 112 til vagtcentralen 

hos Vejle Brandvæsen. 

Meldingen lød på brand 

i børneinstitution i 

Vindinggård Centret i Vejle. 

Brandstedet lå 9,7 km fra 

Vejle Brandstation, der sendte 

tre sprøjter, tre tankvogne, 

en stigevogn og 18 mand. 

Fredericia med 24 km til 

skadestedet sendte en 

tankvogn, mens Horsens 

sendte et slukningstog og 

6 mand til stationsdækning. 

Bygningen 

Bygningen var opført i 1979 

som integreret daginstitution 

med både vuggestue og 

børnehave samt fritidsordning 

i eftermiddags- og 

aftentimerne. Institutionen 

var i to etager, stueetage og 

delvis fritliggende kælder. 

Grunden hvor institutionen 

var bygget på har store terrænforskelle. 

Kælderen var en selvstændig 

brandsektion adskilt med 

betondæk og en BS-60 dør 

(El2 60-C A2-s1,d0 dør) i 

stueetagen til trappen.

på 7-8 minutter 

arbejde antændte tagkonstruktion på daginstitutionen Jættebo i Vejle 

Tagkonstruktionen var en 

tredobbelt, parallelt liggende, 

traditionel gitterspærskonstruktion, 

altså som 

om bygningen var tre sammenbyggede 

bygninger i 

længderetningen, med hver 

deres tagkonstruktion. Stueetagen, 

der ikke var brandmæssigt 

adskilt, var på 847 m 2 

og kælderen er 734 m 2 . Flere 

udbygninger, med fladt tag, 

langs bygningens facade blev 

især brugt til krybberum. 

Brandårsag 

Et tømrerfirma var hyret til at 

udvide et krybberum på institutionens 

forside og samtidig 

forny den flade tagkonstruktion 

på krybberummet. 

Under arbejdet med at 

brænde tagpap på, skulle 

noget is optøs. Under denne 

optøning fik flammen fra 

brænderen fat i noget snavs 

og sandsynligvis også i vindbeklædningen 

under gavlbrædderne 

og dermed også 

i gavlbrædderne. 

Håndværkeren havde ingen 

håndildslukker med på taget. 

Vejle Amts Folkeblad skrev 

dagen efter, at da håndværkeren 

blev opmærksom på, 

at der var ild i taget løb han 

ned i institutionen, hvor han 

selv og en pædagog gik på 

loftet med en håndildslukker. 

Her blev de imidlertid mødt 

af et loftsrum der allerede var 

helt opslugt af flammer. 

Indsatsen 

På vej til brandstedet kunne 

jeg se en tydelig sort røgsøjle 

i retning mod adressen, og 

lidt senere kunne jeg ligeledes 

se flammer. Min fornemmelse 

var allerede på dette tidspunkt, 

at branden havde 

godt fat i tagkonstruktionen. 

Jeg besluttede straks at bede 

vores vagtcentral om at lave 

et såkaldt ”allekald”, der 

betyder, at alt vores disponibelt 

mandskab bliver kaldt. 

Ved min ankomst til daginstitutionen 

Jættebo kl. 13.38 var 

der kraftig brand i den midterste 

sektion af taget, branden 

havde samtidig fat i den 

bageste del af taget til højre. 

Institutionslederen modtog 

os og kunne oplyse, at alle 

børn var ude af bygningen. 

Hans besked blev bekræftet 

fra flere sider. 

Efter en kort situationsbedømmelse 

blev førsteindsatsen 

med 1. sprøjte, koncentreret 

om det midterste tag 

med det første højtryksrør fra 

det flade tag, hvor branden 

var opstået. Andet højtryksrør 

blev indsat fra samme 

sted til køling af tagkonstruktionen 

til højre. Efter rekognoscering 

specielt efter 

adgangsveje til bagsiden af 

Ilden opstod i den midterste af de tre tagkonstruktioner, ved hvis gavl der 

var ved at blive bygget et krybberum. Krybberummet led i begyndelsen 

ikke nævneværdig skade, og den første indsats kunne ske fra dets tag. 

Foto www.112alarm.dk. 

bygningen, der var i to etager 

på grund af det skrående 

terræn, blev der lavet B/C 

udlægning til højre side af 

det højre tag fra 1. sprøjte. 

(1. tankvogn tilgik 1. sprøjte). 

Tilbagemelding til stationen 

indeholdt rekvisition af en 

sprøjte, en tankvogn og en 

stigevogn til bagsiden af 

bygningen via en gang- og 

cykelsti. Det viste sig, at flere 

køretøjer havde svært ved at 

finde ind på denne sti. Der blev 

rekvireret en tankvogn fra 

Fredericia til vandforsyning 

af stigevognen fra stigetop. 

Endelig indsats endte med at 

bestå af 8 C-rør fordelt rundt 

om bygningen. 

Det kunne konstateres, at loftkonstruktionen 

i stueetagen 

mod det uudnyttede tagrum 

var dimensioneret efter lovens 

krav, nemlig BD-30. Da endelig 

indsats var etableret efter 

ca. 30 minutter, havde branden 

også bredt sig til selve 

stueetagen. Det lykkedes, at 

redde det meste ud fra institutionens 

kontor og efterfølgende 

nogle af personalets 

personlige ting. 

Indsatsen overgik til efterslukning 

kl. ca. 16.30, og vi 

sluttede med brandvagt fra 

ca. kl. 23 til 03.45. 


Ny svensk strategi for 

samfundets sikkerhed 

Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker 

Den svenske regering har lagt 

rammerne for, hvordan samfundets 

sikkerhed skal styrkes. 

I et regeringsforslag til riksdagen 

”Samverkan vid kris – för 

ett säkrare samhälle” foreslås 

en struktur, så man løbende 

kan foretage justeringer. 

Strategien tager udgangspunkt 

i opstilling af mål for 

sikkerhedsarbejdet, identifikation 

af trusler mod sikkerheden 

og midler, der kan 

øge sikkerheden. 

Målet for Sveriges arbejde med 

sikkerheden er at værne om 

befolkningens liv og sundhed, 

sikre samfundets funktionalitet 

og evnen til at opretholde 

grundlæggende værdier som 

demokrati, retssikkerhed og 

menneskerettigheder. 

Samfundets sikkerhed 

Sikkerhedsarbejdet anbefales 

bredt tilrettelagt. Årsager skal 

forebygges og samfundet 

gøres mindre sårbart, lige 

som der skal indarbejdes 

afværgende, undsættende og 

genopbyggende strategier. 

Bistands-, kriminalitets, miljø-, 

social-, arbejdsmarkeds-, 

transport-, erhvervs- og 

sundhedspolitikken indgår 

også i den omfattende strategi, 


– Vi har ingen sammenhængende 

sikkerhedsforskning i Danmark, 

siger Niels Johan Juhl-Nielsen. 

hvor det gang på gang fremhæves, 

at det er nødvendigt 

med et helhedssyn på sikkerheden. 

”Sikkerhed” skal derfor 

placeres i regeringens top, 

så man bedst muligt modvirker 

negative effekter af en 

sektorisering. En god organisatorisk 

og politisk forankring 

med kompetence og status 

er en forudsætning for et 

succesfuldt arbejde med sikkerhedsspørgsmål, 

hedder det. 

Lokalt niveau 

De svenske kommuner tildeles 

en nøglerolle i samfundets 

krisehåndtering. Kommunerne 

skal bl.a. gennemføre risikoog 

sårbarhedsanalyser for alle 

aktiviteter, som skal opretholdes 

ved en ekstraordinær 

hændelse inden for kommunens 

geografiske område. 

Hertil kommer, at kommunerne 

har et samordningsansvar 

hvad angår statslige, 

regionale, erhvervsmæssige 

og andre virksomheders forberedelser 

i tilfælde af en 

ekstraordinær hændelse. 

Kommunerne skal regelmæssigt 

uddanne og øve politikere 

såvel som ansatte, så de 

kan løse deres beredskabsopgaver. 

Hidtil har dette alene 

været en aftale mellem stat 

og kommuner, men nu 

ønsker regeringen at gøre 

aftalerne til lov. 

Regionalt niveau 

De statslige länsstyrelser har 

ansvaret for koordination af 

indsatser, når flere kommuner 

er involveret. Länsstyrelserne 

skal også overvåge, at der tages 

risikoog beredskabshensyn 

i samfundsplanlægningen. 

I det hele taget skal länsstyrelserne 

støtte ikke mindst 

kommunerne, når det gælder 

planlægning, risikoog sårbarhedsanalyser, 

uddannelse 

og øvelser. Regeringen foreslår 

videre, at der oprettes 

regionale netværk for krisehåndtering, 

hvor også frivillige 

organisationer og andre 

kan deltage. 

Centralt niveau 

Det overordnede beredskabssamarbejde 

skal styrkes på 

centralt niveau. Det gælder 

også forholdet til omverdenen, 

hvor den svenske regering 

konstaterer, at der i andre 

EU-lande foregår en udvikling 

væk fra redningsberedskab og 

mod et bredere syn på sikkerhed 

og med fokus på omsorg 

for landenes befolkninger. 

Den nye beredskabsplan 

omfatter også emner som 

radiokommunikation, informationssikkerhed, 

elektroniske 

hjælpemidler, el og vand, samt 

et nationalt program for sikkerhedsforskning 

med fokus på 

sårbarhedsreduktion og udvikling 

af krisehåndtering. 

Spørgsmål 

efter læsningen 

I Danmark bikser kommunerne 

med at få risikobaseret dimensionering 

af det kommunale 

redningsberedskab på plads. 

Men hvem tager sig af kommunens 

samlede risikoprofil? 

Set fra et beredskabssynspunkt 

er det regionale niveau ikke 

blevet styrket med kommunalreformen. 

Hvem har overhovedet 

set det regionale 

niveau argumenteret ind i 

landets samlede beredskabsarkitektur? 

Vi har ingen sammenhængende 

sikkerhedsforskning i Danmark. 

Overvejes mon etableringen 

af en fremtidsorienteret lærestol 

i f.eks. risikohåndtering? 

Den professionelle mobile 

radiokommunikation er 

endnu ikke præsenteret som 

understøttende for det sammenhængende 

beredskab. 

Hvornår sker det? 

Vor Sårbarhedsudrednings 

anbefaling nr. 1 var, at der 

skulle formuleres en samlet 

politik for såvel sikkerhedssom 

beredskabsområdet. Det 

er snusfornuft at tage sikkerhedsforanstaltninger 

først og 

ikke springe direkte til beredskabet. 

