gadejuristen - Hus Forbi
gadejuristen - Hus Forbi
gadejuristen - Hus Forbi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
hus forbi<br />
nr. 79 november 2008 | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb kun af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgere<br />
Hjemløs møder<br />
sine idoler<br />
fra D-A-D<br />
Kvinder<br />
i krise mangler<br />
netværk<br />
gadejurist<br />
Systemet<br />
mangler<br />
tolerance
hus forbi<br />
UDGIVER: Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
Tornebuskegade 1, 2., 1131 København K<br />
Tlf. 6199 6922, www.husforbi.dk<br />
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:<br />
Jaku-Lina E. Nielsen, tlf. 3832 2324,<br />
jaku-lina@husforbi.dk<br />
ADMINISTRATOR: Heidi Riel<br />
Tlf: 3171 0481, heidi@husforbi.dk<br />
SALGSANSVARLIG: Rikke Kratholm,<br />
Tlf. 6199 6922, rikke@husforbi.dk<br />
SALGSMEDARBEJDER: Leif Baran,<br />
Tlf. 3132 8456, leif@husforbi.dk<br />
SÆLGERREPRÆSENTANT SJÆLLAND:<br />
Preben Larsen, tlf. 5055 0175<br />
DEBATINDLÆG OG ANNONCER:<br />
redaktion@husforbi.dk<br />
Næste nummer udkommer den 31. oktober.<br />
FORSIDEFOTO: Flemming Schiller<br />
BIDRAG: Hvis du vil give et bidrag til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, kan du<br />
sætte beløbet ind på dette konto-nr.: (9541)60028842.<br />
Mærk indbetalingen ”bidrag”.<br />
DISTRIBUTION: Boformer for hjemløse, varmestuer,<br />
medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for <strong>Hus</strong><br />
<strong>Forbi</strong> – dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne.<br />
Kontakt os på: 3171 0481 (se listen af distributører på<br />
www.husforbi.dk).<br />
ABONNEMENT: Standardabonnement: 340 kr.<br />
(12 numre om året – inkl. moms, porto og gebyr).<br />
Støtteabonnement: 540 kr.<br />
Henvendelser om abonnement på tlf. 7026 7006<br />
eller karina@notatgrafisk.dk<br />
LAYOUT: salomet grafik<br />
TRYK: Medieselskabet Nordvestsjælland<br />
OPLAG: 70.000<br />
ANTAL SÆLGERE: ca. 400<br />
LÆSERTAL: 1. halvår 2008 ifølge TNS Gallup: 391.000<br />
ISSN: 1397-3282<br />
OM HUS FORBI: <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> udkom første gang i 1996.<br />
Siden starten af 2006 er <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> udkommet en gang<br />
om måneden. Salgsrekorden er ca. 78.000 solgte eksemplarer<br />
(december 2007). <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> sælges af hjemløse og<br />
tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker<br />
– det, man under ét kan kalde ’skæve eksistenser’. Avisen<br />
sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer.<br />
Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede<br />
grupper både via indholdet af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> og i mødet<br />
med sælgeren. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere er alle udstyret med et<br />
id-kort udstedt af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sekretariat. Salget af <strong>Hus</strong><br />
<strong>Forbi</strong> fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri<br />
og evt. kriminalitet. Indholdet i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> produceres<br />
primært af professionelle freelancere, fotografer og<br />
illustratorer. Der er fem fastansatte på <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er medlem af det internationale netværk af<br />
gadeaviser, INSP.<br />
Køb avisen på stationen – ikke i toget<br />
Det går din 20’er til<br />
moms<br />
reserve<br />
markedsføring sælgeren<br />
husleje mv.<br />
løn til<br />
medarbejdere<br />
Vi støtter <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
Lions Club Søllerød Mølleaa<br />
www.loge86.dk<br />
produktion<br />
og tryk<br />
| HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />
| leder |<br />
Ret skal være ret<br />
Selvom Danmark går for at være et af de mest retfærdige samfund i verden,<br />
er der mennesker, der sidder med følelsen af at være udstødte og rettighedsløse.<br />
Mange lever på samfundets skyggeside – spørg bare Nanna<br />
W. Gotfredsen, som vi bringer et interview med i denne udgave af <strong>Hus</strong><br />
<strong>Forbi</strong>. Hun er leder af Gadejuristen, der dagligt yder juridisk førstehjælp<br />
til stofbrugere og andre socialt udsatte på Vesterbro, og her kommer hun i<br />
kontakt med rigtig mange, der føler sig sat uden for systemet, og som har<br />
den opfattelse, at de basale juridiske, økonomiske og politiske rettigheder,<br />
som gælder for alle, lige netop ikke gælder for dem.<br />
Den misforståelse forsøger Gadejuristen at lave om på med sin juridiske<br />
førstehjælp på gadeplan. Og der er rigeligt at se til. Rettigheder er nemlig<br />
noget af det sidste, som de socialt udsatte tænker på under den daglige<br />
kamp for at skaffe mad, et fix og et trygt og<br />
varmt sted at sove. Spørger man dem, vil de<br />
formentlig svare, at rettigheder hverken mætter<br />
en slunken mave eller sikrer et sted for natten<br />
Rettigheder er<br />
nemlig noget af<br />
det sidste, som<br />
de socialt udsatte<br />
tænker på under<br />
den daglige kamp<br />
for at skaffe mad,<br />
et fix og et trygt<br />
og varmt sted<br />
at sove.<br />
– lige nu og her.<br />
Afmagten er forståelig, men alligevel en<br />
alvorlig fejlslutning. Rettigheder kan nemlig<br />
mætte og give varme på lang sigt. Og basal<br />
viden om rettigheder, der fortæller, hvad man<br />
har krav på, og hvem man i givet fald kan holde<br />
ansvarlig, kan være første vigtige skridt væk<br />
fra en nedadgående social spiral. Rettigheder<br />
– og deres modpart, pligterne – er de spilleregler,<br />
som samfundet kører efter. Uden kendskab til<br />
begge går det som flere af de borgere, Nanna W.<br />
Gotfredsen har kontakt med. Hun fortæller om<br />
stofbrugere, der får ulovlige afslag på døgnbehandling,<br />
selvom der er udstedt en klokkeklar<br />
behandlingsgaranti. Om socialt udsatte, der<br />
pludselig står uden kontanthjælp, og som derfor<br />
har akut brug for en juridisk sparringspartner til<br />
det forestående møde med sagsbehandleren. Og<br />
hendes konklusion er klar; det etablerede system<br />
er ikke indrettet til de mest udsatte mennesker,<br />
der som regel er uden det netværk, der skal til<br />
for at få sat deres problemer på dagsordenen.<br />
Andre udsatte befolkningsgrupper, eksempelvis<br />
de sindslidende eller de handicappede, er bakket op af stærke interesseorganisationer,<br />
der kan tale deres sag. Samme apparat – når man undtager<br />
Gadejuristen – har de socialt udsatte ikke.<br />
Derfor er det nødvendigt, at de, der føler sig udstødte af samfundet, kan<br />
få stivet deres rettigheds-ABC af, så de ved, hvad de har krav på og pligt<br />
til som borgere i Danmark. Det kan være med til at eliminere den mistillid,<br />
de nærer til systemet, og sikre, at de igen kan føle sig som fuldgyldige<br />
mennesker af samfundet.<br />
God læselyst<br />
Simon Ankjærgaard<br />
Journalist, <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>
| indhold |<br />
4<br />
0<br />
11<br />
1 -1<br />
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
tema<br />
Juridisk førstehjælp<br />
til socialt udsatte<br />
Vi følger <strong>gadejuristen</strong><br />
Nanna W. Gotfredsen, når<br />
hun uddeler mad og oplyser<br />
om rettigheder.<br />
Kom til Santa Cruz<br />
Bade- og surferbyen Santa<br />
Cruz er formentlig det bedste<br />
sted at være hjemløs i<br />
USA.<br />
kommentar<br />
Der er gået politik i<br />
Mo-Bo- projektet, mener<br />
idémanden, Jørn Bagger.<br />
ris og ros<br />
Generation fucked up<br />
er bedre end sit rygte.<br />
noter<br />
Årets Hjemløsepris<br />
er uddelt<br />
Gaderummet på vej<br />
på gaden<br />
Hjælp til misbrugerne<br />
i Århus<br />
noter<br />
Sundhedsrum er klar<br />
til Vesterbros stofbrugere.<br />
Køb en kalender af<br />
din sælger.<br />
x-ord<br />
vorherres<br />
køkkenhave<br />
historie<br />
fra gaden<br />
8 TEMA 6<br />
I won’t cut my hair<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgeren Chopper fik<br />
eksklusivt interview med D-A-D.<br />
Netværk<br />
Kvinder i krise savner et stærkt<br />
netværk.<br />
8 - Du skal<br />
lige svare mig<br />
på én ting,<br />
før jeg skrider!<br />
Hvad betyder<br />
fremmed-<br />
arbejderunge?<br />
Ingen kommentarer<br />
Armbånd husker Vesterbros stofbrugere<br />
på, at de ikke behøver at<br />
udtale sig.<br />
| et billede fra gaden |<br />
14<br />
Modsætningen<br />
Da Uffe Helles var ung endte han<br />
på gaden. 24-årige Peter Helles<br />
opsøger ham – han vil have en<br />
forklaring.<br />
Manden på risten. En af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere tager sig et hvil – og en øl<br />
– på et af Københavns mange torve.<br />
foto Anja Natalie | www.anjas-foto.dk<br />
HUS FORBI | nr. 79 | november 008 |
Hver tirsdag og fredag er Gadejuristen på Maria Kirkeplads med mad og retshjælp.<br />
Der er altid en løsning<br />
De socialt udsatte<br />
kender ikke deres<br />
rettigheder. Og de,<br />
der skal hjælpe dem, er<br />
heller ikke altid inde i<br />
paragrafferne. Det er<br />
for galt, mener gade-<br />
jurist Nanna W.<br />
Gotfredsen, der efter-<br />
lyser mere nytænkning.<br />
4 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />
af Karen Pedersen | karenp@email.dk<br />
foto Holger Henriksen<br />
Tirsdag kl. 16. Gadejuristens kontor på Gasværksvej<br />
i København.<br />
Nanna W. Gotfredsen og to af hendes kolleger<br />
jonglerer med telefoner og lægger øre til de<br />
stofbrugere, der kigger forbi.<br />
Ude i forlokalet sprutter kaffekanden. Bonnie<br />
sidder ved køkkenbordet og kommer til hægterne.<br />
- Her kan du komme, som du er, uanset om du<br />
ligner en hængt kat, om du går på gaden og trækker<br />
eller har et almindeligt arbejde, siger hun.<br />
- Gadejuristen har hjulpet mig med flere ting,<br />
med medicin, bolig og psykologhjælp og med at få<br />
lavet mine tænder. De er til for os. Andre steder<br />
får man at vide, at ”hvis du ikke kan lide lugten i<br />
bageriet, så kan du gå …”.<br />
Gadejuristen er en privat organisation, der<br />
bl.a. yder juridisk førstehjælp til socialt udsatte,<br />
hovedsageligt stofbrugere, på gaden på<br />
Vesterbro.<br />
- Skal retshjælpen komme de mest udsatte<br />
borgere til gode, skal hjælpen komme til dem,<br />
siger Nanna W. Gotfredsen, som er leder af<br />
Gadejuristen.<br />
Hver tirsdag aften og fredag eftermiddag<br />
rykker hun og kollegerne ud med ladcyklen<br />
lastet med mad, rene kanyler, råd og retshjælp.<br />
Resten af ugen står døren til kontoret åben.<br />
Den praktiske retshjælp kan handle om<br />
mange ting: Om kontakt til sagsbehandleren,<br />
hvis kontanthjælpen f.eks. er blevet stoppet.<br />
Om at tage med til et møde som bisidder.<br />
Om ansøgning om bolig eller behandling. Om<br />
hjælp til at klage over en uberettiget bøde. Eller<br />
helt praktisk om at tage med i Ikea og købe<br />
møbler til den nye lejlighed, så den er til at<br />
holde ud at bo i.<br />
Bider sig fast i systemet<br />
Som gadejurist er Nanna lidt af en retspolitisk<br />
vagthund. Som en anden terrier bider hun sig<br />
fast i haserne på systemet eller politikerne,<br />
når noget ikke fungerer. Hun mener ikke, at<br />
brugerne bare ”skal tilpasse sig lugten i bageriet”.
