brandvæsen april - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

fkbnet.dk

brandvæsen april - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN

NR. 3 • APRIL 2006

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Svensk sikkerhed

Samfundssikkerhed er et

nyt begreb i Sverige, hvor

regeringen har foreslået et

helhedssyn på sikkerhed

og beredskab.

Side 16

Metro sikkerhed

Københavns Metro er ikke

terrorsikker, men enhver form

for redning er forberedt ned

til mindste detalje.

Side 22-23

Sikkert stråtag

2.500 stråtage er brandsikret,

så gennembrændringstiden

er næsten firdoblet. Et lille

mærke fortæller redningsfolk,

at de har store chancer for

at slukke branden, inden

huset brænder ned.

Side 29

Hemmeligt

beredskab

En tændstikæske gemte

et hemmeligt arkiv fra 1944

med navne på det Civile

Beredskab, der frygtede

at blive arresteret af tyskerne

lige som politiet var blevet.

Side 30-31


BRANDVÆSEN Indhold

NR. 3 • APRIL 2006 • 4. ÅRGANG

ISSN1398-9693

Udgiver

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB

www.fkbnet.dk

Redaktion

Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52

Fax.: 57 82 02 83

E-mail: larsen@lapart.dk

Journalist Erik Weinreich

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89

Fax: 57 82 02 83

E-mail: erik.weinreich@lapart.dk

Journalist Svend Erik Brodersen (DJ)

Trelle Ager 54 (postbox 114), 6580 Vamdrup

Telefon: 75 58 33 13 – mobil: 20 76 12 53

Fax: 75 58 02 90

E-mail: sebro@post9.tele.dk

Journalist Justinus Johannesen

Godthåbvænget 21, 3. th., 2000 Frederiksberg

Telefon: 38 34 14 86 – mobil: 26 32 59 03

E-mail: jusojo@vip.cybercity.dk

Ekspedition

LH Kontorassistance

Østergade 18, 6580 Vamdrup

Telefon: 75 58 01 43

E-mail: lthansen@stofanet.dk

Kontortid: Kl. 9.00-10.00

Annoncer

Ekström Annonce Service ApS

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47

E-mail: brand@annonce-service.dk

Oplag, pris og udgivelse

Oplag: Forventet 4.000 eks.

Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms

Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned

dog undtaget januar og juli

Bladudvalg

Beredskabschef Peter Staunstrup (formand),

beredskabschef Sven Urban Hansen,

beredskabschef Michael Petersen,

beredskabsinspektør Anders Enggaard

og brandchef Steen Finne Jensen.

Lay out

Fingerprint Reklame

Postboks 241, 4200 Slagelse

Telefon: 23 83 84 20

Tryk

Rosendahls Bogtrykkeri A/S

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis

udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering

fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler

om ophavsret er gældende.

Deadline for annoncer og artikler til

BRANDVÆSEN maj 2006 er 24. april 2006.

I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der

bl.a. læses om følgende:

27 ansatte på Starco

i Galten måtte gennem

en større rensning, inden

de blev kørt på sygehuset

efter udslip af et kræftfremkaldendehærdemiddel.

Indsatslederen

blev kørt hjem i tynd

engangsdragt.

Side 10-11

95 børn blev reddet ud

på kun 7-8 minutter,

fordi medarbejderne på

en daginstitution i Vejle

havde taget brandinstruksen

alvorligt og på

forhånd vidste, hvad de

skulle gøre.

Side 14-15

Deltagerne er mere

trygge ved at deltage

i en brandøvelse, når

underviseren kan slukke

ilden blot ved at trykke

på en knap. Vestegnens

Brandvæsen har anskaffet

gas-attrapper til undervisningsbrug.

Side 17

Focus på sikkerhed på diskoteker..................................Side 5

En vand-granat kan købe værdifuld tid,

når der fx er ild i en bil...................................................Side 13

Københavns terrorplan fylder 13 sider .................Side 20-21

Århus har ingen terror-plan, men … ......................Side 24-25


LEDER

Tværfagligt og forebyggende

Peter Staunstrup.

Travlheden med de mange kommunesammenlægninger spores overalt, og i mange af de

nye storkommuner drøftes p.t. den kommende organisering af beredskabet – hvor skal

området rent organisatorisk indgå i den kommunale forvaltningsstruktur, og hvorledes skal

området organiseres såvel på det afhjælpende område som på det forebyggende. Der er

i tidens løb set mange modeller for, hvorledes beredskabet kan hægtes på den kommunale

forvaltningsstruktur – og typisk har der været tale om to hovedtendenser, nemlig

enten med stærke administrative bånd til borgmesterens afdeling eller som et element

i miljø & teknik forvaltningerne.

Lokale forhold og traditioner har i høj grad været bestemmende for dette forhold, og når

man nu skal til at tage stilling til spørgsmålet igen, vil jeg gerne minde om et par væsentlige

forhold, der bør indgå i overvejelserne, nemlig:

• Intentionerne i Beredskabsloven

• Beredskabets opgavesæt

Beredskabsloven angiver bl.a. gennem sine præcise anvisninger på beredskabskommissionens

sammensætning, at beredskabet er tænkt som en tværgående opgave. Det gælder

eksempelvis beredskabsplanlægning og forebyggelse, der skal omfatte samtlige kommunale

forvaltninger, afdelinger og selskaber. Netop derfor skal beredskabskommissionen

foretage den umiddelbare forvaltning af området og sikre den politiske bevågenhed. Disse

forhold bør vægtes højt i overvejelserne vedr. den fremtidige organisering – og den kommunale

beredskabschef bør placeres så højt i det kommunale hierarki, at området ikke

drukner blandt mindre væsentlige fagområder – her er det trods alt borgernes liv og

sikkerhed, det drejer sig om.

Værre står det til på det forebyggende område, hvor flere af de kommuner, der nu lægges

sammen, ikke har nogen tradition, organisation eller økonomi til det forebyggende arbejde.

I sammenlægningssituationen vil det medføre problemer, da det ofte vil være de økonomiske

forudsætninger, der bliver udslagsgivende.

I de nye kommuner skal vi have prioriteret det forebyggende arbejde – som det bl.a fremgår

af lovgivningen og det seneste beredskabsforlig. Der skal ydes en langt større forebyggende

indsats end blot den brandtekniske byggesagsbehandling og brandsynsvirksomheden

– lad os nu få tid og kræfter til at forebygge de farer, som vi bliver bekendt med

gennem den risikobaserede dimensionering og den mere målrettede dataindhentning og

bearbejdning i Odin-systemet.

Men vi skal have kræfterne til det, så vi kan få udviklet en kultur og organisation på det

forebyggende område, der er lige så stærk som på det afhjælpende område. Den gamle

tommelfingerregel om én forebyggende medarbejder pr. 10.000 indbyggere er et godt

udgangspunkt – så nu må pengene skaffes til det.

Held og lykke med arbejdet.

Peter Staunstrup

Beredskabschef for Odense

Formand for FKB

Foreningen af Kommunale Beredskabschefers hjemmeside har skiftet adresse til www.fkbnet.dk.

Hjemmesiden opdateres løbende med kort omtale af brande og ulykker fra hele Danmark og med

nyheder i kort form fra beredskabet samt ekstern information fra FKB.

BRANDVÆSEN april 2006 3


Holdledere klædes på

til indsatsledelse

Nyt kursus, der skal klæde holdledere på til at varetage den tekniske indsats på et

skadested, fik god modtagelse på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev

Af Esge Homilius, kursusleder ved Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole

”Et fantastisk godt kursus” og

”Jeg har helt klart lært noget”.

Sådan lød nogle af reaktionerne,

da det første kursus i

”Indsatsledelse for holdledere”

var løbet af stabelen på

Beredskabsstyrelsens Tekniske

Skole i Tinglev.

Her var deltagere fra såvel

små som store kommunale

brandvæsner, Falck samt et

frivilligt sønderjysk brandværn

(Christiansfeld, Fjerritslev,

Herning, København, Mørkøv,

Nibe, Nordsjælland, Odense

og Trundholm).

Holdleder kan stå

for teknisk ledelse

Baggrunden for kurset er, at

begrebet ”reduceret udrykning”

forsvinder med overgangen

til et risikobaseret

kommunalt redningsberedskab.

Til gengæld åbnes for

4 BRANDVÆSEN april 2006

muligheden for, at kommunalbestyrelsen

kan lade

en holdleder varetage den

tekniske ledelse af indsatsen

på et skadested. En holdleder,

der skal varetage den

tekniske ledelse, skal ifølge

bekendtgørelsen have ”de

fornødne uddannelsesmæssige

kvalifikationer”.

For at modsvare dette krav

om en supplerende uddannelse

af holdlederen tilbyder

Beredskabsstyrelsens Tekniske

Skole nu kurset ”Indsatsledelse

for holdledere”, der blev

udviklet i 2005 af en arbejdsgruppe

med repræsentanter

fra Foreningen af Kommunale

Beredskabschefer, Falck,

Kommunernes Landsforening,

kommunale brandvæsener,Beredskabsstyrelsen,

Rigspolitichefen

samt skolen.

Kursets taktiske og ledelsesmæssige

indhold ligger et

niveau over indholdet på den

basale holdlederuddannelse,

dog uden at ”Indsatsledelse

for holdledere” bliver et

mini-indsatslederkursus.

En holdleder er

stadig en holdleder

Trods en risikobaseret tilgang

til redningsberedskabets

dimensionering er der ikke

ændret på det grundlæggende

forhold, at en holdleder,

der varetager den

tekniske ledelse, stadig er

holdleder, og at han hverken

kan lede flere hold eller andre

holdledere.

Formålet med kurset er at

bibringe holdlederen viden

og færdigheder, der sætter

ham i stand til at iværksætte

en forsvarlig førsteindsats på

et skadested, hvor det vurderes,

at der ikke er behov for

tilkaldelse af en indsatsleder.

Yderligere trænes deltageren

i at være teknisk leder i situationer,

hvor indsatslederen

efter den risikobaserede

dimensionering burde have

været kaldt.

Uddannelsen gennemføres

som en vekslen mellem en

begrænset mængde teori og

instruktive planspil, situationsspil

samt praktiske

og taktiske øvelser, hvor

deltagerne på skift fungerer

som ledere, deltagere og

evaluatorer.

Rigspolitiet deltager med en

lærer under hele kurset.

Politilæreren giver bl.a. indspil

som politiets 1. vogn og

som politiets indsatsleder.

Yderligere deltager en ambulancesupervisor

med et to

timers indlæg med det formål

at skabe grundlag for et

godt samarbejde mellem

ambulanceberedskabet og

brandvæsnet på et skadested.

Ambulancesupervisoren

deltager efterfølgende i et

situationsspil.

Der er ingen bedømmelse

på kurset, men det er

væsentligt, at deltagerne

møder med en opdateret

viden svarende til nyuddannet

holdleder BRAND. Skolen

anbefaler deltagere med en

ældre holdlederuddannelse

at gennemføre kurset

”Holdleder BRAND – vedligeholdelse”

forud for deltagelse

på kurset ”Indsatsledelse for

holdledere”.

Se også: www.brs.dk/brts


Flere brandtilsyn på

diskoteker og gymnasier Af

Vicebrandinspektør Peter Nielsen vil

øge kontrollen med brandsikkerheden

på både skoler og diskoteker.

– Nogle tænker mere i økonomi

end brandsikkerhed.

Det siger vicebrandinspektør

Søren Nielsen fra Københavns

Brandvæsen om brandsikkerheden

på flere københavnske

diskoteker. Han fortsætter:

– Selv om brandsikkerheden

går i den rigtige retning, så

intensiverer vi i år brandtilsynene.

Derfor vil nogle diskoteker

og spillesteder få

flere besøg end det ene, som

loven foreskriver. Vi har desuden

også fornemmelse af,

at brandsikkerheden på gymnasier,

kollegier og andre

uddannelsesinstitutioner er

elendig. Derfor vil vi også

foretage flere eftersyn i disse

bygninger.

Risikoen for at flygte fra flammer

under et diskoteksbesøg

i København er mindsket

betydeligt siden en diskoteksbrand

i Gøteborg i 1999,

som kostede 63 personer

livet og for alvor satte fokus

på brandsikkerheden i nattelivet.

Flere brandsyn – flere genbesøg

samt tilbud om kursus

i brandsikkerhed til diskoteksejere

og personale er ifølge

Søren Nielsen grunden til, at

antallet af påtaler for brandsikkerhed

er faldet fra 122 i

2003 til 96 i 2005.

– Med fare for at lugte af selvros

ser vi, at de steder, hvor

personalet har været på brandsikkerhedskursus

er med til at

trække statistikken i den rigtige

retning, for der kommer

Justinus Johannesen

hele tiden nye steder og

ejere, som lever hundrede

procent op til kravene for

brandsikkerhed.

At nattelivet endnu ikke er

helt brandsikkert ses også

i andre tal fra Københavns

Brandvæsen. Hvor der i 2003

faldt 26 påtaler for spærrede

flugtveje eller flugtvejsdøre,

der ikke kunne åbnes, er

antallet af de samme forseelser

faldet til 24 i 2005.

Også Århus Brandvæsen sætter

i den kommende tid ekstra

ressourcer ind på, at kontrollere

brandsikkerheden på

gymnasier, kollegier og andre

uddannelsesinstitutioner.


Uffe Thorndal:

Sundhedsudvalget i Frederiksborg Amt

har et stort forklaringsproblem

Vi har ikke på noget tidspunkt ønsket, at tage brødet ud af munden på

nogen som helst – heller ikke Falck, siger Hans Schwennesen, borgmester

i Hundested Kommune Af Justinus Johannesen

Borgmester Hans Schwennesen (t.v.) og formanden for Frederiksborg Amts

Sundhedsudvalg, Uffe Thorndal er helt på linie omkring Hundesteds

kommunale nødbehandlere.

– De har et kæmpe forklaringsproblem

i sundhedsudvalget,

mere end det kan

jeg ikke sige, sagde en meget

fåmælt Uffe Thorndal, (K),

formand for Frederiksborg Amt

Sundhedsudvalg en vinterkold

eftermiddag i begyndelsen

af marts, da nødbehandlerne

hos Hundested

Brandvæsen officielt rykkede

ud for første gang.

BRANDVÆSEN havde sat

Uffe Thorndal og borgmester

Hans Schwennesen i stævne

for at høre nærmere om, hvordan

deres opfattelse var af, at

seks medlemmer i Frederikborg

Amts Sundhedsudvalg –

Uffe Thorndal var ikke med

til mødet – havde sagt nej til,

at det kommunale beredskab

i Hundested skulle have lov

til at rykke ud til alvorlige

ulykker.