Nu har svenskerne 

formuleret en strategi for 

samfundets sikkerhed. Skal vi 

i Danmark stille os tilfreds 

med blot at have en beredskabspolitik? 

Vores lille (og dejlige) land 

skal kandidere til et utal af 

verdensmesterskaber. Men 

hvor er den minister, der med 

et gedigent helhedsorienteret 

sikkerhedsprogram i hånden, 

vil arbejde for et dansk VM 

i sikkerhed? 

Se også: 

www.krisberedskapsmyndigheten.se

Sikker øvelse giver 

trygge kursister 

Vestegnens Brandvæsen I/S har succes med at tage 

gas på kursister i brandsikkerhed Af Erik Weinreich 

Ved en øvelse på amtssygehuset i Glostrup lærer en medarbejder, at ild i en PC-skærm skal slukkes bagfra. 

Foto: Frank Praefke. 

Daginstitutionerne i de fem 

kommuner bag Vestegnens 

Brandvæsen ved København 

har en regel om, at der skal 

være mindst en eller to medarbejdere 

på arbejde, som kan 

førstehjælp og brandbekæmpelse, 

og de har været flinke 

til at bestille et kursus i brandslukning. 

Ikke alle medarbejdere har dog 

været lige ivrige, fordi de har 

følt sig utrygge ved at skulle 

slukke ild i en gryde med 

fritureolie eller i en attrap 

øvelsesolie. Samtidig har afbrænding 

af disse olier ikke 

været særlig miljørigtig. 

Nu er olierne et afsluttet 

kapitel, fortæller beredskabsinspektør 

Frank Praefke, der er 

uddannelses- og vagtcentralleder 

hos Vestegnens Brandvæsen. 

Han har lige investeret 

små 200.000 kr. i et mobilt 

øvelsesudstyr, der kører på 

flaskegas, og det eneste, han 

er ked af, er at han ikke har 

gjort det for længe siden. 

– Det er utrolig sikkert, fordi 

instruktøren ved et enkelt 

tryk på en “dødemandsknap” 

kan slukke for gassen og dermed 

for ilden, hvis en kursist 

bliver bange, og netop den 

mulighed gør ellers nervøse 

kursister trygge. Denne 

Kursisterne føler sig trygge ved, at den øjeblikkeligt kan slukkes for ilden 

i attrapperne fra ABC Brandteknik. Foto: Frank Praefke. 

tryghed er utrolig vigtig under 

indlæring, fordi kursisterne så 

kan koncentrere sig om det 

væsentlige: Brandbekæmpelse. 

– Vi har valgt at købe et 

komplet sæt med alle attrapper 

og opbygget på en 

almindelig 500 kg trailer, som 

vi kan komme rundt med alle 

steder, og det er så sikkert, at 

vi kan holde øvelse inde i en 

baggård. 

– Kurserne består af 45 minutters 

brandteori efterfulgt af 

ca. 60 minutters praktisk 

øvelse med brug af brandtæppe, 

pulverslukker el.lign., 

siger Frank Praefke. 

Øvelse med udfordring 

De forskellige øvelsesmoduler 

spænder lige fra en skraldespand 

og en PC-skærm til et 

el-skab og en person-attrap 

i metalgitter og i fuld størrelse. 

Alt sammen tilført gas, som 

instruktøren slukker for, når 

ilden er kvalt. Den største 

udfordring vil være at vælte 

person-attrappen omkuld og 

kvæle ilden med et tæppe, 

for hvis det ikke gøres 

ordentligt, vil instruktøren 

kunne vælge ikke at slukke 

for gassen, så der genantændes. 

En almindelig spraydåse kan 

også bringes til at eksplodere 

i en lukket tank, for at kursisterne 

kan sammenligne med 

en stor gasflaske og få en 

fornemmelse af, hvad en 

sådan kan medføre af skader 

ved en eksplosion. 

Indtægtskilde 

til brandvæsenet 

Ud over daginstitutioner holder 

Vestegnens Brandvæsen 

brandkurser på hospitaler, 

plejehjem, skoler m.v. og får 

også flere og flere henvendelser 

fra virksomheder, hvor 

det ofte er sikkerhedsrepræsentanten, 

der tager initiativet. 

Senest er det nye gas-udstyr 

benyttet til et ugelangt integrationsprojekt 

for at få nydanskere 

i arbejde i bl.a. hotelog 

restaurationsbranchen. Det 

var en særlig udfordring for 

instruktørerne, der også skulle 

bryde en sproglig barriere. 

Ialt er 11 brandfolk uddannet 

til at give brandundervisning, 

men som regel kører kun en 

enkelt ud ad gangen. 

Inden øvelsen viser brandmester 

Bjarne Pedersen, hvordan brandtæppet 

skal lægges om kroppen på 

den brændende person. I hånden 

har han fjernbetjeningen til at slukke 

for gassen. Foto: Frank Praefke. 

Med til historien hører, at 

brandkurserne giver en samlet 

indtægt til Vestegnens Brandvæsen. 

Faktisk forventer 

Frank Praefke, at det nyindkøbte 

udstyr vil komme i brug 

mere end 100 gange i det 

kommende år. 

Yderligere informationer kan 

hentes på www.vestbrand.dk 


FKB’s ÅRSMØDE 2006 

Brandpunkter 

på Foreningen af 

Kommunale Beredskabschefers årsmøde 

23. – 24. – 25. august 2006 i Odense 

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer byder 

i år interesserede firmaer velkommen på 

Brandpunkterne 

Brandpunkterne er til disposition fra 22. august kl. 12.00 til 25. august kl. 16.00 

Brandpunkterne åbner officielt onsdag 23. august kl. 13.00 for mødedeltagere. 

Mødedeltagerne vil i pauserne besøge Brandpunkterne som en del af programmet 

Nærmere oplysninger vedrørende Brandpunkterne fås ved henvendelse til: 

Odense Brandvæsen, Kent Larsen tlf: 65 51 18 22. fax: 65 91 85 74. 

mail: kefl@odense.dk 

Årsmødearrangør: 

Sven Urban Hansen, Kongebrovej 7, 4180 Sorø, telf. 57 83 03 80.

FKB’s ÅRSMØDE 2006 

Brandpunkterne 

Odense Congress Center 

Brandpunkter 

Mål og lejepriser 

Indendørs 4x5 (A 1-52) kr. 12.000,- 

Indendørs 6x10 (B 1-7) kr. 15.000,- 

Indendørs B brandpunkter er forbeholdt køretøjer 

Udendørs 6x10 (U 1-7) kr. 12.000,- 

Brandpunkter kan reserveres fra den 24. april 2006, 

kl. 08.00 og udelukkende på fax 65 91 85 74. 

Tildeling af Brandpunkterne sker i den rækkefølge 

reservationerne indkommer. 

Reservation af BRANDPUNKT ved Foreningen af Kommunale Beredskabschefers 

årsmøde i Odense 23. – 25. august 2006. 

Undertegnede firma 

Adresse 

Telefon Fax E-mail 

Kontaktperson 

Ønsker herved at reservere BRANDPUNKT nr. Alternativ nr. 

Reservationen sendes til fax 65 91 85 74, Odense Brandvæsen. 

✁


TERRORPLAN KØBENHAVN 

350 mand afsted på fem minutter 

Københavns Brandvæsen er så terror-parat, som man kan være 

mod en ukendt hændelse Af Erik Weinreich 

Terrorplanen hos Københavns 

Brandvæsen fylder 13 sider. 

Mere skal der ikke til, når ellers 

katastrofeplanerne for alt det 

andet er på plads. Planerne 

går i korte træk ud på at 

vurdere hændelsen eller 

hændelserne og derefter alarmere 

det nødvendige mandskab, 

fortæller Niels Ole Blirup, 

chef for hoved-stadens 

brandog redningstjeneste. 

Man kan pr. definition ikke 

forudse omfanget af terror 

handlinger, så i tilfælde at 

storalarm vil der straks blive 

sendt en indsatsleder, kredsløbsrøgdykkere, 

pionerer og 

ambulancer til hvert skadested, 

og det er så indsatslederens 

opgave at vurdere 

behovet for videre assistance. 

Københavns Brandvæsen 

råder over 650 uddannede 

brandfolk, hvoraf 77 altid er 

på vagt. Desuden kan der 

trækkes beredskabet i 20 

omegnskommuner, der inden 

for fem minutter kan sende 

op til 350 brandfolk afsted. 

Efter åbningen af broen til 

Sverige indgår Malmös store 

beredskab også som en 

naturlig del af mulighederne 

for yderligere hjælp til 

København. Køretiden fra 

Malmö svarer til køretiden 

fra de nærmeste af hovedstadens 

nabokommuner. 

Endelig kan Beredskabsstyrelsen 

inden for en time 

stille med frivillige folk fra 

støttepunkterne i Greve, 

Hedehusene og Fredensborg. 

Næste skridt kan blive indkaldelse 

Beredskabsstyrelsens 

folk i Næstved. 

Indkaldelse uden spildtid 

Brandfolk, der ikke er på 

vagt, bliver naturligvis også 

indkaldt, og her sørger et 

helt nyt computerprogram 

for, at det foregår så effektivt 

som muligt. Samtlige brandfolks 

profiler er samlet ét 

sted, så computeren automatisk 

fravælger brandfolk, der 

er på ferie eller måske allerede 

på vagt. 

Den oversigt har man ikke 

tidligere haft, så man har 

været ude for at ringe efter 

folk, der allerede var i aktion. 

Computeren fravælger også 

brandfolk, der skal møde på 

den følgende vagt, hvor der 

bliver behov for friske kræfter. 

De folk, hvis navne popper 

op på skærmen, er derefter 

sorteret i grupper alt efter, om 

de er pionerer, ambulancefolk 

eller brandfolk, og endelig 

vises de i rækkefølge efter, 

hvem der bor nærmest på 

udrykningsstedet. Alt i alt en 

hurtig og effektiv udvælgelse, 

som senere skal udbygges med 

automatisk opkald via SMS eller 

voice respond til fastnet telefonen, 

hvor den enkelte med et 

tryk på en tast kan svare, hvor 

hurtigt han kan være fremme. 