- Et ’almindeligt’<br />
job som<br />
jurist syntes<br />
meningsløst,<br />
når så<br />
mange har<br />
et gigantisk<br />
behov for<br />
retshjælp.<br />
Det er en<br />
skamplet for et<br />
retssamfund.<br />
- Det etablerede system er ikke indrettet til<br />
de mest udsatte mennesker. Jeg tror ikke på,<br />
at vi kan reducere antallet af socialt udsatte<br />
gennem krav om, at de skal forandre sig. Jeg<br />
tror på, at vi skal forandre os. Det er os, der<br />
skal blive mere tolerante, siger hun.<br />
- Før vi stiller krav til folk, må vi sikre, at<br />
deres fundament er i orden. Give dem en bolig<br />
– det har man jo ikke engang retskrav på i<br />
Danmark! Tilbyde relevante og kvalificerede<br />
behandlingstilbud, tilrettelægge ordninger,<br />
der fungerer så de kan få eftergivet deres<br />
gæld.<br />
Nanna holder en sjælden trække-vejr-pause,<br />
inden hun fortsætter:<br />
- Vi bliver nødt til at tænke mere kreativt.<br />
Indrette socialforvaltningerne, så man kan<br />
kontakte dem pr. sms – folk har ikke taletid på<br />
mobilen til at vente i 20 minutter på at komme<br />
igennem til en sagsbehandler. Og holde kontorerne<br />
åbne om aftenen. Etablere muligheder og<br />
tilbud, så folk kan honorere de krav, vi stiller.<br />
Da først Nanna W. Gotfredsen havde stiftet bekendtskab med miljøet på Vesterbro, var der ingen vej til-<br />
bage. At så mange har et så udtalt behov for retshjælp, er ”en skamplet for retssamfund”, siger hun.<br />
- Folk har ikke<br />
taletid på<br />
mobilen til<br />
at vente i<br />
20 minutter<br />
på at komme<br />
igennem til en<br />
sagsbehandler.<br />
Kl. 18.40. Maria Kirkeplads.<br />
- Vil du have en portion?<br />
Gadejuristerne langer gullasch over disken på<br />
ladcyklen. Bagefter er der varm kakao med flødeskum.<br />
En lille flok mennesker stimler sammen<br />
om cyklen og tanker op med kalorier. Der er også<br />
rent ’værktøj’ – kanyle, vand og vat – hvis nogen<br />
har brug for det. Nanna W. Gotfredsen er på hej<br />
og knus og ”hvordan går det” med mange af dem,<br />
der er her i aften. Hun laver aftaler med et par<br />
stykker og beder dem om at kigge op på kontoret.<br />
Kæmper sig ud af dårekisten<br />
Maria Kirkeplads på Vesterbro er tilholdssted<br />
for mange af kvarterets stofbrugere og derfor<br />
også et logisk træffested for Gadejuristen. Da<br />
Nanna W. Gotfredsen for ti år siden læste jura,<br />
var hun frivillig i Mariatjenesten, der laver<br />
gadeplansarbejde blandt Vesterbros socialt<br />
udsatte og som har adresse i Mariakirken, og<br />
efter mødet med miljøet og menneskene her<br />
var der ingen vej tilbage.<br />
- Et ’almindeligt’ job som jurist syntes meningsløst,<br />
når så mange har et gigantisk behov<br />
HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 5<br />
4
4<br />
for retshjælp. Det er en skamplet for et retssamfund,<br />
fnyser hun.<br />
- De mest udsatte kender ofte ikke deres<br />
rettigheder. Og de har ingen stærke interesseorganisationer<br />
i ryggen. Tag f.eks. de sindslidende<br />
og de fysisk handicappede. For ikke<br />
mange år siden var de spærret inde i dårekister<br />
og lå der i deres tis og afføring. I dag har<br />
enhver socialforvaltning en rampe til kørestole,<br />
folk er kommet i arbejde og har hjælpeordninger.<br />
Deres interesseorganisationer har<br />
været så dygtige.<br />
- Det er vanskeligt at finde en lignende hær<br />
af kæmpere blandt folk, der har svært ved<br />
overhovedet at overleve – og som vi hovedsagelig<br />
møder med straf for deres lidelse.<br />
Stofbrugerne kæmper faktisk for at komme ud<br />
af deres ’dårekister’.<br />
Vi må være kreative<br />
Nøgleordet for Nanna W. Gotfredsen er nytænkning.<br />
- Sociallovgivningen er en rammelov, som<br />
faktisk giver mulighed for at være lidt kreativ.<br />
Men ofte mangler der penge og relevante<br />
tilbud: heroinbehandling, fixerum, botilbud<br />
med højt til loftet, et skævt arbejdsmarked,<br />
hvor man f.eks. kan arbejde på daglejerbasis.<br />
Vi bliver nødt til at tænke nyt!, siger hun.<br />
Armbånd med budskab<br />
Med et nyt gråt armbånd gør stofbrugerne på Vesterbro politiet opmærksom på,<br />
at de kender deres ret til ikke at udtale sig.<br />
af Simon Ankjærgaard<br />
og Karen Pedersen<br />
foto Holger Henriksen<br />
”Jeg ønsker ikke at udtale mig<br />
– RPL § 750”.<br />
Sådan lyder teksten på det gummiarmbånd,<br />
som flere stofbrugere<br />
på Vesterbro går med. Armbåndet<br />
henviser til Retsplejelovens § 750<br />
og signalerer, at de nægter at udtale<br />
sig om sig selv og andre, hvis<br />
de bliver anholdt.<br />
Med armbåndene ønsker<br />
Gadejuristen, der yder retshjælp<br />
til stofbrugerne i bydelen, at gøre<br />
dem opmærksomme på deres rettigheder.<br />
- Mange oplever at blive dømt<br />
og ryge i fængsel stort set udelukkende<br />
på det, de selv fortæller<br />
politiet – eller det, andre i miljøet<br />
fortæller om dem. Nogle gange får<br />
6 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />
Og så må medarbejderne mere op på dupperne,<br />
påpeger Nanna W. Gotfredsen, der gennem<br />
årene har undervist omkring 1.500 socialarbejdere<br />
og sagsbehandlere. Nogle af dem, der<br />
er ansat til at hjælpe de socialt udsatte, kender<br />
nemlig ikke altid lovens regler og muligheder.<br />
- Vi har behandlingsgaranti (stofbrugere,<br />
der ønsker at komme i behandling, skal have<br />
et tilbud inden 14 dage, red.), men det bliver<br />
ofte ikke overholdt. Vi ser også tit, at folk får<br />
ulovlige afslag på døgnbehandling: ”Du har allerede<br />
været af sted syv gange”. ”Du får afslag,<br />
fordi du ikke har en bolig”. Så reagerer vi!<br />
Nogle synes ikke, vi er så sjove at have med at<br />
gøre; de er ikke vant til, at de her mennesker<br />
stiller krav, siger Nanna W. Gotfredsen.<br />
19.35. Gadejuristens kontor på Gasværksvej.<br />
Den unge kvinde, der har sovet på kontoret siden<br />
i eftermiddag, er vågnet og vil gerne snakke. Hun<br />
har fået lejlighed efter at have levet på gaden i<br />
syv år. Og et brev fra kommunen med en rekvisition<br />
på 5.000 kr., som hun kan bruge til at indrette<br />
sig for. Problemet er bare, at pengene kun<br />
kan bruges til helt bestemte møbler og ting.<br />
- Jeg mangler ikke køkkenting, jeg vil have<br />
nogle hyggeting. Hvis ikke jeg selv må bestemme,<br />
hvordan jeg skal bo, har jeg slet ikke lyst til at<br />
være der, siger hun.<br />
alene angsten for at blive syg og få<br />
abstinenser folk til at tilstå mere,<br />
end de har gjort, for at slippe hurtigt<br />
fra afhøringen. Og jeg har set,<br />
hvordan det af forskellige årsager<br />
desværre ikke lykkes dem at få<br />
trukket sådan en tilståelse tilbage<br />
senere, heller ikke når straffesagen<br />
bliver behandlet i retten,<br />
fortæller Nanna W. Gotfredsen,<br />
der er leder af Gadejuristen.<br />
- Desværre har man i Danmark<br />
ikke ret til en gratis forsvarsadvokat<br />
i straffesager, selvom<br />
mange tror det. Bliver man dømt,<br />
og det gør de fleste, får man som<br />
hovedregel også regningen for<br />
den forsvarer, man har ret til at få<br />
beskikket. Det betyder, at en del<br />
stofbrugere siger nej til en forsvarer,<br />
fordi de ikke har råd til at<br />
betale regningen. Det er et kæmpe<br />
problem for retssikkerheden. Vi<br />
anbefaler, at folk nægter at udtale<br />
retsplejelovens § 750<br />
- Lad os se på det i morgen tidlig, siger Nanna.<br />
- Der er altid en løsning.<br />
Målet er ikke at klage<br />
Der er altid en løsning. Det kunne være Gadejuristens<br />
motto. Ofte handler det om at finde<br />
en god og hurtig en af slagsen, og det lykkes i<br />
langt de fleste tilfælde. Det er ikke et mål i sig<br />
selv at rejse en masse klagesager.<br />
