brandvæsen april - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

More documents

Recommendations

Info

20 BRANDVÆSEN april 2006 TERRORPLAN KØBENHAVN 350 mand afsted på fem minutter Københavns Brandvæsen er så terror-parat, som man kan være mod en ukendt hændelse Af Erik Weinreich Terrorplanen hos Københavns Brandvæsen fylder 13 sider. Mere skal der ikke til, når ellers katastrofeplanerne for alt det andet er på plads. Planerne går i korte træk ud på at vurdere hændelsen eller hændelserne og derefter alarmere det nødvendige mandskab, fortæller Niels Ole Blirup, chef for hoved-stadens brand- og redningstjeneste. Man kan pr. definition ikke forudse omfanget af terror handlinger, så i tilfælde at storalarm vil der straks blive sendt en indsatsleder, kredsløbsrøgdykkere, pionerer og ambulancer til hvert skadested, og det er så indsatslederens opgave at vurdere behovet for videre assistance. Københavns Brandvæsen råder over 650 uddannede brandfolk, hvoraf 77 altid er på vagt. Desuden kan der trækkes beredskabet i 20 omegnskommuner, der inden for fem minutter kan sende op til 350 brandfolk afsted. Efter åbningen af broen til Sverige indgår Malmös store beredskab også som en naturlig del af mulighederne for yderligere hjælp til København. Køretiden fra Malmö svarer til køretiden fra de nærmeste af hovedstadens nabokommuner. Endelig kan Beredskabsstyrelsen inden for en time stille med frivillige folk fra støttepunkterne i Greve, Hedehusene og Fredensborg. Næste skridt kan blive indkaldelse Beredskabsstyrelsens folk i Næstved. Indkaldelse uden spildtid Brandfolk, der ikke er på vagt, bliver naturligvis også indkaldt, og her sørger et helt nyt computerprogram for, at det foregår så effektivt som muligt. Samtlige brandfolks profiler er samlet ét sted, så computeren automatisk fravælger brandfolk, der er på ferie eller måske allerede på vagt. Den oversigt har man ikke tidligere haft, så man har været ude for at ringe efter folk, der allerede var i aktion. Computeren fravælger også brandfolk, der skal møde på den følgende vagt, hvor der bliver behov for friske kræfter. De folk, hvis navne popper op på skærmen, er derefter sorteret i grupper alt efter, om de er pionerer, ambulancefolk eller brandfolk, og endelig vises de i rækkefølge efter, hvem der bor nærmest på udrykningsstedet. Alt i alt en hurtig og effektiv udvælgelse, som senere skal udbygges med automatisk opkald via SMS eller voice respond til fastnet telefonen, hvor den enkelte med et tryk på en tast kan svare, hvor hurtigt han kan være fremme. Klar til udrykning En vigtig del af terrorbered- Selvfølgelig kan beredskabet blive bedre. Det vil altid være et spørgsmål om prioritering. I dag har vi en døgnbemanding på 77 mand og 35 køretøjer, men vi kunne selvfølgelig også vælge at have 700 mand på døgnvagt, men så ville beredskabet ikke koste 200 mio. kr. men snarere 2 mia. kr., siger brandchef Ole Blirup, København. skabet drejer sig om at være parat til hurtig udrykning. Københavns Brandvæsen har derfor tilpasset alle procedurer efter paratheds-princippet. Det drejer sig eksempelvis om brandvæsenets 130 køretøjer, der repareres og vedligeholdes på eget værksted. Her er det blevet en fast regel, at mekanikerne ikke går hjem, hvis de blot mangler en lille smule i at gøre en enhed køreklar. Der kan så godt ligge en seddel om, at et udrykningshorn ikke virker, men i en katastrofe situation vil køretøjet sagtens kunne rykke ud alligevel. Nabohjælp Beredskabet i København består også af faste aftaler med nabokommunerne om at sende enheder til København til at klare de daglige opgaver, mens Københavns eget mandskab er optaget med katastrofen. For at nabohjælpen umiddelbart kan overtage disse opgaver, har Københavns Brandvæsen sammensat fem nødkasser med udførlige planer og oplysninger om alt fra Metroen og lufthavnen til brandhanernes placering, så de tilkaldte hjælpeenheder ikke spilder tid. Samtidige hændelser For at gøre scenariet så realistisk som muligt, holdes også dobbelte øvelser. Sidste år lige efter Madrid-bomberne men inden London-bomberne, gennemførtes en større tredobbelt øvelse sammen med politiet, hospitaler og flere andre. De samtidige hændelser gjaldt en S-togsulykke i Valby, en bombemand lige ved barselsafdelingen på Hvidovre Hospital og et gisseldrama på en børneinstitution på Nørrebro. Erfaringer fra New York og London Hele beredskabet er opbygget med stor skelen til erfaringer fra andre storbyer. Københavns Brandvæsen deltog bl.a. i en stor terrorkonference i Hamburg i 2003, hvor World Trade Center katastrofen blev nøje