Klar til udrykning 

En vigtig del af terrorbered- 

Selvfølgelig kan beredskabet blive bedre. Det vil altid være et spørgsmål 

om prioritering. I dag har vi en døgnbemanding på 77 mand og 35 køretøjer, 

men vi kunne selvfølgelig også vælge at have 700 mand på døgnvagt, 

men så ville beredskabet ikke koste 200 mio. kr. men snarere 

2 mia. kr., siger brandchef Ole Blirup, København. 

skabet drejer sig om at være 

parat til hurtig udrykning. 

Københavns Brandvæsen har 

derfor tilpasset alle procedurer 

efter paratheds-princippet. 

Det drejer sig eksempelvis 

om brandvæsenets 130 køretøjer, 

der repareres og vedligeholdes 

på eget værksted. 

Her er det blevet en fast 

regel, at mekanikerne ikke 

går hjem, hvis de blot 

mangler en lille smule i at 

gøre en enhed køreklar. Der 

kan så godt ligge en seddel 

om, at et udrykningshorn 

ikke virker, men i en katastrofe 

situation vil køretøjet 

sagtens kunne rykke ud 

alligevel. 

Nabohjælp 

Beredskabet i København 

består også af faste aftaler 

med nabokommunerne om 

at sende enheder til 

København til at klare de 

daglige opgaver, mens 

Københavns eget mandskab 

er optaget med katastrofen. 

For at nabohjælpen umiddelbart 

kan overtage disse 

opgaver, har Københavns 

Brandvæsen sammensat fem 

nødkasser med udførlige 

planer og oplysninger om alt 

fra Metroen og lufthavnen til 

brandhanernes placering, så 

de tilkaldte hjælpeenheder 

ikke spilder tid. 

Samtidige hændelser 

For at gøre scenariet så realistisk 

som muligt, holdes 

også dobbelte øvelser. Sidste 

år lige efter Madrid-bomberne 

men inden London-bomberne, 

gennemførtes en større tredobbelt 

øvelse sammen med 

politiet, hospitaler og flere 

andre. 

De samtidige hændelser 

gjaldt en S-togsulykke i 

Valby, en bombemand lige 

ved barselsafdelingen på 

Hvidovre Hospital og et 

gisseldrama på en børneinstitution 

på Nørrebro. 

Erfaringer fra 

New York og London 

Hele beredskabet er opbygget 

med stor skelen til erfaringer 

fra andre storbyer. 

Københavns Brandvæsen 

deltog bl.a. i en stor terrorkonference 

i Hamburg i 

2003, hvor World Trade 

Center katastrofen blev nøje

gennemgået, og brandfolk 

fra New York har også været 

i København for at fortælle 

om deres erfaringer. 

Derimod har Københavns 

Brandvæsen ikke sendt 

observatører til store katastrofer 

i udlandet som terrorhandlingerne 

i London og 

Madrid. Der er ingen grund til 

at tage ud og gå i vejen for 

det lokale beredskab, netop 

som det har allermest travlt. 

Det er meget bedre at høre om 

andres erfaringer bagefter, 

understreger Niels Ole Blirup, 

Hjertesuk 

fra 

København 

Det lokale 

beredskab følger 

situationen tæt 

Af Erik Weinreich 

I forbindelse med 11. september 

fik især Beredskabsstyrelsen 

nyt materiel, bl.a. 

100 kemikalieindsatsdragter. 

Beredskabsstyrelsen fik også 

bygget et mobilt kommandostade 

med god plads og 

en masse teknisk udstyr, herunder 

satellittelefon, mulighed 

for at udprinte kort over 

et skadested og meget andet. 

Kommandovognen står til 

daglig placeret i Næstved, 

hvor den bruges en del i forbindelse 

med undervisning, 

men selv om den selvfølgelig 

skal dække hele landet, ville 

den være meget mere relevant 

at have stående i København, 

mener Niels Ole Blirup fra 

Københavns Brandvæsen. 

Han glæder sig til gengæld 

over også at have fået en 

rensetrailer og måleudstyr 

placeret i Storkøbenhavn til 

brug ved kemiske ulykker. 

TERRORPLAN KØBENHAVN 

der eksempelvis var i London 

tre måneder efter terrorbomberne 

i juli. 

Til gengæld kan vi lære meget 

af hinanden ved at følge, 

hvordan andre beredskaber 

forbereder større statsbesøg 

og lignende, og det gør vi 

også. Det danske beredskab 

havde således stor glæde af 

af sådanne erfaringer, da 

Danmark havde det store EU 

formandsmøde i København. 

Transport ikke et problem 

Umiddelbart kan transport af 

sårede til hospitaler synes som 

en stor udfordring, men det 

er ikke her, de største problemer 

ligger, oplyser Niels Ole 

Blirup med henvisning til 

katastrofer i andre storbyer. 

Erfaringerne fra Madrid og 

London viser, at efter halvanden 

time var alle sårede 

og kvæstede væk fra stadestederne 

og kørt på hospitaler. 

Til gengæld var det et større 

arbejde bagefter at finde ud 

af, hvor folk var blevet af, for 

mange sårede sørgede selv 

Fra uroligheder 

til terror 

for at komme videre, eller 

også blev de kørt på skadestuen 

af hjælpsomme civile, 

og de blev derfor ikke registreret 

på samme måde som 

dem, der blev kørt med 

ambulancer. I London sørgede 

over halvdelen af de sårede 

således selv for at komme på 

hospitalet. 

Er der pludselig brug for 

ekstra lægehjælp og flere 

hospitalssenge, kan der også 

køres sårede til hospitalet i 

Lund. Køretiden fra København 

til Lund er under en halv time. 

Historisk oversigt over Københavns terror-beredskab 

siden 1978 Af Erik Weinreich 

1978-79 

I samarbejde med politiet 

udarbejder Københavns 

Brandvæsen planer for 

håndtering af uroligheder 

i forbindelse med BZ’ere og 

afbrænding af containere 

og biler. 

1983 

Flere bombesprængninger 

i Stockholm gav anledning 

til revidering af den hidtidige 

plan, så den også omfattede 

egentlig terror med 

brug af sprængstoffer. 

1985 

København oplevede fire 

bombeangreb. De første 

to mod henholdsvis 

Northwest Airline’s kontor 

og synagogen i Krystalgade 

og et par måneder senere 

først mod en slagterbutik 

i Vendersgade og kort efter 

lige foran indsatslederens 

bil. De sidste bomber var så 

kraftige, at 2.000 vinduespartier 

i Nr. Farimagsgade 

blev sprængt. 

Disse fire bomber gav 

anledning til et tættere 

samarbejde og en forbedret 

kommunikation med 

politiet, samt til praktiske 

ændringer i den almindelige 

terror-indsats. Bl.a. 

kører brandvæsenet nu ikke 

den direkte vej til et formodet 

terror-punkt, og det 

kan sætte ind fra bagsiden 

af bygningerne, så mandskabet 

er mindre udsat for 

eventuelle nummer-to 

bomber. 

1992 

Internationale Socialisters 

kontor i Søllerødgade blev 

sprængt af en brevbombe. 

Det førte til nye overvejelser 

omkring sikkerhedsafstande. 

2001 

Efter angrebet på World 

Trade Center i New York 

blev det danske terrorberedskab 

opgraderet med 

øget uddannelse til alle indsatsledere 

og holdledere 

samt store indkøb til især 

Beredskabsstyrelsen. 

2005 

Terrorbomber i både 

Madrid og London førte 

til nye ændringer i terrorplanerne 

i København, hvor 

der nu er taget højde for 

muligheden af 3-4 samtidige 

hændelser forskelige 

steder i byen. 



TERRORPLAN METRO 

Metroen er ikke terrorsikker 

– men så redningssikker som mulig 

Den detaljerede planlægning omfatter også redningsbilernes placering 

ved en indsats Af Erik Weinreich 

Man kan ikke sikre sig mod 

terror, men man kan gøre en 

masse for at være parat til at 

imødegå følgerne af terror, 

og Metroen er et af de stykker 

København, der er allerbedst 

forberedt for enhver 

tænkelig redningsopgave lige 

fra ulykke og brand til 

ukendte terror handlinger. 

Lige fra byggeriets allerførste 

planlægning er der taget 

højde for, at redningsmandskab 

skal kunne komme frem, 

slukke brande, evakuere osv. 

– I princippet er en hændelse 

i Metroen ikke anderledes 

med hensyn til røg og 

varme, end hvad vore folk 

i forvejen er uddannet i, men 

her har vi haft mulighed for 

fra den allerførste projektering 

at planlægge en redningsaktion, 

og vi skal nok 

komme både ned og ind 

til stedet, understeger 

Niels Ole Blirup, der er brandog 

redningschef hos 

Københavns Brandvæsen. 

– Hvis der opstår en brand, 

kan vi fra ventilationsskakte 

ventilere med en hastighed 

på tre meter i sekundet, således 

at vi har den friske luft i 

Der var lagt røgslør ud ved en af de store Metro-øvelser, hvor sceneriet var et afsporet Metrotog mellem skaktene 

ved Landbohøjskolen og Hostrupsvej. Ialt 250 mennesker deltog i øvelsen, heraf 150 figuranter. 

Foto: Ørestadselskabet/Søren Hytting. 

ryggen, når vi går ind. 

– Hele metroen har dobbelt 

antennekabel for to radiokommunikations 

systemer, 

og for hver 75 meter har vi 

strømudtag samt dobbelt 

B-udtag for tilkobling af 

brandslanger. 

– Dertil kommer en masse 

særligt udstyr, herunder tre 

lette troljer til at køre grej ind 

og sårede ud. 

Kun for 

særligt uddannede 

Nu er det langt fra alle redningsfolk, 

der overhovedet 

skal ned i Metroen i tilfælde 

af en ulykke, men over 

100 kredsløbsrøgdykkere er 

uddannet til at trænge frem. 

De går ned i hold på 6 mand, 

og mens første hold er 

nede, kan næste hold gøre 

sig klar. 

De ved præcis, hvordan de 

skal bekæmpe brand og 

redde kvæstede ud og evt. 

bruge genoplivningsudstyr

og andet udstyr under redningen, 

mens ambulancefolk 

og læger til gengæld slet 

ikke skal ned. 

Over jorden vil et helt andet 

beredskab være parat til at 

tage imod, sørge for videre 

behandling og kørsel til 

hospitaler. Denne del er 

planlagt ned til mindste 

detalje, hvor den nøjagtige 

placering af redningsvogne, 

ambulancer, kommandovogn 

m.v. er indtegnet på 

kort for hver eneste Metro 

station. 