- Klagevejen er sjældent den bedste løsning.<br />
En klage til Det Sociale Nævn tager typisk<br />
fem-seks måneder. En klage til Patientklagenævnet<br />
endnu længere tid – 14 måneder i<br />
gennemsnit. Ti procent af dem, der klager, er<br />
døde, inden klagen er færdigbehandlet, så det<br />
er håbløst. Vi prøver at undgå for lange forløb<br />
– men ikke på bekostning af folks retssikkerhed!<br />
- Vi har en sag, der er trukket ud i urimeligt<br />
lang tid. En bruger blev bortvist fra et værested,<br />
et såkaldt ’lavtærskeltilbud’, som netop<br />
er for dem, der ikke magter forandring – fordi<br />
hun ikke var ”forandringsvillig”. Vi forsøgte<br />
med dialog, men måtte til sidst hjælpe hende<br />
med at klage over det. Vi bad om en skriftlig<br />
begrundelse for afgørelsen, men det nægtede<br />
stedet. De mente ikke, de var underlagt forvaltningsloven.<br />
Den sag røg til ombudsmanden,<br />
som efter godt to år gav kvinden med-<br />
sig, indtil de har haft mulighed for<br />
at tale med en forsvarsadvokat.<br />
Og vi forsøger at hjælpe, så de i<br />
det mindste kan få et gratis råd pr.<br />
telefon.<br />
Ordensmagten tager tilstedeværelsen<br />
af de grå gummiarmbånd<br />
roligt.<br />
- Vi har ingen problemer med<br />
armbåndene, der jo blot viser,<br />
hvilke rettigheder alle har – inklusive<br />
hjemløse og stofbrugere, siger<br />
Flemming Steen Munch, pressechef<br />
i Københavns Politi. |<br />
Politiet kan foretage afhøringer, men kan ikke pålægge nogen at afgive<br />
forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få nogen til at udtale sig.<br />
Enhver er dog pligtig til på forlangende at opgive navn, adresse og fødselsdato<br />
til politiet. Undladelse heraf straffes med bøde.<br />
4
4<br />
hold. Først nu behandles selve bortvisningen<br />
så. Der er gået mere end tre år!<br />
Tænker i store linjer<br />
Bunkerne på Nannas skrivebord vidner om, at<br />
der er nok at se til. Men selvom hverdagen er<br />
mere end fyldt med den praktiske retshjælp,<br />
er det vigtigt at have tid til at tænke i de store<br />
linjer, understreger hun.<br />
- Vi har pligt til at råbe vagt i gevær! Pligt<br />
til også at hive vores erfaringer op på et generelt<br />
niveau og bruge dem retspolitisk. Uanset<br />
partifarve giver politikerne jo udtryk for, at de<br />
er optagede af de dårligst stilledes ve og vel,<br />
siger Nanna W. Gotfredsen og fortsætter:<br />
- De fleste af dem, vi møder i Gadejuristen,<br />
er så velfærdstruede og har så livstruende<br />
problemer, at der skal være en løsning i et<br />
velfærdssamfund. Vi kan ikke være andet<br />
bekendt. Så afsøger vi loven for en løsning, og<br />
er der ikke umiddelbart en, så må vi opfinde<br />
en. Ændre loven – enten den måde, den bliver<br />
forvaltet på, eller selve lovgivningen. Heroinbehandling<br />
(lægeordineret heroin til de<br />
hårdest stofafhængige, red.) er et eksempel<br />
på det. Vi er mange, der har arbejdet for at få<br />
heroinbehandling til landet. Gadejuristen ikke<br />
mindst. Vi blev ved og ved med at sætte det på<br />
dagsordenen. Nu er det endelig på vej. |<br />
Bliv frivillig i Røde Kors<br />
Receptionister<br />
Bliv en del af vores<br />
team bestående af<br />
glade, imødekommende<br />
og hjælpsomme<br />
receptionister på vores<br />
sekretariat.<br />
Vi søger receptionister,<br />
som kan varetage<br />
heldagsvagter fra kl.<br />
9-16. Som receptionistfrivillig<br />
er du med<br />
til at sikre, at alle der<br />
henvender sig til os, får<br />
den fornødne hjælp.<br />
Du skal være IT orienteret<br />
og vant til, at<br />
håndtere flere ting på<br />
én gang.<br />
Tonen på kontoret<br />
er uformel og vi har<br />
et ualmindelig godt,<br />
humoristisk og positivt<br />
arbejdsklima.<br />
Hovedstadens afdeling<br />
Sidste nye skrig?<br />
<strong>gadejuristen</strong><br />
Til vores butikker i City, Brønshøj og på Nørrebro<br />
søger vi frivillige, som har lyst til at indgå i<br />
et team af imødekommende, friske og farverige<br />
frivillige. Overskuddet fra tøjsalget, går<br />
til international nødhjælp og socialt arbejde i<br />
Danmark. Vagterne ligger på 4-5 timer ugentligt.<br />
Vi er en blandet skare af flere forskellige mennesker<br />
i alle aldre og afskygninger, og vi har<br />
det sjovt og godt sammen. Som frivillig vil du<br />
hurtigt opleve at blive en del af det gode kammeratskab<br />
og en vigtig del af verdens største<br />
humanitære organisation. Vi tilbyder relevante<br />
kurser, ligesom vi ikke forsømmer, at mødes til<br />
socialt samvær. Er du engageret og ansvarsbevidst<br />
og har øje for moden og tøjets mange<br />
muligheder, så skal du være hjertelig velkommen<br />
til uforpligtende at møde teamet bag<br />
butikkerne. Måske finder du ud af, at det også<br />
kunne være noget for dig, at gøre holdning til<br />
handling.<br />
• er en privat organisation stiftet i 1999<br />
• yder retshjælp til (primært) udsatte stofbrugere<br />
• har seks lønnede medarbejdere og mere end 30 frivillige, bl.a. jurister, socialrådgivere, sygeplejere<br />
og andre, heraf en del studerende<br />
• tilbyder også konsulentbistand og undervisning<br />
• er støttet af satspuljemidlerne og private donationer.<br />
Gadejuristen har netop fået penge fra satspuljen til at gennemføre en retshjælpsundersøgelse, der<br />
skal afdække stofbrugernes behov for retshjælp.<br />
Læs mere på www.<strong>gadejuristen</strong>.dk<br />
små kort med vigtig information<br />
”Jeg er hjemløs, skal jeg have en adresse for at komme i metadonbehandling?”<br />
”Bliver huden ren, hvis jeg slikker der, hvor jeg vil fixe?”<br />
Når Gadejuristen udleverer små plasticposer med kanyle, vat og sterilt vand, ligger der også et lille<br />
kulørt kort i posen. På forsiden står der et spørgsmål, eksempelvis om stoffer, fixeteknik, sundhed,<br />
rettigheder mv. På bagsiden findes svaret.<br />
Der er 250 forskellige kort, og de er udviklet af Gadejuristen i samarbejde med Embedslægerne<br />
for København, som alternativ oplysning til stofbrugere på gaden. Kortene er også eksporteret til<br />
Norge, og de er ved at blive oversat til engelsk, så de kan bruges i Sydøstasien og andre steder,<br />
hvor en meget stor del af stofbrugerne er smittede med hiv og hepatitis. |<br />
Frivillige til kvindenetværket<br />
Hovedstadens Røde Kors’ Kvindenetværk<br />
er et tilbud til voldsramte kvinder. Nogle<br />
af kvinderne bor stadig på krisecentrene,<br />
og andre er flyttet i egen bolig. Fælles for<br />
dem er, at de står i en svær livssituation<br />
og på mange måder starter forfra i livet.<br />
Vi mangler løbende kvinder i alderen<br />
25+, som har lyst til at engagere sig som<br />
besøgskvinde. Du skal være psykisk robust,<br />
tolerant, god til at lytte og skal være<br />
opmærksom på besøgsmodtagerens behov.<br />
Ydermere skal du have mulighed for<br />
at forpligte dig i et år. Som frivillig tager<br />
du på besøg en gang om ugen hos den<br />
kvinde, du blev matchet med.<br />
Nordre Fasanvej 224, 2. 2200 København N<br />
Tlf.: 38 33 64 00, hrk@drk.dk<br />
Læs mere på www.hovedstaden.drk.dk<br />
Besøgsleder<br />
fx på Østerbro,<br />
Nørrebro eller<br />
Amager<br />
Til vores besøgstjeneste<br />
mangler vi frivillige<br />
besøgsledere. Som<br />
besøgsleder formidler<br />
du kontakt til mennesker,<br />
der har svært<br />
ved selv at skabe og<br />
bevare et netværk.<br />
Din vigtigste opgave,<br />
som besøgsleder, er<br />
at holde samtaler med<br />
nye besøgsmodtagere<br />
og besøgsvenner samt<br />
at matche disse til<br />
gensidig glæde. Er du<br />
nysgerrig og interesseret,<br />
så ring og hør<br />
nærmer<br />
HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 7
8 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />
Kunne coolnes fås på flaske,<br />
ville etiketten se sådan ud.
