C. No, 3. - SSB
C. No, 3. - SSB
C. No, 3. - SSB
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
174<br />
<strong>3.</strong> Udforselsartikler dertil.<br />
Vareslags.<br />
Tørfisk<br />
Klipfisk<br />
01<br />
Tjære af Træ<br />
Tommer og Trælast over 48 Tom<br />
Mursten<br />
1867.<br />
Illzengde.Værdi.<br />
36 Centner<br />
24,751 -<br />
396 C.-L.<br />
Spd.<br />
97<br />
76.728<br />
151<br />
7,920<br />
135<br />
85.031<br />
C. <strong>No</strong>. <strong>3.</strong><br />
<strong>No</strong>. 30. Indførsel, Udførsel og Skibsfart i Aaret 1867 sammenstillet<br />
for hvert enkelt Land.<br />
sydamerik a.<br />
1866.<br />
Værdi.<br />
Spd.<br />
77,444<br />
34<br />
3,920<br />
189<br />
81,587<br />
<strong>No</strong>rges Skibsfart paa dette Distrikt har i det forløbne Aar<br />
taget et betydeligt Opsving, idet Consulatdistriktets Havne ere blevne<br />
anløbne af 44 norske Skibe, drægtige 6,445 Com.--Lmster. Samtlige<br />
disse Fartoier ankom fra udenrigske Havne.<br />
Det har i Særdeleshed været Kul fra England, Salt fra Cadiz,<br />
Stykgods fra Bordeaux, Trælast fra <strong>No</strong>rdamerika og Maté-The fra<br />
Brasilien, der har udgjort Gjenstanden for vore Fartøjers Transport<br />
til Distriktet ; derhos have enkelte fundet Sysselsættelse i Fart paa<br />
Floderne.<br />
Af de norske Fartøjer, der afgik herfra, gik den største Del til<br />
Antwerpen med Huder og Uld. Et norsk Fartai afgik direkte til<br />
<strong>No</strong>rge (Flekkefjord) med en Ladning af 6,000 saltede Huder til en<br />
Værdi af 30,600 Spd.<br />
Udførselen til <strong>No</strong>rge i kommende Aar lader til at ville blive relativ<br />
meget betydelig. Der er nemlig allerede i de tre første Maaneder<br />
af 1868 afskibet til <strong>No</strong>rge 19,100 saltede og 500 tørre Huder<br />
samt 2 Baller Uld.<br />
Til Laplatastaternes vigtigste Indførselsgjenstande høre Kul, Salt<br />
og Trælast. Af sidstnævnte Artikel indføres meget betydelige Partier<br />
hovedsagelig fra <strong>No</strong>rdamerika.<br />
Priserne herpa.a noteredes saavel her som i Montevideo saaledes<br />
Amerikansk Træ (white pine) fra 36 til 50 Pjastre og Last<br />
fra Østersøen (Memel) fra 33 til 43 Pjastre pr. 1,000 løbende Fod.<br />
Ku rse me have varieret mellem :<br />
London 481 d og 501- d pr. Pjaster.<br />
Paris 5 fres og 5 fees 36 cts. pr. Pjaster.<br />
25 Papirpjastre har bibeholdt sin Værdi af 1 Pjaster Guld.<br />
Diskonto har været h 1 pet. pr. Maaned.<br />
Rio Janeiro.<br />
Sum ma<br />
4. Skibsfart.<br />
- -<br />
De ladede og bal- De ladede Far-<br />
Ind- og udgaaende Skibsfart. lastede Fartøiers toiers<br />
Antal. Drægtighed<br />
i C.-L. Antal. Totalindførselen af Klipfisk udgjorde 58,609 Qvintaler, hvoraf<br />
fra <strong>No</strong>rge 13,418 Qvintaler imod respektive 54,215 og 18,944 Qvintaler<br />
i 1866.<br />
Den norske Klipfisk betaltes med 12 6, 16 Milreis pr. Qvintal.<br />