Træner i Malmö 

På røgdykkerkurser, vagtmesterkurser 

og holdlederkurser 

undervises i Metroens beredskabsplan 

både i teori og 

praksis, og Københavns 

Brandvæsen benytter enhver 

lejlighed til at holde øvelser 

i Metroen, for eksempel når 

dele af Metroen midlertidig 

lukkes på grund af reparation 

eller vedligeholdelse. 

TERRORPLAN METRO 

To “sårede” køres ud på en trolje ved en togbrand-øvelse tæt ved 

Spaniensgade tunnelskakten. Foto: Ørestadselskabet/Søren Hytting. 

Desuden er der i Malmö 

opbygget et stykke tunnel i 

fuld størrelse udelukkende til 

at øve i, så røgdykkerne ved 

præcis, hvordan de skal forholde 

sig. 

Endelig har hver brandstation 

og hvert brandkøretøj i 

København en særlig mappe 

med redningsplaner for 

Metroen, så alle brandfolk 

nårsomhelst har mulighed for 

at genopfriske deres viden, 

fortæller Niels Ole Blirup. 

Alle kan læse om Metroens 

beredskabsplan på: 

www.m.dk/beredskabsplan 

FKB 

temadage 

Ikast og Sorø er værter for 

FKBs to temadage den 

26. og 27. april. Sidste frist 

for tilmelding er 21. april, 

og programmet er ens for 

begge dage: 

• Evaluering og erfaringsudveksling 

omkring administrationen 

af fyrværkeri 

lovgivningen. 

• Sikkerhedsstyrelsens 

ansvarsområde specielt 

omkring samarbejdet 

med kommunerne. 

• Demonstration af beslutningssystemet 

ARGOS 

i forhold til udbredelsen 

af farlige stoffer, herunder 

brandrøg. 

• Orientering om ny 

eksemplesamling til BR 95 

kapitel 6 (brandforhold). 

• Nyt fra foreningen. 



TERRORPLAN ÅRHUS 

Ingen terrorplan i Århus 

– og alligevel … 

Til gengæld har Århus gennemført en risikobaseret dimensionering 

og omlagt kommunens beredskabsplan fra værende baseret på krig 

til at være hændelsesbaseret Af Erik Weinreich 

– Nej, vi har ingen decideret 

terrorplan, men vi har en 

masse planer for følgevirkninger 

af forskellige hændelser. 

Det er en anden indfaldsvinkel 

end kun at se på mulige terrorhandlinger, 

men vores arbejde 

er i princippet det samme. 

Der er ingen forskel på et 

skadested for en terrorhandling 

og andre skadesteder. Det 

gælder om at have et beredskab 

til at klare følgerne af alt 

fra strømsvigt til kemikalieudslip, 

uanset årsagen. 

Ordene kommer fra 

Jakob Andersen, beredskabschef 

i Århus, der allerede i 

april 2004 som en af de første 

kommuner i landet lavede 

en hændelsesbaseret beredskabsplan. 

Kravet om risikobaseret 

dimensionering er noget af 

det bedste, der er sket for 

den danske beredskab, 

mener han og fortsætter: 

– Uanset hændelser ved vi 

aldrig, hvad det er, før vi står 

midt i det. Det er altid et 

spørgsmål, om vi er forberedt 

godt nok over for hændelser, 

vi knap kan forestille os. 

Vi kan opstille nogle scenarier, 

men vi skal passe på ikke at 

lave alt så firkantet, at vi ikke 

kan afvige fra planen. Beredskabsplanen 

for Århus indeholder 

en liste over en masse 

hændelser og følgevirkninger, 

og når der sker noget, har vi 

nogle færdige “hændelseskort”, 

hvor vi ud over selve 

redningsindsatsen har anført, 

hvordan vi sikrer os, at 

kommunens anlæg fortsat 

fungerer. 

Beredskabsplanen, der er 

elektronisk, så al personale 

nårsomhelst kan logge sig 

ind og læse den, revideres 

løbende og bliver en gang i 

hver byrådsperiode godkendt 

af byrådet. Den er opdelt i tre 

niveauer: 1) Den overordnede 

organisation, 2) Foreløbig 23 

indsatsplaner og 3) detailplaner 

for de enkelte institutioner 

og forvaltninger. 

Hvornår er det terror? 

Erkendelse er en vigtig del af 

terrorberedskabet. Hvornår 

finder man ud af, at der ikke 

er tale om en “almindelig” 

hændelse. 

Det daglige beredskab: 

36 brandfolk på 5 minutter 

Inden for ét minut kan Århus 

Brandvæsen sende 16 brandfolk 

afsted, og inden for fem 

minutter yderligere 20 brandfolk. 

Næste led er 12 frivillige 

brandfolk, der har en udrykningstid 

på en halv time. 

Dertil kommer indsatsleder. 

Totalt råder Århus Brandvæsen 

over 40 fuldtids 

brandfolk, 65 deltids brandfolk 

samt ca. 70 frivillige. 

Deltids og frivillige kan 

tilkaldes samlet via personsøger 

eller telefon. 

Århus Kommune med 

300.000 indbyggere dækkes 

fra tre aktive brandstationer og 

et beredskabscenter i Skejby. 

Desuden er den sydlige del af 

kommunen dækket af beredskabet 

i Odder på grund af 

den kortere vej herfra. 

Ved behov for assistance, er 

det normalt ikke noget 

problem at få fat i brandfolk 

eller brandbiler fra nabokommuner, 

mener beredskabschef 

Jacob Andersen. 

Den største udfordring 

ligger i, at ledelsen og 

kommunikationen skal 

kunne fungere. Dernæst 

har vi et stort logistisk behov 

– udskiftning og koordinering 

af mandskab og materiel. 

Vi kan sætte en stor styrke 

ind her og nu, men vi 

skal også sikre os, at vi om 

Vi har levet i en tornerosesøvn 

siden Berlinmurens fald. I de 

senere måneder er vi brat 

vågnet op. Terror er ikke 

længere et usandsynligt scenarie, 

men noget, vi skal tage 

med i planlægning og øvelser. 

Vi aner intet om, hvor stor 

risikoen for terror er i Århus 

eller i Vestjylland. Vi skal hele 

tiden vurdere risici, og i 

princippet kan risikoen være 

lige så stor i Århus som i 

København. Vi kan se på tidligere 

terrorhandlinger, der 

især har ramt infrastrukturen 

og objekter af stor symbolværdi, 

men i realiteten ved vi 

kun, at “det er sandsynligt, 

at det usandsynlige vil ske”, 

som en klog mand engang 

har sagt. 

Fortsætter på side 25 

otte timer vil kunne indsætte 

friske kræfter. 

Driften af Århus Brandvæsen 

koster brutto 65 mio. kr. 

om året, og når indtægter 

for pasning af slukningsmateriel,forureningsindsatser 

m.m. fra trukket fra, 

bliver nettoudgifter for 

skatteyderne 46 mio. kr. 

eller 153 kr. pr. indbygger.

Fortsat fra side 24 

Ikke mindst indsatslederne 

har et stort ansvar. De skal 

først og fremmest kunne 

vurdere hændelsen og om 

det er sikkert nok at sende 

vore brandfolk ind. 

Alle vore aktive indsatsledere 

har derfor været på tillægs- 

TERRORPLAN ÅRHUS 

Efterlyser fælles standard 

for radiokommunikation 

Mobiltelefon er godt nok i dagligdagen. 

Men vi er afhængig af et professionelt mobilradioanlæg 

– Det er på høje tid, vi får en 

fælles standard for radiokommunikation 

til beredskabet. 

I Århus står vi og skal investere 

i et nyt anlæg, og jeg aner 

ikke, hvad jeg skal vælge, 

hvis jeg også skal være sikker 

på, at det kan bruges om 

nogle år, efterlyser beredskabschef 

Jakob Andersen. 

– Vi ved, at ved store hændelser 

bryder mobiltelefonnettet 

sammen i en kortere 

eller længere periode, og så 

uddannelse i terrorhændelser 

hos Beredskabsstyrelsen, 

mens de nye indsatsledere 

gennemgår uddannelsen 

snarest. 

Men igen, vi skal passe på 

ikke at fokusere for meget 

på terror alene. Vi skal også 

se på andre ting, der kan 

har skal de forskellige beredskaber 

umiddelbart kunne 

kommunikere på anden vis. 

– Mobiltelefon er godt nok 

i dagligdagen. Men vi er 

afhængig af et professionelt 

mobilradioanlæg. 

– For mig måtte man godt 

tage en beslutning fra centralt 

hold, bare der ikke går 

for lang tid. Vi vil ikke investere 

i et nytr anlæg, før vi 

ved, hvilke standarder, man 

kræver. 

gå galt: En væltet tankbil 

med farlige væsker, giftig 

røg, tog- og flyulykker osv. 

Mit job er at have sortseerbrillerne 

på, og det er ud 

fra det, vi skal tilrettelægge 

det risikobaserede beredskab. 

Planlægning er godt – øvelser er rigtig godt, siger af beredskabschef Jakob Andersen, Århus, der med sin planlægning 

har fået et godt overblik over sin kommune. 

Hvor 

ligger 

risikoen? 

Som noget nyt er beredskabet 

i Århus ved at 

opbygge en database for 

brandårsager i samarbejde 

med Århus Politi. 

Databasen vil senere 

kunne bruges i forbindelse 

med forebyggelse, som er 

et af beredskabets absolut 

vigtigste indsatsområder. 

En anden nyskabelse er 

et elektronisk risikobillede 

af kommunen, der blev 

udviklet i forbindelse med 

gennemførelsen af den 

risikobaserede dimensionering 

i Århus. 

Riskobilledet er fremkommet 

ved at sammenkøre 

flere eksisterende registre. 

Man ved for eksempel, at 

der i Århus statistisk vil 

være en brand om året 

pr. 14.000 kvadratmeter 

etageejendom, og ved at 

opdele hele kommunen i 

felter på én gange én kilometer 

og beregne antallet 

af bolig-kvadratmeter i 

hvert felt, kan man se den 

statistiske brandrisiko i de 

enkelte bydele. 


