C. No, 3. - SSB

More documents

Recommendations

Info

160 1 Til Hul 1 indførtes af norsk Trælast: Skaaren Last. - 1 Aar. JIuggen Last. Tilsammen. Com.-L. Corn.-li. C. No. 3. No. 30. Indførsel, Udforsel og Skibsfart i Aaret 1867 sammenstillet for hvert enkelt Land. L on d ons Trælastindførsel udgjorde: Aar. I det Hele. Heraf fra Norge. 1867 269,200 Com.- Læster, 68,600 Com.-Læster. 1866 327,200 57,000 1865 394,400 65,900 Af Indførselen fra Norge var : 1867. 1866. 1865. Battens 1,548 1,068 1,285 Tusinder, Bord 2,839 1,062 830 Planker 286 225 319 Smaabj selker 39 92 70 Spirer 117 91 118 — Brændeved . . 23,000 24,000 29„000 Favne. 1867 7,883 5.373 13,256 1866 7,460 4,116 11.576 1865 4,503 2,112 6.615 Det nordlige Europas Trævarer have aldrig været indførte til Storbritanien til lavere Priser end i foregaaende Aar. „Mærkværdigt er det, at modem saavel britisk Nordamerika som Rusland, Preussen og „øvrige Lande" under Indflydelse af sidste Aars lave Priser indskrænkede sin Tilførsel af Trævarer, øgede samtidig Norge og Sverige sin Indførsel af skaaren Trælast med ikke mindre end 111,000 Loads. Forudsat, at de Vilkaar, som under forløbne Aar gjorde sig gjaeldende for Afsætning af Trævarer hersteds, endnu kunne levne nogen Gevinst for Producenterne i Norge og Sverige, saa er det klart, at disse have faaet Forspranget i Konkurrencen med Trsevareexportører fra andre Lande paa dette Riges Markeder; især hvis ordinære Planker og Battens i Dimensioner afpassede efter Forbruget hersteds fremdeles kunne bringes paa Markedet omtrentlig ligesaa billigt som firkantet Tømmer. Høvlede Bord, færdige til Gulvlægning, ligesom færdiggjorte Dore, Karme og Zirater efter engelske Modeller, tilvirkede i Norge og Sverige, vinde ligeledes mere og mere Indgang her i Landet for en stor Del paa Grund af de Tvistigheder, som stadig opstaa i Anledning af hei-værende Arbeiderforeningers store Fordringer, hvorved en stor Del af deres Medlemmers Fortjeneste i adskillige Industrigrene lidt efter lidt drager sig til Udlandet". Storbritanien og Irland. Hovedmassen af de indførte n or sk e Battens var sidste Aar af ordinær Beskaffenhed og betaltes der for denne Vare 6 X. 15 sh. til 7 cE 15 sh. pr. Ptbgr. Std. med tilsvarende Forhøjelse for de vakrere Sorter fra Fredriksstad og Christiania saavel af Furu som Gran. Kun faa Læster af prima Christiania Granplanker ankom hid i forløbne Aar og disse solgtes til 10 ot 10 sh. à 13 1: 10 sb. pr. Ptbgr. Std. Mere underordnede Sorter af norske Planker stode i Værdi ikke fiøiere end ordinære svenske Planker eller Ira Totrediedelen til Tre fjerdeparten af ovenfor noterede Priser. Hvad der imidlertid især fortjener at lægges Mærke til med Hensyn til Trælastindførselen fra Norge London, er den tiltagende Skibning af høvlede Bord færdige til Gulvlægning. Denne Vare er meget søgt og i Regelen let at afsætte. Prisen har i sidste Aar varieret imellem 7 sh. 6 d og 10 sh. pr. 100 Kvadratfod af til 1 Toms Tykkelse. S m a abj wIker eller saakaldte „Firquarters" solgtes ialmindelighed til lave