Langhårede<br />
drenge<br />
med<br />
rodløshed<br />
hang til<br />
Siden dengang i 80’erne,<br />
da D-A-D sang ”I Won’t<br />
Cut My Hair”, har hjemløse<br />
Chopper følt et særligt<br />
slægtskab med rockdrengene.<br />
Derfor var<br />
det stort, da han endelig<br />
– med <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s mellemkomst<br />
– mødte bandet,<br />
der barsler med et<br />
nyt album.<br />
af Birgitte Ellemann Höegh<br />
| birgitte.hoegh@os.dk<br />
foto Ulrik Jantzen<br />
Chopper er hjemløs, sover i parker og har altid<br />
musik i ørerne på sin vej rundt i København.<br />
Tidligere har han haft en del D-A-D-skiver i<br />
sin rygsæk, men de er med årene gået til.<br />
Han kommer oprindeligt fra Ungarn, hvor<br />
man ifølge Chopper kun hørte ”skod-sigøjnermusik<br />
og skodkommunistiske slogan-sange”.<br />
Så det var først, da han kom til Danmark som<br />
otteårig, at han blev introduceret for rockmusikken<br />
– og den ramte lige ind.<br />
I dag er Chopper 46 år og stadig fan af D-A-<br />
D, og en onsdag i september tager han til Sun<br />
Studio på Ydre Nørrebro i København for at<br />
møde bandet, der er ved at lægge sidste hånd<br />
på deres kommende album, ”Monster Philosophy”.<br />
D-A-D’s promotion manager er med. Hun<br />
har købt croissanter og har lavet kaffe og<br />
minder venligt om, at man altså skal ryge sine<br />
cigaretter udendørs. Så Chopper går pænt uden<br />
for og ryger en ’inden-vi-går-i-luften’-smøg.<br />
Indenfor kigger han lidt på platinpladerne,<br />
der hænger på væggen i de stille lokaler, hvor<br />
man kan høre et køleskab slå fra – men så<br />
ankommer Jesper Binzer (forsangeren, red.)<br />
og Stig Petersen (bassisten, red.), og rummet<br />
får straks en helt anden energi. Stigs bulldog,<br />
Manse, farer omkring med en stor pink<br />
hundesnor daskene efter sig, Jesper forsøger<br />
at få en cappuccinomaskine i sving, og Stig<br />
begynder at rode med vinduerne. For der skal<br />
sgu da ryges nu! Det ene vindue er malet til og<br />
er for genstridigt. Det andet får et par ordentlig<br />
dunk, og så er det smækket op. Chopper<br />
tænder Stigs cigaret med sin lighter og snupper<br />
også selv en – nu det med rygeforbuddet<br />
alligevel ikke blev til noget.<br />
- Nå, men det var da en herre-nice idé at<br />
lave det her interview, siger Jesper.<br />
- Jep. Jeg har altid haft en drøm om at møde<br />
jer, for jeg har aldrig set jer live. Jeg har haft<br />
billetter tre gange, men er blevet stoppet på<br />
vejen. Jeg har haft en vild ungdom med rødderne<br />
og politiet i hælene og er også gået glip<br />
af Pink Floyd to gange – så surt! – og Black<br />
Sabbath, så efterhånden tager jeg det personlig,<br />
griner Chopper og fortsætter:<br />
- Men jeg ville også gerne møde jer, fordi<br />
I ved, hvad det betyder med stoffer. Både<br />
musikere og os ’forkerte drenge’ har jo prøvet<br />
stofferne. Hvordan pokker har I kunnet undgå<br />
alle faldgruberne?<br />
- Det er et godt spørgsmål. Jeg tror ikke, jeg<br />
har en addictive personality. Og så handler det<br />
da også om, at vi har haft noget at gå op i. Der<br />
er jo forskel på tørst og trøst. Enten er det en<br />
festting eller en flugtting, siger Jesper.<br />
- Jeg tror også, at det hjalp, at vi ret hurtigt<br />
fik nogle resultater. I starten boede vi jo i en<br />
kælder sammen, og hvis det ikke var gået i den<br />
rigtige retning, havde vi nok bare siddet der<br />
og sumpet og talt om gamle dage, siger Stig.<br />
- Skal I ikke have noget stærkt, inden I går<br />
på scenen?, spørger Chopper.<br />
- Det startede vi med, men vi indså hurtigt, at<br />
hvis man gerne ville have fest næste aften igen,<br />
kan man ikke med en hangover, siger Jesper.<br />
- Så musikken har været vigtigere end<br />
drukken! For der er jo mange dygtige musikere,<br />
der ikke en gang har nået at snuse til<br />
stofferne, før de er grebet, siger Chopper.<br />
- Jeg har en teori om Jimmy, Janis og Kurt<br />
og alle dem, det skred, da de var omkring 27<br />
år, siger Jesper og fortsætter:<br />
- Da vi var omkring 27 og havde været i<br />
gang i syv år, forsvandt alt godset jo også lige<br />
pludselig ud fra øvelokalet, og man tænkte:<br />
”Er det kun et arbejde, det her?” Og i den<br />
periode var det helt vildt svært at trække sig<br />
i gang. Nogle valgte så stofferne, fordi de ikke<br />
syntes, at det kunne være rigtigt, at de ikke<br />
skulle være oppe og køre over deres musik<br />
hele tiden, siger Jesper.<br />
Lever i en rygsæk<br />
Chopper har levet på gaden, siden han var ni<br />
år. Hele hans identitet og hverdag er bygget op<br />
omkring det rodløse liv, som han har en forestilling<br />
om ikke er så langt fra musikernes.<br />
- I lever jo også i en rygsæk, når I er ude at<br />
spille, så I må da også kende til det der med at<br />
blive lidt rodløs, siger Chopper.<br />
HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 9<br />
4
4<br />
- Ja, ja, ikke noget fast arbejde og at være<br />
mest vågen, når andre er på vej i seng, fortsætter<br />
Jesper.<br />
- Når man er hjemløs, er man jo også mest<br />
ude om natten, for så er der fred og ro, siger<br />
Chopper.<br />
- Ja, men det er værre at komme hjem og<br />
skulle tage stilling til regninger og Netto efter<br />
at have været ude og ikke tænke på andet, end<br />
hvad for noget tøj, man skal have på i dag, og<br />
om ens stemme er god nok, siger Jesper.<br />
- Vi er jo vant til at peake hver aften, så<br />
dem, vi lever sammen med, kan ikke forstå,<br />
hvorfor vi løber rundt på væggene tre uger<br />
efter. Og så går man hen og bliver deprimeret,<br />
fordi der ikke sker en skid, medgiver Stig.<br />
- Et af de gennemgående temaer for os<br />
hjemløse er jo også, at hvis der er ting, vi ikke<br />
har lyst til at tage os af, så stikker vi af, siger<br />
Chopper og fortsætter:<br />
- Hvis du har problemer med rockere, stoffer<br />
og skylder 100.000 kr., stikker du af. Hvis du<br />
har haft problemer som barn – seksuelt misbrug,<br />
druk, stoffer – søger du jo derhen, hvor<br />
man kan få forståelse af andre, siger Chopper.<br />
- Ved du så, hvor de gode toiletter er, og<br />
hvor man kan få et bad?, spørger Stig.<br />
- Dét gør jeg. Efter så mange år på gaden ved<br />
man det. I starten valgte jeg at stikke af, fordi<br />
jeg blev sat i bås. Et: Du er langhåret. To: Du<br />
hører rock. Tre: Du dur ikke til noget fornuftigt.<br />
Fire: Der er begået et indbrud, og det er dig. ”Ja,<br />
men jeg var ikke i nærheden!”. ”Nej, men det<br />
er stadig dig, og så hedder du Chopper.” Har I<br />
tænkt over mit navn?, spørger Chopper.<br />
- Nææ, egentlig ikke – vores guitarist hedder<br />
Kopper, sååå ..., svarer Jesper.<br />
- Ser I, jeg er ungarer og hedder faktisk<br />
Chopper – det staves bare C-s-a-b-a.<br />
- Kan du huske Ungarn?, spørger Jesper.<br />
- Sagtens. Min bror og jeg startede ude på<br />
gaden i Budapest alene med min mor. Hun<br />
havde fungeret som sygeplejerske under<br />
10 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />
Ungarnopstanden mod russerne<br />
tilbage i 1956 og måtte senere<br />
flygte til Danmark. Men dét, jeg<br />
husker mest, var, da jeg kom<br />
i familiepleje. Det var ude på<br />
bøhlandet, hvor de troede på<br />
Dracula, fortæller Chopper.<br />
- Vildest, siger Jesper.<br />
- Og så kom jeg til Danmark,<br />
gik i skole inde i ’den sorte<br />
firkant’ (kvarter på Nørrebro i<br />
København, red.), og allerede<br />
da jeg havde været i skole i fire<br />
dage, råbte min mor af mig: ”Du<br />
slås hele tiden!” Men jeg sagde til hende: ”Du<br />
skal lige svare mig på én ting, før jeg skrider!<br />
Hvad betyder fremmedarbejderunge?” Det<br />
var dér, musikken begyndte at spille ind. Jeg<br />
måtte ikke høre rock derhjemme, men jeg<br />
fandt et fristed: Lige ovre på den anden side<br />
af gaden lå en pladeforretning, der havde alt<br />
det fede rock, og dér sad jeg med høretelefoner<br />
på i flere timer… Og så kom I jo i midten<br />
af 80’erne, og det var noget af det bedste, jeg<br />
nogensinde havde hørt. Bl.a. var der ”I Won’t<br />
Cut My Hair” – for det var der jo mange af os<br />
rødder, der ikke ville. Når vi hørte det nummer,<br />
følte vi os specielle og beslægtede med<br />
jer, siger Chopper.<br />
- Det er også en life-favorit. Den kommer<br />
frem uanset hvor, vi er henne i verden, fortæller<br />
Jesper<br />
Savner fristeder<br />
Chopper spørger lidt til D-A-D’s forhold til<br />
Christiania, for blandt rødderne på gaden,<br />
mener man, at de på et tidspunkt har boet<br />
der. Jesper og Stig maner rygtet i jorden, men<br />
fortæller, at de har spillet der en del, bl.a. på<br />
Rockmaskinen i Fredens Arv, som var det<br />
sted, hvor de har trådt deres musikalske barnesko<br />
– lige som i Ungdomshuset.<br />
- Vi savner virkelig de steder. Det er enormt<br />
Chopper har altid drømt om at mødes med musikerne i D-A-D. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> fik drømmen til at gå i opfyldelse.<br />
- Hvis du har<br />
problemer<br />
med rockere,<br />
stoffer og<br />
skylder<br />
100.000 kr.,<br />
stikker du af.<br />
vigtigt, at der er et sted, hvor<br />
man kan stå med det ene ben<br />
uden for samfundet og finde<br />
ud af, hvad der skal laves om,<br />
siger Jesper.<br />
- Ja, der mangler nogle<br />
steder, hvor man kan tænke<br />