Rapport nr. 100.000 

registreret i ODIN 

Jeg opfatter ODIN som et rigtig godt system til 

håndtering af såvel udrykninger som brandsyn, siger 

Arne Granly Hansen, beredskabschef i Ringe kommune 

Af Martin Hagerup, Hans Christian Lybye og Thomas Dybro Lundorf, Beredskabsstyrelsen 

En brand i motorrummet på en 

bil blev genstand for rapport 

nr. 100.000 i ODIN, redningsberedskabets 

online dataregistrerings- 

og indberetningssystem. 

Rapporten blev startet 

af 112 den 28. februar kl. 20.30, 

og afsluttet i ODIN af beredskabschefen 

i Ringe kommune, 

Arne Granly Hansen. 

– Jeg var indsatsleder på 

denne ret banale bilbrand, 

som var opstået i motorrummet 

på en nyere tysk bil. Der 

var ingen tilskadekomne eller 

noget større drama i øvrigt, 

siger Arne Granly Hansen. 

Rapport nr. 100.000 i ODIN 

blev således ikke spektakulær 

ud over det sædvanlige. Til 

gengæld er den fynske 

beredskabschef godt tilfreds 

med indberetningssystemet 

som sådan. 

– Jeg opfatter ODIN som et 


rigtig godt system til håndtering 

af såvel udrykninger 

som brandsyn. Ringe 

Kommunes beredskab dækker 

Ringe, Ryslinge, Årslev og 

en del af Broby kommuner. 

Dette håndterer ODIN uden 

problemer, siger Arne Granly 

Hansen, som ligeledes ser 

ODIN som det oplagte værktøj 

i den kommende storkommune 

Faaborg-Midtfyn. 

Brandsynsmodulet i ODIN er 

et tilbud til beredskaberne, 

som over 55 kommuner har 

taget til sig – herunder Ringe 

kommune. 

ODIN i fremtiden 

Beredskabsstyrelsens folk bag 

ODIN er bevidst om udfordringerne, 

der opstår, når 

strukturreformen træder i 

kraft i 2007. Således vil 

beredskaberne i god tid 

inden første januar 2007 få 

mulighed for at logge ind på 

en speciel ”2007”-ODIN, 

hvor de vil kunne ”se” deres 

virkelighed efter nytårsskiftet. 

Desuden vil ODIN-holdet i 

Statistik og Analyse satse på 

at udvikle statistiske og kortbaserede 

værktøjer i ODIN, 

der skal fungere som særlig 

støtte for kommunernes 

arbejde med risikobaseret 

dimensionering. 

På det tekniske område stiller 

det stigende antal brugere – 

og den forøgede integration 

med eksterne systemer – 

hele tiden nye krav til ODIN. 

I tæt samarbejde med leverandøren 

arbejder ODINholdet 

derfor løbende på at 

fastholde ODIN som en sikker 

og brugervenlig indberetningsportal. 

Overblik 

over fugleinfluenza 

Nu kan alle få det store 

overblik over fugleinfluenzaen 

ved at klikke sig ind på 

www.fuigleinfluenza.com 

Her kan finder man en 

samlet indgang til informationer 

fra danske myndighederne 

om sygdommen, 

der er farlig for 

fugle, men kun lidt farlig 

for mennesker. 

Foruden nyheder om fugleinfluenza 

indeholder portalen 

også baggrundsinformationer, 

spørgsmål og 

svar og en vejledning i, 

hvad man skal gøre, hvis 

man finder døde fugle i 

naturen. 

Bag portalen står Familieog 

Forbrugerministeriet, 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet,Fødevarestyrelsen, 

Danmarks Fødevareforskning,Sundhedsstyrelsen 

og Statens 

Serum Institut.

Europæiske hovedstæder i samarbejde 

Lærerigt at se andre hovedstæders opgaveløsning Af Niels Johan Juhl-Nielsen 

De europæiske hovedstæder 

har en række fælles opgaver 

og udfordringer. Som centre 

for de respektive landes 

udvikling, parlamenter m.v. 

er de også sårbare. 

Det var baggrunden for, at 

Roms borgmester i foråret 

2005 indbød repræsentanter 

for de europæiske hovedstæder 

til at mødes i work-shops 

for at drøfte, hvordan hovedstæderne 

kan støtte hinanden. 

Procapites, som EU-projektet 

hedder, omfatter 

Med livet som indsats: 

Dronningen har 

inspireret til mindegudstjeneste 

for 

omkomne redningsfolk 

Efterlysning af navne og begivenheder 

Af Erik Weinreich 

Nytårsaften 2004/05 mindedes 

Dronning Margrethe ikke 

alene den brandmand, der 

var omkommet ved fyrværkerikatastrofen 

i Seest. Hun 

benyttede lejligheden til at 

tænke på alle i det danske 

beredskab, som er klar året 

rundt og ikke tøver, selv om 

det kan koste dem livet. 

Mange redningsfolk har gennem 

årene sat livet til under 

brandog redningsaktioner, 

og dronningens ord blev 

inspiration til en mindegudstjeneste 

for disse i Holmens 

Kirke fredag 6. oktober i år. 

Initiativet kommer fra Falck, 

der den 3. oktober fejrer sit 

informationsudveksling, 

gensidig rådgivning og ”best 

practics” inden for ”civil protection” 

og beredskabsplanlægning. 

Deltagelsen er frivillig 

og har til formål at understøtte 

medlemmerne. Deltagerne 

i Procapites mener, at 

samarbejdet i det europæiske 

fællesskab er et hovedelement 

i udvikling af øget sikkerhed 

og tryghed for de europæiske 

borgere og de institutioner, 

der repræsenterer dem. 

Et eksempel på, hvordan 

samarbejdet allerede har 

100 års jubilæum, og i 

forbindelse med gudstjenesten 

er det planen at rejse en 

mindesten for de omkomne 

i haven til Holmens Kirke. 

I den forbindelse efterlyser 

Falcks museumsleder Frederik 

Madsen oplysninger om 

omkomne redningsfolk 

og/eller begivenheder, hvor 

redningsfolk er omkommet 

i tjenesten. Det gælder også 

redninger på havet. 

Især omkomne redningsfolk 

fra offentlige og frivillige 

værn har interesse, idet 

omkomne fra Falcks 

Redningskorps og Zone- 

Redningskorpset formentlig 

båret frugt, var en fælleskonference 

om ”Lessons 

learned”, der blev holdt efter 

terrorangrebet i London, juli 

2005 (Procapites var medarrangør 

af konferencen). 

På de hidtidige work-shops 

har der været lejlighed til at 

få en første præsentation af 

en række hovedstæders 

indretning af beredskabet. 

Den civile beskyttelse er i EU 

et nationalt anliggende, og 

forskellene mellem hovedstædernes 

og de respektive 

landes løsninger skinner 

alle er registreret i Falcks eget 

arkiv. 

Alle beredskabschefer bliver inviteret 

til mindehøjtidligheden, 

derfor igennem, selvom der 

også er mange lighedspunkter. 

Repræsentanter for EU 

Kommissionens ”civil protection” 

afdeling har deltaget i 

Procapites work-shops. 

Procapites: 

Protected Capital Cities 

– se www.porcapites.org 

hvor også kongehuset forventes 

at deltage. Desuden 

bliver der mulighed for 

deltagelse af brandmandsorkestre 

og fanevagt. 


DBI-Dag 

Dansk Brand- og 

Sikringsteknisk Institut, 

DBI, indbyder til DBI-Dag 

den 18. maj i Hvidovre. 

Samme formiddag holdes 

et 3-timers fødstehjælpskursus, 

og selve de brandog 

sikringstekniske indslag 

holdes om eftermiddagen. 

Der bliver demonstrationer, 

foredrag og præsentationer 

inden for risikostyring, 

brandteknik og terror. 

Bl.a. kan nævnes indslag 

som “Psykologisk katastrofeog 

terrorberedskab” og 

“Hvad kan man gøre for 

at forbedre pålideligheden 

i varslingsanlæg”. 

DBI-Dagen holdes i stedet 

for de traditionelle årsmøder. 


Hillerød Politi: 

Må aldrig ske igen 

Reglerne for alarmcentralerne bliver nu skærpet 

Af Justinus Johannesen 

Det kan være svært for 

enhver at holde styr på 

minutter og sekunder, når 

døden banker på. 

En 70-årig bornholmsk kvinde, 

der har klaget over, at 

hun brugte mere end fem 

minutter på at komme igennem 

til alarmcentralen i 

Hillerød, da hendes mand fik 

et hjertestop og døde i slutningen 

af december 2005, 

har taget alvorligt fejl. 

Undersøgelser fra politiet 

i Hillerød viser nemlig, at 

kvindens opkald kun varede 

i 35 sekunder. 

Jens Børsting fra Hillerød 

Politi siger, at kvinden og 

operatøren fra alarmcentralen 

simpelthen gik fejl af 

hinanden, fordi hun ikke 

sagde noget i røret, da 

opkaldet var gået i gennem. 

– Det er meget beklageligt, 

at operatøren ikke sikrede 

sig, at der var nogen i den 

anden ende af røret. Efter 

denne tragiske sag har vi 

underrettet Rigspolitiet om, 

at de skal indskærpe over 

for alle landets alarmcentraler, 

at det her aldrig må 

ske igen. 

Få klager 

Normalt sendes et 112opkald 

automatisk videre til 

en af de andre syv alarmcentraler 

i Danmark inden for 

10-15 sekunder, hvis det ikke 

er muligt at komme igennem 

til Hillerød Politi, siger politiinspektør 

Jens Børsting. 

Han tilføjer, at Hillerød Politi 

får mindre end én klage om 

måneden på de ca. 5.000- 

6.000 opkald, som alarmcentralen 

i Hillerød modtager 

hver måned. 

Amtsrådsmedlem i Frederiksborg 

Amt, Connie Didriksen (S) 

klagede for nylig over to 

opkald til 112, hvor ventetiden 

var op mod et minut 

ifølge hendes forklaring. 

Mens undersøgelser fra 

Hillerød Politi har senere vist, 

at der gik henholdsvis 16 

og 11 sekunder. 

600 meter til hjælpen 

– Det føltes som rigtig lang 

tid at vente på svar fra 

Alarmcentralen i Hillerød, og 

jeg har svært ved at befri 

mig for den tanke, at min 

mand havde været i live, 

hvis 112-beredskabet havde 

fungeret. Sagen er nemlig 

den, at Falck-stationen ligger 

kun 600 meter fra, hvor vi 

bor, og netop denne formiddag 

havde redderne 

ingen andre opgaver, men 

de fik jo ikke besked, før alt 

for sent. 

