26.07.2013 Views

C. No, 3. - SSB

C. No, 3. - SSB

C. No, 3. - SSB

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

174<br />

<strong>3.</strong> Udforselsartikler dertil.<br />

Vareslags.<br />

Tørfisk<br />

Klipfisk<br />

01<br />

Tjære af Træ<br />

Tommer og Trælast over 48 Tom<br />

Mursten<br />

1867.<br />

Illzengde.Værdi.<br />

36 Centner<br />

24,751 -<br />

396 C.-L.<br />

Spd.<br />

97<br />

76.728<br />

151<br />

7,920<br />

135<br />

85.031<br />

C. <strong>No</strong>. <strong>3.</strong><br />

<strong>No</strong>. 30. Indførsel, Udførsel og Skibsfart i Aaret 1867 sammenstillet<br />

for hvert enkelt Land.<br />

sydamerik a.<br />

1866.<br />

Værdi.<br />

Spd.<br />

77,444<br />

34<br />

3,920<br />

189<br />

81,587<br />

<strong>No</strong>rges Skibsfart paa dette Distrikt har i det forløbne Aar<br />

taget et betydeligt Opsving, idet Consulatdistriktets Havne ere blevne<br />

anløbne af 44 norske Skibe, drægtige 6,445 Com.--Lmster. Samtlige<br />

disse Fartoier ankom fra udenrigske Havne.<br />

Det har i Særdeleshed været Kul fra England, Salt fra Cadiz,<br />

Stykgods fra Bordeaux, Trælast fra <strong>No</strong>rdamerika og Maté-The fra<br />

Brasilien, der har udgjort Gjenstanden for vore Fartøjers Transport<br />

til Distriktet ; derhos have enkelte fundet Sysselsættelse i Fart paa<br />

Floderne.<br />

Af de norske Fartøjer, der afgik herfra, gik den største Del til<br />

Antwerpen med Huder og Uld. Et norsk Fartai afgik direkte til<br />

<strong>No</strong>rge (Flekkefjord) med en Ladning af 6,000 saltede Huder til en<br />

Værdi af 30,600 Spd.<br />

Udførselen til <strong>No</strong>rge i kommende Aar lader til at ville blive relativ<br />

meget betydelig. Der er nemlig allerede i de tre første Maaneder<br />

af 1868 afskibet til <strong>No</strong>rge 19,100 saltede og 500 tørre Huder<br />

samt 2 Baller Uld.<br />

Til Laplatastaternes vigtigste Indførselsgjenstande høre Kul, Salt<br />

og Trælast. Af sidstnævnte Artikel indføres meget betydelige Partier<br />

hovedsagelig fra <strong>No</strong>rdamerika.<br />

Priserne herpa.a noteredes saavel her som i Montevideo saaledes<br />

Amerikansk Træ (white pine) fra 36 til 50 Pjastre og Last<br />

fra Østersøen (Memel) fra 33 til 43 Pjastre pr. 1,000 løbende Fod.<br />

Ku rse me have varieret mellem :<br />

London 481 d og 501- d pr. Pjaster.<br />

Paris 5 fres og 5 fees 36 cts. pr. Pjaster.<br />

25 Papirpjastre har bibeholdt sin Værdi af 1 Pjaster Guld.<br />

Diskonto har været h 1 pet. pr. Maaned.<br />

Rio Janeiro.<br />

Sum ma<br />

4. Skibsfart.<br />

- -<br />

De ladede og bal- De ladede Far-<br />

Ind- og udgaaende Skibsfart. lastede Fartøiers toiers<br />

Antal. Drægtighed<br />

i C.-L. Antal. Totalindførselen af Klipfisk udgjorde 58,609 Qvintaler, hvoraf<br />

fra <strong>No</strong>rge 13,418 Qvintaler imod respektive 54,215 og 18,944 Qvintaler<br />