nyt. Inde på Christiansborg<br />
kan de kun finde ud af at<br />
lave de gamle regler om, siger<br />
Chopper.<br />
- Det var godt sagt, siger<br />
Jesper.<br />
Tiden er ved at rinde ud,<br />
og de to andre fra bandet skal hentes ned fra<br />
studiet til fællesfoto. Stig spørger interesseret<br />
til Choppers tidligere misbrug.<br />
- Er du så kureret i dag, eller kan du stadig<br />
få tilbagefald?<br />
- Nej, jeg har ikke drukket eller taget hårde<br />
stoffer i 17 år, siger Chopper.<br />
- Nå, for satan, svarer Stig.<br />
- Det er jeg også temmelig stolt af. Men jeg<br />
ryger fed, smøger og drikker kaffe … og så<br />
savner jeg tit og ofte en seng og er træt af at<br />
bruge offentlige lokummer, slutter Chopper.<br />
Det kan Stig godt forstå, og så er interviewet<br />
forbi. Stig skal lige nette sig på toilettet og tager<br />
jakke, solbriller og hårvoks frem. Chopper mener,<br />
at han selv er pæn nok, som han er, og det<br />
gør Jesper vist også. Han nøjes med at iføre sig<br />
en læderjakke og skrue bissen lidt på til fotografering.<br />
Jacob Binzer og Laust Sonne dukker op.<br />
Der bliver taget billeder, og så er alle fire drenge<br />
forsvundet igen efter en runde håndtryk.<br />
Chopper forlader studiet på Ydre Nørrebro<br />
- Det var stort – de var virkelig søde … Og<br />
helt nede på jorden, hvisker han lavt. |<br />
Denne interviewartikel er en del af serien ”Hende/<br />
ham vil jeg gerne møde”, hvor <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgere<br />
interviewer et af deres forbilleder i samarbejde med<br />
redaktionen.<br />
d-a-d og monsterfilosofien<br />
Bandet har eksisteret siden 1982 og hed i første<br />
omgang Disneyland After Dark. Det navn blev<br />
ændret til D-A-D, da bandet rykkede ind på det<br />
amerikanske marked og fik navneforbud af Disney-koncernen.<br />
Debutalbummet hed ”Call Of The<br />
Wild” og udkom i 1986.<br />
”Monster Philosophy” er bandets 10. studiealbum<br />
og kommer på gaden den 10. november. På<br />
samme tid udkommer dokumentarfilmen ”True<br />
Beliver” om bandet.<br />
D-A-D giver 12 koncerter fra januar til marts.<br />
De starter i Horsens d. 30. januar og slutter i<br />
København d. 7. marts.<br />
Se hele tourplanen på www.d-a-d.dk
| kommentar | af<br />
- Jeg mener<br />
naturligvis ikke,<br />
at Mo-Bo’en skal<br />
opfattes som én<br />
løsning på<br />
problemet med<br />
hjemløshed.<br />
Det er et<br />
politisk problem.<br />
privatfoto<br />
Da Folkekirkens Nødhjælp i 2006 startede sin ’Køb<br />
en ged’-kampagne, der byggede på næstekærlighed,<br />
tog en idé form i mit hoved. Afsættet var næstekærligheden<br />
hér i Danmark. Hvis danskerne var villige til at<br />
købe husdyr og vandpumper til u-landene, ville de også<br />
være villige til at købe en andel i en vogn til hjemløse<br />
med et telt, der kan slås ud som i en camp-let. En vogn,<br />
der kan pakkes, låses og efterlades. Et produkt til at<br />
opfylde helt basale behov for dem på gaden. Jeg gik<br />
straks i gang med at udvikle og producere to vogne, de<br />
såkaldte Mo-Bo’er, der efterfølgende blev afprøvet af<br />
flere hjemløse.<br />
Sidste efterår bragte <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> en artikel om de to<br />
modeller, vi havde på gaden. Det gjorde Jyllands-Posten<br />
også og til sidst havnede vi i Aftenshowet. Alle var<br />
begejstrede, især de hjemløse, og det væltede ind med<br />
positive mails. Så manglede vi, holdet bag Mo-Bo’en,<br />
blot at skaffe den halve million kroner, det ville koste at<br />
videreudvikle konceptet og lave en produktionsplan.<br />
Efter et møde i april i år med Socialforvaltningen<br />
i Københavns Kommune stod det imidlertid klart, at<br />
Mo-Bo-projektet kunne møde politisk modstand, fordi<br />
borgerne kunne få indtryk af, at en hjemløsevogn var<br />
en endegyldig løsning på hjemløshedsproblematikken,<br />
Jørn Bagger, designer og idémanden bag Mo-Bo’en<br />
Når alle lamper lyser rødt<br />
| læserne skriver |<br />
generation fucked up er bedre end sit rygte<br />
Klokken nærmede sig ni, og mørket<br />
havde så småt sænket sig over hovedbanegården<br />
i Prag. De femogtyve<br />
unge mennesker, der enten sad på de<br />
snavsede, grå fliser eller stod henslængt<br />
op ad væggene, virkede på én<br />
og samme tid afslappede og opmærksomme,<br />
enormt forskellige, men<br />
alligevel samlede. Stille summede de<br />
mange stemmer, udvekslede meninger<br />
og ideer, og kunne udefra virke<br />
lukkede eller måske endda afvisende.<br />
Et øjeblik senere hæver enkelte stemmer<br />
sig over de andre, og pludselig<br />
forvandles den fredsommelige gruppe<br />
til et stort kaos af aktivitet, hvor de<br />
unge med deres dertilhørende saft og<br />
kraft rejser sig og griber til lommer og<br />
tegnebøger. For en hjemløs mand er<br />
trådt ind fra gaden.<br />
Udefra er niendeklassen fra Bal-<br />
lerup ganske gennemsnitlig, bestående<br />
af halvstore børn, der i et virvar<br />
af fester, kærestesorger og identitetskriser<br />
rejser sig på egne ben og<br />
vakkelvornt bevæger sig ud i verden.<br />
De unges glæde er slående, og hvis<br />
ikke på højde med, så næsten lig den<br />
hjemløses, da de gavmildt forærer<br />
deres sidste lommepenge til en, der<br />
er mere trængende, alt imens lokale<br />
forundrede ser til. Forundrede, fordi<br />
de unge tilhører den generation,<br />
der så lidet flatterende omtales som<br />
’generation fucked up’, og anses for<br />
at være selvcentrerede individualister,<br />
der kun har blik for egen fortjeneste,<br />
og for hvem glæden ved at give må<br />
være en illusion. At der er mange<br />
forskellige grunde til, at skoleeleverne<br />
handlede, som de gjorde, er<br />
der ingen tvivl om. Men jeg tror, at<br />
uanset om det skyldes opdragelse,<br />
generelt livssyn eller gruppepres, så<br />
er en større social bevidsthed atter<br />
ved at indfinde sig i ungdommen. En<br />
forståelse for, at et stærkt samfund<br />
bygger på forskellighed, og at det er<br />
en selvfølge, at man rækker en hjælpende<br />
hånd til dem, som er snublet i<br />
svinget. Gruppementaliteten og sammenholdet<br />
har hele tiden været der,<br />
men med den nye udvikling står ungdommen<br />
stærkere end nogensinde<br />
før. Nu mangler vi bare, at de voksne<br />
anerkender den nyfundne ansvarlighed<br />
og ser i øjnene, at ’generation<br />
fucked up’ er en myte, der risikerer<br />
at fastholde de unge i en position, de<br />
overhovedet ikke har fortjent!<br />
hvilket ikke stemmer overens med kommunens hjemløshedspolitik.<br />
Den hviler på den præmis og har som mål,<br />
at alle hjemløse skal i egen fast bolig. Der var ikke lydhørhed<br />
over for vores argumenter om, at der er nogle<br />
hjemløse, som ikke ønsker at have en fast bolig, eller at<br />
Mo-Bo’en kan fungere som en overgangsløsning. Det<br />
blev endda fremført, at en sådan vogn kunne gøre det<br />
så behageligt at bo på gaden, at nogle hjemløse ville<br />
afslå et tilbud om fast bolig. Mødet mindede mest af<br />
alt om at sidde midt i et lyskryds hvor alle lamper lyser<br />
rødt. Og det synliggør den modvilje til nytænkning,<br />
som hele hjemløsedebatten er strandet på.<br />
Jeg mener naturligvis ikke, at Mo-Bo’en skal opfattes<br />
som én løsning på problemet med hjemløshed. Det er et<br />
politisk problem, men det kunne være en overgangsløsning<br />
for nogle, til de får deres egen bolig – en periode,<br />
der kan vare op til otte-ti år. Det er meget lang tid.<br />
Hvis man vil have politikerne op af stolene, skal der<br />
være et folkeligt krav. Derfor har jeg besluttet at ændre<br />
fokus. Fra nu af vil jeg koncentrere mig om at skabe<br />
opmærksomhed omkring projektet og herved skabe det<br />
fælles, folkelige krav, vores politiske system åbenbart<br />
kræver. |<br />
Se, hvordan det går, på www.mo-bo.dk.<br />
Nanna Marie Daugaard Petersen,<br />
14 år, Ballerup<br />
overskud er<br />
drikkepenge<br />
Jeg står på gaden og sælger<br />
jeres avis og er nu flere gange<br />
blevet tilbudt ekstrabeløb,<br />
som jeg synes tilfalder jeres<br />
projekt.<br />
K. Guldbrandtsen, Roskilde<br />
svar<br />
De kroner, som vores sælgere<br />
modtager ud over de 20,<br />
som avisen koster, er i første<br />
omgang at betragte som<br />
drikkepenge til sælgerne. Hvis<br />
købere ønsker at støtte <strong>Hus</strong><br />
<strong>Forbi</strong> direkte, kan de sætte<br />
penge ind på denne konto;<br />
(9541)60028842 – og mærke<br />
indbetalingen ’bidrag’.<br />
Leif Baran, salgsmedarbejder<br />
HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 11
minister: kommunerne<br />
skal sørge<br />
for boliger til<br />
hjemløse<br />
Det er kommunerne, der skal<br />
sikre, at der bliver bygget nok<br />
boliger til hjemløse. Det skriver<br />
velfærdsminister Karen Jespersen<br />
(V) i et svar til Christian H.<br />
Hansen (DF), der er formand for<br />
Folketingets Socialudvalg, og<br />
som har spurgt hende, hvordan<br />
hun vil sikre, at der bliver bygget<br />
tilstrækkeligt med boliger til<br />
hjemløse.<br />
Karen Jespersen henviser til de<br />
tilskud på mellem 8 og 20 mio. kr.<br />
årligt, der siden 1999 er ydet til<br />
kommunerne for at få etableret<br />
flere boliger til hjemløse.<br />
- Regeringen har med ovennævnte<br />
tilskudsordning ønsket<br />
at tilskynde kommunerne til at<br />