– Jeg ved ikke, hvad der er 

gået galt, men der er under 

alle omstændigheder behov 

for at rette op på det her, så 

det ikke sker igen. Jeg tror 

min mand havde været i live, 

hvis Falck på Bornholm var 

blevet alarmeret med det 

samme, siger den 70-årige 

Rigmor Pedersen. 

Alle alarmopkald fra 

Bornholm går i dag til alarmcentralen 

i Hillerød.

Mærkning af brandsikret stråtag 

Kun huse, der opfylder særlige krav, kan blive tildelt mærket Af Erik Weinreich 

Korrekt brandsikring med stenuldsisolering forhindrede total nedbrænding, 

da en brand i en salgsvogn på en campingplads i Blåvand bredte 

sig til den nyopførte købmandsbutiks stråtækte tag. Skaderne var meget 

begrænsede, selv om det tog 11 minutter fra brandmeldingen kom, til 

brandbilerne fra Oksbøl holdt på stedet. 

Ca. 2.500 af landets over 

42.000 stråtækte huse er 

brandsikret efter en af de tre 

godkendte brandsikringsmetoder. 

Disse huse er 

mærket, så brandvæsenet 

i tilfælde af brand kan være 

opmærksom på, at ilden vil 

udvikle sig meget langsommere 

end på andre stråtækte 

huse. 

Mærket er placeret på postkassen 

og ved hovedindgangen 

på den eller de bygninger, 

hvor taget er brandsikret. Desuden 

skal der være et mærke 

på bagsiden af disse bygninger. 

Brandmærkningsordning til 

stråtækte huse blev indført 

i 2002 af “Foreningen 

Straatag” i samarbejde med 

Rockwool og Topdanmark, 

og det er kun huse, der opfylder 

særlige krav, der kan 

blive tildelt mærket. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk 

Institut (DBI) anbefaler 

tre metoder til brandsikring 

af stråtage. De fungerer alle 

efter samme princip, nemlig 

ved montering af en underbeklædning. 

Den reducerer i 

passende omfang luftens adgang 

til stråtagets underside, 

og dermed vil en brand i 

stråmaterialet udvikle sig 

langsommere og mere 

afdæmpet. 

Forsøg viser, at et stråtag 

uden brandsikring nedbrænder 

totalt på 29 minutter 

med gennembrænding efter 

kun 10 minutter. Et brandsikret 

stråtag med eksempelvis 

Rockwool kan modstå lokal 

gennembrænding i op til 

38 minutter, og først efter 

ca. 80 minutter vil den første 

beklædningsplade falde af. 

Effekten af en brandsikring 

med underbeklædning 

afhænger af, i hvor høj grad 

luften forhindres i at få 

adgang til stråtagets underside. 

Derfor er det vigtigt, at 

samlinger mellem pladematerialer, 

som indgår i løsningerne, 

er tætte. Tætte samlinger 

gør desuden underbeklædningen 

mere afvisende 

over for slukningsvand ved 

en eventuel brand. Det har 

samtidig betydning for 

forsikringsselskabernes tilbøjelighed 

til at yde præmiereduktion. 

Flere forsikringsselskaber støtter 

aktivt op om bedre 

brandsikring af stråtækte 

ejendomme. Den frivillige 

ekstra brandsikring udløser 

typisk en rabat på ca. 30 

procent på både indbo- og 

brandforsikringen. 

Dette mærke fortæller, at stråtaget 

er brandsikret efter retningslinier 

fra DBI. 

DBI har udgivet brochuren 

Brandteknisk Information 29, 

Brandsikring af stråtage. 

Se nærmere på: 

www.brandteknisk-institut.dk 

www.brandmaerkning.dk 

www.foreningen-straatag.dk 


Hemmeligt arkiv fra kri 

hos Frederiksberg Bran 

For nylig kunne Frederiksberg Bladet fortælle historien om opdagelsen af 

et beredskabsrum på Godthåbsvænget fra krigens tid. Nu har arkivar 

Jesper Morville, som er ved at ordne Frederiksberg Brandvæsens arkiv, 

opdaget et hemmeligt arkiv i en lille tændstikæske Af Helga Mohr, Frederiksberg Stadsarkiv 

En helt almindelig tændstikæske ... 

Stor var overraskelsen hos 

Jesper Morville, da han i en 

gammel kasse med papirer 

fra Det Civile Beredskab faldt 

over en tændstikæske. Den 

lille æske Tordenskjold-tændstikker 

indeholdt en række 

bittesmå kartotekskort, lavet i 

ef-teråret 1944. På kartotekskortene 

står der navne og 


adresser over folk fra Det 

Civile Beredskab, tilknyttet 

Frederiksberg Brandvæsen. 

Hvorfor blev et omfattende 

kartotek over officielt 

personale pludselig gemt 

væk – i en lille tændstikæske? 

Tyskerne 

arresterer politiet 

Den 19. september 

1944 slog tyskerne til 

mod det danske politi. 

Med en overraskelsesmanøvre 

arresterede 

det tyske politi og den 

tyske værnemagt 

ca. 2.000 danske 

politifolk. 

De fleste blev sejlet direkte til 

Tyskland. Resten af politiet 

blev interneret i Frøslevlejren 

og senere overført til koncentrationslejre 

i Tyskland, Neuengamme 

og Buchenwald. 

Frem til befrielsen fandtes 

der ikke nogen egentlig 

dansk politistyrke i Danmark. 

Nogle politifolk blev advaret 

og undslap, men de blev 

jagtet af tyskerne, der blandt 

andet brugte politiets egne 

mandskabskartoteker til at 

finde dem. 

Hvem blev de næste, værnemagten 

ville slå til overfor? 

Brandvæsnet og Det Civile 

Beredskab frygtede det 

værste. 

Gemte navne 

og adresser for tyskerne 

Brandmand Velin på 

Frederiksberg Brandstation 

gemte derfor alle kartoteker 

med navne og adresser på 

CB-brandmænd et sted uden 

for brandstationen, som kun 

han kendte. På brandstationen 

havde man jo trods alt 

stadigvæk brug for navne 

... med et hemmeligt 

arkiv over beredskabsfolk ...

gen fundet 

dvæsen 

og adresser på folkene for at 

kunne komme i kontakt med 

dem. 

I stedet for de gemte kartoteker 

skrev man det hele 

omhyggeligt op i små notesbøger, 

som kontordame 

fru Adelheid Jensen og de 

andre tog med sig hjem hver 

aften. 

Men man havde også brug 

for nemt og hurtigt at tilkalde, 

men også at advare 

beredskabsfolkene, hvis nu 

sirenerne og telefonerne 

skulle svigte. Derfor greb 

man til tændstikæsken og 

lavede et varslingssystem. 

Æsken var ren camouflage 

– gav sig ud for at være 

noget helt andet end det, 

den var – og med sin størrelse 

var den håndterlig og 

nem at skjule. 

Æskens små kort var ikke stillet 

op alfabetisk efter navne, 

men efter adresser. Kortene 

var nemlig inddelt i ture eller 

ruter, så man i tilfælde af 

alarm kunne dele kortene ud 

til nogle ordonnanser, der 

med cykel hurtigt kunne nå 

ud til folkene, give besked 

og alarmere dem. 

Både lokalhistorie og 

Danmarkshistorie 

Det Civile Beredskab eller CB 

var navnet på det værn, som 

i årene op til krigen blev 

oprettet for at beskytte borgerne 

– civilbefolkningen – 

mod luftbombardementer. 

For eksempel værnepligtige, 

som havde trukket frinummer 

eller var blevet kasseret 

på session, blev indkaldt som 

CB’ere. De skulle hjælpe politiet 

og brandvæsnet som 

hjælpepoliti eller hjælpebrandvagter, 

men de gjorde 

også tjeneste som sygehjælpere 

f.eks. på Frederiksberg 

Hospital, Børnehospitalet 

på Fuglebakken eller 

Diakonissestiftelsen. 

Tændstikæsken med deres 

navne fortæller en historie 

... ordnet efter gadenavne. 

om det besatte Danmark, 

hvor kartoteker kunne misbruges 

og blev det. En virkelighed, 

ikke kun i Danmark, 

men også i Europa i 

1930’erne og 1940’erne. Og 

den fortæller om mennesker, 

der satte livet på spil i tjenesten 

og oven i købet måtte 

frygte overgreb fra magthavernes 

side; mennesker, 

der levede og virkede på 

Frederiksberg i nogle af 

byens og Danmarks mørkeste 

år. 

Den lille æske er både lokalhistorie 

og Danmarkshistorie. 

Når Jesper Morville er færdig 

med at pakke den sidste del 

af Brandvæsnets arkiv, vil 

også tændstikæsken med 

indhold følge med og ligesom 

resten af arkivet blive 

afleveret til Frederiksberg 

Stadsarkiv. 

Artiklen har tidligere været 

trykt i Frederiksberg Bladet 

14. februar 2006. 


Folketinget har pensioneret 

en yngre dame på kun 37 år 

Hvem er hun? Af Elton Seierø, inspektør Folketingets bedriftværn 

Hun kom til verden i 1968 

og fik sit første job som 

udrykningskøretøj hos brandvæsnet 

i Odder. Efter en del 

år i første række fik hun job 

ved Odder miljøberedskab. 

Med en frontpumpe og en 

mavetank på kun 1.000 liter 

vand, kom dagen hvor hun 

ikke var moderne nok til at 

køre for et brandvæsen. Som 

en anden professionel blev 

hun den 04-09-1987 solgt til 

Slots og Ejendomsstyrelsen 

med et kørt kilometertal på 

20.714. Her fik hun en fremtrædende 

rolle som beredskabsvogn 

ved Slotsholmens 

Bedriftværn, udstyret med alt 

materiel som brandbil og 

redningsmateriel til frigørelse/ 

førstehjælp. 

Efter brandene i Provianthuset 

og Slotskirken i 1992 

blev der også tilføjet dyk 

pumper og plastruller m.m. 

til værdiredning, så vi var klar 

også til den slags opgaver. 


Beredskabsvognen vil fremover være udstillet på brandværnsmuseet på Gavnø gods. 

I 1992 blev der ikke brug for 

bilen til indsatserne, men kun 

materiel og mandskab. 

