Unge og fritidsjob - Center for Ungdomsforskning

More documents

Recommendations

Info

$E:\Tidsskriftet - opsÃ¦tning og - Center for Ungdomsforskning$

tiv er, at det giver en indkomst til personligt forbrug, hvilket 96 % af de adspurgte peger på som den centrale begrundelse. Forbruget er i særdeleshed rettet mod slik (66 %), fritidsting (41 %) og tøj (37 %) (Jørgensen, Gamst og Andersen 1986:84). I rapporten skitseres der en række forskellige mulige begrundelser til, hvorfor de unge vælger at arbejde i deres fritid. Disse kontrasteres efterfølgende imod et kvalitativt empirisk materiale. Overskrifterne på de forskellige bevæggrunde er: Læreprocesser, socialisering og orientering. Med læreprocesser tænker forfatterne på de processer, der finder sted, når de unge skal lære at begå sig på en arbejdsplads; normer og forventninger til ens indsats og optræden. På den facon bliver fritidsjobbet en forsmag på det senere voksenliv. Denne egenskab, mener forfatterne, ikke kan undervurderes i det moderne samfund, der er præget af fragmentering (Jørgensen, Gamst og Andersen 1986:86). Den anden faktor de beskæftiger sig med, er den eller de orienteringer, som de mener, kan lokaliseres bag ønsket om at indgå i disse læreprocesser. Her peges der på, at fritidsjobbet giver de unge mulighed for at realisere sig selv som selvstændige individer, og at de unge i den forbindelse også overtager de voksnes fokusering på relationen mellem forbrug og arbejde. Endelig Side 12 I LO-dokumentation nr. 2/2011 peges der også på et muligt socialiserende element, hvilket implicit, der også var til stede i de to foregående dimensioner, hvor de unge via kombinationen af det ”ubehagelige,” fritidsjob og det ”behagelige” forbrug, bliver oplært i at være voksen i en forbrugskultur (Jørgensen, Gamst og Andersen 1986:87ff). Skolebørns erhvervsarbejde, Pia Ryom, 1988, Aarhus: Århus Kommunehospital. Udgangspunktet for denne undersøgelse er en konstatering af, at skolebørn er udsat for mange arbejdsskader, når man ser på arbejdstilsynets registre. Undersøgelsen vil derfor se på udbredelsen og omfanget af skolebørns erhvervsarbejde, samt forsøge at skabe et overblik over eventuelle skader og gener stammende fra erhvervsarbejdet. Datamaterialet udgøres af en spørgeskemaundersøgelse indsamlet blandt 7., 8. og 9. klasser i det daværende Aarhus amt. 10 % af skolerne er blevet adspurgt og undersøgelsen har i alt en deltagerpopulation på 2820 elever, hvor ca. 2/3 er 14 eller 15 år gammel på undersøgelsestidspunktet (Ryom 1988: 3-4). Undersøgelsen har en uklar definition af, hvad et fritidsarbejde er – den operative definition er beskrevet som at: ”Lønarbejde er defineret som et arbejde, hvor eleven modtager løn” (Ryom 1988:6). Hvad
der konstituerer et arbejde (mht. varighed, hyppighed og andre faktorer forbliver ubelyst). Det er i al fald en ganske bred definition og det er måske også derfor, at undersøgelsen fastslår, at 70 % af respondenterne udfører lønarbejde. Der er en svag overvægt af drenge. Der er også en tendens til, at drengene typisk arbejder mere end pigerne. De mest populære job er avisbud, rengøring, børnepasning og butikshjælp; om end disse job er tydeligt ”kønnede” i deres popularitet – fx handler det om børnepasning for pigerne og avisudbringning for drengene (Ryom 1988:9-11). To tredjedele af de unge løfter eller bærer tunge ting. Der er en overvægt af mænd, der løfter eller bærer tunge ting, og det er noget hovedparten gør ofte eller engang imellem (85 %); det er noget de færreste (33 %) har fået instruktioner i, hvordan det skal gøres korrekt. I forlængelse af dette konstateres det, at 61 % af de unge i undersøgelsen i perioder har haft ondt i ryggen. Det er en svag sammenhæng mellem de tunge løft og oplevelsen af, at have ondt i ryggen (Ryom 1988:12-16). Blandt de unge, der er i arbejde, er der også mange, som arbejder med farlige stoffer og materialer (31 %). Igen er det ikke alle de unge, der arbejder med farlige stoffer og materialer, som modtager instruktioner (omkring halvdelen) i, hvorledes de skal beskytte sig mod stofferne. Der er samtidig også en voldsom overrepræsentation af elever, som ofte arbejder med farlige stoffer, der oplever, at de bliver syge af deres arbejde sammenlignet med elever, der sjældent eller aldrig arbejder med farlige stoffer (Ryom 1988:23-24). 