Priser tildels under 30 sh pr. Load. Smekrere Spirer bleve betalte med 1 à 14 d pr. løbende Fod ; de grovere Sorter opnaaede 35 sh til 50 sh pr. Load efter Beskaffenhed. Norsk Br ee n de v ed betaltes her under sidste Aar med 60 sh à 85 sh pr. Kubikfavn, og Skibningen af denne Vare alene antages at have givet Sysselsættelse i forrige Aar til et Lasterum af 60,000 Tons. Prisen paa s v en s k Stan gj er n varierede imellem 10 L 5 sh og 10 x 15 sh pr. Ton ; svensk Staal imellem 12 L og 18 ct pr. Ton. Af norsk Hav re indførtes til London i 1867 43,012 Tønder mod 67,804 Tønder i 1866 og 114.185 Tønder i 1865; til Hull 22,175 Centner i 1867 mod 23,383 Centner i 1866 og 13,527 Centner i 1865. Middelprisen var 26 sh 10 d pr. Quarter. - Norges S ki bsfart paa England har tiltaget Aar for Aar i større eller mindre Grad ligesiden 1851, og udviser paa samme Tid den kraftige Udvikling af Norges vidtstrakte Søfart og den Plads for Virksomhed, som tilbyder sig i Storbritanien og Irlands Fragthan - del med fremmede Lande. Fragter. Under det sidste Aar har Fragtmarkederne idetheletaget ikke været ugunstige for Skibsfarten, naar undtages, at Trælastfragterne især i Begyndelsen af Aaret vare lavt noterede saavel i Europa som britisk Nordamerika dog rettede disse sig lidt efter lidt mod Slutningen af Aaret, og kan det af flere Grande haabes, at der vil blive bedre Fragtnoteringer for disse Produkter til kommende Aar. Østersøfragterne noteredes fra Vaaren af med 45 sh, henover Hosten med 55 à 65 sh pr. Ptbg. Std. efter Havnenes Beliggenhed. Fra Cronstadt steg Fragterne under Anret efterhaanden fra 40 sh til 55 sh pr. Ptbg. Std. ; fra Danzig og Memel fra 12 sh 6 d til 17 sli pr. Load ; fra Qvebek noteredes Fragterne: 26 til 28 sh pr. Load og til 73 sb pr. Standard med en Forhoielse af 10 si: pr. Standard for Høstafskibningen ; fra St. Johns erholdtes i Begyndelsen 57 sli, senere paa Aaret indtil 70 sh pr. Standard. Moulmeinfragterne med Teak etc., der begyndte med 60 sh, gik efterhaanden op til 80 si: pr. Load. S enku 1 strap sporterne til Havne ostenom det gode Haabs Forbjerg opgik i Løbet af Aaret til ca. 50 pet. udover foregaaende Aars med idetheletaget stigende Fragter. Stenkulsfragterne paa Middelhavet og Sortehavet gik derimod noget til-, bage : men lønnende Retourfragter tilbod sig med Kornvarer fra Sortehavet til England. Korn fr a g ter n e fra Sulina og Kustendje varierede under Aaret fra 4 ah 6 d til 7 sh 6 d pr. Quarter og den sidste Notering blev 6 sh 6 d. Fra Odessa var laveste og højeste Fragtnoteringer pr. Ton Talg 40 sh og 55 sir; fra det azowske Hav erholdtes pr. Ton Talg fra 50 sh til 62 sh. Gnarl ofragterne og V estindiefragterne holdt sig faste, de første til 60 it 70 sh pr. Ton. Det fortjener at mærkes, at Skibsbyggeriet hverken i England eller i Nordamerika drives med den samme Virksomhed j den senere Tid som i de foregaaende Aar. I 1867 er for norsk Regning indkjobt 35 Fartøjer, drægtige 6,326 Com.-Læster. Ved Englands Kyster forliste 31 norske Fartøier, drægtige 4,141 Com.-Lskster.