prioritere dette område. Det<br />
er imidlertid op til den enkelte<br />
kommunalbestyrelse at træffe<br />
beslutning om etablering af<br />
boliger til hjemløse, skriver Karen<br />
Jespersen i sit svar. | -sia<br />
<br />
<br />
1 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />
Sådan ser 1.610 nøgler garn ud. De er ved at blive omstrikket til 1.500 par lune<br />
sokker til landets hjemløse.<br />
garn i lange baner<br />
Som altid er pindene rødglødende, når landets varmestuestrikkere knokler<br />
for at få sokker og andet varmt tøj klar til landets hjemløse. For nylig fik<br />
strikkerne doneret 1.610 nøgler garn fra et firma. I sidste ende bliver det<br />
til 1.500 par lune sokker, som bliver fordelt til de fodkolde modtagere via<br />
diverse krisecentre og herberger. Man kan se mere på www.rokken3.dk. |<br />
-sia<br />
Besøg billedgaleriet<br />
www.hilsenfravirkeligheden.dk<br />
og se billeder fotograferet<br />
af socialt udsatte<br />
hundeejere<br />
KirKeNs Korshær<br />
omsorG varme Nærhed<br />
Nikolaj Plads 5<br />
1067 København K<br />
Telefon 33 12 16 00<br />
Girokonto 540-1429<br />
kk@kirkenskorshaer.dk<br />
www.kirkenskorshaer.<br />
privatfoto<br />
hjælp til socialt<br />
udsatte<br />
grønlændere<br />
Nu skal det være slut med, at<br />
århusianske grønlændere falder<br />
gennem det sociale sikkerhedsnet.<br />
Århus Kommune har netop<br />
søsat en storstilet social indsats,<br />
der med støtte, tolkehjælp<br />
og oplysning om det danske<br />
samfund skal hjælpe de socialt<br />
udsatte grønlændere til et bedre<br />
liv og eventuelt et arbejde.<br />
Baggrunden for tiltaget er det<br />
såkaldte Grønlænderprojekt, som<br />
Århus Kommune igangsatte for<br />
tre år siden med det formål at få<br />
et overblik over grønlændernes<br />
situation. Og konklusionerne<br />
talte deres tydelige sprog; 150<br />
ud af de ca. 1.000 århusianske<br />
grønlændere har haft svært ved<br />
at finde fodfæste i det danske<br />
samfund, blandt andet fordi de<br />
har haft svært ved at forstå og<br />
tale dansk og derfor ikke har<br />
kunnet navigere i det sociale<br />
system. | -sia<br />
Mariatjenesten<br />
søger<br />
FRIVILLIGE MEDARBEJDERE<br />
Har du hjerterum, et åbent sind og lyst til at engagere dig i sam-<br />
fundets skæve eksistenser på Vesterbro, så har Kirkens Korshær<br />
brug for dig til:<br />
Mariatjenesten - i Mariakirken, Istedgade. Et værested for alle.<br />
Vi søger frivillige (25+) til dag- eller aftenvagter ca. én gang<br />
om ugen.<br />
Herberget - i Valdemarsgade. Overnatning kun for kvinder. Vi søger<br />
frivillige (kvinder, 25+) til en vagt hver anden uge kl. 22-10.<br />
Det er muligt at sove på vagten. Herberget drives i samarbejde<br />
med Diakonissestiftelsen.<br />
Miljøet er præget af misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom og<br />
prostitution.<br />
Ring for flere oplysninger:<br />
Johan Petersen eller Karin Zorn<br />
Mariatjenesten<br />
Istedgade 20, 1650 København V<br />
Tlf. 33 24 50 50 hverdage kl. 10-12<br />
Kirkens Korshær er en folkelig hjælpeorganisation, der har sit virke blandt samfundets<br />
marginaliserede og udstødte grupper. Kirkens Korshær har 380 ansatte og ca. 6000<br />
frivillige medarbejdere.
autocamper til<br />
lollands hjemløse<br />
16 medarbejdere og næsten 2,5<br />
mio. kr. i støtte fra Sundhedsstyrelsen,<br />
der bl.a. skal bruges til en<br />
autocamper. Sådan er et treårigt<br />
projekt på Lolland skruet sammen.<br />
Meningen er at komme ud i<br />
alle kroge af øen på to ugentlige<br />
ture og hjælpe hjemløse, misbrugere<br />
og folk med sociale problemer.<br />
Målet er at gøre folk bedre<br />
til at hjælpe sig selv. | -bela<br />
gaderummet<br />
på vej på gaden<br />
Det er ved at være sidste udkald<br />
for Gaderummet i København.<br />
Halvandet år efter at Københavns<br />
Kommune lukkede for<br />
støtten til det kontroversielle<br />
opholdssted for unge udsatte,<br />
har Landsretten stadfæstet<br />
Fogedrettens beslutning om, at<br />
kommunen kan sætte beboere<br />
og personale på gaden.<br />
Derfor er Gaderummets brugere<br />
og ansatte ved redaktionens<br />
slutning i gang med at flytte fra<br />
lokalerne på Nørrebro. De har<br />
fundet et sted, de kan have deres<br />
sager stående, indtil de finder et<br />
nyt sted at opholde sig.<br />
Et nyt socialt projekt med<br />
samme navne skal erstatte<br />
Gaderummet, og det ser socialborgmester<br />
Mikkel Warming (EL)<br />
frem til.<br />
- Det er godt for alle at få<br />
afklaret situationen. Nu ved vi,<br />
vi har ret til og mulighed for at<br />
føre Gaderummet videre i en ny<br />
form. Og et alternativt sted til de<br />
unge har vi brug for, siger han til<br />
magasinet Socialrådgiveren. | -sia<br />
udsatte børn<br />
og unge på<br />
dagsordenen<br />
Velfærdsministeriet har afsat<br />
3,5 mio. kr. til forskning i de<br />
indsatser, som landets kommuner<br />
sætter i gang over for udsatte<br />
børn og unge.<br />
Formålet med bevillingen er at<br />
få en større viden om indholdet i<br />
indsatserne, herunder indsatsernes<br />
effekt på de udsatte børn og<br />
unges situation. | -sia<br />
En tydelig stolt Mia Omø Larsen modtager årets hjemløsepris.<br />
Somalier-projekt<br />
fik Hjemløseprisen<br />
17. oktober blev årets hjemløsepris uddelt, og det skete vanen tro på<br />
Rådhuspladsen i København i forbindelse med Hjemløsedagen.<br />
I år gik prisen til Mia Omø Larsen, der står bag sprogundervisningen<br />
af somaliere på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade i Københavns<br />
Nordvest-kvarter. Hun gik i gang med undervisningen, da hun fandt ud af,<br />
at somalierne var den gruppe, der talte dansk dårligst, selvom flere af dem<br />
havde boet i Danmark i årevis. Det skyldtes primært, at flere af dem var<br />
indadvendte og reserverede som følge af tortur eller andre dybt traumatiserende<br />
oplevelser i Somalia. Undervisningen drejer sig derfor om meget<br />
mere end det at lære et sprog.<br />
- Det første var at forstå, at det ikke er, fordi de er dovne. Det er ikke,<br />
fordi de ikke vil integreres. Det er faktisk, fordi de ikke kan. Udgangspunktet<br />
er at lære dem dansk. Men vi må tage højde for de ting, der er udenom.<br />
De lider af psykiske sygdomme, traumer og misbrug, siger Mia Omø Larsen<br />
til Korshærsbladet.<br />
Hjemløseprisen gives hvert år til et menneske, en organisation eller et<br />
projekt, der har gjort en særlig indsats på hjemløseområdet. | -sia<br />
Populært klassesæt kan<br />
hentes gratis<br />
Børn og hjemløshed var det<br />
gennemgående tema i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s<br />
jubilæumsudgave nr. 75 i juli i år.<br />
6.000 eksemplarer af nummeret<br />
blev udbudt som klassesæt, og de<br />
blev hen over sommeren revet væk.<br />
Lærere, der ikke fik fat på nummeret<br />
i første omgang, må dog ikke<br />
fortvivle.<br />
Det kan downloades kvit og frit<br />
fra vores hjemmeside,<br />
www.husforbi.dk. | -sia<br />
foto: Holger Henriksen<br />
hjælp til<br />
misbrugerne<br />
i århus<br />
En ny sundhedsklinik er åbnet<br />
i Mindegade i hjertet af Århus<br />
med det formål at hjælpe misbrugere<br />
med fysisk behandling og<br />
kontakt til offentlige instanser.<br />
Til at tage imod misbrugerne er<br />
der en læge, en socialrådgiver, to<br />
sygeplejersker og en social- og<br />
sundhedsassistent.<br />
- En stor del af arbejdet<br />
handler om behandling af sår hos<br />
mennesker i fysisk dårlig stand,<br />
fortæller læge Bente Brysting og<br />
fortsætter:<br />
- Det normale behandlingssystem<br />
har de svært ved at forholde<br />
sig til, men her kan de komme<br />
anonymt, få tilbud om hjælp – og<br />
vi kan hjælpe dem videre ind i<br />
det almindelige behandlingssystem,<br />
hvis der f.eks. er behov for<br />
længerevarende behandlinger.<br />
Den nye sundhedsklinik er et<br />
treårigt projekt, hvis udgifter<br />
deles af Århus Kommune og<br />
Sundhedsstyrelsen. Klinikken har<br />
åbent alle hverdage mellem kl. 9<br />
og 11 – eller efter aftale. | -bela<br />
odense får ny<br />
varmestue<br />
I forbindelse med Odense<br />
Kommunes kommende Udsattestrategi<br />
vil der formentlig blive<br />
oprettet en varmestue i kvarteret<br />
omkring Pantheonsgade, hvor<br />
mange hjemløse og misbrugere<br />
holder til. Udsattestrategien forventes<br />
klar til politisk behandling<br />
i maj 2009. | -sia<br />
foa støtter<br />
fundraiser<br />
Organisationen FOA – Fag og<br />
Arbejde har støttet Mo-Bo-projektet<br />
med 35.000 kr. til at hyre<br />
en professionel fundraiser, der<br />
skal skaffe yderligere økonomiske<br />
midler til den fortsatte produktudvikling<br />
af Mo-Bo’en, der er en<br />
lille vogn, som de hjemløse kan<br />
trække med sig rundt, og som<br />
kan foldes ud, så der bliver plads<br />
til at sove i den. | -sia<br />
Man kan se mere på<br />
www.mo-bo.dk.<br />
HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 1
- Jeg tager hjem.<br />
Han følger mig ud i<br />
entreen og griner lidt af<br />
mig. Jeg er glad for at blive<br />
drukket fuld af Uffe.<br />
14 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />
FAMILIEPORTRÆT. Jeg ved ikke, hvor lang tid der er gået, siden Uffe sidst blev fotograferet<br />
til et familieportræt. Men nu sker det, og jeg glæder mig til at give ham en kopi af billedet.