Personligt har jeg ikke kunne

få nogen fornuftig begrundelse

fra mine seks kolleger

i sundhedsudvalget om,

hvorfor de nægtede brand-

6 BRANDVÆSEN april 2006

væsnet at rykke ud til nødstedte

personer, selv om

nødbehandlerne har gennemgået

alle de nødvendige

kurser for at yde udvidet førstehjælp,

og desuden har

fået de blå stempel af amtet,

sagde Uffe Thorndal.

Nødbehandlerne har den rigtige

uddannelse og det rigtige værktøj til

førsteindsatsen.

Opstår myter

– Jeg er meget skuffet over

den behandling, vi har fået

fra amtets sundhedsudvalg.

Når vi nu samtidig får

bekræftet fra Uffe Thorndal,

at der ikke findes nogen

saglig begrundelse for, at

amtet ikke har bakket vores

projekt op, bliver jeg endnu

mere forvirret, sagde borgmester

Hans Schwennesen.

– Når man ikke kan få nogen

fornuftige begrundelser,

begynder der at opstå myter

om, at amtet holder hånden

over Falck. Faktisk er det

sundhedsudvalgets egen

skyld, at myterne opstår. De

kunne bare melde klart ud.

Vi har ikke på noget tidspunkt

ønsket, at tage brødet

ud af munden på nogen som

helst, heller ikke Falck, og for

det næste så koster det ikke

amtet en eneste krone.

– Projekt har kostet skatteyderne

i Hundested Kommune

200.000 kr. som et engangsbeløb,

og jeg er overbevist

om, at borgerne har

betalt med glæde, siger

Hans Schwennesen.

Ingen rustvogn

– Det betyder meget for

borgernes tryghed, at der nu

er mennesker, som kan rykke

ud med det samme, hvis en

person falder om med et

hjertestop. Mange gange

skal vores borgere vente i

20 minutter eller mere, inden

ambulancen når frem, og så

går der yderligere 20 minutter,

inden patienten er nået frem

til hospitalet.

– Erfaringerne viser, at chancen

for at overleve et hjertestop

falder med omkring

10% for hvert minut, der går

fra det øjeblik hjertestoppet

indtræffer, til genoplivningen

påbegyndes.

– Kommer ambulancen senere

end 10 minutter efter et

muligt hjertestop uden førstehjælp,

betyder det i langt de

fleste tilfælde døden, siger

Hans Schwennesen.

Han tilføjer, at det derfor er

bedre for borgerne, at kommunen

investerer i nye nødbehandlerbiler

end at skulle

bruge pengene til køb af en

rustvogn.

Borgerne

byder nødbehandling

velkommen

Mandag eftermiddag den

6. marts kunne en stolt

Jens Bang, beredskabschef

i Hundested Kommune

sende de første nødbehandlere

på gaden.

– Vi har allerede fået

mange henvendelser fra

borgere, som hilsen den

nye service velkommen,

og det glæder os meget,

sagde Jens Bang.

Han tilføjede, at det har

været en hård fødsel at få

lov fra amtet til at udføre

nødbehandlingen, men at

den hårde og til tider uforsonlige

kamp, har været

alle pengene værd. ju-so


60 år

Ole Borch, bestyrelsesmedlem

i FKB og beredskabschef

i Vejle, blev den

27. marts hyldet fra nær

og fjern i anledning af sin

60 års fødselsdag.

Ole Borch, der er indstillet

som beredskabschef for

Ny Vejle Kommune med

103.000 indbyggere, gjorde

gennem 23 år tjeneste

i forsvaret, herunder i FN

og NATO, og sluttede som

operationsbefalingsmand

ved Jyske Division. Efter

eksamen som merkonom

blev han chef for Vejle

Bustrafik fra 1987 og frem

til selskabets salg i 1995.

Næste udfordring var brandinspektøruddannelsen,

inden han kunne overtage

posten som beredskabschef.

Mærkedage

Redaktionen af BRANDVÆSEN

modtager genre henvendelser

om mærkedage af interesse

for FKB. Ring, skriv eller

send os en mail – helst i

god tid, så vi kan bringe en

omtale inden mærkedagen.

8 BRANDVÆSEN april 2006

Professionel rådgivning

på alarmcentralerne

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen efterlyser bedre men

færre skadestuer samt lægehelikoptere Af Justinus Johannesen

– Vi skal have professionel

sundhedsrådgivning på

alarmcentralerne, færre men

bedre skadestuer samt lægehelikoptere.

Antallet af alarmcentraler

skal skæres ned fra

de nuværende otte til fem,

og det samme med skadestuerne,

som skal reduceres

fra de nuværende 44 til

20-25 stykker.

Det siger Bent Hansen (S),

amtsborgmester i Viborg og

formand for amternes sundhedsudvalg.

Han er desuden

både formand for Region

Midtjylland og for de fem

nye regioner.

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen,

som har kigget lidt

nærmere på fremtiden, når det

gælder det akutmedicinske

område er nærmest enig

med Bent Hansen. Rapporten

lægger blandt andet op til,

at alarmcentralerne skal

gøres bedre til at modtage

opkald fra borgerne, når de

fem regioner er en realitet i

starten af 2007. For øjeblikket

er omkring 80 procent af

alle opkald til 112 fra folk,

som melder om akut sygdom

eller ulykker. Ifølge rapporten

skal det også for fremtiden

være de otte alarmcentraler,

som modtager opkaldene,

men til gengæld skal politiet,

som bemander alarmcentralerne

have mulighed for at

omstille opkaldet til en læge

eller en sygeplejerske, som

til daglig arbejder på en

skadestue.

Hurtigere hjælp

Rapporten lægger desuden

op til, at regionerne skal

overveje en ordning med en

såkaldt lægehelikopter for at

sikre, at hjælpen til alvorligt

syge og ulykkesramte når

hurtigt frem, samt at borgerne

skal have færre men bedre

skadestuer.

– Vores målsætning har hele

tiden været, at vi skal have

samme niveau som de lande,

vi gerne vil sammenlignes

med, siger Bent Hansen.

Herhjemme stræber vi efter

at have verdens bedste sundhedsvæsen.

Derfor er det

helt på sin plads, at rapporten

fra Sundhedsstyrelsen

påpeger nogle ting på det

akutmedicinske område, hvor

vi ikke er så gode og jeg er

helt enig i, at vi skal have

rettet op på de her mangler.

I dag halter Danmark bagefter

på flere områder, understreger

han.

Rapporten har som formål, at

gøre de nye regionspolitikere

bedre i stand til at træffe de

rigtige beslutninger, når de i

de kommende år skal samle

ambulancetjenesten og skadestuebehandlingen

i de fem

nye regioner.

Dermed har politikerne chancen

for at få bragt standarden

på det akutmedicinske område

op på samme niveau

som vores nabolande.

Forslaget om, at knytte læger

og sygeplejersker til alarmcentralerne

blev allerede

bragt på bane af et udvalg

under ledelse af Rigspolitiet

for mere end fem år siden

– uden at det blev gennemført.


Temadage:

Risikobaseret dimensionering for

kommunalpolitikere Af civilingeniør Marie Lund Hansen, Beredskabsstyrelsen

Fire temadage, arrangeret af Beredskabsstyrelsen, skal gøre kommunalpolitikere

klogere på arbejdet med risikobaseret dimensionering af beredskaberne.

På to af temadagene taler forsvarsminister Søren Gade

Hvad er risikobaseret dimensionering,

og hvad betyder den

konkret for min kommune?

Det spørgsmål vil Beredskabsstyrelsen

forsøge at besvare på

fire temadage for det politiske

niveau i kommunerne. Temadagene

henvender sig primært

til medlemmer af kommunalbestyrelsen

og beredskabskommissionen

og til redningsberedskabernes

ledelse. Den

første temadag blev holdt

i Roskilde, de næste holdes i

Odense, Kolding og Aalborg

i løbet af april og maj. På temadagene

vil der være indlæg

om den nye bekendtgørelse,

processen, der leder hen mod

risikobaseret dimensionering,

og eksempler på, hvordan en

konkret kommune har grebet

opgaven an.

Kommunens beredskab

– dit ansvar!

Temadagene vil blandt andet

give indblik i, hvad den nye

bekendtgørelse, som trådte i

kraft den 1. september 2005,

betyder for beslutningstagerne

i kommunerne og for

redningsberedskabernes fremtidige

planlægning. Der vil blive

taget udgangspunkt i hovedprincipperne

fra den politiske

aftale om redningsberedskabet

efter 2002, og hvordan de er

afspejlet i den nye bekendtgørelse.

Grundtanken er, at

kommunerne skal have frihed

og fleksibilitet i tilrettelæggelsen

af beredskabet. Bekendtgørelsen

indebærer blandt

andet, at kommunerne

senest 31. august 2007 skal

have vedtaget et serviceniveau

for redningsberedskabet

og beskrevet det i en

dimensioneringsplan. Planen

skal sendes til udtalelse i

Beredskabsstyrelsen, inden

den vedtages af kommunalbestyrelsen.

De nye regler betyder

desuden, at det i højere

grad end tidligere er kommunen

selv, der bærer ansvaret

for at have et forsvarligt

beredskab, som modsvarer

de risici, der er i kommunen.

Risikobaseret

dimensionering tager tid

Temadagene vil også give de

kommunale politikere indblik

i arbejdet med risikobaseret

dimensionering og de forskellige

faser i arbejdsprocessen.

Herunder vil det stå klart,

at risikobaseret dimensionering

er en opgave, der tager

tid og ressourcer og langt fra

kan afsluttes på få uger.

Jeg arbejder til daglig med

risikobaseret dimensionering,

og jeg møder ofte frustration

over, hvordan det her dog skal

passes ind i en allerede travl

hverdag. Jeg har desværre ikke

svaret, men jo bedre et stykke

arbejde, der bliver lavet i første

ombæring, jo lettere bliver

arbejdet fremover.

Beredskabsstyrelsen har i

samarbejde med en række

kommuner udviklet en procesmodel

og værktøjer til risikobaseret

dimensionering.

Modellen og værktøjerne er

beskrevet i Håndbog i Risikobaseret

Dimensionering.

Det er ikke obligatorisk at

benytte styrelsens model, da

den blot er et tilbud til kommunerne.

Fordelen er dog,

at mange kommuner allerede

har taget udgangspunkt i

modellen, og derfor giver

den en fælles forståelsesramme,

en fælles terminologi og

gode muligheder for sparring

og erfaringsudveksling.

Ministeren indleder

På to af temadagene er

forsvarsminister Søren Gade

hovedtaler, mens afdelingschef

i Forsvarsministeriet

Bjørn Ingemann Bisserup indleder

på de to andre temadage.

Fra Frederiksberg

Brandvæsen, der er meget

langt med sin risikobaserede

beredskabsplan, kommer

vicebrandchef Kim Lintrup.

Andre talere bliver beredskabschef

Lars Hviid fra

Ny Tønder Kommune og

Bent Tindahl Pedersen, der

er planlægger ved Beredskabscenter

Aalborg.

Læs mere på:

www.dimensioneringsprojektet.dk

BRANDVÆSEN april 2006 9


500 liter farlig væske i Galten

27 ansatte, holdleder og indsatsleder måtte gennem den store rensning

ved udslip af Isocyanante, der er stærkt kræftfremkaldende

Af Johnny Damgård, beredskabsinspektør i Galten og ISL på førsteindsatsen

Det var fra denne tank, at det farlige hærdemiddel løb ud.

Foto: Beredskabschef Hans Brok-Brandi.

Alarm

Kl. 7.19 om morgenen den

28. februar kom der et personlig

udkald til ISL med

melding om, at en tank var

sprunget læk på Starco A/S

i Galten. Fra tanken var der

løbet en del af det kræftfremkaldende

hærdemiddel

Isocyanante ud på gulvet.

Personalet var sendt væk.

Virksomheden Starco er en

handelsvirksomhed, som

leverer hjulløsninger, dæk og

slanger til industrien. I alt er

7.000 m 2 – indrettet til lager,

produktion og kontor.

Situationen

Ved ankomsten blev jeg

modtaget af virksomhedens

driftsleder, der medbragte en

arbejdspladsbrugsanvisning

(uden UN-nr. el. lign.) som

oplyste, at produktet er

meget giftigt ved indånding,

hudkontakt og indtagelse.

10 BRANDVÆSEN april 2006

Virksomhedens ansatte var

ca. kl. 7.00 blevet bedt om at

forlade hallen, hvor Isocyananten

blev anvendt, men der blev

fortsat arbejdet i de tilstødende

lokaler og på kontoret.

Sammen med driftslederen

besigtigede jeg hurtigt spildet,

som var på ca. 500 liter og antoges

at dække et område på

mindst 50-100 m 2 på gulvet.

Forberedelser

På baggrund af arbejdsplads

brugsanvisningen kontakter

jeg Beredskabsstyrelsens

kemikalieberedskabsvagt for

en drøftelse af taktikken for

opsamling af spildet. Isocyanante

findes i flere varianter,

så kemikalieberedskabsvagten

havde behov for flere

oplysninger om stoffet.

Driftslederen fandt derpå

nogle sikkerhedsdatablade

frem, som blev faxet til

kemikalieberedskabsvagten.

Sikkerhedsdatabladene var

på engelsk og desværre også

uden UN-nr.

Automobilsprøjten fra Falck i

Galten (niveau 1, trin 1) blev

rekvirere sammen med Århus

Brandvæsen (trin 2) med

kemikalieindsatdragter og

dekontaminering. Desuden

sendtes bud efter Støttepunkt

Århus (niveau 2) med

højtrykskompressor. Trin 1

og 2 ankom kort tid efter.

Holdlederne bliver bedt om

at gå ind i hallen for at

vurdere spildets omfang og

indsatstaktik.

Kemikalieberedskabsvagten

meldte tilbage, at indsatsen

skulle ske med kemikalieindsatsdragt,

og at spildet skulle

dækkes med kattegrus i

mindst en time og efterfølgende

opsamles i tætte

beholdere. Opsamlingen

skulle ske med gnistfrit værktøj

og uden brug af vand.

Februar viste sig ikke fra sin varmeste

side, men humøret fejlede

trods ikke noget hos de frysende

redningsfolk i tynde engangsdragter.

Foto: Beredskabschef Hans Brok-

Brandi.

Hoste og kvalme

Kl. ca. 8.30 bliver jeg kontaktet

af en ansat, som har opholdt

sig i hallen med spildet i op

til en time før kl. 7.00. Den

ansatte hostede og havde

kvalme. Jeg sendte bud efter

en ambulance og en lægeambulance.

Kort tid efter, at den ansatte

var kommet i behandling i

ambulancen, meldte yderligere

fire ansatte sig med hoste

og kvalme, og yderligere

4 ambulancer rekvireredes.

Flere ansatte, som bl.a.

havde opholdt sig i virksomhedens

kontor, begyndte

også at føle sig utilpasse.