Frankrige. Fr ankrige. Vareslags. 2. Indforselsartikler derfra. Vareslags. 1867. 18u6. Mængde. Værdi.Værdi. Spd. Spd. 93 Levende Dyr 316 Smør • • 3,612 Centner 65,016 23,376 Andre Madvarer af Dyr 2,930 3,460 Hvede 49 6,044 Rng 27„868 Tønder 147,700 662,455 Hvedemel Andre Kornvarer, uformalede og 766 - 3,447 7,830 formalede 392 18 Kaffe Sukker i hele Toppe gult og brunt Sirup • • * Andre Kolonialvarer Frugter og Haugeveexter Brændevin Spiritus Vin paa Flasker - Foustager Edike . 01 Saft Spi ndestoffe • Garn 3,308 Centner 43.004 53,798 • 14,105 105,788 135,649 •1,387 7,628 14,888 28,081 90,155 163,, 39 1,070 3,349 9,668 9,111 1200 673 Potter 49,001 75.365 146,862 - 19,133 16,133 32,865 16,432 20,180 ,274400 54,880 78,042 6,085 8,244 12 22 43 161 183 ... 520 242 Lateris 623,174 !1,282,077 C. No. 3, No. 30. Indførsel, Udførsel og Skibsfart i Aaret 1867 sammenstillet for hvert enkelt Land. 1. Oversigt. Værdien af de til Norge indførte ar er udgjorde efter de i Norge gjwIdende Priser 808,845 Spd (Med Fradrag af Bruttofragten til Norge bliver Indførselens omtrentlige Værdi i Frankrige • 766,302 Spd.) Værdien af de fra Norge til Frankrige ud fø rte Varer udgjorde efter de i Norge gjeldende Priser 2,179,744 Spd. (Tillægges Fragten, bliver Varernes omtrentlige Værdi i Frankrige 2,856,536 Spd,) Den ved Skibsfarten fra Frankrige til Norge optjente Bruttofragt er beregnet til . . 42,543 Spd. (hvoraf 30,258 Spd. falder paa de norske og 12,285 Spd. paa fremmede Fartoier). Ved den udgaaende Skibsfart fra Norge til Frankrige udgjorde Bruttofragten omtrent 676,792 Spd• (deraf var de norske Fartoiers Andel 500,714 Spd. og de fremmede Fartøiers 176,078 Spd.) Ved Fragtfart mellem Frankrige og fremmede Lande optjente de norske Fartøier en samlet Bruttofragt af 1,600,007 80. (hvoraf 1,476,326 Spd. falder paa den indgaaende Fragtfart til Frankrige og 123,681 Spd. paa den udgaaende Fragtfart). Transport Manufakturvarer af Silke - af Uld af Bomuld ........ - af Lin, Hamp - Diverse Haar og Fjær Skind og finder uberedte - barkede: Saalelæder - andet • Koraller Fabrikater af Haar at Skind, -- af Ben, Horn Fedt, Talg etc. • Fabrikater af Fedt etc. Tømmer Trævarer uforarbeidede eller halvforarbeidede Fabrikater af Tre3 Farvestoffe Diverse Plantestoffe Papir og Arbeide Pnpir Andre Fabrikata af Plantestoffe Tørfisk ..... . • • • • Andre Madvarer af Dyr 0( • • Rogn Fiskeguano... • • Skind • Tran Tjære af Trze Tommer og Trælast over 48 Tom - - under 48 - Is Sølv i Arbeide 1867. I 1866. Mængde.Værdi. Værdi. 3,013 Centner 82,760 Tønder 1,111 Tønder 73,652 C.