Mødet med<br />
min<br />
modsætning<br />
Jeg er 24 år. Jeg har en<br />
seng, en spændende<br />
uddannelse, en masse<br />
venner og fester at gå<br />
til. I min familie tager<br />
vi det nærmest som en<br />
selvfølge, for det har<br />
næsten alle i familien<br />
i den alder. Det gjaldt<br />
også min mors fætter,<br />
Uffe Helles, da han var<br />
i midten af tyverne,<br />
men pludselig blev<br />
ramt af skizofreni og<br />
fik vendt op og ned på<br />
sit liv. I 2008 opsøgte<br />
jeg for første gang Uffe<br />
Helles for at møde min<br />
families modsatte side.<br />
tekst og foto Peter Helles<br />
| mail@peterhelles.dk<br />
Den summende, varme lyd brydes igen og igen<br />
af et kort skarpt klap, mens tusindvis af støvkorn<br />
lyser op, når de vrimler ind gennem den<br />
skarpe lyskegle. Det kaotiske rum er forsvundet<br />
ned i mørket, og øjet retter sig automatisk<br />
mod den lysende firkant på den gabende<br />
tomme endevæg. Hver gang Uffe trykker på<br />
diasfremviseren, skabes en ny fortælling i lys<br />
og farve.<br />
Vi er tilbage i april 1974. Uffe er 26 år, og<br />
sammen med to af sine venner kører han<br />
gennem Europa og Nordafrika i et blåt folkevognsrugbrød.<br />
På et billede fra Italien kan<br />
man se Uffe i tætsiddende trompetbukser.<br />
Håret er som Jimi Hendrix’, og han har et stort<br />
skæg hen over overlæben. Det er en glad og<br />
charmerende ung mand, der har alle verdens<br />
muligheder foran sig.<br />
Efter denne tur begyndte den glade unge<br />
mand på arkitektskolen i København, men<br />
inden der var gået et år, blev han ramt af skizofreni,<br />
droppede studierne og begyndte et liv<br />
på gaden, der skulle vare i mere end tyve år.<br />
1. dag – Jeg møder Uffe<br />
Jeg er på Lundtoftegade på Ydre Nørrebro<br />
i København. Kvarteret er bygget i stål og<br />
beton, og gelændere og husnumre er trukket<br />
op med en turkis farve. Her sidder jeg nu i en<br />
lille etværelseslejlighed med et stykke mazarintærte<br />
i den ene hånd og en meget stærk kop<br />
kaffe i den anden. Det samme gør Uffe Helles,<br />
der bød mig indenfor, så snart han fandt ud af,<br />
at vi var i familie. Han er utroligt sympatisk<br />
og meget interesseret i at snakke om vores<br />
familiemedlemmer, selvom han ikke har set de<br />
fleste i årtier.<br />
Men nedenunder det hele virker han<br />
utilpas. Der er lange pauser, hvor han sidder<br />
og kigger på mig uden at sige et ord, mens<br />
fjernsynet viser Premier League på fuld drøn.<br />
Jeg har svært ved at forstå, hvorfor han bare<br />
kigger. Gør hans sygdom ham utryg, eller er<br />
han bare ikke vant til, at fremmede mennesker<br />
braser ind i hans lejlighed og udspørger<br />
ham om alle mulige ting?<br />
Jeg fortæller, at jeg gerne vil følge ham med<br />
mit kamera, men han svarer skeptisk.<br />
- Jeg laver jo ikke noget, sidder bare her og<br />
driver den af.<br />
Jeg insisterer på, at han er interessant,<br />
fordi han er en del af min familie, som jeg ikke<br />
kender. Efter den forklaring virker han mindre<br />
afvisende. Det ender med, at vi aftaler, at jeg<br />
skal komme igen.<br />
3. dag – Jeg bliver drukket fuld<br />
Fjernsynet kører ikke i dag. Vi hører kun den<br />
dunkende lyd af popmusik nogle lejligheder 4<br />
HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 15
ETVÆRELSES. Uffes lejlighed er 40,6 m med køkken,<br />
toilet og entre. Han har ansøgt kommunen om en to-<br />
værelses lejlighed, hvor han kan indrettet et rum til at male<br />
sine akvareller i, men kommunen mener, at Uffes lejlighed<br />
passer fint til hans behov.<br />
4<br />
- Strisserne tog mig,<br />
da jeg stod og pissede<br />
op ad Hovedbanegården,<br />
og så var der<br />
også noget andet.<br />
væk og os selv, der tygger os igennem de<br />
rundstykker, som jeg har taget med. Jeg har<br />
allerede fået en fast plads i den lille af Uffes<br />
to lædersofaer, og der sidder jeg og prøver at<br />
finde ud af, hvem det er, jeg deler min morgenmad<br />
med. Han sidder og stirrer ud på skyerne,<br />
der nærmest står stille på himlen, og det bruger<br />
han meget af sin tid på. Men hvad foregår<br />
der inde i hans hoved i al den tid? Efter et<br />
stykke tid tager jeg mod til mig og spørger<br />
ham, hvad han tænker på.<br />
- Det er ikke noget særligt, svarer han tørt.<br />
- Hvor mange bajere drikker du?, spørger<br />
Uffe pludselig, da klokken er omkring et.<br />
Jeg bliver helt målløs, for det er første gang,<br />
han kommer med en direkte invitation til mig.<br />
Jeg svarer, at jeg kan klare et par stykker.<br />
Han går ud i køkkenet og kommer tilbage med<br />
påskeøl og håndmadder. To styks dyrlægens<br />
natmad og to styks fiskefrikadelle til hver.<br />
Inden jeg har drukket den første øl, spørger<br />
han, om jeg vil have en ny. Jeg prøver at<br />
følge hans tempo. Pludselig har jeg drukket<br />
tre guldøl på meget kort tid. Jeg bliver træt og<br />
fjern og er nær ved at falde i søvn i den varme,<br />
sorte lædersofa. Det gør jeg dog ikke. Jeg tager<br />
hjem. Han følger mig ud i entreen og griner<br />
lidt af mig. Jeg er glad for at blive drukket fuld<br />
af Uffe.<br />
16 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />
FOLKEKØKKEN. Under Blågårds Kirke er der mulighed for at få et varmt måltid mad efter gudstjenesten<br />
hver onsdag og torsdag. Men heldigvis for Uffe behøver man ikke at gå til gudstjenesten for at nyde<br />
menuen. Kristendommen har nemlig aldrig interesseret ham.<br />
5. dag – Det handler om ham og mig<br />
Jeg ser det som en tillidserklæring, at Uffe<br />
drak mig fuld. Det har givet mig mod til, at vi<br />
skal prøve noget nyt sammen. Nu sidder jeg så<br />
tæt på Uffe, at jeg kan se de små fine krummer<br />
i hans skæg, og jeg forsøger at smile så naturligt<br />
som muligt. Vi kigger begge direkte mod<br />
kameraet, som summer, indtil det siger ”klik”<br />
og foreviger os som to slægtninge i en lille lejlighed<br />
på Nørrebro i 2008. Jeg har tvivlet på,<br />
om Uffe forstod mit projekt, men nu, hvor jeg<br />
fotograferer os sammen, tror jeg, at han fanger<br />
idéen. Det handler om ham og mig og mødet<br />
mellem os. Efter nogle skud drejer han hovedet<br />
væk fra kameraet. Jeg spørger ham, om han<br />
synes, at jeg er fjollet. Måske kan han ikke<br />
klare al den opmærksomhed, tænker jeg.<br />
- Jeg gad ikke lige kigge, siger han bare.<br />
Sådan svarer han ofte. Meget kort.<br />
6. dag – Hvorfor flyttede han på gaden?<br />
Dagen efter sidder jeg igen i sofaen, som solen<br />
har varmet op, inden jeg er kommet. Sollyset<br />
får luften til at føles mere tør, end den plejer, og<br />
fremhæver det tykke lag af støv, som ligger hen<br />
over skrivebordet ved vinduet. Pensler, papirer,<br />
cd’er og farver er spredt mellem hinanden. Her<br />
har Uffe siddet og malet akvareller, men for<br />
et par år siden stoppede han igen. Jeg spørger<br />
hvorfor, og han forklarer, at han bare ikke gad<br />
mere. Det er svært at få uddybende svar fra<br />
Uffe, men der er et centralt spørgsmål, jeg alligevel<br />
vil forsøge at få opklaret.<br />
- Hvor mange år boede du udenfor?, spørger<br />
jeg ham.<br />
Men Uffe kan ikke huske, hvor lang tid det<br />
var. Eller vil han ikke huske det? Han siger, at<br />
han flyttede på gaden, fordi han måtte forlade<br />
et dårligt lejemål. Jeg synes, at det er en tynd<br />
forklaring på en dramatisk ændring i hans liv,<br />
men han undviger, når jeg forsøger at grave<br />
dybere. Til gengæld fortæller han, at hans forældre<br />
ikke vidste noget om det. Men det gjorde<br />