Ved årtusindeskiftet var bilen 

kørt udenfor garagen og var 

i beredskab til eventuelle 

uforudsete skader. 

Da Slotsholmens Bedriftværn 

blev nedlagt, og de forskellige 

institutioner på 

Slotsholmen selv skulle etabler 

Bedriftværn, overtog 

Folketinget Beredskabsvognen 

23. november 2000. 

Hun fik garage i 

Christian den 4.s bryghus, i 

Frederiksholms kanal, blev 

synet som udrykningskøretøj 

hver år. 

De blå blink og horn blev i 

tiden på Slotsholmen kun 

brugt i november når 

Beredskabsvognen deltog i 

juleoptoget af brandbiler der 

kører igennem byen for at 

gøre reklame for juletræstændingen 

på Rådhuspladsen. 

En begivenhed som vi var 

med til 16 gange i de 19 år, 

bilen var på Slotsholmen. 

Bilen har tiltrukket flere tusinde 

interesserede mennesker, 

som ikke anede, at der var 

et beredskab på slotsholmen. 

I de år vi kørte rundt i 

København, har bilen været 

en virkelig god reklame for os. 

Hvad foretager man sig 

når man bliver pensioneret? 

Ja beredskabsvognen kørte til 

Gavnø gods 22. december 

2005, hvor den blev overdraget 

til godskontoret og 

vil indgå i udstillingen på 

deres brandværns museum 

sammen med en pumpe på 

kørestel og en trækvogn med 

det samme materiel som i en 

brandbil. Materiel som var i 

overskud, da Slotsholmens 

Bedriftværn blev delt ud til 

de interesserede ministerier 

og styrelser. 

Skal du til Gavnø gods for at 

se på blomster i foråret, så 

tag lige et kik ind til vores 

”gamle” bil.

Redningsberedskaberne skal 

være mere sociale Af Justinus Johannesen 

De kommunale, statslige og 

private redningsberedskaber 

mangler en social dimension, 

men det skal der nu rådes bod 

på. Derfor har Martin Ahle 

Steensberg fra Beredskabsstyrelsen 

i Hedehusene og 

Claus Smith fra Falck i Haslev 

taget initiativ til en række 

sociale arrangementer, som 

skal være med til at styrke 

sammenholdet og samtidig 

fungere som en platform, 

hvor redningsberedskabsfolkene 

lærer hinanden bedre 

at kende. Det første arrangement 

fandt sted i København 

lørdag den 25. marts. 

– Personligt synes jeg, det 

kunne være sjovt, at vi har 

et sted, hvor vi kan mødes, 

så vi kontaktede værtshuset 

Libelle på Vesterbro i 

København for at høre, om vi 

kunne få et såkaldt stambord 

for samtlige redningsberedskaber. 

– Vi mødte stor velvilje fra 

indehaveren og besluttede, 

at Libelle skal være vores 

stambar for fremtiden. Det 

bliver forhåbentlig her, at 

redningsberedskabsfolk fra 

hele landet kan møde kolleger 

og venner, når de 

holder fri. 

– Vi får en stamtavle i træ 

op på væggen med teksten 

”Redningsberedskaberne i 

Danmark”. På længere sigt 

er planen, at vi skal have en 

messingplade, som også 

indeholder logoerne fra De 

Kommunale Beredskaber, 

Falck og Beredskabsstyrelsen, 

siger Martin Ahle Steensberg. 

Claus Smith, som er deltidsbrandmænd 

hos Falck i 

Haslev, siger, at det er vigtigt, 

at redningsberedskaberne 

kan mødes under andre 

former, end når der skal 

slukkes brande, eller tages 

hånd om andre større og 

mindre kriser. 

For øjeblikket består hovedparten 

af redningsberedskaberne 

af deltidsansatte, 

som kun bliver kaldt ind, 

når der er brug for dem. 

Hvis vi får mulighed for at 

lære hinanden bedre at 

kende, er der også den positive 

gevinst, at vi kan arbejde 

meget bedre sammen, når 

det for alvor ”brænder” på, 

siger han. 

Ballonalarm 

i 

Metroen 

Der skal kun en fritflyvende, 

hjerteformet ballon 

med teksten “I love you” 

til at stoppe al toggang 

i Københavns Metro. 

Nævnte ballon påvirkede 

tidligt om morgenen den 

21. marts en liniedetektor, 

der normalt har til opgave 

at konstatere, om der har 

samlet sig røg oppe under 

loftet over rulletrapperne. 

Detektoren aktiverede 

brandalarmen, toget stoppede, 

og Københavns 

Brandvæsen rykkede ud, 

men kunne kort efter give 

grønt lys for, at togdriften 

kunne genoptages. 


1. Adgangskontrol 

● RUKO A/S 

Marielundvej 20, 2730 Herlev 

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 

rr@ruko.dk, www.ruko.dk 

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES 

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, 

info.dk.sbt@siemens.com 

2. Affugtningsanlæg 

MUNTERS A/S 

Ryttermarken 4, 3520 Farum 

Tlf. 44 95 33 55 

www.munters.dk, info@munters.dk 

Effektiv affugtning af garager, depoter, 

slangetørringsrum 

3. Alarm- og meldeudstyr 

● DANSIKRING 

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup 

Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55 

● Dansk Brandteknik a.s. 

▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg 

Tlf. 70 11 13 33 – Fax 70 10 13 33 

www.danskbrandteknik.dk 

● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB 

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 86 96 00 

Aalborg: tlf. 98 38 36 11 

Århus: tlf. 86 94 87 11 

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 

www.d-h-s.dk 

▲FIRE EATER A/S 

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød 

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 

www.fire-eater.dk 

● Ginge-Kerr Danmark A/S 

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, 

Døgnvagt 36 77 23 31 

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk 

● KEMP & LAURITZEN A/S 

Roskildevej 12, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00, 

Kolding 76 33 99 99 

METORION MUSIC A/S 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 


Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, 


● WORMALD A/S 

▲Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ 

Tlf. 63 15 43 00 

4. Aspirationssystemer 



Tlf. 36 86 96 00 

Aalborg: tlf. 98 38 36 11 

Århus: tlf. 86 94 87 11 

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 

www.d-h-s.dk 

▲FALCK TEKNIK 

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde 

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 

www.falckteknik.dk 



Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 

Døgnvagt 36 77 23 31 





▲WORMALD A/S 

■ Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ 

Tlf. 63 15 43 00 

5. Brandanlæg 

● KEMP & LAURITZEN A/S 

Roskildevej 12, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 66 88 88, 

Århus 87 46 70 00, 

Kolding 76 33 99 99 

● LINDPRO A/S 

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. 

Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91 

6. Brandbegrænsende bygningsdele, 

beklædning m.m. 

FIRESAFE AS 

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 

Totalleverandør af entrepriser og produkter 


ROCKWOOL A/S 

2640 Hedehusene, Tlf. 46 56 16 16 

BRANDBATTS til brandsikring af 

bygningskonstruktioner. 

TAGISOLERING. 

BD-60 Flexi Batts til loftkonstruktioner. 

CONLIT HC WIRED MAT til brandbeskyttelse 

af kemi, gastanke og rør. 

CONLIT til brandisolering af stålkonstruktioner. 

CONLIT Brandstop til brandsikring 

af gennemføringer. 

SCANDI SUPPLY A/S 

Vesterballevej 29, 7000 Fredericia 

Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 

Materialer for brandsikring af installations 

gennemføringer. Brandmaling for stål og 

træ. Brandsikker fugemasse. 

7. Brandimprægnering og brandbeskyttende 

materialer 

AB Planteservice 

Helgesvej 17, 4200 Slagelse 

Tlf. 58 50 00 61. Flamol til stof, kunststof, 

papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m. 

▲APOLLO Brandmateriel ApS 

Handelsvej 4, 5260 Odense S. 

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

SCANDI SUPPLY A/S 

Vesterballevej 29, 7000 Fredericia 

Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 

Materialer for brandsikring af installations 

gennemføringer. Brandmaling for stål og 

træ. Brandsikker fugemasse. 

8. Brandsimulering 

ABC BRANDTEKNIK 

Sortevej 40, 8583 Hornslet 

Telefon 96 19 10 19 

www.abcbrandteknik.dk 

9. BS- BD- og F-døre samt jalousier 

■ DALOC DANMARK A/S 

Hjulmagervej 2A, 7100 Vejle 

Tlf. 86 41 12 33 

Salg: Borups Allé 132, Postboks 615, 

2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 14 08 80 - Fax 38 14 08 90 

DEKO, loft+væg a/s, 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk - e-mail deko@deko.dk 

DOORFLEX A/S 

www.doorflex.dk 

BD 30 og BD 60 skydedøre. Doorflex 

Type 90 Fritløbslukker for skydedøre. 

Industriområdet 101, 8732 Hovedgård 

Tlf. 75 66 10 51 

■ JK PORTE A/S 

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 52 51 51 

JSA BRAND 

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup 

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 

Brandjalousier – brandgardiner og styringer 



Tlf. 63 15 43 00 

10. Brandventilation 

SIKKERHEDSTEKNIK A/S 

Langelandsvej 14, 5500 Middelfart 

Tlf. 63 41 77 87, Fax 63 41 77 88 

info@sikkerhedsteknik.dk 

En afd. i Safe-Light A/S 

11. Brandvæsenets materiel 

og udstyr 

ALBATROS International Clothing A/S 

Krømlingevej 10, 4700 Næstved 

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 

E-mail: albatros.int@mail.tele.dk 

www.albatrosint.dk 


Handelsvej 4, 5260 Odense S 

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

AUTOTEC ApS 

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand 

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 

info@autotec.dk, www.autotec.dk 

AVK INTERNATIONAL A/S 

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten 

Tlf. 87 54 21 00 

www.avkvalves.com, sales@avk.dk 

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. 

BFI Optilas A/S 

Hedelykke, Hovedgaden 451 K, 

2640 Hedehusene 

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 

claus.nilsson@bfioptilas.com 

www.bfioptilas.com 

IR-kamera og hjælme – forhandler af Bullard 

HVEM SÆLGER ... 

▲Danbor Service AS 

Brand- og sikkerhedsmateriel, 

Kanalen 1, 6700 Esbjerg. 

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 

DANSK UNIFORM 

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl 

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 

Alt i uniform- og indsatsbeklædning. 