Den højeste og laveste Pris paa denne Artikel opgives ellers saaledes :<br />
1867 12 6, 23 Milreis,<br />
1866 13à2525 --<br />
Drægtighed<br />
i e.-L.<br />
1865<br />
1864<br />
14á21 --<br />
10à1919 -<br />
1863 12 à 19 -<br />
. Fartøjer, ankomne til <strong>No</strong>rge fra Sydamerika.<br />
Af norsk Trælast indførtes 2,042 Tylvter Flanker og 449 Stkr.<br />
<strong>No</strong>rske<br />
Sydamerikanske<br />
Andre<br />
11<br />
9<br />
748<br />
608<br />
11<br />
9<br />
748<br />
608<br />
Spirer. Desuden indførtes fra <strong>No</strong>rge 36 Tønder Tjære, 21,000 Stkr.<br />
Mursten og 28 l Torskelevertran.<br />
Den samlede norske Import repræsenterede en Værdi af 94,202<br />
Spd. Brutto eller med Fradrag af Told 87,193 Spd. imod respektive<br />
Summa 20 1,356 20 1,356 135,220 og 128,338 Spd. i 1866.<br />
Af Kaffe udførtes til <strong>No</strong>rge:<br />
b. Fartøier, afgaaede fra <strong>No</strong>r ge til Sydamerika.<br />
I 1867 . . . 60.861 Centner 604,584 Spd.<br />
<strong>No</strong>rske • 10 I 1.109 10 1,109<br />
I 1866 . . 53,215 - 668,334 -<br />
for begge Aar er inclberegnet ii pCt. Udførselstold, 3-4 pCt. Kommission<br />
og 2 pCt. Omkostninger.<br />
. <strong>No</strong>rsk e Fartøjer i Fragtfart.<br />
I 1867 foregik Kaffeudførselen saaledes:<br />
Ankomne til Sydamerika<br />
Afgaaede fra Sy damerika<br />
Summa<br />
163<br />
147<br />
310<br />
22,041<br />
21,246<br />
43,287<br />
126 15,331<br />
118 17,016<br />
244 32,347<br />
Til Christiania 35,942 Centner,<br />
Throndhjem 12.858<br />
- Christianssund og Throndhjem 3,499<br />
- Bergen 5,218<br />
- Christianssand 3,344 -<br />
5. Uddrag af Consulatberetninger.<br />
Kaffemarkederne fremviste ogsaa under sidste Aar en vedblivende<br />
Tendens til Prisfald. I Januar 1867 noteredes Prisen for „good<br />
Buenos Ayres.<br />
first" mellem 6!6 og 6 1V1ilreis pr. Arroba og var Kursen paa Eng-.<br />
land samtidig 24 d pr. Milreis. I de to følgende Maaneder steg Prisen<br />
til Q. og 6..`,1; Milreis pr. Arroba med omtrentlig samme Kurs.<br />
Siden faldt Prisen jevnt til Aarets Slutning, da der noteredes 6 -k og<br />
Milreis pr. Arroba, uagtet Kursen var faldet lige til 19 d pr.<br />
Milreis. Udsigterne for Kaffehøsten 1868-69 ere lovende.<br />
<strong>No</strong>rges Skibsfart paa Rio de Janeiro har ligesiden 1863 været<br />
i stærk Tiltagende.<br />
Der ankom saaledes :<br />
I 1867 75 Fartøier, drægtige 8,710 Com.-Læster.<br />
- 1866 68 6,9841<br />
- 1865 59 6,0961<br />
- 1864 39 3,670<br />
Fragter for Kanalen og New-York noteredes som følger<br />
for Kanalen. for New-York.<br />
Januar-Marts 30 sh 48 sh 30 sh - 40 ih<br />
April -Juni 45 sh - 60 sh 40 sli - 55 sli<br />
Juli-September . . . 55 sh - 40 sh 45 sh - 35 sh<br />
Oktober -December. 30 sh - 45 ih 35 sh 30 sh<br />
De Fartøjer, der ikke strax kunne faa Fragt paa længere Far-