I mellemtiden var to lægeambulancer

ankommet fra

Silkeborg og Århus, og der

blev udpeget en skadestedskoordinerende

læge (KOOL).

Han vurderede, at alle ansatte

skulle på sygehus for

observation for lungeødem,

men at de forinden skulle

have fjernet tøj og gennem

personrensning. KOOL oprettede

nu en Akut Medicinsk

Koordinationscentral (AMK).

Jeg rekvirerede renseplads og

venteplads ved Støttepunkt,

Århus (niveau 2). Århus Politi

var på dette tidspunkt mødt

med egen ISL og en deling.

Politiet fik fat på en bus fra

Århus Sporveje som midlertidig

venteplads for personer,

som skulle renses.

Hjem i engangsdragt

Der kom en del henvendelser

til både Århus Politi og

Galten Kommunes Rådhus

omkring ulykken og eventuelle

forholdsregler omkring

kemikalieudslippet. Sammen

med politi-ISL udarbejder jeg

derfor en beredskabsmeddelelse,

som blev udsendt.


Kl. 10.30 blev de to første

patienter (de eneste to, som

var synligt påvirket af udslippet)

renset og sendt til Århus

Sygehus i ambulancer, kørsel

1 med ekskorte.

Efterfølgende bliver de resterende

ansatte på virksomheden

renset, i alt ca. 25 personer,

som blev kørt til Århus Sygehus

og Silkeborg Centralsygehus

i to busser fra Falck.

KOOL vurderede, at også

de to reddere på den første

ambulance, som havde været

i kontakt med de forurenede

ansatte, samt jeg selv og

holdlederne, som havde

været inde i hallen, skulle

gennem rensepunkt. Rensningen

afsluttes kl. 12.00.

Jeg blev nu afløst som ISL og

kørt hjem iført hvid engangsdragt

og blå engangssko ..!

Storvask

De to holdledere havde

besigtiget spildet i virksomheden

og vurderet på behovet

for kattegrus og spunstromler,

som blev rekvireret.

Oprydningsarbejdet så ud til

at tage lang tid. 1. udrykningen

fra Århus Brandvæsen

blev sendt hjem og afløst af

frivillige fra Århus Brandvæsen,

som rekvireredes.

Midt på eftermiddagen blev

der behov for afløsning af

mandskabet fra Falck i Galten

og de frivillige fra Århus

Brandvæsen. I stedet blev der

sendt bud efter Beredskabsstyrelsen

i Herning (trin 3).

Tilbage på virksomheden lå

tøj fra 25 ansatte i 25 sorte

plastposer. Efter rådføring

med Kemikalieberedskabsvagten

blev det besluttet, at

tøjet skulle hænges til luftning

i mindst tre timer og efterfølgende

vaskes ved 60 grader.

I tøjet lå desværre stadig de

ansattes personlige ejendele

såsom ure, smykker, nøgler

og mobiltelefoner, som desværre

ikke var blevet sorteret

fra. 4-5 timer af eftermiddagen

Heldigvis er det ikke hverdagskost med så mange ambulancer.

Foto: Beredskabschef Hans Brok-Brandi.

Rensningen fortsatte det meste af den følgende nat. Foto: Beredskabschef Hans Brok-Brandi.

blev derfor brugt til gennemsøgning

af tøj for personlige

ejendele og ophængning til

luftning – alt sammen af

beredskabspersonel med

beskyttelsesdragter, åndedrætsbeskyttelse

og gummihandsker.

Tøjet blev først på

aftenen sendt til vask hos

Berendsen Tekstil Service.

Arbejdet med opsamling af

spildet og gulvvask med

industrivaskemaskine fortsatte,

indtil der ikke kunne opsamles

yderligere uden omfattende

demontering af inventar og

maskiner.

Indsatsen afsluttedes kl. 04.30

den følgende nat, hvor

Beredskabsstyrelsen som de

sidste kunne sendes hjem.

Afslutning

Dagen efter blev der sendt

bud efter Eurofins til prøvetagning

for restprodukt af

Toluen-di-isocyanat (TDI) i

luften på virksomheden.

Personlige ejendele og tøj,

som er blevet vasket ved 60

grader blev udleveret – kontordamernes

tøj var blevet

lidt småt! Efterfølgende

møde med Århus Politi, virksomheden

og Arbejdstilsynet.

Forbrug

75-80 poser kattegrus og

32 spunstromler á 200 liter.

Indsatte køretøjer:

Trin 1(niveau 1): ISL + ASP

+ TV fra Falck i Galten.

Trin 2: ASP + div. transport-

køretøjer, Århus Brandvæsen.

Niveau 2: Renseplads + venteplads

+ div. transportkøretøjer

fra Støttepunkt, Århus.

Trin 3: Div. køretøjer fra

Beredskabsstyrelsen, Herning

Falck: 9 AMB + 2 lægebiler

+ 2 P-vogne + vagthavende.

Politiet: Div. patruljebiler

+ bus/ISL.

Århus Sporveje: Bus.

Evaluering

Heldigvis ikke en hverdagsbegivenhed,

men alt i alt en

fornuftig indsats med et godt

samarbejde mellem ISL-redningsberedskab,

ISL-politi og

KOOL.

Desuden også en indsats, som

vi på alle niveauer i beredskabet

kan lære meget af. Der

holdes derfor efterfølgende

et evaluerende møde med de

involverede parter.

BRANDVÆSEN april 2006 11


Ny Herning har forlænget alle kontrakter Af Erik Weinreich

Ny Herning Kommune har

givet sig selv en frist til

udgangen af 2007 med hensyn

til sammensætningen af

det fremtidige beredskab. Så

bliver det gjort ordentligt,

og der bliver tid til forinden

at få risikovurderingen på

plads, fortæller beredskabschef

Mette Bøgvad, Herning,

der også får ansvaret i Ny

Herning.

Det er planen, at risikovurderingen

skal ligge klar i januar

eller februar 2007, og

oplægget bliver formentlig

med politisk mulighed for at

skrue op eller ned for serviceniveauet.

Udgangspunktet er

dog i første omgang, at der

ikke vil blive bevilget flere

penge til beredskabet. Den

nye kommune lægges sammen

af fire kommuner.

Det kommunale beredskab i

Herning har i dag også

ansvaret for nabokommunen

Aaskov, mens Trehøje og

Aulum-Haderup kommuner

har overenskomst med Falck.

Tilsammen er der i dag tre

hovedbrandstationer og to

hjælpebrandstationer. En af de

ændringer, som Mette Bøgvad

lægger op til bliver en samling

af indsatslederne i Herning, så

Geografisk Information i krisehåndteringen

I forbindelse med indsats og

krisehåndtering har beredskabet

brug for et informationsog

beslutningsstøttesystem.

Det er emnet for en konference

i Stockholm 13.-14.

september, hvortil aktører

inden for nordiske kort- og

kriseberedskaber inviterer en

bred kreds af aktive inden for

kriseshåndteringsområdet.

12 BRANDVÆSEN april 2006

Programmet indeholder bl.a.

følgende emner:

• Anvendelsen af geografisk

information i krisestyring

• Hvordan ser udviklingen ud

i EU og i Norden i området

krisehåndtering og geografisk

information?

• FoU for GI og krisehåndtering

• GI som støtte i risiko- og

sårbarhedsanalyser

• GI i samarbejde og en

samlet kriseorganisation

Arrangørerne er fra Norge:

Direktoratet for samfunnssikkerhet

og beredskap och

Statens kartverk. Fra Danmark:

Københavns Kommune,

Beredskabsstyrelsen, Dansk

Politis GIS-afdeling og Kort &

Matrikelstyrelsen. Fra Finland:

de kører ud herfra. Det skulle

kunne give nogen besparelse.

Herning Brandvæsen har p.t.

rimelig gamle køretøjer. En

enkelt er netop udskiftet,

men der skulle gerne udskiftes

endnu en autosprøjte

allerede næste år, håber

Mette Bøgvad. Derimod er

materiellet hos Falck ok

aldersmæssigt, siger hun.

Helsingsfors Universitet. Fra

Island: Icelandic Police Civil

Protection Department.

Og fra Sverige: Krisberedskapsmyndigheten

(KBM),

Räddningsverket (SRV) och

Lantmäteriverket (LMV).

Sidstnævnte står for den

praktiske tilrettelægning.


“Vandgranat” som effektivt

supplement til pulverslukkeren

Fire Knock Out køber tid med seks gram krudt og fem liter vand

En stor oliebeholder lækker, og der er gået ild i olien. Øvelsen viser, hvordan ilden kan slukkes med to 5 kg

granater, der ud over vand også indeholder et skum, der lægger sig ud over den slukkede olie, så der ikke sker

genantændelse.

Seks gram sprængstof, en

lunte, fem liter vand og det

hele pakket ind i plastic.

Det er i store træk opskriften

på en lille “vandgranat” til

brandbekæmpelse, som

beredskabschef Thomas

Ellegaard, Sønderborg, efter

grundig afprøvning har lagt i

kommunens indsatslederbil.

Afprøvningen af “vandgranaten”,

der hedder Fire Knock

Out, foregik over flere dage

og på forskellige typer

brande på Beredskabsstyrelsens

øvelsesområde i

Haderslev, hvor formålet var

dels at afprøve slukningseffekten

og dels at afdække

Fire Knock Outs begrænsninger.

Thomas Ellegaards skepsis

blev vendt til begejstring,

i og med at opfindelsen er

et ret effektivt sluknings-

middel som bl.a. kan anvendes

til at “købe” tid ved forskellige

typer brande.

Ideen er, at vandet sprænges

ud til superfine dråber, så

slukningseffekten bliver langt

større, end den lille vandmængde

normalt ville kunne

præstere. Virkningen er først

og fremmest kølende og stor

nok til, at mindre brande

kan slukkes 70-90%, og Fire

Knock Out er dermed et

godt supplement til fx en

seks kilo pulverslukker eller

en trykvandslukker, fortæller

Thomas Ellegaard.

“Granaten” kastes ganske

enkelt ind i ilden, hvor

lunten antændes, så krudtet

sprænger efter få sekunder.

Det kan virke underligt at

høre braget, når krudtet

antændes, og ilden “sprænges

væk”, men sikkerhedsafstanden

er trods alt kun én

meter.

Afprøvningerne viste, at Fire

Knock Out kan slukke

70-90% af ilden i en overtændt

bil. Står bilen op ad

en bygning, har man som

indsatsleder købt sig dyrebar

tid, indtil brandfolkene når

frem. Afprøvningerne viste

endvidere samme slukningseffekt

ved rum på cirka

20 – 25 m 2 både ved en

mindre brande, og når rummet

er overtændt.

Alt ialt et godt og nyt effektivt

slukningsmiddel, mener

Thomas Ellegaard.

BRANDVÆSEN april 2006 13


95 institutionsbørn ud

Evakueringsinstruksen virkede, da 95 institutionsbørn måtte evakueres, da tagpap

Af Jan Lehmann, viceberedskabsinspektør og sikkerhedsleder, Vejle Brandvæsen

De tre tagkonstruktioner fungerede som ét tag uden brandmæssig adskillelse, og ilden bredte sig lynhurtigt til begge sider. Foto www.112alarm.dk.

Der skal lyde stor ros til personalet

for både det arbejde,

der er lavet før og ikke mindst

under branden i ”Jættebo”

i Vejle. Ledelse og personale

har til stadighed taget institutionens

brand- og evakueringsinstrukser

alvorligt.

Eksemplarer af brand- og

evakueringsinstrukserne har

hængt mange steder i institutionen

og har med regelmæssige

mellemrum været

taget op på personalemøder.

Dette forarbejde og den

indstilling, der har været til

brand- og evakueringsinstrukserne,

har uden tvivl

været hovedårsagen til, at

95 børn kunne evakueres på

7-8 minutter.

14 BRANDVÆSEN april 2006

Bygningens arkitektur med

de tre tagkonstruktioner tæt

sammenbygget, gjorde en

brandindsats vanskelig, når

der samtidig er terrænforskelle,

og branden ved

brandvæsnets ankomst havde

godt fat i den midterste tagkonstruktion.

Brandmodstandsevnen mellem

loft og uudnyttet tagrum

var ”for lille” i betragtning

af de vanskelige forhold.

Brandvæsnets indsats var

først på plads efter, at adskillelsen

mellem loft og tagrum

havde givet efter for flammerne.

De vanskelige adgangsforhold,

som bl.a. indbefattede

en gang/cykelsti, burde

meget tidligt i forløbet havde

fået større prioritering i form

af vejvisere, som kunne

havde været rekrutteret fra

enten politiet eller civile

tilskuere.

Fakta

Alarmen lød den 7. marts

kl. 13.30 fra 112 til vagtcentralen

hos Vejle Brandvæsen.

Meldingen lød på brand

i børneinstitution i

Vindinggård Centret i Vejle.

Brandstedet lå 9,7 km fra

Vejle Brandstation, der sendte

tre sprøjter, tre tankvogne,

en stigevogn og 18 mand.

Fredericia med 24 km til

skadestedet sendte en

tankvogn, mens Horsens

sendte et slukningstog og

6 mand til stationsdækning.

Bygningen

Bygningen var opført i 1979

som integreret daginstitution

med både vuggestue og

børnehave samt fritidsordning

i eftermiddags- og

aftentimerne. Institutionen

var i to etager, stueetage og

delvis fritliggende kælder.

Grunden hvor institutionen

var bygget på har store terrænforskelle.

Kælderen var en selvstændig

brandsektion adskilt med

betondæk og en BS-60 dør

(El2 60-C A2-s1,d0 dør) i

stueetagen til trappen.


på 7-8 minutter

arbejde antændte tagkonstruktion på daginstitutionen Jættebo i Vejle

Tagkonstruktionen var en

tredobbelt, parallelt liggende,

traditionel gitterspærskonstruktion,

altså som

om bygningen var tre sammenbyggede

bygninger i

længderetningen, med hver

deres tagkonstruktion. Stueetagen,

der ikke var brandmæssigt

adskilt, var på 847 m 2

og kælderen er 734 m 2 . Flere

udbygninger, med fladt tag,

langs bygningens facade blev

især brugt til krybberum.

Brandårsag

Et tømrerfirma var hyret til at

udvide et krybberum på institutionens

forside og samtidig

forny den flade tagkonstruktion

på krybberummet.

Under arbejdet med at

brænde tagpap på, skulle

noget is optøs. Under denne

optøning fik flammen fra

brænderen fat i noget snavs

og sandsynligvis også i vindbeklædningen

under gavlbrædderne

og dermed også

i gavlbrædderne.

Håndværkeren havde ingen

håndildslukker med på taget.

Vejle Amts Folkeblad skrev

dagen efter, at da håndværkeren

blev opmærksom på,

at der var ild i taget løb han

ned i institutionen, hvor han

selv og en pædagog gik på

loftet med en håndildslukker.