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com, 

www.draeger-safety.dk 

DÜVER BRANDMATERIEL A/S 

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup 

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


FERNO NORDEN A/S 

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 

www.fernonorden.com 

FYNS KRAN UDSTYR A/S 

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV 

Tlf. 63 96 53 00 - Fax 63 96 53 10 

Løftegrej - Holmatro frigørelsesværktøj 



Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 - 

Døgnvagt 36 77 23 31 


KETNER 

Fabriksparken 23, 2600 Glostrup 

Tlf. 70 80 73 45 

Udrykningsudstyr, søgelygter 

info@ketner.dk, www.ketner.dk 

KONGSTAD SAFEMAN A/S, NSS 

Stærevej 2, 6705 Esbjerg 

Tlf. 43 71 21 00, fax 43 71 19 19 

www.kongstad-safeman.dk 

Røgdykkersæt, branddragter og uniformer, 

alt i personligt sikkerhedsudstyr. 

KWINTET HEJCO ApS 

Krondalsvej 7, 2610 Rødovre 

Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 

www.hejco.dk 

▲LINDE BRANDMATERIEL 

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Totalleverandør – egne agenturer og 

produkter. 

SAWO A/S 

Schwartzgade 7, 4690 Haslev 

Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk 

SKOVBO TOTAL SERVICE A/S 

Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov 

Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54 

Import af ildløse-køretøjer 

Løftepuder og frigørelsesværktøj 

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S 

Salgschef Vilhelm Hauschildt 

Tlf. 25 42 82 14, vh@viking-life.com 

Hovedkontor Esbjerg 

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V 

viking@viking-life.com 

12. Dørlukningsanlæg 

og portautomatik 



Tlf. 36 86 96 00 

Aalborg: Tlf. 98 38 36 11 

Århus: Tlf. 86 94 87 11 

Sønderborg: Tlf. 74 42 85 55 

www.d-h-s.dk 

DORMA Danmark A/S 

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre 

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 

info@dorma.dk, www.dorma.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


■ JK PORTE A/S 

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 52 51 51 



Salg - montering - service 

● RUKO A/S 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 


Abloy dørlukkere for ABDL systemer 






Tlf. 63 15 43 00 

13. Eksplosionsforebyggende 

og eksplosionssikring 

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com, 

www.draeger-safety.dk 

GEOPAL SYSTEM A/S 

Gasalarmeringsudstyr 

Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk 

Tlf. 45 67 06 00 



Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 

Døgnvagt 36 77 23 31 


14. Forureningsbekæmpelsesmateriel 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


LD HANDEL & MILJØ 

www.ldhandel.dk 

Ferrarivej 16, 7100 Vejle. 

Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 

Ved Klædebo 4, 2970 Hørsholm 

Tlf. 45 76 52 38, Fax 45 76 82 50 

Absorbering af væske, uanset væsketype 

og -mængde, miljø og omstændigheder. 

Lev. i måtter, slanger, puder, ruller, permanente 

flydespær m.m., samt miljøvenlige 

granulater. 

ØKO-SAFE ApS 

Miljøvenlig bekæmpelse af brand 

og forurening. 

Tlf. 45 53 30 03 

WWW.OKOSAFE.DK 

15. Håndildslukkere, 

salg og opladning 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 


Brand- og sikkerhedsmateriel 

Kanalen 1, 6700 Esbjerg 

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 



Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 




Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


▲GLORIDAN A/S 

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg 

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 

= DS = godkendt 



Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Egne produkter - salg og service 

= DS = godkendt værksted 

NORIT Brandservice 

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing 

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 


REDNINGS-RINGEN 

Industrivej 51, 7620 Lemvig 

Tlf. 97 82 04 11, 


STUDSGAARD BRANDMATERIEL 

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 72 66 


16. Informationssystemer 

DANSK ESSENTECH 

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg 

Tlf. 39 69 68 20 

danessentech@mail.dk 

EIS/EOC-InfoBook

17. Lofts- og vægbeklædning 

DEKO, loft + væg a/s 

skillevægge og loftsystemer 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

18. Nødbeslag 

● RUKO A/S 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 


Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag 

19. Radio- og 

kommunikationsudstyr 

NIROS COMMUNICATIONS A/S 

Hirsemarken 5, 3520 Farum 

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 

www.niros.com 

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

LMR RADIOSYSTEMER A/S 

Egevej 4, 6200 Aabenraa 

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 

www.lmr.as, 112@lmrradiosystemer.dk 

MØRKEDAL TELECOM A/S 

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. 

www.morkedal.dk 

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadestedsradioer, 

mobile og bærbare radioer, basisstationer, 

Hjelmgarniture og SWISSPHONE 

alarmmodtagere 

RADIOCOM DANMARK ApS 

Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg 

Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70. 

www.radiocom.dk 

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og 

mobile radioer. Skadestedsradioer. 

Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. 

Scannere. 

TP SERVICECENTER FYN 

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev. 

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk 

Radioudstyr, data/voice systemer, 

vagtcentraler. 

ZENITEL DENMARK A/S 

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 - 

www.zenitel.biz 

MOTOROLA distributør og Tetra SW 

Applikations Partner 

20. Reflekterende materialer 

Reflexite Europe A/S 

Lyngsø Allé 3, 2970 Hørsholm 

Tlf. 45 76 11 22, Fax 45 76 11 02 

europe@reflexite.com, 

www.reflexite-europe.com 

21. Rådgivende firmaer 

DANSPRINKLER ApS 

Kongevejen 120, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

DBI/NUSA 

– Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 

Jernholmen 12, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 


DBI er en uafhængig og uvildig virksomhed, 

der yder service til danske virksomheder 

indenfor inspektion, rådgivning, uddannelse, 

risikoanalyser, prøvning, beredskabsplaner, 

undersøgelser og certificering. 

ERNST NIELSEN & CO. A/S 

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 37 77 



Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 - 




Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, 

Døgnvagt 36 77 23 31 


Novenco 

Industrivej 22, 4700 Næstved 

Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12 

www.novenco.biz 

● RUKO A/S 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 


Ruko arkitektafdeling 

SEMCO MARITIME A/S 

Svendborgvej 253, 5260 Odense S 

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 

www.semcomaritime.dk 




VID ApS 

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg 

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

vid@vidaps.dk, www.vidaps.com 

Brandslukning med vandtåge. 



Tlf. 63 15 43 00 

22. Sikkerhedsbelysning 

SafeExIT A/S 

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup 

Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11 

safeexit@info.dk 

SAFE-LIGHT A/S 

Langelandsvej 14, 5500 Middelfart 

Tlf. 63 41 77 86, Fax 63 41 77 88 

info@safe-light.dk 

23. Sikringsskilte 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 




Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 

DBI/NUSA 

– Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 

Jernholmen 12, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 




Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 




24. Stationære slukningsanlæg 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

▲BRØNDUM A/S 

8800 Viborg, Falkevej 14, 

Tlf. 86 62 36 66 

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4, 

Tlf. 57 66 64 00 




Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 



Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 – 


DANSPRINKLER ApS 

Kongevejen 120, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

ERNST NIELSEN & CO. A/S 

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 37 77 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, 

Døgnvagt 36 77 23 31 


▲GW SPRINKLER A/S 

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg 

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 

L & H RØRBYG A/S 

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 

SEMCO MARITIME A/S 

Svendborgvej 253, 5260 Odense S 

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 

www.semcomaritime.dk 


Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt, 



■ Teglværksvej 47, 5220 Odens SØ 

Tlf. 63 15 43 00 

HVEM SÆLGER ... 

25. Total renovering 

af sekundærskader 

AREPA FIRENEW A/S 

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg 

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt), 

www.arepa.dk 

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 

ISS DAMAGE CONTROL A/S 

Skadeservice, 24 timers døgnvagt på 

samtlige telefonnumre 

Generatorteknik (Nødstrøm) 

København: Tlf. 38 10 40 11 

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 

Rønne: Tlf. 56 95 60 65 

Odense: Tlf. 65 93 03 30 

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 

Thisted: Tlf. 97 93 45 64 

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 

Herning: Tlf. 97 20 82 44 

Randers: Tlf. 86 42 65 65 

Århus: Tlf. 86 25 20 11 

Vejle: Tlf. 75 72 73 48 

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 

NERIS SKADESERVICE A/S 

Klostermosevej 140, 3000 Helsingør 

www.neris.dk 

DØGNVAGT 70 20 06 06 

POLYGON Skadebegrænsning 

MUNTERS Fugtteknik 

Allerød 48 14 05 55 

Haderslev 74 52 50 65 

Herning 97 20 98 00 

Hjørring 70 22 16 01 

København 36 36 29 29 

Odense 65 96 12 50 

Sønderborg 74 44 95 66 

Århus 86 28 68 99 

Aalborg 98 19 16 00 

SKADESERVICE DANMARK 

Året rundt – døgnet rundt – Danmark 

rundt 

DØGNVAGT 70 112 112 

SSG A/S 

Knapholm 6 2730 Herlev 

DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00 

www.ssg.dk 

Næstved, Smedevænget 14, 

Tlf. 55 54 58 38 

Holbæk, Virkelyst 29-31 

Tlf. 74 84 38 00 

26. TV- og videoovervågning 

METORION MUSIC A/S 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 


Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt 


27. Tyverisikring 


Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt, 


28. Vagtcentraler 

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S, 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S 

Gl. Torv 8, 1457 København K 

Tlf. 33 73 40 00 

Fax 33 73 40 01 

www.innovative.dk 

info@innovative.dk 

MØRKEDAL TELECOM A/S 

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. 

www.morkedal.dk 

29. Vandfyldte slangevinder 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 




Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 


HWAM VENTI AS 

Banevænget 3, 8362 Hørning 

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 

venti@hwam.com 

www.hwamventi.com 



Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – 

godkendte 

30. Vandtåge slukningsanlæg 

Novenco 

Industrivej 22, 4700 Næstved 

Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12 

www.novenco.biz 

VID ApS 

Bygmestervej 21, 5750 Ringe 

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

vid@vidaps.dk 

Brandslukning med vandtåge 

www.vidaps.com 

▲Medlem af Dansk 

Brandsikrings Forening 

● Medlem af 

Sikkerhedsbranchen 

■ Dansk Leverandør af Ståldøre 

Tegn en optagelse under 

“Hvem sælger ...” 

Ring til: 

Ekström Annonce Service 

på telefon 44 44 77 47 


Magasinpost ID-nr. 42249 

Afsender: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

Ændringer vedr. 

abonnement 

ring venligst 

på tlf. 75 58 01 43

brandvæsen april - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?