-L. 242 - 189 .. . Spd. 623,174 2,020 2,300 445 • 12,840 530 880 1,417 Centner 15,313 997 -- 28,913 13 Salt • 51,424 Tønder Andre Mineralier Itaastoffe. Mineralier Fabrikata Stangjern Metaller i A rbeide : Jernvarer Andre Metaller i Arbeide Seilfartoier 3 Skr. 636 C.-L. Fortepianoer 96 Stkr. Diverse • • • • Summa ..... 6 ....... 3. Udforselsartikler dertil. 606 1,911 1,548 201 748 4,831 1,914 3,556 413 37,025 3,105 13,203 950 1,265 34,980 14,400 1,761 8,135 8,883 10 409,500 22 17,410 - ,729,516 4,840 435 378 Spd. 17,639 4,633 352,170 1,820 530 15,990 21 1,911,672 3.320 11,800 Summa 2,179,129 2,319,595 161 1,282,077 752 2,865 262 2,873 1,475 1,529 1,698 43,625 977 1 63 349 96 3,617 725 154 845 15,469 3,237 1,560 561 45,947 6.083 11,733 9 885 1,495 4,000 5,700 1,137 808,845 1,441,749
Page 2 and 3:
,1 1 C. _No. 3. TAB E VEDKOMMENDE I
Page 4 and 5:
Pag. No. 18-29. Skibsfart i Aaret 1
Page 6 and 7:
Lande. Norge Sverige Finland Ruslan
Page 8 and 9:
VI C. No. 3. i Nedenstaaende Tabel
Page 10 and 11:
VW C. No. 3. Jeg skal dog her gjør
Page 12 and 13:
Opgaver over den norske Handelsflaa
Page 15 and 16:
C. No. 3. No. 1. Oversigt over Indf
Page 17 and 18:
C. No, 3. No. 2. Tabel, der viser M
Page 19 and 20:
C. No. 3. No. 2 Tabel, der viser M
Page 21 and 22:
C. No. 3. No. 2. Tabel, der viser M
Page 23 and 24:
33 5.00 23 12.50 2 5.00 29 120.00 5
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
• Vareslags. 13. Fabrikater af Fe
Page 31 and 32:
IIMIF C. No. 3. No. Indførsel og U
Page 33 and 34:
.e forskjellige udenrigske Steder i
Page 35 and 36:
e forskjellige udenrigske Steder i
Page 37 and 38:
atlige norske Toldsteder i Aaret 18
Page 39 and 40:
50,264 586 56 882 53,694 1 11,134 3
Page 41 and 42:
natlige norske Toldsteder i Aaret 1
Page 43 and 44:
mtlige norske Toldsteder i Aaret 18
Page 45 and 46:
1 . 1 i , 1 1817 Danmark . 1,028 9,
Page 47 and 48:
CO No. 43. No. 11. Tabel, der for d
Page 49 and 50:
C. No. 3. No. 11. Tabel, der for de
Page 51 and 52:
C. No, 3. No. 12. Tabel, der for de
Page 53 and 54:
Soggendal Egersund Sandnæs Stavang
Page 55 and 56:
7835 26 Frederikshald 22 91 I 4 10
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
-. C. No. 3. No. 13. Tabel, der for
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
C. No. 14. Tabel, der for de vigtig
Page 65 and 66:
C. N. 3. No. 14. Tabel, der for de
Page 67 and 68:
I I 75 Frederikshald . • • •
Page 69 and 70:
-v. _Au. 3. No. 15. Tabel, der for
Page 71 and 72:
C. No. 3. No. 16. Tabel, der for en
Page 73 and 74:
Steder, hvortil udførte. Sverige D
Page 75:
Skibsfart i Aaret 1867.
Page 78 and 79:
66 C. No. 3. No. 20. Tabel, der giv
Page 80 and 81:
68 C. No. • No. 20. Tabel, der gi
Page 82 and 83:
70 C. No. 3. Fra Fra Fra Fra Fra Fr
Page 84 and 85:
72 Toldsted er, hvorfra afgaaede. S
Page 86 and 87:
74 Toldsteder, hvortil ankomne. C.
Page 88 and 89:
76 Tioldsteder. hvorfra afgaaede. T
Page 90 and 91:
78 C. No. 3. No. 21. Tabel, der vis
Page 92 and 93:
80 C.U. 3. No. 21. Tabel , der vise
Page 94 and 95:
82 C. No. Toldsteder, hvortil ankom
Page 96 and 97:
84 Toldsteder, hvorfra afgaaede. Fr
Page 98 and 99:
86 2. Udenrigske Steder, hvorfra an
Page 100 and 101:
88 C. No. 3. No. 23. 0 v er sigt ov
Page 102 and 103:
90 C. No. 3. Ste der, Fra hvortil a
Page 104 and 105:
92 C. No. 3. Steder, hvortil ankomn
Page 106 and 107:
94 C. No. 3. steder, hvortil ankomn
Page 108 and 109:
96 steder, hvortil ankomne. Til Nor
Page 110 and 111:
98 Steder, hvortil ankomne. Fra and
Page 112 and 113:
100 C. No. 3. Steder, hvortil ankom
Page 114 and 115:
102 C. No. 3. Steder, hvortil ankom
Page 116 and 117:
104 Steder, hvor til ankomne. Com-L
Page 118 and 119:
106 C. No. 3. No. 24. Tabel, der gi
Page 120 and 121:
108 C. No. 3. No, 24. Tabel, der gi
Page 122 and 123: 110 C. No. 3. No. 24. Tabel, der gi
Page 124 and 125: 112 C. No. 3 , No. 24. Tabel, der g
Page 128 and 129: 116 3 473 17 3,009 2 262 1 100 1 14
Page 130 and 131: 118 Til Vestindien. 3Fra Norge - Ha
Page 134 and 135: 12? 12 1,776 C. No. 3. No. 25. Tabe
Page 136 and 137: 124 C. No. 3. No. 26. Tabel, der fo
Page 138 and 139: I 26 Distrikter. Samtlige hjemmeher
Page 140 and 141: 128 Distrikter. Samtlige Fartoier.
Page 142 and 143: 130 Distrikter. Samtlige hjemmehør
Page 144 and 145: 132 Distrikter. C. No, 3. No. 27. D
Page 146 and 147: 134 N o. 3. Toldstederne. No. 28. H
Page 148 and 149: 136 Bygningssteder. Riget Rigets La
Page 151 and 152: „mismw 21,459 Centner C. No. 3. N
Page 153 and 154: 1111111211111MNINIDa Vareslags. C.
Page 155 and 156: Vareslags. Transport Andre Madvarer
Page 157 and 158: Vareslags. 1867. Mengde. Værdi. C.
Page 159 and 160: C. No, 3. No. 30. Indførsel, Udfø
Page 161 and 162: Vareslags. C. N. 3. No. 30. Indfør
Page 163 and 164: Ind- og udgaaende Skibsfart. Ankomn
Page 165 and 166: No. 30. De vigtigste Udforselsartik
Page 167 and 168: - Vareslags. 1867. Mængde. I Værd
Page 169 and 170: 5. Uddrag af Consulatberetninger. A
Page 171: Vareslags. 4. Skibsfart. - - De lad
Page 175 and 176: C. No. 3. No. 30. Indførsel, Udfø
Page 177 and 178: C. No. 3. No. 30, Indførsel, Udfø
Page 179 and 180: Vareslags. C. No. 3. No. 30. Indfø
Page 181 and 182: Til Genua - Livorno. . . - Neapel -
Page 183 and 184: C. No. 3. No, 30, Indførsel, Udfø
Page 185 and 186: C. No. 3. No. 30. Indførsel, Udfø
Page 187 and 188: vande, kunne altid erholde Beskjeef
Page 189: C. No. 3. No. 30 , Indførsel, Udf
Page 192 and 193: 2.4-4 ▪ • 6,884 6,784 7,374 10,
Page 194 and 195: 182 Aar. 1 8 5 4 • • • 1855 .
Page 196 and 197: 184 C. No. 3. No. 32. Tabel der for
Page 198 and 199: 186 1 Fod 1 Mil 1 Kvadratfod 1 Maal
Page 200 and 201: 18 3. Importation. (Indførsel.) D
show all

C. No, 3. - SSB

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?