Her blev de imidlertid mødt

af et loftsrum der allerede var

helt opslugt af flammer.

Indsatsen

På vej til brandstedet kunne

jeg se en tydelig sort røgsøjle

i retning mod adressen, og

lidt senere kunne jeg ligeledes

se flammer. Min fornemmelse

var allerede på dette tidspunkt,

at branden havde

godt fat i tagkonstruktionen.

Jeg besluttede straks at bede

vores vagtcentral om at lave

et såkaldt ”allekald”, der

betyder, at alt vores disponibelt

mandskab bliver kaldt.

Ved min ankomst til daginstitutionen

Jættebo kl. 13.38 var

der kraftig brand i den midterste

sektion af taget, branden

havde samtidig fat i den

bageste del af taget til højre.

Institutionslederen modtog

os og kunne oplyse, at alle

børn var ude af bygningen.

Hans besked blev bekræftet

fra flere sider.

Efter en kort situationsbedømmelse

blev førsteindsatsen

med 1. sprøjte, koncentreret

om det midterste tag

med det første højtryksrør fra

det flade tag, hvor branden

var opstået. Andet højtryksrør

blev indsat fra samme

sted til køling af tagkonstruktionen

til højre. Efter rekognoscering

specielt efter

adgangsveje til bagsiden af

Ilden opstod i den midterste af de tre tagkonstruktioner, ved hvis gavl der

var ved at blive bygget et krybberum. Krybberummet led i begyndelsen

ikke nævneværdig skade, og den første indsats kunne ske fra dets tag.

Foto www.112alarm.dk.

bygningen, der var i to etager

på grund af det skrående

terræn, blev der lavet B/C

udlægning til højre side af

det højre tag fra 1. sprøjte.

(1. tankvogn tilgik 1. sprøjte).

Tilbagemelding til stationen

indeholdt rekvisition af en

sprøjte, en tankvogn og en

stigevogn til bagsiden af

bygningen via en gang- og

cykelsti. Det viste sig, at flere

køretøjer havde svært ved at

finde ind på denne sti. Der blev

rekvireret en tankvogn fra

Fredericia til vandforsyning

af stigevognen fra stigetop.

Endelig indsats endte med at

bestå af 8 C-rør fordelt rundt

om bygningen.

Det kunne konstateres, at loftkonstruktionen

i stueetagen

mod det uudnyttede tagrum

var dimensioneret efter lovens

krav, nemlig BD-30. Da endelig

indsats var etableret efter

ca. 30 minutter, havde branden

også bredt sig til selve

stueetagen. Det lykkedes, at

redde det meste ud fra institutionens

kontor og efterfølgende

nogle af personalets

personlige ting.

Indsatsen overgik til efterslukning

kl. ca. 16.30, og vi

sluttede med brandvagt fra

ca. kl. 23 til 03.45.

BRANDVÆSEN april 2006 15


Ny svensk strategi for

samfundets sikkerhed

Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker

Den svenske regering har lagt

rammerne for, hvordan samfundets

sikkerhed skal styrkes.

I et regeringsforslag til riksdagen

”Samverkan vid kris – för

ett säkrare samhälle” foreslås

en struktur, så man løbende

kan foretage justeringer.

Strategien tager udgangspunkt

i opstilling af mål for

sikkerhedsarbejdet, identifikation

af trusler mod sikkerheden

og midler, der kan

øge sikkerheden.

Målet for Sveriges arbejde med

sikkerheden er at værne om

befolkningens liv og sundhed,

sikre samfundets funktionalitet

og evnen til at opretholde

grundlæggende værdier som

demokrati, retssikkerhed og

menneskerettigheder.

Samfundets sikkerhed

Sikkerhedsarbejdet anbefales

bredt tilrettelagt. Årsager skal

forebygges og samfundet

gøres mindre sårbart, lige

som der skal indarbejdes

afværgende, undsættende og

genopbyggende strategier.

Bistands-, kriminalitets, miljø-,

social-, arbejdsmarkeds-,

transport-, erhvervs- og

sundhedspolitikken indgår

også i den omfattende strategi,

16 BRANDVÆSEN april 2006

– Vi har ingen sammenhængende

sikkerhedsforskning i Danmark,

siger Niels Johan Juhl-Nielsen.

hvor det gang på gang fremhæves,

at det er nødvendigt

med et helhedssyn på sikkerheden.

”Sikkerhed” skal derfor

placeres i regeringens top,

så man bedst muligt modvirker

negative effekter af en

sektorisering. En god organisatorisk

og politisk forankring

med kompetence og status

er en forudsætning for et

succesfuldt arbejde med sikkerhedsspørgsmål,

hedder det.

Lokalt niveau

De svenske kommuner tildeles

en nøglerolle i samfundets

krisehåndtering. Kommunerne

skal bl.a. gennemføre risikoog

sårbarhedsanalyser for alle

aktiviteter, som skal opretholdes

ved en ekstraordinær

hændelse inden for kommunens

geografiske område.

Hertil kommer, at kommunerne

har et samordningsansvar

hvad angår statslige,

regionale, erhvervsmæssige

og andre virksomheders forberedelser

i tilfælde af en

ekstraordinær hændelse.

Kommunerne skal regelmæssigt

uddanne og øve politikere

såvel som ansatte, så de

kan løse deres beredskabsopgaver.

Hidtil har dette alene

været en aftale mellem stat

og kommuner, men nu

ønsker regeringen at gøre

aftalerne til lov.

Regionalt niveau

De statslige länsstyrelser har

ansvaret for koordination af

indsatser, når flere kommuner

er involveret. Länsstyrelserne

skal også overvåge, at der tages

risiko- og beredskabshensyn

i samfundsplanlægningen.

I det hele taget skal länsstyrelserne

støtte ikke mindst

kommunerne, når det gælder

planlægning, risiko- og sårbarhedsanalyser,

uddannelse

og øvelser. Regeringen foreslår

videre, at der oprettes

regionale netværk for krisehåndtering,

hvor også frivillige

organisationer og andre

kan deltage.

Centralt niveau

Det overordnede beredskabssamarbejde

skal styrkes på

centralt niveau. Det gælder

også forholdet til omverdenen,

hvor den svenske regering

konstaterer, at der i andre

EU-lande foregår en udvikling

væk fra redningsberedskab og

mod et bredere syn på sikkerhed

og med fokus på omsorg

for landenes befolkninger.

Den nye beredskabsplan

omfatter også emner som

radiokommunikation, informationssikkerhed,

elektroniske

hjælpemidler, el og vand, samt

et nationalt program for sikkerhedsforskning

med fokus på

sårbarhedsreduktion og udvikling

af krisehåndtering.

Spørgsmål

efter læsningen

I Danmark bikser kommunerne

med at få risikobaseret dimensionering

af det kommunale

redningsberedskab på plads.

Men hvem tager sig af kommunens

samlede risikoprofil?

Set fra et beredskabssynspunkt

er det regionale niveau ikke

blevet styrket med kommunalreformen.

Hvem har overhovedet

set det regionale

niveau argumenteret ind i

landets samlede beredskabsarkitektur?

Vi har ingen sammenhængende

sikkerhedsforskning i Danmark.

Overvejes mon etableringen

af en fremtidsorienteret lærestol

i f.eks. risikohåndtering?

Den professionelle mobile

radiokommunikation er

endnu ikke præsenteret som

understøttende for det sammenhængende

beredskab.

Hvornår sker det?

Vor Sårbarhedsudrednings

anbefaling nr. 1 var, at der

skulle formuleres en samlet

politik for såvel sikkerhedssom

beredskabsområdet. Det

er snusfornuft at tage sikkerhedsforanstaltninger

først og

ikke springe direkte til beredskabet.

Nu har svenskerne

formuleret en strategi for

samfundets sikkerhed. Skal vi

i Danmark stille os tilfreds

med blot at have en beredskabspolitik?

Vores lille (og dejlige) land

skal kandidere til et utal af

verdensmesterskaber. Men

hvor er den minister, der med

et gedigent helhedsorienteret

sikkerhedsprogram i hånden,

vil arbejde for et dansk VM

i sikkerhed?

Se også:

www.krisberedskapsmyndigheten.se


Sikker øvelse giver

trygge kursister

Vestegnens Brandvæsen I/S har succes med at tage

gas på kursister i brandsikkerhed Af Erik Weinreich

Ved en øvelse på amtssygehuset i Glostrup lærer en medarbejder, at ild i en PC-skærm skal slukkes bagfra.

Foto: Frank Praefke.

Daginstitutionerne i de fem

kommuner bag Vestegnens

Brandvæsen ved København

har en regel om, at der skal

være mindst en eller to medarbejdere

på arbejde, som kan

førstehjælp og brandbekæmpelse,

og de har været flinke

til at bestille et kursus i brandslukning.

Ikke alle medarbejdere har dog

været lige ivrige, fordi de har

følt sig utrygge ved at skulle

slukke ild i en gryde med

fritureolie eller i en attrap

øvelsesolie. Samtidig har afbrænding

af disse olier ikke

været særlig miljørigtig.

Nu er olierne et afsluttet

kapitel, fortæller beredskabsinspektør

Frank Praefke, der er

uddannelses- og vagtcentralleder

hos Vestegnens Brandvæsen.

Han har lige investeret

små 200.000 kr. i et mobilt

øvelsesudstyr, der kører på

flaskegas, og det eneste, han

er ked af, er at han ikke har

gjort det for længe siden.

– Det er utrolig sikkert, fordi

instruktøren ved et enkelt

tryk på en “dødemandsknap”

kan slukke for gassen og dermed

for ilden, hvis en kursist

bliver bange, og netop den

mulighed gør ellers nervøse

kursister trygge. Denne

Kursisterne føler sig trygge ved, at den øjeblikkeligt kan slukkes for ilden

i attrapperne fra ABC Brandteknik. Foto: Frank Praefke.

tryghed er utrolig vigtig under

indlæring, fordi kursisterne så

kan koncentrere sig om det

væsentlige: Brandbekæmpelse.

– Vi har valgt at købe et

komplet sæt med alle attrapper

og opbygget på en

almindelig 500 kg trailer, som

vi kan komme rundt med alle

steder, og det er så sikkert, at

vi kan holde øvelse inde i en

baggård.

– Kurserne består af 45 minutters

brandteori efterfulgt af

ca. 60 minutters praktisk

øvelse med brug af brandtæppe,

pulverslukker el.lign.,

siger Frank Praefke.

Øvelse med udfordring

De forskellige øvelsesmoduler

spænder lige fra en skraldespand

og en PC-skærm til et

el-skab og en person-attrap

i metalgitter og i fuld størrelse.

Alt sammen tilført gas, som

instruktøren slukker for, når

ilden er kvalt. Den største

udfordring vil være at vælte

person-attrappen omkuld og

kvæle ilden med et tæppe,

for hvis det ikke gøres

ordentligt, vil instruktøren

kunne vælge ikke at slukke

for gassen, så der genantændes.

En almindelig spraydåse kan

også bringes til at eksplodere

i en lukket tank, for at kursisterne

kan sammenligne med

en stor gasflaske og få en

fornemmelse af, hvad en

sådan kan medføre af skader

ved en eksplosion.

Indtægtskilde

til brandvæsenet

Ud over daginstitutioner holder

Vestegnens Brandvæsen

brandkurser på hospitaler,

plejehjem, skoler m.v. og får

også flere og flere henvendelser

fra virksomheder, hvor

det ofte er sikkerhedsrepræsentanten,

der tager initiativet.

Senest er det nye gas-udstyr

benyttet til et ugelangt integrationsprojekt

for at få nydanskere

i arbejde i bl.a. hotelog

restaurationsbranchen. Det

var en særlig udfordring for

instruktørerne, der også skulle

bryde en sproglig barriere.

Ialt er 11 brandfolk uddannet

til at give brandundervisning,

men som regel kører kun en

enkelt ud ad gangen.

Inden øvelsen viser brandmester

Bjarne Pedersen, hvordan brandtæppet

skal lægges om kroppen på

den brændende person. I hånden

har han fjernbetjeningen til at slukke

for gassen. Foto: Frank Praefke.

Med til historien hører, at

brandkurserne giver en samlet

indtægt til Vestegnens Brandvæsen.

Faktisk forventer

Frank Praefke, at det nyindkøbte

udstyr vil komme i brug

mere end 100 gange i det

kommende år.

Yderligere informationer kan

hentes på www.vestbrand.dk

BRANDVÆSEN april 2006 17


FKB’s ÅRSMØDE 2006

Brandpunkter

Foreningen af

Kommunale Beredskabschefers årsmøde

23. – 24. – 25. august 2006 i Odense

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer byder

i år interesserede firmaer velkommen på

Brandpunkterne

Brandpunkterne er til disposition fra 22. august kl. 12.00 til 25. august kl. 16.00

Brandpunkterne åbner officielt onsdag 23. august kl. 13.00 for mødedeltagere.

Mødedeltagerne vil i pauserne besøge Brandpunkterne som en del af programmet

Nærmere oplysninger vedrørende Brandpunkterne fås ved henvendelse til:

Odense Brandvæsen, Kent Larsen tlf: 65 51 18 22. fax: 65 91 85 74.

mail: kefl@odense.dk

Årsmødearrangør:

Sven Urban Hansen, Kongebrovej 7, 4180 Sorø, telf. 57 83 03 80.


FKB’s ÅRSMØDE 2006

Brandpunkterne

Odense Congress Center

Brandpunkter

Mål og lejepriser

Indendørs 4x5 (A 1-52) kr. 12.000,-

Indendørs 6x10 (B 1-7) kr. 15.000,-

Indendørs B brandpunkter er forbeholdt køretøjer

Udendørs 6x10 (U 1-7) kr. 12.000,-

Brandpunkter kan reserveres fra den 24. april 2006,

kl. 08.00 og udelukkende på fax 65 91 85 74.

Tildeling af Brandpunkterne sker i den rækkefølge

reservationerne indkommer.

Reservation af BRANDPUNKT ved Foreningen af Kommunale Beredskabschefers

årsmøde i Odense 23. – 25. august 2006.

Undertegnede firma

Adresse

Telefon Fax E-mail

Kontaktperson

Ønsker herved at reservere BRANDPUNKT nr. Alternativ nr.

Reservationen sendes til fax 65 91 85 74, Odense Brandvæsen.


20 BRANDVÆSEN april 2006

TERRORPLAN KØBENHAVN

350 mand afsted på fem minutter

Københavns Brandvæsen er så terror-parat, som man kan være

mod en ukendt hændelse Af Erik Weinreich

Terrorplanen hos Københavns

Brandvæsen fylder 13 sider.

Mere skal der ikke til, når ellers

katastrofeplanerne for alt det

andet er på plads. Planerne

går i korte træk ud på at

vurdere hændelsen eller

hændelserne og derefter alarmere

det nødvendige mandskab,

fortæller Niels Ole Blirup,

chef for hoved-stadens

brand- og redningstjeneste.