i 1866.<br />

Den norske Klipfisk betaltes med 12 6, 16 Milreis pr. Qvintal.<br />

Den højeste og laveste Pris paa denne Artikel opgives ellers saaledes :<br />

1867 12 6, 23 Milreis,<br />

1866 13à2525 --<br />

Drægtighed<br />

i e.-L.<br />

1865<br />

1864<br />

14á21 --<br />

10à1919 -<br />

1863 12 à 19 -<br />

. Fartøjer, ankomne til <strong>No</strong>rge fra Sydamerika.<br />

Af norsk Trælast indførtes 2,042 Tylvter Flanker og 449 Stkr.<br />

<strong>No</strong>rske<br />

Sydamerikanske<br />

Andre<br />

11<br />

9<br />

748<br />

608<br />

11<br />

9<br />

748<br />

608<br />

Spirer. Desuden indførtes fra <strong>No</strong>rge 36 Tønder Tjære, 21,000 Stkr.<br />

Mursten og 28 l Torskelevertran.<br />

Den samlede norske Import repræsenterede en Værdi af 94,202<br />

Spd. Brutto eller med Fradrag af Told 87,193 Spd. imod respektive<br />

Summa 20 1,356 20 1,356 135,220 og 128,338 Spd. i 1866.<br />

Af Kaffe udførtes til <strong>No</strong>rge:<br />

b. Fartøier, afgaaede fra <strong>No</strong>r ge til Sydamerika.<br />

I 1867 . . . 60.861 Centner 604,584 Spd.<br />

<strong>No</strong>rske • 10 I 1.109 10 1,109<br />

I 1866 . . 53,215 - 668,334 -<br />

for begge Aar er inclberegnet ii pCt. Udførselstold, 3-4 pCt. Kommission<br />

og 2 pCt. Omkostninger.<br />

. <strong>No</strong>rsk e Fartøjer i Fragtfart.<br />

I 1867 foregik Kaffeudførselen saaledes:<br />

Ankomne til Sydamerika<br />

Afgaaede fra Sy damerika<br />

Summa<br />

163<br />

147<br />

310<br />

22,041<br />

21,246<br />

43,287<br />

126 15,331<br />

118 17,016<br />

244 32,347<br />

Til Christiania 35,942 Centner,<br />

Throndhjem 12.858<br />

- Christianssund og Throndhjem 3,499<br />

- Bergen 5,218<br />

- Christianssand 3,344 -<br />

5. Uddrag af Consulatberetninger.<br />

Kaffemarkederne fremviste ogsaa under sidste Aar en vedblivende<br />

Tendens til Prisfald. I Januar 1867 noteredes Prisen for „good<br />

Buenos Ayres.<br />

first" mellem 6!6 og 6 1V1ilreis pr. Arroba og var Kursen paa Eng-.<br />

land samtidig 24 d pr. Milreis. I de to følgende Maaneder steg Prisen<br />

til Q. og 6..`,1; Milreis pr. Arroba med omtrentlig samme Kurs.<br />

Siden faldt Prisen jevnt til Aarets Slutning, da der noteredes 6 -k og<br />

Milreis pr. Arroba, uagtet Kursen var faldet lige til 19 d pr.<br />

Milreis. Udsigterne for Kaffehøsten 1868-69 ere lovende.<br />

<strong>No</strong>rges Skibsfart paa Rio de Janeiro har ligesiden 1863 været<br />

i stærk Tiltagende.<br />

Der ankom saaledes :<br />

I 1867 75 Fartøier, drægtige 8,710 Com.-Læster.<br />

- 1866 68 6,9841<br />

- 1865 59 6,0961<br />

- 1864 39 3,670<br />

Fragter for Kanalen og New-York noteredes som følger<br />

for Kanalen. for New-York.<br />

Januar-Marts 30 sh 48 sh 30 sh - 40 ih<br />

April -Juni 45 sh - 60 sh 40 sli - 55 sli<br />

Juli-September . . . 55 sh - 40 sh 45 sh - 35 sh<br />

Oktober -December. 30 sh - 45 ih 35 sh 30 sh<br />

De Fartøjer, der ikke strax kunne faa Fragt paa længere Far-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!