A10063 bachelorprojekt.pdf - Aarhus Maskinmesterskole Campus

More documents

Recommendations

Info

Ventilationsoptimering Bachelorprojekt 75 procent last, er den hyppigste last men, luftforbruget heraf, er ikke optimalt alene at basere luftindblæsningen på, da motoren til tider også opererer ved mindre last og ved fuld last. Eksempelvis. ved havneanløb, dårligt vejr, modstrøm og ved laster som hurtigt skal bringes frem. På grafen for turboladeren aflæses det at turboladeren af den pågældende type maksimalt kan levere ca. 8 m 3 luft/s. Se figur 8. Dertil kommer forbrugsluften til de øvrige forbrændingsmaskiner, herunder tre hjælpemotorer, to kedler, kompressorerne, samt inciniratoren. Endvidere bør luften i maskinrummet skiftes et antal gange, hver time for at opretholde et sundt indeklima. Til bestemmelse af det nødvendige luftskifte, har bygningsreglementet opstillet nogle krav, som skal overholdes i forbindelse med byggerier, herunder svejseværksted, mekanisk værksted, m.fl. Selve maskinrummet på m/t Oraholm kan til en vis grad sammenlignes med et mekanisk værksted, da den type arbejde, som her bliver udført, ofte er af mekanisk art og luften derfor hovedsagligt bliver forurenet af dampe fra forskellige olier, samt røg fra slibe, skære og svejsearbejde. Bygningsreglementet foreskriver, i et mekanisk værksted, et luftskifte på 3-‐4 ! (Bygningsreglement)14 ! × ! ! Denne værdi er dog kun vejledende da man på et skib ofte har en anderledes rumopbygning end i typiske værkssteder. Endvidere er rummene ikke direkte defineret, da der er i nogle af rummene er vertikale åbninger fra det ene plan til det andet. (Oversigtsdiagrammer) 15 En estimeret opmåling af de forskellige rum, på de forskellige plan, udgør et totalt gulvareal på ca. 1400 m2 . (Opmålinger) 16 Det estimerede luftskiftebehov, i forbindelse med komfortventilation, estimeres, som følge deraf, til 5000 liter pr. sekund, dvs. ca. 5 m 3 luft pr sekund. Udregningen tager udgangspunkt i et luftskifte på ca. 4 , som ! × ! ! bygningsreglementet foreskriver, og ved arealet på 1400 m2 . Denne værdi ligger imidlertid under den nødvendige lufttilførsel til hovedmotoren, som tidligere nævnt er min. 5.4 m3 /s, og kan derfor ses bort fra da kravet er opfyldt, alene, ved hovedmotorens luftforbrug. Foruden hovedmotorens luftforbrug er der som tidligere nævnt en række øvrige forbrugere, samt nogle eksterne udsugningssystemer, eks. i separatorrummet (rum 5). Grundet manglende oplysninger om disse udsugningssystemer og anlæg, estimeres det samlede luftforbrug til at være maksimalt 10 m 3 /s, dvs. 36000 m 3 /t 14 Se tabel fra bygningsreglementet, bilagsmappe side 14. 15 Se oversigtsdiagrammer i bilagsmappen, side 7-‐11. 16 Forfatters egne opmålinger, estimatmål med tommestok. Thomas Gedsig Nielsen 4 Juni -‐2013 Side 16 af 46 <strong>A10063</strong> !
Ventilationsoptimering Bachelorprojekt Estimeringen dannes med hovedmotorens luftforbrug, kontra KW ydelse, som udgangspunkt. Eks. fuld last på hovedmotoren kræver, som nævnt, en lufttilførsel på ca. 8 m3 /s og motoren yder her ca. 3280 KW. Forholdet mellem disse to værdier overføres til hjælpemotorerne og luftforbruget estimeres til ! !"#$ × 380 = 0.93 m3 luft/sek. Dertil kommer de øvrige systemer og 10 m 3 /s synes deraf som et fornuftigt estimat. De nuværende ventilatorer, som forsyner maskinrummet har som nævnt en maksimal kapacitet på ca. 13.9 m 3 /s pr. enhed dvs. ca. 50000 m 3 /t pr. enhed. De 50000 m 3 /t er ikke opgivet ved et specifikt modtryk og da volumenkapacitet ændrer sig med modtrykket fra anlægget er værdien ikke anvendelig. Dog vurderes anlægsmodstanden, til at være uden større betydning, grundet de store kanaldimensioner og rum, og kapaciteten sættes derfor stadig til 50000 m 3 /t. Se kanaldimensioner i bilagsmappe side 7-‐11. Lastsignal På størstedelen af de motorstyringer, som i dag sidder på MAN B&W´s motorer er der fra producentens side en lastindikator funktion. (Korrespondance med Thomas Møller) 17 Med denne funktion kan motorstyringen afgive et signal, som indikerer, hvor hårdt motoren er belastet, altså en procentsats af motorens maksimale afgivne effekt. Da en motors last varierer i takt med brændstofforbrug og deraf luftindtaget, kan denne funktion benyttes til, at styre en frekvensomformer, som man lader forsyne ventilationsmotoren. På den måde er man i stand til at regulere frekvensen på motorerne, som driver ventilatorerne og derved luftindblæsningsmængden således at den følger motorens last. Er motoren, fra producentens side, ikke udstyret med denne funktion kan man på indexakslen påmonterer en føler som eks. afgiver et 4-‐20 mA signal. Den strøm som føleren afgiver vil således være et produkt af at index’en reguleres og på den måde opnås samme funktion som ved den præfabrikerede funktion. Ovenstående vil ligeledes være implementeringsvenligt på samtlige luftforbrugende maskiner, herunder de tre hjælpemotorer, combikedlen, m.fl. Med en relativt simpel styrring og nogle følere vil et brugbart signal til frekvensomformeren kunne etableres. Der er dog nogle problemer med denne form for regulering. Reguleringen vil ikke tage højde for uforudsete luftbelastninger, dvs. at alle processer som 17 Korrespondance med superintendent, Thomas Møller, MAN B&W, Prime Serv. Thomas Gedsig Nielsen 4 Juni -‐2013 Side 17 af 46 <strong>A10063</strong>
Page 2 and 3: Ventilationsoptimering Bachelorproj
Page 46: Ventilationsoptimering Bachelorproj

A10063 bachelorprojekt.pdf - Aarhus Maskinmesterskole Campus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?