gennemgået, og brandfolk fra New York har også været i København for at fortælle om deres erfaringer. Derimod har Københavns Brandvæsen ikke sendt observatører til store katastrofer i udlandet som terrorhandlingerne i London og Madrid. Der er ingen grund til at tage ud og gå i vejen for det lokale beredskab, netop som det har allermest travlt. Det er meget bedre at høre om andres erfaringer bagefter, understreger Niels Ole Blirup, Hjertesuk fra København Det lokale beredskab følger situationen tæt Af Erik Weinreich I forbindelse med 11. september fik især Beredskabsstyrelsen nyt materiel, bl.a. 100 kemikalieindsatsdragter. Beredskabsstyrelsen fik også bygget et mobilt kommandostade med god plads og en masse teknisk udstyr, herunder satellittelefon, mulighed for at udprinte kort over et skadested og meget andet. Kommandovognen står til daglig placeret i Næstved, hvor den bruges en del i forbindelse med undervisning, men selv om den selvfølgelig skal dække hele landet, ville den være meget mere relevant at have stående i København, mener Niels Ole Blirup fra Københavns Brandvæsen. Han glæder sig til gengæld over også at have fået en rensetrailer og måleudstyr placeret i Storkøbenhavn til brug ved kemiske ulykker. TERRORPLAN KØBENHAVN der eksempelvis var i London tre måneder efter terrorbomberne i juli. Til gengæld kan vi lære meget af hinanden ved at følge, hvordan andre beredskaber forbereder større statsbesøg og lignende, og det gør vi også. Det danske beredskab havde således stor glæde af af sådanne erfaringer, da Danmark havde det store EU formandsmøde i København. Transport ikke et problem Umiddelbart kan transport af sårede til hospitaler synes som en stor udfordring, men det er ikke her, de største problemer ligger, oplyser Niels Ole Blirup med henvisning til katastrofer i andre storbyer. Erfaringerne fra Madrid og London viser, at efter halvanden time var alle sårede og kvæstede væk fra stadestederne og kørt på hospitaler. Til gengæld var det et større arbejde bagefter at finde ud af, hvor folk var blevet af, for mange sårede sørgede selv Fra uroligheder til terror for at komme videre, eller også blev de kørt på skadestuen af hjælpsomme civile, og de blev derfor ikke registreret på samme måde som dem, der blev kørt med ambulancer. I London sørgede over halvdelen af de sårede således selv for at komme på hospitalet. Er der pludselig brug for ekstra lægehjælp og flere hospitalssenge, kan der også køres sårede til hospitalet i Lund. Køretiden fra København til Lund er under en halv time. Historisk oversigt over Københavns terror-beredskab siden 1978 Af Erik Weinreich 1978-79 I samarbejde med politiet udarbejder Københavns Brandvæsen planer for håndtering af uroligheder i forbindelse med BZ’ere og afbrænding af containere og biler. 1983 Flere bombesprængninger i Stockholm gav anledning til revidering af den hidtidige plan, så den også omfattede egentlig terror med brug af sprængstoffer. 1985 København oplevede fire bombeangreb. De første to mod henholdsvis Northwest Airline’s kontor og synagogen i Krystalgade og et par måneder senere først mod en slagterbutik i Vendersgade og kort efter lige foran indsatslederens bil. De sidste bomber var så kraftige, at 2.000 vinduespartier i Nr. Farimagsgade blev sprængt. Disse fire bomber gav anledning til et tættere samarbejde og en forbedret kommunikation med politiet, samt til praktiske ændringer i den almindelige terror-indsats. Bl.a. kører brandvæsenet nu ikke den direkte vej til et formodet terror-punkt, og det kan sætte ind fra bagsiden af bygningerne, så mandskabet er mindre udsat for eventuelle nummer-to bomber. 1992 Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade blev sprængt af en brevbombe. Det førte til nye overvejelser omkring sikkerhedsafstande. 2001 Efter angrebet på World Trade Center i New York blev det danske terrorberedskab opgraderet med øget uddannelse til alle indsatsledere og holdledere samt store indkøb til især Beredskabsstyrelsen. 2005 Terrorbomber i både Madrid og London førte til nye ændringer i terrorplanerne i København, hvor der nu er taget højde for muligheden af 3-4 samtidige hændelser forskelige steder i byen. BRANDVÆSEN april 2006 21
Page 1 and 2: BRANDVÆSEN NR. 3 • APRIL 2006 Ud
Page 3 and 4: LEDER Tværfagligt og forebyggende
Page 5 and 6: Flere brandtilsyn på diskoteker og
Page 8 and 9: 60 år Ole Borch, bestyrelsesmedlem
Page 10 and 11: 500 liter farlig væske i Galten 27
Page 12 and 13: Ny Herning har forlænget alle kont
Page 14 and 15: 95 institutionsbørn ud Evakuerings
Page 16 and 17: Ny svensk strategi for samfundets s
Page 18 and 19: FKB’s ÅRSMØDE 2006 Brandpunkter
Page 22 and 23: 22 BRANDVÆSEN april 2006 TERRORPLA
Page 24 and 25: 24 BRANDVÆSEN april 2006 TERRORPLA
Page 26 and 27: Rapport nr. 100.000 registreret i O
Page 28 and 29: DBI-Dag Dansk Brand- og Sikringstek
Page 30 and 31: Hemmeligt arkiv fra kri hos Frederi
Page 32 and 33: Folketinget har pensioneret en yngr
Page 34 and 35: 1. Adgangskontrol ● RUKO A/S Mari
Page 36: Magasinpost ID-nr. 42249 Afsender:

brandvæsen april - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?