C. No, 3. - SSB

160
1
Til Hul 1 indførtes af norsk Trælast:
Skaaren Last.
-
1 Aar.
JIuggen Last. Tilsammen.
Com.-L. Corn.-li.
C. No. 3.
No. 30. Indførsel, Udforsel og Skibsfart i Aaret 1867 sammenstillet
for hvert enkelt Land.
L on d ons Trælastindførsel udgjorde:
Aar. I det Hele. Heraf fra Norge.
1867 269,200 Com.- Læster, 68,600 Com.-Læster.
1866 327,200 57,000
1865 394,400 65,900
Af Indførselen fra Norge var :
1867. 1866. 1865.
Battens 1,548 1,068 1,285 Tusinder,
Bord 2,839 1,062 830
Planker 286 225 319
Smaabj selker 39 92 70
Spirer 117 91 118 —
Brændeved . . 23,000 24,000 29„000 Favne.
1867 7,883 5.373 13,256
1866 7,460 4,116 11.576
1865 4,503 2,112 6.615
Det nordlige Europas Trævarer have aldrig været indførte til
Storbritanien til lavere Priser end i foregaaende Aar. „Mærkværdigt
er det, at modem saavel britisk Nordamerika som Rusland, Preussen
og „øvrige Lande" under Indflydelse af sidste Aars lave Priser indskrænkede
sin Tilførsel af Trævarer, øgede samtidig Norge og Sverige
sin Indførsel af skaaren Trælast med ikke mindre end 111,000
Loads. Forudsat, at de Vilkaar, som under forløbne Aar gjorde sig
gjaeldende for Afsætning af Trævarer hersteds, endnu kunne levne
nogen Gevinst for Producenterne i Norge og Sverige, saa er det
klart, at disse have faaet Forspranget i Konkurrencen med Trsevareexportører
fra andre Lande paa dette Riges Markeder; især hvis ordinære
Planker og Battens i Dimensioner afpassede efter Forbruget
hersteds fremdeles kunne bringes paa Markedet omtrentlig ligesaa
billigt som firkantet Tømmer. Høvlede Bord, færdige til Gulvlægning,
ligesom færdiggjorte Dore, Karme og Zirater efter engelske
Modeller, tilvirkede i Norge og Sverige, vinde ligeledes mere og mere
Indgang her i Landet for en stor Del paa Grund af de Tvistigheder,
som stadig opstaa i Anledning af hei-værende Arbeiderforeningers
store Fordringer, hvorved en stor Del af deres Medlemmers Fortjeneste
i adskillige Industrigrene lidt efter lidt drager sig til Udlandet".
Storbritanien og Irland.
Hovedmassen af de indførte n or sk e Battens var sidste Aar af
ordinær Beskaffenhed og betaltes der for denne Vare 6 X. 15 sh. til
7 cE 15 sh. pr. Ptbgr. Std. med tilsvarende Forhøjelse for de vakrere
Sorter fra Fredriksstad og Christiania saavel af Furu som Gran.
Kun faa Læster af prima Christiania Granplanker ankom hid i forløbne
Aar og disse solgtes til 10 ot 10 sh. à 13 1: 10 sb. pr. Ptbgr.
Std. Mere underordnede Sorter af norske Planker stode i Værdi ikke
fiøiere end ordinære svenske Planker eller Ira Totrediedelen til Tre
fjerdeparten af ovenfor noterede Priser. Hvad der imidlertid især
fortjener at lægges Mærke til med Hensyn til Trælastindførselen fra
Norge London, er den tiltagende Skibning af høvlede Bord
færdige til Gulvlægning. Denne Vare er meget søgt og i Regelen
let at afsætte. Prisen har i sidste Aar varieret imellem 7 sh. 6 d
og 10 sh. pr. 100 Kvadratfod af til 1 Toms Tykkelse. S m a abj
wIker eller saakaldte „Firquarters" solgtes ialmindelighed til
lave Priser tildels under 30 sh pr. Load. Smekrere Spirer bleve
betalte med 1 à 14 d pr. løbende Fod ; de grovere Sorter opnaaede
35 sh til 50 sh pr. Load efter Beskaffenhed. Norsk Br ee n de v ed
betaltes her under sidste Aar med 60 sh à 85 sh pr. Kubikfavn, og
Skibningen af denne Vare alene antages at have givet Sysselsættelse
i forrige Aar til et Lasterum af 60,000 Tons. Prisen paa s v en s k
Stan gj er n varierede imellem 10 L 5 sh og 10 x 15 sh pr. Ton ;
svensk Staal imellem 12 L og 18 ct pr. Ton.
