Unge og fritidsjob - Center for Ungdomsforskning

More documents

Recommendations

Info

$E:\Tidsskriftet - opsÃ¦tning og - Center for Ungdomsforskning$

konkret betyder at børn og unge fra ringere sociale baggrunde i større udstrækning har et fritidsarbejde (Coninck-Smith 2005:97). De næste undersøgelser Coninck- Smith inddrager, er foretaget i 1970’erne. Her mener hun, at man kan lokalisere et grundlæggende skift i forhold til de tidligere undersøgelser. Børnene og de unge har nu et fritidsarbejde for at tjene penge til dem selv, og ikke til familiens opretholdelse. Hun stadfæster senere i hendes analyse dette skift til netop 1970’erne og peger endvidere også på, at der muligvis kan aflæses konturerne af et kønsmæssigt skift 20 år senere, i 1990’erne. Her begynder pigerne i nogen udstrækning at fravælge fritidsarbejde, fordi de prioriterer deres skolegang højere (Coninck-Smith 2005:97-99). Undervejs sker der også skift væk fra, at det primært var børn og unge fra dårligt stillede hjem, der arbejdede i deres fritid til, at det i langt højere grad er børn og unge fra velstillede – middelklasse – hjem, der har et fritidsarbejde. Endelig kan hun spore en række skift i samfundets holdning til børnearbejde. Disse er indirekte beskrevet i de foregående afsnit, men vil kort blive beskrevet i det følgende. Udgangspunktet er, at fritidsjob for børn og unge historisk set var et supplement til familiens samlede indkomst. Dette blev set Side 20 I LO-dokumentation nr. 2/2011 som noget naturligt og noget, der blev gjort for familiens skyld. Senere skiftede perspektivet til, at det var noget de unge gjorde for sig selv (i 1970’erne). Dertil kommer endnu et skift omkring årtusindeskiftet, hvor børn og unge ikke længere kun arbejdede for dem selv, men også for samfundsøkonomiens skyld (Coninck-Smith 2005:99). Samlet set konstaterer Coninck- Smith, at børn og unges fritidsarbejde har ændret betydning på flere planer. Dels fra at være en nødvendighed for, at familien kunne klare hverdagen, til at være et middel til at tjene penge til de unges eget forbrug. Dels fra en ”selvfølgelighed” til at være et aktivt tilvalg, som også tillægges samfundsmæssig betydning. Men, som det konstateres afslutningsvis, er der en tendens til, at man i dag ser børn og unge som ofre for umådeholden forbrugskultur/logik, der mere eller mindre ”tvinger” dem til at arbejde i deres fritid. Dette er ikke nødvendigvis i trit med de unges egne forståelser (Coninck-Smith 2005:113). Fra fritid til job. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation. Skrevet af Rambøll for Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2009. Formålet med rapporten er at foretage en statistisk belysning af, om hvorvidt et fritidsjob på et se-
nere tidspunkt kan forbedre efterkommere og indvandreres uddannelses- og beskæftigelsessituation. Til at belyse dette trækkes der på to datakilder. Den ene datakilde udgøres af en række udtræk fra diverse registre og den anden datakilde er en spørgeskemaundersøgelse indsamlet blandt indvandrere og efterkommere med og uden et fritidsjob. Materialet viser, at andelen af efterkommere og indvandrere, der har et fritidsjob er mindre end for etniske danskere. 85 % af de etniske danske unge har erfaringer fra et fritidsjob, mens den tilsvarende andel for efterkommere er 80 % og 41 % for unge indvandrere (Rambøll 2009:2). Undersøgelsen viser også, at de unge med anden etnisk baggrund, der har haft et fritidsjob, har en større chance for at opnå en højere indkomst senere i livet. Dette gælder såvel de unge med etnisk dansk baggrund og de unge med en anden etnisk baggrund end dansk (Rambøll 2009:8). Fritidsjobbet giver også den unge et netværk, og det øger chancen for, at den unge får et studiejob, hvis vedkommende senere tager en uddannelse (Rambøll 2009:2). Rapporten inddrager også de unges egne oplevelser og vurderinger af fritidsjobbet. Her peger tallene på, at fritidsarbejdet for de unge er en vej til at opnå selvtillid, anerkendelse og støtter