Man kan pr. definition ikke

forudse omfanget af terror

handlinger, så i tilfælde at

storalarm vil der straks blive

sendt en indsatsleder, kredsløbsrøgdykkere,

pionerer og

ambulancer til hvert skadested,

og det er så indsatslederens

opgave at vurdere

behovet for videre assistance.

Københavns Brandvæsen

råder over 650 uddannede

brandfolk, hvoraf 77 altid er

på vagt. Desuden kan der

trækkes beredskabet i 20

omegnskommuner, der inden

for fem minutter kan sende

op til 350 brandfolk afsted.

Efter åbningen af broen til

Sverige indgår Malmös store

beredskab også som en

naturlig del af mulighederne

for yderligere hjælp til

København. Køretiden fra

Malmö svarer til køretiden

fra de nærmeste af hovedstadens

nabokommuner.

Endelig kan Beredskabsstyrelsen

inden for en time

stille med frivillige folk fra

støttepunkterne i Greve,

Hedehusene og Fredensborg.

Næste skridt kan blive indkaldelse

Beredskabsstyrelsens

folk i Næstved.

Indkaldelse uden spildtid

Brandfolk, der ikke er på

vagt, bliver naturligvis også

indkaldt, og her sørger et

helt nyt computerprogram

for, at det foregår så effektivt

som muligt. Samtlige brandfolks

profiler er samlet ét

sted, så computeren automatisk

fravælger brandfolk, der

er på ferie eller måske allerede

på vagt.

Den oversigt har man ikke

tidligere haft, så man har

været ude for at ringe efter

folk, der allerede var i aktion.

Computeren fravælger også

brandfolk, der skal møde på

den følgende vagt, hvor der

bliver behov for friske kræfter.

De folk, hvis navne popper

op på skærmen, er derefter

sorteret i grupper alt efter, om

de er pionerer, ambulancefolk

eller brandfolk, og endelig

vises de i rækkefølge efter,

hvem der bor nærmest på

udrykningsstedet. Alt i alt en

hurtig og effektiv udvælgelse,

som senere skal udbygges med

automatisk opkald via SMS eller

voice respond til fastnet telefonen,

hvor den enkelte med et

tryk på en tast kan svare, hvor

hurtigt han kan være fremme.

Klar til udrykning

En vigtig del af terrorbered-

Selvfølgelig kan beredskabet blive bedre. Det vil altid være et spørgsmål

om prioritering. I dag har vi en døgnbemanding på 77 mand og 35 køretøjer,

men vi kunne selvfølgelig også vælge at have 700 mand på døgnvagt,

men så ville beredskabet ikke koste 200 mio. kr. men snarere

2 mia. kr., siger brandchef Ole Blirup, København.

skabet drejer sig om at være

parat til hurtig udrykning.

Københavns Brandvæsen har

derfor tilpasset alle procedurer

efter paratheds-princippet.

Det drejer sig eksempelvis

om brandvæsenets 130 køretøjer,

der repareres og vedligeholdes

på eget værksted.

Her er det blevet en fast

regel, at mekanikerne ikke

går hjem, hvis de blot

mangler en lille smule i at

gøre en enhed køreklar. Der

kan så godt ligge en seddel

om, at et udrykningshorn

ikke virker, men i en katastrofe

situation vil køretøjet

sagtens kunne rykke ud

alligevel.

Nabohjælp

Beredskabet i København

består også af faste aftaler

med nabokommunerne om

at sende enheder til

København til at klare de

daglige opgaver, mens

Københavns eget mandskab

er optaget med katastrofen.

For at nabohjælpen umiddelbart

kan overtage disse

opgaver, har Københavns

Brandvæsen sammensat fem

nødkasser med udførlige

planer og oplysninger om alt

fra Metroen og lufthavnen til

brandhanernes placering, så

de tilkaldte hjælpeenheder

ikke spilder tid.

Samtidige hændelser

For at gøre scenariet så realistisk

som muligt, holdes

også dobbelte øvelser. Sidste

år lige efter Madrid-bomberne

men inden London-bomberne,

gennemførtes en større tredobbelt

øvelse sammen med

politiet, hospitaler og flere

andre.

De samtidige hændelser

gjaldt en S-togsulykke i

Valby, en bombemand lige

ved barselsafdelingen på

Hvidovre Hospital og et

gisseldrama på en børneinstitution

på Nørrebro.

Erfaringer fra

New York og London

Hele beredskabet er opbygget

med stor skelen til erfaringer

fra andre storbyer.

Københavns Brandvæsen

deltog bl.a. i en stor terrorkonference

i Hamburg i

2003, hvor World Trade

Center katastrofen blev nøje


gennemgået, og brandfolk

fra New York har også været

i København for at fortælle

om deres erfaringer.

Derimod har Københavns

Brandvæsen ikke sendt

observatører til store katastrofer

i udlandet som terrorhandlingerne

i London og

Madrid. Der er ingen grund til

at tage ud og gå i vejen for

det lokale beredskab, netop

som det har allermest travlt.

Det er meget bedre at høre om

andres erfaringer bagefter,

understreger Niels Ole Blirup,

Hjertesuk

fra

København

Det lokale

beredskab følger

situationen tæt

Af Erik Weinreich

I forbindelse med 11. september

fik især Beredskabsstyrelsen

nyt materiel, bl.a.

100 kemikalieindsatsdragter.

Beredskabsstyrelsen fik også

bygget et mobilt kommandostade

med god plads og

en masse teknisk udstyr, herunder

satellittelefon, mulighed

for at udprinte kort over

et skadested og meget andet.

Kommandovognen står til

daglig placeret i Næstved,

hvor den bruges en del i forbindelse

med undervisning,

men selv om den selvfølgelig

skal dække hele landet, ville

den være meget mere relevant

at have stående i København,

mener Niels Ole Blirup fra

Københavns Brandvæsen.

Han glæder sig til gengæld

over også at have fået en

rensetrailer og måleudstyr

placeret i Storkøbenhavn til

brug ved kemiske ulykker.

TERRORPLAN KØBENHAVN

der eksempelvis var i London

tre måneder efter terrorbomberne

i juli.

Til gengæld kan vi lære meget

af hinanden ved at følge,

hvordan andre beredskaber

forbereder større statsbesøg

og lignende, og det gør vi

også. Det danske beredskab

havde således stor glæde af

af sådanne erfaringer, da

Danmark havde det store EU

formandsmøde i København.

Transport ikke et problem

Umiddelbart kan transport af

sårede til hospitaler synes som

en stor udfordring, men det

er ikke her, de største problemer

ligger, oplyser Niels Ole

Blirup med henvisning til

katastrofer i andre storbyer.

Erfaringerne fra Madrid og

London viser, at efter halvanden

time var alle sårede

og kvæstede væk fra stadestederne

og kørt på hospitaler.

Til gengæld var det et større

arbejde bagefter at finde ud

af, hvor folk var blevet af, for

mange sårede sørgede selv

Fra uroligheder

til terror

for at komme videre, eller

også blev de kørt på skadestuen

af hjælpsomme civile,

og de blev derfor ikke registreret

på samme måde som

dem, der blev kørt med

ambulancer. I London sørgede

over halvdelen af de sårede

således selv for at komme på

hospitalet.

Er der pludselig brug for

ekstra lægehjælp og flere

hospitalssenge, kan der også

køres sårede til hospitalet i

Lund. Køretiden fra København

til Lund er under en halv time.

Historisk oversigt over Københavns terror-beredskab

siden 1978 Af Erik Weinreich

1978-79

I samarbejde med politiet

udarbejder Københavns

Brandvæsen planer for

håndtering af uroligheder

i forbindelse med BZ’ere og

afbrænding af containere

og biler.

1983

Flere bombesprængninger

i Stockholm gav anledning

til revidering af den hidtidige

plan, så den også omfattede

egentlig terror med

brug af sprængstoffer.

1985

København oplevede fire

bombeangreb. De første

to mod henholdsvis

Northwest Airline’s kontor

og synagogen i Krystalgade

og et par måneder senere

først mod en slagterbutik

i Vendersgade og kort efter

lige foran indsatslederens

bil. De sidste bomber var så

kraftige, at 2.000 vinduespartier

i Nr. Farimagsgade

blev sprængt.

Disse fire bomber gav

anledning til et tættere

samarbejde og en forbedret

kommunikation med

politiet, samt til praktiske

ændringer i den almindelige

terror-indsats. Bl.a.

kører brandvæsenet nu ikke

den direkte vej til et formodet

terror-punkt, og det

kan sætte ind fra bagsiden

af bygningerne, så mandskabet

er mindre udsat for

eventuelle nummer-to

bomber.

1992

Internationale Socialisters

kontor i Søllerødgade blev

sprængt af en brevbombe.

Det førte til nye overvejelser

omkring sikkerhedsafstande.

2001

Efter angrebet på World

Trade Center i New York

blev det danske terrorberedskab

opgraderet med

øget uddannelse til alle indsatsledere

og holdledere

samt store indkøb til især

Beredskabsstyrelsen.

2005

Terrorbomber i både

Madrid og London førte

til nye ændringer i terrorplanerne

i København, hvor

der nu er taget højde for

muligheden af 3-4 samtidige

hændelser forskelige

steder i byen.

BRANDVÆSEN april 2006 21


22 BRANDVÆSEN april 2006

TERRORPLAN METRO

Metroen er ikke terrorsikker

– men så redningssikker som mulig

Den detaljerede planlægning omfatter også redningsbilernes placering

ved en indsats Af Erik Weinreich

Man kan ikke sikre sig mod

terror, men man kan gøre en

masse for at være parat til at

imødegå følgerne af terror,

og Metroen er et af de stykker

København, der er allerbedst

forberedt for enhver

tænkelig redningsopgave lige

fra ulykke og brand til

ukendte terror handlinger.

Lige fra byggeriets allerførste

planlægning er der taget

højde for, at redningsmandskab

skal kunne komme frem,

slukke brande, evakuere osv.

– I princippet er en hændelse

i Metroen ikke anderledes

med hensyn til røg og

varme, end hvad vore folk

i forvejen er uddannet i, men

her har vi haft mulighed for

fra den allerførste projektering

at planlægge en redningsaktion,

og vi skal nok

komme både ned og ind

til stedet, understeger

Niels Ole Blirup, der er brandog

redningschef hos

Københavns Brandvæsen.

– Hvis der opstår en brand,

kan vi fra ventilationsskakte

ventilere med en hastighed

på tre meter i sekundet, således

at vi har den friske luft i

Der var lagt røgslør ud ved en af de store Metro-øvelser, hvor sceneriet var et afsporet Metrotog mellem skaktene

ved Landbohøjskolen og Hostrupsvej. Ialt 250 mennesker deltog i øvelsen, heraf 150 figuranter.

Foto: Ørestadselskabet/Søren Hytting.

ryggen, når vi går ind.

– Hele metroen har dobbelt

antennekabel for to radiokommunikations

systemer,

og for hver 75 meter har vi

strømudtag samt dobbelt

B-udtag for tilkobling af

brandslanger.

– Dertil kommer en masse

særligt udstyr, herunder tre

lette troljer til at køre grej ind

og sårede ud.

Kun for

særligt uddannede

Nu er det langt fra alle redningsfolk,

der overhovedet

skal ned i Metroen i tilfælde

af en ulykke, men over

100 kredsløbsrøgdykkere er

uddannet til at trænge frem.

De går ned i hold på 6 mand,

og mens første hold er

nede, kan næste hold gøre

sig klar.

De ved præcis, hvordan de

skal bekæmpe brand og

redde kvæstede ud og evt.

bruge genoplivningsudstyr


og andet udstyr under redningen,

mens ambulancefolk

og læger til gengæld slet

ikke skal ned.

Over jorden vil et helt andet

beredskab være parat til at

tage imod, sørge for videre

behandling og kørsel til

hospitaler. Denne del er

planlagt ned til mindste

detalje, hvor den nøjagtige

placering af redningsvogne,

ambulancer, kommandovogn

m.v. er indtegnet på

kort for hver eneste Metro

station.

Træner i Malmö

På røgdykkerkurser, vagtmesterkurser

og holdlederkurser

undervises i Metroens beredskabsplan

både i teori og

praksis, og Københavns

Brandvæsen benytter enhver

lejlighed til at holde øvelser

i Metroen, for eksempel når

dele af Metroen midlertidig

lukkes på grund af reparation

eller vedligeholdelse.

TERRORPLAN METRO

To “sårede” køres ud på en trolje ved en togbrand-øvelse tæt ved

Spaniensgade tunnelskakten. Foto: Ørestadselskabet/Søren Hytting.

Desuden er der i Malmö

opbygget et stykke tunnel i

fuld størrelse udelukkende til

at øve i, så røgdykkerne ved

præcis, hvordan de skal forholde

sig.

Endelig har hver brandstation

og hvert brandkøretøj i

København en særlig mappe

med redningsplaner for

Metroen, så alle brandfolk

nårsomhelst har mulighed for

at genopfriske deres viden,

fortæller Niels Ole Blirup.

Alle kan læse om Metroens

beredskabsplan på:

www.m.dk/beredskabsplan

FKB

temadage

Ikast og Sorø er værter for

FKBs to temadage den

26. og 27. april. Sidste frist

for tilmelding er 21. april,

og programmet er ens for

begge dage:

• Evaluering og erfaringsudveksling

omkring administrationen

af fyrværkeri

lovgivningen.

• Sikkerhedsstyrelsens

ansvarsområde specielt

omkring samarbejdet

med kommunerne.

• Demonstration af beslutningssystemet

ARGOS

i forhold til udbredelsen

af farlige stoffer, herunder

brandrøg.

• Orientering om ny

eksemplesamling til BR 95

kapitel 6 (brandforhold).

• Nyt fra foreningen.

BRANDVÆSEN april 2006 23


24 BRANDVÆSEN april 2006

TERRORPLAN ÅRHUS

Ingen terrorplan i Århus

– og alligevel …

Til gengæld har Århus gennemført en risikobaseret dimensionering

og omlagt kommunens beredskabsplan fra værende baseret på krig

til at være hændelsesbaseret Af Erik Weinreich

– Nej, vi har ingen decideret

terrorplan, men vi har en

masse planer for følgevirkninger

af forskellige hændelser.

Det er en anden indfaldsvinkel

end kun at se på mulige terrorhandlinger,

men vores arbejde

er i princippet det samme.

Der er ingen forskel på et

skadested for en terrorhandling

og andre skadesteder. Det

gælder om at have et beredskab

til at klare følgerne af alt

fra strømsvigt til kemikalieudslip,

uanset årsagen.

Ordene kommer fra

Jakob Andersen, beredskabschef

i Århus, der allerede i

april 2004 som en af de første

kommuner i landet lavede

en hændelsesbaseret beredskabsplan.