24 % af de unge har været udsat for en arbejdsulykke. Der er en overvægt af mænd, der har været udsat for en arbejdsulykke. Ingen af arbejdsulykkerne er blevet anmeldt til arbejdstilsynet på trods af, at en væsentlig del af dem betegnes som ”alvorligere ulykker” (Ryom 1988:33). Respondenterne i undersøgelsen kommenterer ikke på deres begrundelser og overvejelser for at tage eller fravælge et fritidsjob. Ligeledes anvendes der en upræcis definition af, hvad der konstituerer et fritidsarbejde, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne tallene i denne undersøgelse med andre undersøgelser. Skolebørns dagligdag. De 7-15-åriges levekår og fritidsanvendelse i 1987. Dines Andersen, 1989, København: Socialforskningsinstituttet. Denne rapport rummer en bred beskrivelse af børn og unges hverdagsliv. Den er kendetegnet ved at være landsdækkende, byggende på de unges egne beskrivelser og dækker hele aldersspektret Unge og fritidsjob I Side 13
Page 1 and 2: LO-dokumentation Nr. 2 / 2011 Tema:
Page 3 and 4: LO-Dokumentation Nr. 2 /2011 Unge o
Page 5 and 6: Forord Hovedparten af de unge 13-17
Page 7 and 8: Unges fritidsarbejde: Mellem leg og
Page 9 and 10: Kapitel 1: Indledning I denne baggr
Page 11 and 12: Kapitel 2: Eksisterende viden om b
Page 13: osat i hovedstaden, haft et arbejde
Page 17 and 18: egne undersøgelser (kapitel 5), di
Page 19 and 20: ejde foregår hjemme, hos naboen el
Page 21 and 22: Sideløbende har der i et historisk
Page 23 and 24: nere tidspunkt kan forbedre efterko
Page 25 and 26: ger ikke yderligere beskrivelser af
Page 27 and 28: Unge og biblioteker, Kofod, Anne og
Page 29 and 30: Kapitel 3: Opsamling og perspektive
Page 31 and 32: Fritidsarbejdet som hverdag: Det pr
Page 33 and 34: kvinde, eksisterede ungdomstiden ik
Page 35 and 36: vene til aktiviteterne i fritidsliv
Page 37 and 38: Kapitel 4: Unges fritidsarbejde Hvo
Page 39 and 40: Figur 2. Andele af unge, der har fr
Page 41 and 42: 21 Vareopfyldning 9 7 Ekspedition o
Page 43 and 44: 13 år Mand Kvinde Bageri Bud Aviso
Page 45 and 46: Har fritidsjob Har haft job indenfo
Page 47 and 48: Idræt/sport 8 11 Koncerter 7 13 To
Page 49 and 50: andre kilder Gider ikke 11 11 Har i
Page 51 and 52: fektionsmidler. Når det er sagt, e
Page 53 and 54: tid er du udsat for hudkontakt 12 C
Page 55 and 56: Er det nødvendigt at du arbejder m
Page 57 and 58: af din af overordnede dine kolleger
Page 59 and 60: Ja Nej Ja Nej 0 20 40 60 80 100 Pct
Page 61 and 62: Ja Nej 0 20 40 60 80 100 Pct. Slet
Page 63 and 64: 94 80 Pct. 100 60 44 58 87 76 94 87
Page 65 and 66:
Pct. 100 80 60 40 20 0 Tillæg ved
Page 67 and 68:
ejdet som værende ikke et ”rigti
Page 69 and 70:
Junge-Jensen, Eva, Sommer, Finn M.
Page 71 and 72:
Fysiske og psykiske arbejdsmiljøbe
Page 73 and 74:
Sammenfatning • Helbred og trivse
Page 75 and 76:
1. Introduktion At komme ud på arb
Page 77 and 78:
mer med at udføre deres arbejdsopg
Page 79 and 80:
kus på, fordi de udgør en del af
Page 81 and 82:
• Et mål for, hvor stor en del a
Page 83 and 84:
til at identificere de arbejdsmilj
Page 85 and 86:
3. Resultater I dette afsnit præse
Page 87 and 88:
3.2. Arbejdsforhold, helbred og tri
Page 89 and 90:
arbejdsmiljøfaktorer og rapporteri
Page 91 and 92:
Tabel 4. Hvilke arbejdsforhold er a
Page 93 and 94:
der rapporterer høje følelsesmæs
Page 95 and 96:
varme, der gør en sløv eller søv
Page 97 and 98:
gørelse over, hvor mange, der er u
Page 99 and 100:
Følelsesmæssige krav pedienter i
Page 101 and 102:
(Landbrug/gartneri) (Bager/tankstat
Page 103 and 104:
Tabel 7. Sammenhæng mellem arbejds
Page 105:
arbejdsmiljø 2005. Arbejdstilsynet
show all

Unge og fritidsjob - Center for Ungdomsforskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?