Af norsk Hav re indførtes til London i 1867 43,012 Tønder
mod 67,804 Tønder i 1866 og 114.185 Tønder i 1865; til Hull 22,175
Centner i 1867 mod 23,383 Centner i 1866 og 13,527 Centner i 1865.
Middelprisen var 26 sh 10 d pr. Quarter. -
Norges S ki bsfart paa England har tiltaget Aar for Aar i større
eller mindre Grad ligesiden 1851, og udviser paa samme Tid den
kraftige Udvikling af Norges vidtstrakte Søfart og den Plads for
Virksomhed, som tilbyder sig i Storbritanien og Irlands Fragthan -
del med fremmede Lande.
Fragter. Under det sidste Aar har Fragtmarkederne idetheletaget
ikke været ugunstige for Skibsfarten, naar undtages, at Trælastfragterne
især i Begyndelsen af Aaret vare lavt noterede saavel
i Europa som britisk Nordamerika dog rettede disse sig lidt efter
lidt mod Slutningen af Aaret, og kan det af flere Grande haabes, at
der vil blive bedre Fragtnoteringer for disse Produkter til kommende
Aar. Østersøfragterne noteredes fra Vaaren af med 45 sh,
henover Hosten med 55 à 65 sh pr. Ptbg. Std. efter Havnenes Beliggenhed.
Fra Cronstadt steg Fragterne under Anret efterhaanden
fra 40 sh til 55 sh pr. Ptbg. Std. ; fra Danzig og Memel fra 12 sh
6 d til 17 sli pr. Load ; fra Qvebek noteredes Fragterne: 26 til 28
sh pr. Load og til 73 sb pr. Standard med en Forhoielse af 10 si:
pr. Standard for Høstafskibningen ; fra St. Johns erholdtes i Begyndelsen
57 sli, senere paa Aaret indtil 70 sh pr. Standard. Moulmeinfragterne
med Teak etc., der begyndte med 60 sh, gik efterhaanden
op til 80 si: pr. Load. S enku 1 strap sporterne til Havne ostenom
det gode Haabs Forbjerg opgik i Løbet af Aaret til ca. 50 pet. udover
foregaaende Aars med idetheletaget stigende Fragter. Stenkulsfragterne
paa Middelhavet og Sortehavet gik derimod noget til-,
bage : men lønnende Retourfragter tilbod sig med Kornvarer fra Sortehavet
til England. Korn fr a g ter n e fra Sulina og Kustendje varierede
under Aaret fra 4 ah 6 d til 7 sh 6 d pr. Quarter og den
sidste Notering blev 6 sh 6 d. Fra Odessa var laveste og højeste
Fragtnoteringer pr. Ton Talg 40 sh og 55 sir; fra det azowske Hav
erholdtes pr. Ton Talg fra 50 sh til 62 sh.
Gnarl ofragterne og V estindiefragterne holdt sig faste,
de første til 60 it 70 sh pr. Ton.
Det fortjener at mærkes, at Skibsbyggeriet hverken i England
eller i Nordamerika drives med den samme Virksomhed j den senere
Tid som i de foregaaende Aar.
I 1867 er for norsk Regning indkjobt 35 Fartøjer, drægtige 6,326
Com.-Læster.
Ved Englands Kyster forliste 31 norske Fartøier, drægtige 4,141
Com.-Lskster.