Kravet om risikobaseret

dimensionering er noget af

det bedste, der er sket for

den danske beredskab,

mener han og fortsætter:

– Uanset hændelser ved vi

aldrig, hvad det er, før vi står

midt i det. Det er altid et

spørgsmål, om vi er forberedt

godt nok over for hændelser,

vi knap kan forestille os.

Vi kan opstille nogle scenarier,

men vi skal passe på ikke at

lave alt så firkantet, at vi ikke

kan afvige fra planen. Beredskabsplanen

for Århus indeholder

en liste over en masse

hændelser og følgevirkninger,

og når der sker noget, har vi

nogle færdige “hændelseskort”,

hvor vi ud over selve

redningsindsatsen har anført,

hvordan vi sikrer os, at

kommunens anlæg fortsat

fungerer.

Beredskabsplanen, der er

elektronisk, så al personale

nårsomhelst kan logge sig

ind og læse den, revideres

løbende og bliver en gang i

hver byrådsperiode godkendt

af byrådet. Den er opdelt i tre

niveauer: 1) Den overordnede

organisation, 2) Foreløbig 23

indsatsplaner og 3) detailplaner

for de enkelte institutioner

og forvaltninger.

Hvornår er det terror?

Erkendelse er en vigtig del af

terrorberedskabet. Hvornår

finder man ud af, at der ikke

er tale om en “almindelig”

hændelse.

Det daglige beredskab:

36 brandfolk på 5 minutter

Inden for ét minut kan Århus

Brandvæsen sende 16 brandfolk

afsted, og inden for fem

minutter yderligere 20 brandfolk.

Næste led er 12 frivillige

brandfolk, der har en udrykningstid

på en halv time.

Dertil kommer indsatsleder.

Totalt råder Århus Brandvæsen

over 40 fuldtids

brandfolk, 65 deltids brandfolk

samt ca. 70 frivillige.

Deltids og frivillige kan

tilkaldes samlet via personsøger

eller telefon.

Århus Kommune med

300.000 indbyggere dækkes

fra tre aktive brandstationer og

et beredskabscenter i Skejby.

Desuden er den sydlige del af

kommunen dækket af beredskabet

i Odder på grund af

den kortere vej herfra.

Ved behov for assistance, er

det normalt ikke noget

problem at få fat i brandfolk

eller brandbiler fra nabokommuner,

mener beredskabschef

Jacob Andersen.

Den største udfordring

ligger i, at ledelsen og

kommunikationen skal

kunne fungere. Dernæst

har vi et stort logistisk behov

– udskiftning og koordinering

af mandskab og materiel.

Vi kan sætte en stor styrke

ind her og nu, men vi

skal også sikre os, at vi om

Vi har levet i en tornerosesøvn

siden Berlinmurens fald. I de

senere måneder er vi brat

vågnet op. Terror er ikke

længere et usandsynligt scenarie,

men noget, vi skal tage

med i planlægning og øvelser.

Vi aner intet om, hvor stor

risikoen for terror er i Århus

eller i Vestjylland. Vi skal hele

tiden vurdere risici, og i

princippet kan risikoen være

lige så stor i Århus som i

København. Vi kan se på tidligere

terrorhandlinger, der

især har ramt infrastrukturen

og objekter af stor symbolværdi,

men i realiteten ved vi

kun, at “det er sandsynligt,

at det usandsynlige vil ske”,

som en klog mand engang

har sagt.

Fortsætter på side 25

otte timer vil kunne indsætte

friske kræfter.

Driften af Århus Brandvæsen

koster brutto 65 mio. kr.

om året, og når indtægter

for pasning af slukningsmateriel,forureningsindsatser

m.m. fra trukket fra,

bliver nettoudgifter for

skatteyderne 46 mio. kr.

eller 153 kr. pr. indbygger.


Fortsat fra side 24

Ikke mindst indsatslederne

har et stort ansvar. De skal

først og fremmest kunne

vurdere hændelsen og om

det er sikkert nok at sende

vore brandfolk ind.

Alle vore aktive indsatsledere

har derfor været på tillægs-

TERRORPLAN ÅRHUS

Efterlyser fælles standard

for radiokommunikation

Mobiltelefon er godt nok i dagligdagen.

Men vi er afhængig af et professionelt mobilradioanlæg

– Det er på høje tid, vi får en

fælles standard for radiokommunikation

til beredskabet.

I Århus står vi og skal investere

i et nyt anlæg, og jeg aner

ikke, hvad jeg skal vælge,

hvis jeg også skal være sikker

på, at det kan bruges om

nogle år, efterlyser beredskabschef

Jakob Andersen.

– Vi ved, at ved store hændelser

bryder mobiltelefonnettet

sammen i en kortere

eller længere periode, og så

uddannelse i terrorhændelser

hos Beredskabsstyrelsen,

mens de nye indsatsledere

gennemgår uddannelsen

snarest.

Men igen, vi skal passe på

ikke at fokusere for meget

på terror alene. Vi skal også

se på andre ting, der kan

har skal de forskellige beredskaber

umiddelbart kunne

kommunikere på anden vis.

– Mobiltelefon er godt nok

i dagligdagen. Men vi er

afhængig af et professionelt

mobilradioanlæg.

– For mig måtte man godt

tage en beslutning fra centralt

hold, bare der ikke går

for lang tid. Vi vil ikke investere

i et nytr anlæg, før vi

ved, hvilke standarder, man

kræver.

gå galt: En væltet tankbil

med farlige væsker, giftig

røg, tog- og flyulykker osv.

Mit job er at have sortseerbrillerne

på, og det er ud

fra det, vi skal tilrettelægge

det risikobaserede beredskab.

Planlægning er godt – øvelser er rigtig godt, siger af beredskabschef Jakob Andersen, Århus, der med sin planlægning

har fået et godt overblik over sin kommune.

Hvor

ligger

risikoen?

Som noget nyt er beredskabet

i Århus ved at

opbygge en database for

brandårsager i samarbejde

med Århus Politi.

Databasen vil senere

kunne bruges i forbindelse

med forebyggelse, som er

et af beredskabets absolut

vigtigste indsatsområder.

En anden nyskabelse er

et elektronisk risikobillede

af kommunen, der blev

udviklet i forbindelse med

gennemførelsen af den

risikobaserede dimensionering

i Århus.

Riskobilledet er fremkommet

ved at sammenkøre

flere eksisterende registre.

Man ved for eksempel, at

der i Århus statistisk vil

være en brand om året

pr. 14.000 kvadratmeter

etageejendom, og ved at

opdele hele kommunen i

felter på én gange én kilometer

og beregne antallet

af bolig-kvadratmeter i

hvert felt, kan man se den

statistiske brandrisiko i de

enkelte bydele.

BRANDVÆSEN april 2006 25


Rapport nr. 100.000

registreret i ODIN

Jeg opfatter ODIN som et rigtig godt system til

håndtering af såvel udrykninger som brandsyn, siger

Arne Granly Hansen, beredskabschef i Ringe kommune

Af Martin Hagerup, Hans Christian Lybye og Thomas Dybro Lundorf, Beredskabsstyrelsen

En brand i motorrummet på en

bil blev genstand for rapport

nr. 100.000 i ODIN, redningsberedskabets

online dataregistrerings-

og indberetningssystem.

Rapporten blev startet

af 112 den 28. februar kl. 20.30,

og afsluttet i ODIN af beredskabschefen

i Ringe kommune,

Arne Granly Hansen.

– Jeg var indsatsleder på

denne ret banale bilbrand,

som var opstået i motorrummet

på en nyere tysk bil. Der

var ingen tilskadekomne eller

noget større drama i øvrigt,

siger Arne Granly Hansen.

Rapport nr. 100.000 i ODIN

blev således ikke spektakulær

ud over det sædvanlige. Til

gengæld er den fynske

beredskabschef godt tilfreds

med indberetningssystemet

som sådan.

– Jeg opfatter ODIN som et

26 BRANDVÆSEN april 2006

rigtig godt system til håndtering

af såvel udrykninger

som brandsyn. Ringe

Kommunes beredskab dækker

Ringe, Ryslinge, Årslev og

en del af Broby kommuner.

Dette håndterer ODIN uden

problemer, siger Arne Granly

Hansen, som ligeledes ser

ODIN som det oplagte værktøj

i den kommende storkommune

Faaborg-Midtfyn.

Brandsynsmodulet i ODIN er

et tilbud til beredskaberne,

som over 55 kommuner har

taget til sig – herunder Ringe

kommune.

ODIN i fremtiden

Beredskabsstyrelsens folk bag

ODIN er bevidst om udfordringerne,

der opstår, når

strukturreformen træder i

kraft i 2007. Således vil

beredskaberne i god tid

inden første januar 2007 få

mulighed for at logge ind på

en speciel ”2007”-ODIN,

hvor de vil kunne ”se” deres

virkelighed efter nytårsskiftet.

Desuden vil ODIN-holdet i

Statistik og Analyse satse på

at udvikle statistiske og kortbaserede

værktøjer i ODIN,

der skal fungere som særlig

støtte for kommunernes

arbejde med risikobaseret

dimensionering.

På det tekniske område stiller

det stigende antal brugere –

og den forøgede integration

med eksterne systemer –

hele tiden nye krav til ODIN.

I tæt samarbejde med leverandøren

arbejder ODINholdet

derfor løbende på at

fastholde ODIN som en sikker

og brugervenlig indberetningsportal.

Overblik

over fugleinfluenza

Nu kan alle få det store

overblik over fugleinfluenzaen

ved at klikke sig ind på

www.fuigleinfluenza.com

Her kan finder man en

samlet indgang til informationer

fra danske myndighederne

om sygdommen,

der er farlig for

fugle, men kun lidt farlig

for mennesker.

Foruden nyheder om fugleinfluenza

indeholder portalen

også baggrundsinformationer,

spørgsmål og

svar og en vejledning i,

hvad man skal gøre, hvis

man finder døde fugle i

naturen.

Bag portalen står Familieog

Forbrugerministeriet,

Indenrigs- og Sundhedsministeriet,Fødevarestyrelsen,

Danmarks Fødevareforskning,Sundhedsstyrelsen

og Statens

Serum Institut.


Europæiske hovedstæder i samarbejde

Lærerigt at se andre hovedstæders opgaveløsning Af Niels Johan Juhl-Nielsen

De europæiske hovedstæder

har en række fælles opgaver

og udfordringer. Som centre

for de respektive landes

udvikling, parlamenter m.v.

er de også sårbare.

Det var baggrunden for, at

Roms borgmester i foråret

2005 indbød repræsentanter

for de europæiske hovedstæder

til at mødes i work-shops

for at drøfte, hvordan hovedstæderne

kan støtte hinanden.

Procapites, som EU-projektet

hedder, omfatter

Med livet som indsats:

Dronningen har

inspireret til mindegudstjeneste

for

omkomne redningsfolk

Efterlysning af navne og begivenheder

Af Erik Weinreich

Nytårsaften 2004/05 mindedes

Dronning Margrethe ikke

alene den brandmand, der

var omkommet ved fyrværkerikatastrofen

i Seest. Hun

benyttede lejligheden til at

tænke på alle i det danske

beredskab, som er klar året

rundt og ikke tøver, selv om

det kan koste dem livet.

Mange redningsfolk har gennem

årene sat livet til under

brand- og redningsaktioner,

og dronningens ord blev

inspiration til en mindegudstjeneste

for disse i Holmens

Kirke fredag 6. oktober i år.

Initiativet kommer fra Falck,

der den 3. oktober fejrer sit

informationsudveksling,

gensidig rådgivning og ”best

practics” inden for ”civil protection”

og beredskabsplanlægning.

Deltagelsen er frivillig

og har til formål at understøtte

medlemmerne. Deltagerne

i Procapites mener, at

samarbejdet i det europæiske

fællesskab er et hovedelement

i udvikling af øget sikkerhed

og tryghed for de europæiske

borgere og de institutioner,

der repræsenterer dem.

Et eksempel på, hvordan

samarbejdet allerede har

100 års jubilæum, og i

forbindelse med gudstjenesten

er det planen at rejse en

mindesten for de omkomne

i haven til Holmens Kirke.

I den forbindelse efterlyser

Falcks museumsleder Frederik

Madsen oplysninger om

omkomne redningsfolk

og/eller begivenheder, hvor

redningsfolk er omkommet

i tjenesten. Det gælder også

redninger på havet.

Især omkomne redningsfolk

fra offentlige og frivillige

værn har interesse, idet

omkomne fra Falcks

Redningskorps og Zone-

Redningskorpset formentlig

båret frugt, var en fælleskonference

om ”Lessons

learned”, der blev holdt efter

terrorangrebet i London, juli

2005 (Procapites var medarrangør

af konferencen).

På de hidtidige work-shops

har der været lejlighed til at

få en første præsentation af

en række hovedstæders

indretning af beredskabet.

Den civile beskyttelse er i EU

et nationalt anliggende, og

forskellene mellem hovedstædernes

og de respektive

landes løsninger skinner

alle er registreret i Falcks eget

arkiv.

Alle beredskabschefer bliver inviteret

til mindehøjtidligheden,

derfor igennem, selvom der

også er mange lighedspunkter.

Repræsentanter for EU

Kommissionens ”civil protection”

afdeling har deltaget i

Procapites work-shops.

Procapites:

Protected Capital Cities

– se www.porcapites.org

hvor også kongehuset forventes

at deltage. Desuden

bliver der mulighed for

deltagelse af brandmandsorkestre

og fanevagt.

BRANDVÆSEN april 2006 27


DBI-Dag

Dansk Brand- og

Sikringsteknisk Institut,

DBI, indbyder til DBI-Dag

den 18. maj i Hvidovre.

Samme formiddag holdes

et 3-timers fødstehjælpskursus,

og selve de brandog

sikringstekniske indslag

holdes om eftermiddagen.

Der bliver demonstrationer,

foredrag og præsentationer

inden for risikostyring,

brandteknik og terror.

Bl.a. kan nævnes indslag

som “Psykologisk katastrofeog

terrorberedskab” og

“Hvad kan man gøre for

at forbedre pålideligheden

i varslingsanlæg”.

DBI-Dagen holdes i stedet

for de traditionelle årsmøder.

28 BRANDVÆSEN april 2006

Hillerød Politi:

Må aldrig ske igen

Reglerne for alarmcentralerne bliver nu skærpet

Af Justinus Johannesen

Det kan være svært for

enhver at holde styr på

minutter og sekunder, når

døden banker på.

En 70-årig bornholmsk kvinde,

der har klaget over, at

hun brugte mere end fem

minutter på at komme igennem

til alarmcentralen i

Hillerød, da hendes mand fik

et hjertestop og døde i slutningen

af december 2005,

har taget alvorligt fejl.

