A10063 bachelorprojekt.pdf - Aarhus Maskinmesterskole Campus

More documents

Recommendations

Info

Ventilationsoptimering Bachelorprojekt arbejde udføres med passende pauseinterval fx som iflg. Figur 22. (Arbejdstilsynet) 30 Ved temperaturer i den modsat kolde ende af skalaen er der udarbejdet en figur som bør følges. Se figur 23. Ved den type arbejde som oftest bliver udført på m/t Oraholm, altså arbejde med en vis fysisk anstrengelse, ses det at temperaturen ikke må komme under 10℃. Denne værdi er imidlertid tilegnet jern og metalindustrien, men må betragtes som værende af sammenlignelig karakter med det pågældende tilfælde om bord på m/t Oraholm. Minimumsgrænsen blev ikke overholdt, på m/t Oraholm, under nogle af sejladserne i 2012. (Temperaturlog) 31 På m/t Oraholm er temperaturen i maskinrummet et resultat af kombinationen af temperaturen på den indblæste luft og den, fra maskiner og personer, afgivne varmeeffekt. Varmeeffekten som kommer fra mennesker er dog i denne sammenhæng forsvindende lille, i forhold til maskinernes afgivne varmeeffekt, og kan derfor uden større fejl undlades i beregninger. I temperaturloggen ses det, at m/t Oraholm bevæger sig i områder med forskellige temperaturer. Denne erkendelse sætter store krav til ventilationsanlægget og et kompromis, frem for direkte diktering af anbefalinger og retningslinjer kan blive en realitet. Mere herom sidst i afsnittet. Træk Træk er som bekendt ikke behageligt i de fleste situationer. Der er dog forskel på ved, hvilken intensitet man oplever et givent træk. Træk er et universelt begreb for en hurtig og/eller kold luftstrøm som bevæger sig gennem et rum. Træk kan opstå på forskellige måder, herunder kan nævnes åbninger til det fri eks. døre eller porte eller kuldenedslag, som opstår ved, at man indblæser luft, som er koldere end den omgivende luft og denne derved søger mod et lavere plan, under den varme luft. Dette fænomen kan også opstå ved, at en luftstrøm rammer en kold flade, eks. dårlig isoleret ydrevæg, og derved bliver afkølet og søger mod et lavere plan. En for høj indblæsningshastighed, eks. fra et armatur, opleves også som træk, da kroppen opfatter en hurtigt bevægende luftstrøm koldere end hvis luftstrømmen blev indblæst ved mere moderat hastighed. 30 Arbejdstilsynets hjemmeside, Maj 2013, www.arbejstilsynet.dk 31 Se temperatur log i bilagsmappen, fra side 16. Figur 23 (Arbejdstilsynets anbefalinger vedr. mindste temperatur) Thomas Gedsig Nielsen 4 Juni -‐2013 Side 34 af 46 <strong>A10063</strong>
Ventilationsoptimering Bachelorprojekt Træk kan især være en gene ved stillesiddende arbejde og bør her helt undgås. Ved fysisk hårdt arbejde kan et kontrolleret træk virke afkølende, men bør benyttes med forsigtighed, da man ikke er interesseret i at underafkøle de tilstedeværende personer. Anbefalinger vedrørende træk lyder på at vindhastigheden bør holdes under 0.15 m/s ved en lufttemperatur på 21℃ eller derover. Ved stigende temperatur vil øget vindhastighed virke mindre generende. På m/t Oraholm hersker der under alm. drift overtryk i maskinrummet. Dette skyldes, at man som tidligere nævnt indblæser en stor mængde luft ind i maskinrummet, langt større end, hvad hovedmotoren forbruger. I forskelligt litteratur ang. industriventilation anbefaler, man i forurenede miljøer at have undertryk da man herved ikke spreder de usunde partikler til omkringværende lokaler, men derimod beholder dem i rummet. Derved har man mulighed for at fjerne dem kontrolleret ved hjælp af mekanisk ventilation. Endvidere skaber et stort overtryk problemer med døre, som agerer kraftigt på trækforholdene. Da disse ofte er af brandsikker karakter og derved tunge, kan dette føre til skade på personel -‐for stort undertryk kan dog skabe samme problemer. Med ovenstående i tankerne er det en mulighed at nedregulere indblæsningen i maskinrummet og på den måde tvinge hovedmotorens turbolader til at skabe et undertryk og derved følge diverse anbefalinger i forbindelse med indeklima og ventilation. Denne nedregulering bevirker dog, at motoren nu i stedet for at få ”skubbet” luft ind i turboladeren bliver nødsaget til at bruge en øget mængde energi på at ”suge” luft ind i turboladeren. Den ekstra energi som hertil vil blive benyttet skal komme fra turboladerens udstødningside og i sidste instans brændstoffet, altså et øget brændstofforbrug. Dette er dog ikke nødvendigvis et udtryk for et forøget brændstofforbrug overordnet set, da den energi som før benyttedes til at skabe, det tidligere nævnte, overtryk blev forbrugt af én eller to ventilatorer trukket af elmotorer og denne energi vil nu være sparet. Disse elmotorer har, som tidligere nævnt, hver et nominelt effektforbrug på 15 KW. El-‐effekten hertil produceres på enten én eller flere af de tre dieselgeneratorer eller på hovedmotorens akselgenerator. Dvs. at man til produktion af elmotorernes elforbrug skal påregne diverse tab i form af varmetab, røggastab, generatortab, transformertab, kabeltransmissionstab og til sidst elmotorens eget tab. Til sammenligning skal man ved at lade turboladeren ”gøre arbejdet” kun påregne tab i form af varmetab og Figur 24(Sankey diagram, Principtegning over tabene i hovedmotoren) A= effekt ind, B= Effekt bortledt via kølevand, C=Effekt bortledt via olie, D= Røggastab, E=Varmestrålingstab, D=afgangseffekt(nytteeffekt)) Thomas Gedsig Nielsen 4 Juni -‐2013 Side 35 af 46 <strong>A10063</strong>
Page 2 and 3: Ventilationsoptimering Bachelorproj
Page 46: Ventilationsoptimering Bachelorproj

A10063 bachelorprojekt.pdf - Aarhus Maskinmesterskole Campus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?