en generel per- sonlig udvikling (Rambøll 2009:4). Rapporten viser også, at fritidsjobbet kan have en afklarende funktion i forhold til at skulle vælge en senere branche at søge beskæftigelse indenfor (41 % af respondenterne giver dette i høj/nogen grad betydning) (Rambøll 2009:9). Der foretages også en analyse af, hvorledes de unge, der har haft et fritidsjob, uddannelsesmæssigt adskiller sig fra de unge, der ikke har haft et fritidsjob. Her viser det, at har den unge haft et fritidsjob, øges chancen for at vedkommende senere vil gennemføre en uddannelse. Det gælder både de etniske danske og de unge med en anden etnisk baggrund end dansk (Rambøll 2009:15). Denne positive effekt kommer bl.a. fra, at de unge, der har haft fritidsjob, også i højere grad oplever, at de kan klare sig godt i uddannelsessystemet og oplever, at de har de kompetencer, der kræves for at kunne tage en uddannelse (Rambøll 2009:17). Center for Ungdomsforsknings publikationer Spørgsmålet om fritidsarbejde og dets omfang indgår i mange af Center for Ungdomsforsknings spørgeskemaundersøgelser. Generelt gælder det dog, at spørgsmål om fritidsarbejdet mange gange indgår som sekundære spørgsmål, der skal medvirke til at belyse det sam- Unge og fritidsjob I Side 21
Page 1 and 2: LO-dokumentation Nr. 2 / 2011 Tema:
Page 3 and 4: LO-Dokumentation Nr. 2 /2011 Unge o
Page 5 and 6: Forord Hovedparten af de unge 13-17
Page 7 and 8: Unges fritidsarbejde: Mellem leg og
Page 9 and 10: Kapitel 1: Indledning I denne baggr
Page 11 and 12: Kapitel 2: Eksisterende viden om b
Page 13 and 14: osat i hovedstaden, haft et arbejde
Page 15 and 16: der konstituerer et arbejde (mht. v
Page 17 and 18: egne undersøgelser (kapitel 5), di
Page 19 and 20: ejde foregår hjemme, hos naboen el
Page 21: Sideløbende har der i et historisk
Page 25 and 26: ger ikke yderligere beskrivelser af
Page 27 and 28: Unge og biblioteker, Kofod, Anne og
Page 29 and 30: Kapitel 3: Opsamling og perspektive
Page 31 and 32: Fritidsarbejdet som hverdag: Det pr
Page 33 and 34: kvinde, eksisterede ungdomstiden ik
Page 35 and 36: vene til aktiviteterne i fritidsliv
Page 37 and 38: Kapitel 4: Unges fritidsarbejde Hvo
Page 39 and 40: Figur 2. Andele af unge, der har fr
Page 41 and 42: 21 Vareopfyldning 9 7 Ekspedition o
Page 43 and 44: 13 år Mand Kvinde Bageri Bud Aviso
Page 45 and 46: Har fritidsjob Har haft job indenfo
Page 47 and 48: Idræt/sport 8 11 Koncerter 7 13 To
Page 49 and 50: andre kilder Gider ikke 11 11 Har i
Page 51 and 52: fektionsmidler. Når det er sagt, e
Page 53 and 54: tid er du udsat for hudkontakt 12 C
Page 55 and 56: Er det nødvendigt at du arbejder m
Page 57 and 58: af din af overordnede dine kolleger
Page 59 and 60: Ja Nej Ja Nej 0 20 40 60 80 100 Pct
Page 61 and 62: Ja Nej 0 20 40 60 80 100 Pct. Slet
Page 63 and 64: 94 80 Pct. 100 60 44 58 87 76 94 87
Page 65 and 66: Pct. 100 80 60 40 20 0 Tillæg ved
Page 67 and 68: ejdet som værende ikke et ”rigti
Page 69 and 70: Junge-Jensen, Eva, Sommer, Finn M.
Page 71 and 72: Fysiske og psykiske arbejdsmiljøbe
Page 73 and 74:
Sammenfatning • Helbred og trivse
Page 75 and 76:
1. Introduktion At komme ud på arb
Page 77 and 78:
mer med at udføre deres arbejdsopg
Page 79 and 80:
kus på, fordi de udgør en del af
Page 81 and 82:
• Et mål for, hvor stor en del a
Page 83 and 84:
til at identificere de arbejdsmilj
Page 85 and 86:
3. Resultater I dette afsnit præse
Page 87 and 88:
3.2. Arbejdsforhold, helbred og tri
Page 89 and 90:
arbejdsmiljøfaktorer og rapporteri
Page 91 and 92:
Tabel 4. Hvilke arbejdsforhold er a
Page 93 and 94:
der rapporterer høje følelsesmæs
Page 95 and 96:
varme, der gør en sløv eller søv
Page 97 and 98:
gørelse over, hvor mange, der er u
Page 99 and 100:
Følelsesmæssige krav pedienter i
Page 101 and 102:
(Landbrug/gartneri) (Bager/tankstat
Page 103 and 104:
Tabel 7. Sammenhæng mellem arbejds
Page 105:
arbejdsmiljø 2005. Arbejdstilsynet
show all

Unge og fritidsjob - Center for Ungdomsforskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?