Undersøgelser fra politiet

i Hillerød viser nemlig, at

kvindens opkald kun varede

i 35 sekunder.

Jens Børsting fra Hillerød

Politi siger, at kvinden og

operatøren fra alarmcentralen

simpelthen gik fejl af

hinanden, fordi hun ikke

sagde noget i røret, da

opkaldet var gået i gennem.

– Det er meget beklageligt,

at operatøren ikke sikrede

sig, at der var nogen i den

anden ende af røret. Efter

denne tragiske sag har vi

underrettet Rigspolitiet om,

at de skal indskærpe over

for alle landets alarmcentraler,

at det her aldrig må

ske igen.

Få klager

Normalt sendes et 112opkald

automatisk videre til

en af de andre syv alarmcentraler

i Danmark inden for

10-15 sekunder, hvis det ikke

er muligt at komme igennem

til Hillerød Politi, siger politiinspektør

Jens Børsting.

Han tilføjer, at Hillerød Politi

får mindre end én klage om

måneden på de ca. 5.000-

6.000 opkald, som alarmcentralen

i Hillerød modtager

hver måned.

Amtsrådsmedlem i Frederiksborg

Amt, Connie Didriksen (S)

klagede for nylig over to

opkald til 112, hvor ventetiden

var op mod et minut

ifølge hendes forklaring.

Mens undersøgelser fra

Hillerød Politi har senere vist,

at der gik henholdsvis 16

og 11 sekunder.

600 meter til hjælpen

– Det føltes som rigtig lang

tid at vente på svar fra

Alarmcentralen i Hillerød, og

jeg har svært ved at befri

mig for den tanke, at min

mand havde været i live,

hvis 112-beredskabet havde

fungeret. Sagen er nemlig

den, at Falck-stationen ligger

kun 600 meter fra, hvor vi

bor, og netop denne formiddag

havde redderne

ingen andre opgaver, men

de fik jo ikke besked, før alt

for sent.

– Jeg ved ikke, hvad der er

gået galt, men der er under

alle omstændigheder behov

for at rette op på det her, så

det ikke sker igen. Jeg tror

min mand havde været i live,

hvis Falck på Bornholm var

blevet alarmeret med det

samme, siger den 70-årige

Rigmor Pedersen.

Alle alarmopkald fra

Bornholm går i dag til alarmcentralen

i Hillerød.


Mærkning af brandsikret stråtag

Kun huse, der opfylder særlige krav, kan blive tildelt mærket Af Erik Weinreich

Korrekt brandsikring med stenuldsisolering forhindrede total nedbrænding,

da en brand i en salgsvogn på en campingplads i Blåvand bredte

sig til den nyopførte købmandsbutiks stråtækte tag. Skaderne var meget

begrænsede, selv om det tog 11 minutter fra brandmeldingen kom, til

brandbilerne fra Oksbøl holdt på stedet.

Ca. 2.500 af landets over

42.000 stråtækte huse er

brandsikret efter en af de tre

godkendte brandsikringsmetoder.

Disse huse er

mærket, så brandvæsenet

i tilfælde af brand kan være

opmærksom på, at ilden vil

udvikle sig meget langsommere

end på andre stråtækte

huse.

Mærket er placeret på postkassen

og ved hovedindgangen

på den eller de bygninger,

hvor taget er brandsikret. Desuden

skal der være et mærke

på bagsiden af disse bygninger.

Brandmærkningsordning til

stråtækte huse blev indført

i 2002 afForeningen

Straatag” i samarbejde med

Rockwool og Topdanmark,

og det er kun huse, der opfylder

særlige krav, der kan

blive tildelt mærket.

Dansk Brand- og sikringsteknisk

Institut (DBI) anbefaler

tre metoder til brandsikring

af stråtage. De fungerer alle

efter samme princip, nemlig

ved montering af en underbeklædning.

Den reducerer i

passende omfang luftens adgang

til stråtagets underside,

og dermed vil en brand i

stråmaterialet udvikle sig

langsommere og mere

afdæmpet.

Forsøg viser, at et stråtag

uden brandsikring nedbrænder

totalt på 29 minutter

med gennembrænding efter

kun 10 minutter. Et brandsikret

stråtag med eksempelvis

Rockwool kan modstå lokal

gennembrænding i op til

38 minutter, og først efter

ca. 80 minutter vil den første

beklædningsplade falde af.

Effekten af en brandsikring

med underbeklædning

afhænger af, i hvor høj grad

luften forhindres i at få

adgang til stråtagets underside.

Derfor er det vigtigt, at

samlinger mellem pladematerialer,

som indgår i løsningerne,

er tætte. Tætte samlinger

gør desuden underbeklædningen

mere afvisende

over for slukningsvand ved

en eventuel brand. Det har

samtidig betydning for

forsikringsselskabernes tilbøjelighed

til at yde præmiereduktion.

Flere forsikringsselskaber støtter

aktivt op om bedre

brandsikring af stråtækte

ejendomme. Den frivillige

ekstra brandsikring udløser

typisk en rabat på ca. 30

procent på både indbo- og

brandforsikringen.

Dette mærke fortæller, at stråtaget

er brandsikret efter retningslinier

fra DBI.

DBI har udgivet brochuren

Brandteknisk Information 29,

Brandsikring af stråtage.

Se nærmere på:

www.brandteknisk-institut.dk

www.brandmaerkning.dk

www.foreningen-straatag.dk

BRANDVÆSEN april 2006 29


Hemmeligt arkiv fra kri

hos Frederiksberg Bran

For nylig kunne Frederiksberg Bladet fortælle historien om opdagelsen af

et beredskabsrum på Godthåbsvænget fra krigens tid. Nu har arkivar

Jesper Morville, som er ved at ordne Frederiksberg Brandvæsens arkiv,

opdaget et hemmeligt arkiv i en lille tændstikæske Af Helga Mohr, Frederiksberg Stadsarkiv

En helt almindelig tændstikæske ...

Stor var overraskelsen hos

Jesper Morville, da han i en

gammel kasse med papirer

fra Det Civile Beredskab faldt

over en tændstikæske. Den

lille æske Tordenskjold-tændstikker

indeholdt en række

bittesmå kartotekskort, lavet i

ef-teråret 1944. På kartotekskortene

står der navne og

30 BRANDVÆSEN april 2006

adresser over folk fra Det

Civile Beredskab, tilknyttet

Frederiksberg Brandvæsen.

Hvorfor blev et omfattende

kartotek over officielt

personale pludselig gemt

væk – i en lille tændstikæske?

Tyskerne

arresterer politiet

Den 19. september

1944 slog tyskerne til

mod det danske politi.

Med en overraskelsesmanøvre

arresterede

det tyske politi og den

tyske værnemagt

ca. 2.000 danske

politifolk.

De fleste blev sejlet direkte til

Tyskland. Resten af politiet

blev interneret i Frøslevlejren

og senere overført til koncentrationslejre

i Tyskland, Neuengamme

og Buchenwald.

Frem til befrielsen fandtes

der ikke nogen egentlig

dansk politistyrke i Danmark.

Nogle politifolk blev advaret

og undslap, men de blev

jagtet af tyskerne, der blandt

andet brugte politiets egne

mandskabskartoteker til at

finde dem.

Hvem blev de næste, værnemagten

ville slå til overfor?

Brandvæsnet og Det Civile

Beredskab frygtede det

værste.

Gemte navne

og adresser for tyskerne

Brandmand Velin på

Frederiksberg Brandstation

gemte derfor alle kartoteker

med navne og adresser på

CB-brandmænd et sted uden

for brandstationen, som kun

han kendte. På brandstationen

havde man jo trods alt

stadigvæk brug for navne

... med et hemmeligt

arkiv over beredskabsfolk ...


gen fundet

dvæsen

og adresser på folkene for at

kunne komme i kontakt med

dem.

I stedet for de gemte kartoteker

skrev man det hele

omhyggeligt op i små notesbøger,

som kontordame

fru Adelheid Jensen og de

andre tog med sig hjem hver

aften.

Men man havde også brug

for nemt og hurtigt at tilkalde,

men også at advare

beredskabsfolkene, hvis nu

sirenerne og telefonerne

skulle svigte. Derfor greb

man til tændstikæsken og

lavede et varslingssystem.

Æsken var ren camouflage

– gav sig ud for at være

noget helt andet end det,

den var – og med sin størrelse

var den håndterlig og

nem at skjule.

Æskens små kort var ikke stillet

op alfabetisk efter navne,

men efter adresser. Kortene

var nemlig inddelt i ture eller

ruter, så man i tilfælde af

alarm kunne dele kortene ud

til nogle ordonnanser, der

med cykel hurtigt kunne nå

ud til folkene, give besked

og alarmere dem.

Både lokalhistorie og

Danmarkshistorie

Det Civile Beredskab eller CB

var navnet på det værn, som

i årene op til krigen blev

oprettet for at beskytte borgerne

– civilbefolkningen –

mod luftbombardementer.

For eksempel værnepligtige,

som havde trukket frinummer

eller var blevet kasseret

på session, blev indkaldt som

CB’ere. De skulle hjælpe politiet

og brandvæsnet som

hjælpepoliti eller hjælpebrandvagter,

men de gjorde

også tjeneste som sygehjælpere

f.eks. på Frederiksberg

Hospital, Børnehospitalet

på Fuglebakken eller

Diakonissestiftelsen.

Tændstikæsken med deres

navne fortæller en historie

... ordnet efter gadenavne.

om det besatte Danmark,

hvor kartoteker kunne misbruges

og blev det. En virkelighed,

ikke kun i Danmark,

men også i Europa i

1930’erne og 1940’erne. Og

den fortæller om mennesker,

der satte livet på spil i tjenesten

og oven i købet måtte

frygte overgreb fra magthavernes

side; mennesker,

der levede og virkede på

Frederiksberg i nogle af

byens og Danmarks mørkeste

år.

Den lille æske er både lokalhistorie

og Danmarkshistorie.

Når Jesper Morville er færdig

med at pakke den sidste del

af Brandvæsnets arkiv, vil

også tændstikæsken med

indhold følge med og ligesom

resten af arkivet blive

afleveret til Frederiksberg

Stadsarkiv.

Artiklen har tidligere været

trykt i Frederiksberg Bladet

14. februar 2006.

BRANDVÆSEN april 2006 31


Folketinget har pensioneret

en yngre dame på kun 37 år

Hvem er hun? Af Elton Seierø, inspektør Folketingets bedriftværn

Hun kom til verden i 1968

og fik sit første job som

udrykningskøretøj hos brandvæsnet

i Odder. Efter en del

år i første række fik hun job

ved Odder miljøberedskab.

Med en frontpumpe og en

mavetank på kun 1.000 liter

vand, kom dagen hvor hun

ikke var moderne nok til at

køre for et brandvæsen. Som

en anden professionel blev

hun den 04-09-1987 solgt til

Slots og Ejendomsstyrelsen

med et kørt kilometertal på

20.714. Her fik hun en fremtrædende

rolle som beredskabsvogn

ved Slotsholmens

Bedriftværn, udstyret med alt

materiel som brandbil og

redningsmateriel til frigørelse/

førstehjælp.

Efter brandene i Provianthuset

og Slotskirken i 1992

blev der også tilføjet dyk

pumper og plastruller m.m.

til værdiredning, så vi var klar

også til den slags opgaver.

32 BRANDVÆSEN april 2006

Beredskabsvognen vil fremover være udstillet på brandværnsmuseet på Gavnø gods.

I 1992 blev der ikke brug for

bilen til indsatserne, men kun

materiel og mandskab.

Ved årtusindeskiftet var bilen

kørt udenfor garagen og var

i beredskab til eventuelle

uforudsete skader.

Da Slotsholmens Bedriftværn

blev nedlagt, og de forskellige

institutioner på

Slotsholmen selv skulle etabler

Bedriftværn, overtog

Folketinget Beredskabsvognen

23. november 2000.

Hun fik garage i

Christian den 4.s bryghus, i

Frederiksholms kanal, blev

synet som udrykningskøretøj

hver år.

De blå blink og horn blev i

tiden på Slotsholmen kun

brugt i november når

Beredskabsvognen deltog i

juleoptoget af brandbiler der

kører igennem byen for at

gøre reklame for juletræstændingen

på Rådhuspladsen.

En begivenhed som vi var

med til 16 gange i de 19 år,

bilen var på Slotsholmen.

Bilen har tiltrukket flere tusinde

interesserede mennesker,

som ikke anede, at der var

et beredskab på slotsholmen.

I de år vi kørte rundt i

København, har bilen været

en virkelig god reklame for os.

Hvad foretager man sig

når man bliver pensioneret?

Ja beredskabsvognen kørte til

Gavnø gods 22. december

2005, hvor den blev overdraget

til godskontoret og

vil indgå i udstillingen på

deres brandværns museum

sammen med en pumpe på

kørestel og en trækvogn med

det samme materiel som i en

brandbil. Materiel som var i

overskud, da Slotsholmens

Bedriftværn blev delt ud til

de interesserede ministerier

og styrelser.

Skal du til Gavnø gods for at

se på blomster i foråret, så

tag lige et kik ind til vores

”gamle” bil.


Redningsberedskaberne skal

være mere sociale Af Justinus Johannesen

De kommunale, statslige og

private redningsberedskaber

mangler en social dimension,

men det skal der nu rådes bod

på. Derfor har Martin Ahle

Steensberg fra Beredskabsstyrelsen

i Hedehusene og

Claus Smith fra Falck i Haslev

taget initiativ til en række

sociale arrangementer, som

skal være med til at styrke

sammenholdet og samtidig

fungere som en platform,

hvor redningsberedskabsfolkene

lærer hinanden bedre

at kende. Det første arrangement

fandt sted i København

lørdag den 25. marts.

– Personligt synes jeg, det

kunne være sjovt, at vi har

et sted, hvor vi kan mødes,

så vi kontaktede værtshuset

Libelle på Vesterbro i

København for at høre, om vi

kunne få et såkaldt stambord

for samtlige redningsberedskaber.

– Vi mødte stor velvilje fra

indehaveren og besluttede,

at Libelle skal være vores

stambar for fremtiden. Det

bliver forhåbentlig her, at

redningsberedskabsfolk fra

hele landet kan møde kolleger

og venner, når de

holder fri.

– Vi får en stamtavle i træ

op på væggen med teksten

”Redningsberedskaberne i

Danmark”. På længere sigt

er planen, at vi skal have en

messingplade, som også

indeholder logoerne fra De

Kommunale Beredskaber,

Falck og Beredskabsstyrelsen,

siger Martin Ahle Steensberg.

Claus Smith, som er deltidsbrandmænd

hos Falck i

Haslev, siger, at det er vigtigt,

at redningsberedskaberne

kan mødes under andre

former, end når der skal

slukkes brande, eller tages

hånd om andre større og

mindre kriser.

For øjeblikket består hovedparten

af redningsberedskaberne

af deltidsansatte,

som kun bliver kaldt ind,

når der er brug for dem.

Hvis vi får mulighed for at

lære hinanden bedre at

kende, er der også den positive

gevinst, at vi kan arbejde

meget bedre sammen, når

det for alvor ”brænder” på,

siger han.

Ballonalarm

i

Metroen

Der skal kun en fritflyvende,

hjerteformet ballon

med teksten “I love you”

til at stoppe al toggang

i Københavns Metro.

Nævnte ballon påvirkede

tidligt om morgenen den

21. marts en liniedetektor,

der normalt har til opgave

at konstatere, om der har

samlet sig røg oppe under

loftet over rulletrapperne.

Detektoren aktiverede

brandalarmen, toget stoppede,

og Københavns

Brandvæsen rykkede ud,

men kunne kort efter give

grønt lys for, at togdriften

kunne genoptages.

BRANDVÆSEN april 2006 33


1. Adgangskontrol

● RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

2. Affugtningsanlæg

MUNTERS A/S

Ryttermarken 4, 3520 Farum

Tlf. 44 95 33 55

www.munters.dk, info@munters.dk

Effektiv affugtning af garager, depoter,

slangetørringsrum

3. Alarm- og meldeudstyr

● DANSIKRING

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup

Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55

● Dansk Brandteknik a.s.

▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33 – Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg: tlf. 98 38 36 11

Århus: tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

▲FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31,

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

● KEMP & LAURITZEN A/S

Roskildevej 12, 2620 Albertslund

Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00,

Kolding 76 33 99 99

METORION MUSIC A/S

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

● WORMALD A/S

▲Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

4. Aspirationssystemer

● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg: tlf. 98 38 36 11

Århus: tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

▲WORMALD A/S

■ Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

5. Brandanlæg

● KEMP & LAURITZEN A/S

Roskildevej 12, 2620 Albertslund

Tlf. 43 66 88 88,

Århus 87 46 70 00,

Kolding 76 33 99 99

● LINDPRO A/S

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V.

Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91

6. Brandbegrænsende bygningsdele,

beklædning m.m.

FIRESAFE AS

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66

Totalleverandør af entrepriser og produkter

34 BRANDVÆSEN april 2006

ROCKWOOL A/S

2640 Hedehusene, Tlf. 46 56 16 16

BRANDBATTS til brandsikring af

bygningskonstruktioner.

TAGISOLERING.

BD-60 Flexi Batts til loftkonstruktioner.

CONLIT HC WIRED MAT til brandbeskyttelse

af kemi, gastanke og rør.

CONLIT til brandisolering af stålkonstruktioner.

CONLIT Brandstop til brandsikring

af gennemføringer.

SCANDI SUPPLY A/S

Vesterballevej 29, 7000 Fredericia

Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01

Materialer for brandsikring af installations

gennemføringer. Brandmaling for stål og

træ. Brandsikker fugemasse.

7. Brandimprægnering og brandbeskyttende

materialer

AB Planteservice

Helgesvej 17, 4200 Slagelse

Tlf. 58 50 00 61. Flamol til stof, kunststof,

papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m.

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S.

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

SCANDI SUPPLY A/S

Vesterballevej 29, 7000 Fredericia

Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01

Materialer for brandsikring af installations

gennemføringer. Brandmaling for stål og

træ. Brandsikker fugemasse.

8. Brandsimulering

ABC BRANDTEKNIK

Sortevej 40, 8583 Hornslet

Telefon 96 19 10 19

www.abcbrandteknik.dk

9. BS- BD- og F-døre samt jalousier

■ DALOC DANMARK A/S

Hjulmagervej 2A, 7100 Vejle

Tlf. 86 41 12 33

Salg: Borups Allé 132, Postboks 615,

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 14 08 80 - Fax 38 14 08 90

DEKO, loft+væg a/s,

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk - e-mail deko@deko.dk

DOORFLEX A/S

www.doorflex.dk

BD 30 og BD 60 skydedøre. Doorflex

Type 90 Fritløbslukker for skydedøre.

Industriområdet 101, 8732 Hovedgård

Tlf. 75 66 10 51

■ JK PORTE A/S

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted

Tlf. 57 52 51 51

JSA BRAND

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03

Brandjalousier – brandgardiner og styringer

▲WORMALD A/S

■ Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

10. Brandventilation

SIKKERHEDSTEKNIK A/S

Langelandsvej 14, 5500 Middelfart

Tlf. 63 41 77 87, Fax 63 41 77 88

info@sikkerhedsteknik.dk

En afd. i Safe-Light A/S

11. Brandvæsenets materiel

og udstyr

ALBATROS International Clothing A/S

Krømlingevej 10, 4700 Næstved

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92

E-mail: albatros.int@mail.tele.dk

www.albatrosint.dk

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

AUTOTEC ApS

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59

info@autotec.dk, www.autotec.dk

AVK INTERNATIONAL A/S

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten

Tlf. 87 54 21 00

www.avkvalves.com, sales@avk.dk

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.

BFI Optilas A/S

Hedelykke, Hovedgaden 451 K,

2640 Hedehusene

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98

claus.nilsson@bfioptilas.com

www.bfioptilas.com

IR-kamera og hjælme – forhandler af Bullard

HVEM SÆLGER ...

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel,

Kanalen 1, 6700 Esbjerg.

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

DANSK UNIFORM

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09

Alt i uniform- og indsatsbeklædning.

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com,

www.draeger-safety.dk

DÜVER BRANDMATERIEL A/S

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

FERNO NORDEN A/S

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund

Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18

www.fernonorden.com

FYNS KRAN UDSTYR A/S

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV

Tlf. 63 96 53 00 - Fax 63 96 53 10

Løftegrej - Holmatro frigørelsesværktøj

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 -

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

KETNER

Fabriksparken 23, 2600 Glostrup

Tlf. 70 80 73 45

Udrykningsudstyr, søgelygter

info@ketner.dk, www.ketner.dk

KONGSTAD SAFEMAN A/S, NSS

Stærevej 2, 6705 Esbjerg

Tlf. 43 71 21 00, fax 43 71 19 19

www.kongstad-safeman.dk

Røgdykkersæt, branddragter og uniformer,

alt i personligt sikkerhedsudstyr.

KWINTET HEJCO ApS

Krondalsvej 7, 2610 Rødovre

Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42

www.hejco.dk

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Totalleverandør – egne agenturer og

produkter.

SAWO A/S

Schwartzgade 7, 4690 Haslev

Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk

SKOVBO TOTAL SERVICE A/S

Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov

Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54

Import af ildløse-køretøjer

Løftepuder og frigørelsesværktøj

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S

Salgschef Vilhelm Hauschildt

Tlf. 25 42 82 14, vh@viking-life.com

Hovedkontor Esbjerg

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V

viking@viking-life.com

12. Dørlukningsanlæg

og portautomatik

● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg: Tlf. 98 38 36 11

Århus: Tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: Tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

DORMA Danmark A/S

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01

info@dorma.dk, www.dorma.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

■ JK PORTE A/S

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted

Tlf. 57 52 51 51

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Salg - montering - service

● RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Abloy dørlukkere for ABDL systemer

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

▲WORMALD A/S

■ Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

13. Eksplosionsforebyggende

og eksplosionssikring

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com,

www.draeger-safety.dk

GEOPAL SYSTEM A/S

Gasalarmeringsudstyr

Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk

Tlf. 45 67 06 00

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

14. Forureningsbekæmpelsesmateriel

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

LD HANDEL & MILJØ

www.ldhandel.dk

Ferrarivej 16, 7100 Vejle.

Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86

Ved Klædebo 4, 2970 Hørsholm

Tlf. 45 76 52 38, Fax 45 76 82 50

Absorbering af væske, uanset væsketype

og -mængde, miljø og omstændigheder.

Lev. i måtter, slanger, puder, ruller, permanente

flydespær m.m., samt miljøvenlige

granulater.

ØKO-SAFE ApS

Miljøvenlig bekæmpelse af brand

og forurening.

Tlf. 45 53 30 03

WWW.OKOSAFE.DK

15. Håndildslukkere,

salg og opladning

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S.

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel

Kanalen 1, 6700 Esbjerg

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

● Dansk Brandteknik a.s.

▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333

www.danskbrandteknik.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲GLORIDAN A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Egne produkter - salg og service

= DS = godkendt værksted

NORIT Brandservice

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44

= DS = godkendt værksted

REDNINGS-RINGEN

Industrivej 51, 7620 Lemvig

Tlf. 97 82 04 11,

= DS = godkendt værksted

STUDSGAARD BRANDMATERIEL

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 72 66

= DS = godkendt værksted

16. Informationssystemer

DANSK ESSENTECH

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg

Tlf. 39 69 68 20

danessentech@mail.dk

EIS/EOC-InfoBook


17. Lofts- og vægbeklædning

DEKO, loft + væg a/s

skillevægge og loftsystemer

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

18. Nødbeslag

● RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

19. Radio- og

kommunikationsudstyr

NIROS COMMUNICATIONS A/S

Hirsemarken 5, 3520 Farum

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08

www.niros.com

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

LMR RADIOSYSTEMER A/S

Egevej 4, 6200 Aabenraa

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55

www.lmr.as, 112@lmrradiosystemer.dk

MØRKEDAL TELECOM A/S

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12.

www.morkedal.dk

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadestedsradioer,

mobile og bærbare radioer, basisstationer,

Hjelmgarniture og SWISSPHONE

alarmmodtagere

RADIOCOM DANMARK ApS

Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70.

www.radiocom.dk

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og

mobile radioer. Skadestedsradioer.

Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer.

Scannere.

TP SERVICECENTER FYN

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev.

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk

Radioudstyr, data/voice systemer,

vagtcentraler.

ZENITEL DENMARK A/S

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 -

www.zenitel.biz

MOTOROLA distributør og Tetra SW

Applikations Partner

20. Reflekterende materialer

Reflexite Europe A/S

Lyngsø Allé 3, 2970 Hørsholm

Tlf. 45 76 11 22, Fax 45 76 11 02

europe@reflexite.com,

www.reflexite-europe.com

21. Rådgivende firmaer

DANSPRINKLER ApS

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

DBI/NUSA

– Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Jernholmen 12, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01

www.brandteknisk-institut.dk

DBI er en uafhængig og uvildig virksomhed,

der yder service til danske virksomheder

indenfor inspektion, rådgivning, uddannelse,

risikoanalyser, prøvning, beredskabsplaner,

undersøgelser og certificering.

ERNST NIELSEN & CO. A/S

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 37 77

▲FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 -

www.fire-eater.dk

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31,

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

Novenco

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12

www.novenco.biz

● RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Ruko arkitektafdeling

SEMCO MARITIME A/S

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.semcomaritime.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

VID ApS

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk, www.vidaps.com

Brandslukning med vandtåge.

▲WORMALD A/S

■ Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

22. Sikkerhedsbelysning

SafeExIT A/S

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup

Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11

safeexit@info.dk

SAFE-LIGHT A/S

Langelandsvej 14, 5500 Middelfart

Tlf. 63 41 77 86, Fax 63 41 77 88

info@safe-light.dk

23. Sikringsskilte

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S.

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel

Kanalen 1, 6700 Esbjerg

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

DBI/NUSA

– Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Jernholmen 12, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01

www.brandteknisk-institut.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲GLORIDAN A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

24. Stationære slukningsanlæg

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

▲BRØNDUM A/S

8800 Viborg, Falkevej 14,

Tlf. 86 62 36 66

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4,

Tlf. 57 66 64 00

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel

Kanalen 1, 6700 Esbjerg

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

● Dansk Brandteknik a.s.

▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 –

www.danskbrandteknik.dk

DANSPRINKLER ApS

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

ERNST NIELSEN & CO. A/S

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 37 77

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31,

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

▲GW SPRINKLER A/S

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55

L & H RØRBYG A/S

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50

SEMCO MARITIME A/S

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.semcomaritime.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

▲WORMALD A/S

■ Teglværksvej 47, 5220 Odens SØ

Tlf. 63 15 43 00

HVEM SÆLGER ...

25. Total renovering

af sekundærskader

AREPA FIRENEW A/S

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt),

www.arepa.dk

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54

ISS DAMAGE CONTROL A/S

Skadeservice, 24 timers døgnvagt på

samtlige telefonnumre

Generatorteknik (Nødstrøm)

København: Tlf. 38 10 40 11

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83

Rønne: Tlf. 56 95 60 65

Odense: Tlf. 65 93 03 30

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00

Thisted: Tlf. 97 93 45 64

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44

Herning: Tlf. 97 20 82 44

Randers: Tlf. 86 42 65 65

Århus: Tlf. 86 25 20 11

Vejle: Tlf. 75 72 73 48

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20

NERIS SKADESERVICE A/S

Klostermosevej 140, 3000 Helsingør

www.neris.dk

DØGNVAGT 70 20 06 06

POLYGON Skadebegrænsning

MUNTERS Fugtteknik

Allerød 48 14 05 55

Haderslev 74 52 50 65

Herning 97 20 98 00

Hjørring 70 22 16 01

København 36 36 29 29

Odense 65 96 12 50

Sønderborg 74 44 95 66

Århus 86 28 68 99

Aalborg 98 19 16 00

SKADESERVICE DANMARK

Året rundt – døgnet rundt – Danmark

rundt

DØGNVAGT 70 112 112

SSG A/S

Knapholm 6 2730 Herlev

DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00

www.ssg.dk

Næstved, Smedevænget 14,

Tlf. 55 54 58 38

Holbæk, Virkelyst 29-31

Tlf. 74 84 38 00

26. TV- og videoovervågning

METORION MUSIC A/S

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

27. Tyverisikring

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

28. Vagtcentraler

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S,

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S

Gl. Torv 8, 1457 København K

Tlf. 33 73 40 00

Fax 33 73 40 01

www.innovative.dk

info@innovative.dk

MØRKEDAL TELECOM A/S

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12.

www.morkedal.dk

29. Vandfyldte slangevinder

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel

Kanalen 1, 6700 Esbjerg

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲GLORIDAN A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

HWAM VENTI AS

Banevænget 3, 8362 Hørning

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26

venti@hwam.com

www.hwamventi.com

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe –

godkendte

30. Vandtåge slukningsanlæg

Novenco

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12

www.novenco.biz

VID ApS

Bygmestervej 21, 5750 Ringe

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk

Brandslukning med vandtåge

www.vidaps.com

▲Medlem af Dansk

Brandsikrings Forening

● Medlem af

Sikkerhedsbranchen

■ Dansk Leverandør af Ståldøre

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...”

Ring til:

Ekström Annonce Service

på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN april 2006 35


Magasinpost ID-nr. 42249

Afsender:

Postboks 7777

7000 Fredericia

Ændringer vedr.

abonnement

ring venligst

på tlf. 75 58 01 43

More magazines by this user
Similar magazines