hans venner, og det måtte de bare finde sig i.<br />
8. dag – Om at blive fundet i en snedrive<br />
I dag er vi sammen i Københavns gader. Temperaturen<br />
er ikke langt over nulpunktet, men<br />
for Uffe er det nok med en åben cowboyjakke<br />
over de brede skuldre. Da han boede udenfor,<br />
sad han ofte på Strøget og kiggede på massen<br />
af mennesker, der myldrede gennem gaderne<br />
på vej til og fra arbejde og familie. I dag gør vi<br />
det samme. Vi sidder på den store stenskulptur<br />
på Sankt Hans Torv og lader øjnene vandre, da<br />
Uffe pludselig begynder at fortælle små brudstykker<br />
fra sin fortid.<br />
En dag i år 2000 vågnede han for første<br />
gang i mange år op i en seng. Det var på<br />
Rigshospitalet. Nogen havde fundet ham i en
- Han er ligeglad med, hvad andre tænker. Jeg synes, at han er sej.<br />
snedrive og sendt ham med en ambulance.<br />
- De troede, at jeg var forkommen, men jeg<br />
sov bare dybt, erklærer Uffe. Han havde drukket<br />
en flaske kirsebærvin og var gået ud.<br />
Lægerne beholdt ham i fem dage, for de<br />
mente, at der var noget galt med ham. Selv<br />
mente Uffe, at det var noget pjat, men det<br />
endte alligevel med, at han igen fik smag for<br />
livet inden døre. Efter denne episode begyndte<br />
han at bo på herberg, og kort efter flyttede<br />
han ind i sin nuværende lejlighed.<br />
Det er en overraskende historie, men det viser<br />
sig, at der er flere. Uffe har været i fængsel.<br />
- Strisserne tog mig, da jeg stod og pissede<br />
op ad Hovedbanegården, og så var der også<br />
noget andet.<br />
”Noget andet” gør mig nysgerrig. Det dækker<br />
såmænd over, at han har stjålet en bil.<br />
Nøglerne sad i en Opel på Vesterbrogade, og<br />
så stjal han den bare for sjov. Han kørte lidt<br />
omkring, men da han kom til Helsingør, blev<br />
han stoppet af politiet.<br />
Det er nogle spændende historier, men jeg<br />
begynder at fryse så meget, at jeg bliver nødt<br />
til at gå. Vi siger farvel og aftaler, at vi skal<br />
mødes på Amager næste morgen.<br />
HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 17<br />
4
LYSBILLEDSHOW. Selvom Uffe har levet på gaden i<br />
over 0 år, har han formået at arkivere 7 0 lysbilleder<br />
i pinlig orden. De er alle taget på den arkitektur-rejse,<br />
som Uffe og to af hans gode venner tog ud på i 1974.<br />
BRYSTSVØMNING. Uffe og hans ven, Jenö Farkas, mø-<br />
des hver onsdag for at træne fitness og gå i svømme-<br />
hallen bagefter. De dage, hvor Jenö ikke kan komme,<br />
bliver Uffe også hjemme. Han har ikke lyst til at træne<br />
og svømme alene.<br />
4<br />
9. dag – Jeg møder Uffes bedste ven<br />
Jeg står foran et fitnesscenter på Amager. Ikke<br />
et sted, jeg havde forventet at møde Uffe, men<br />
her kommer han åbenbart de fleste onsdage.<br />
Uffe har en ven, der tager ham med, når han<br />
går i fitnesscentret og svømmehallen.<br />
Uffe og hans ven, fotografen Jenö Farkas,<br />
dukker op med hver deres sportstaske. Jenös<br />
få tynde hår er redt hen over issen, og han har<br />
smarte spidse lædersko på. I modsætning til<br />
Uffe taler han meget og med lidt accent fra Ungarn.<br />
Han siger, at han ser sig selv som Uffes<br />
lillebror, og klapper Uffe med en flad hånd på<br />
låret. Uffe lyser op i et smil.<br />
I fitnesscentret glider Uffes shorts hele tiden<br />
ned, så han blotter en stor del af sin bagdel.<br />
En ældre, forsvedt kvinde er tydeligvis irriteret<br />
over at blive ufrivillig betragter af det,<br />
og af og til trækker Uffe også op i shortsene,<br />
men det er kun for at beholde dem på. Han er<br />
ligeglad med, hvad andre tænker. Jeg synes, at<br />
han er sej.<br />
Om aftenen ringer jeg til Jenö Farkas. For<br />
otte år siden lavede han dokumentarfilmen<br />
”Himlen er mit tag” om Uffe, så han ved en<br />
masse, som jeg ikke ved. Jeg spørger Jenö,<br />
hvorfor Uffe blev syg, og han kommer med en<br />
interessant forklaring.<br />
Han forklarer, at midten af tyverne er en<br />
afgørende periode for psyken i resten af ens<br />
18 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />
SOFA. Jeg vil tro, at Uffe bruger tre fjerdedele af sin vågne tid siddende eller liggende i sin trepersoners læder-<br />
sofa. Her kan han se fodbold i fjernsynet, kigge på mågerne uden for vinduet eller tage en lur.<br />
liv. Mange mennesker rammes af depression<br />
eller psykoser, når de nærmer sig den periode,<br />
og det skete for Uffe, da han var 27 år.<br />
Det var i sommeren 1975. Uffe havde gået<br />
på arkitektstudiet i et år og var taget til England<br />
for at tjene penge. Men da han kom hjem,<br />
var han en anden. Han var blevet ramt af<br />
skizofrent paranoia. To indbrud i hans atelier<br />
styrkede hans idé om forfølgelse, og Uffe trak<br />
sig langsomt væk fra studie, venner og familie.<br />
En psykisk lidelse var stadig et tabu i<br />
Danmark i 1975, og hverken Uffe eller hans<br />
omgivelser formåede at få et behandlingsforløb<br />
i gang. Han isolerede sig mere og mere fra<br />
omverdenen og begyndte et liv for sig selv i<br />
Københavns gader og parker.<br />
Uffes historie er tragisk, men den er også<br />
meget interessant for mig. Det store vendepunkt<br />
i hans liv indtraf nemlig omkring den<br />
alder, som jeg har nu. Uffe havde, som jeg, en<br />
normal borgerlig tilværelse, indtil han blev 27<br />
år. Derefter skete der noget i hans hoved, som<br />
ændrede resten af hans liv.<br />
10. dag – Det sidste møde<br />
Uffe Helles er en speciel person med en kompliceret<br />
og nogle gange utilgængelig fortid.<br />
Men denne aften er helliget til at kigge på<br />
lysbilleder fra en fjern tid.<br />
Uffe ligger i sofaen og piller sig i hovedbun-<br />
den, mens han ser et program, der handler om<br />
en rig mand, der sælger store ejendomme til<br />
andre rige mennesker.<br />
- Skal vi ikke til at se billeder?, udbryder<br />
han pludselig. Vi kæmper med at sætte lysbilledapparatet<br />
op i det lille, rodede værelse. Ledninger,<br />
en trappestige og en sofa er i spil, før<br />
det til sidst lykkes at få placeret apparatet på<br />
en stol oven på et bjerg af rod på sofabordet.<br />
Uffe trækker en papkasse frem, hvor 720<br />
lysbilleder er lagret i pinlig orden. Hvert<br />
enkelt billede har sit eget klistermærke med<br />
nummer, og hver kasse sin tekst med datoer og<br />
stednavne.<br />
Henne på væggen dukker ophavsmanden<br />
op. Det er Uffe, og det er 34 år siden. Han har<br />
lige afsluttet bygningskonstruktøruddannelsen<br />
og glæder sig til at begynde på arkitektstudiet.<br />
Vi ser ham bag rattet i en folkevogn,<br />
mens han maler akvareller af interessante<br />
bygninger. Vi ser ham, da han vågner på et<br />
hotel i Marokko, og når han taler med lokalbefolkningen.<br />
Han stråler af selvtillid og nysgerrighed.<br />
Han er klar til at erobre verden, og han har et<br />
spejlreflekskamera i hånden. På flere måder<br />
ligner han mig. |
Intet slår smagen og duften af hjemmebagt brød – især når<br />
det er økologisk. Hos Finax er vi glade for at kunne tilbyde alle<br />
bageglade danskere 4 nye økologiske<br />
brødblandinger, som sikrer dig et<br />
rigtigt godt resultat hver gang.<br />
HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 19
Hjemløse søger mod Santa<br />
Det er en barsk affære at være hjemløs i USA, men skal det endelig være,<br />
er bade- og surferbyen Santa Cruz sandsynligvis et af de bedste steder at være det.<br />
af Tine Sejbæk<br />
| tine.seibaek@newmail.dk<br />
foto Peter Zappel<br />
Han sidder med krydsede ben på<br />
fortovet midt på hovedgaden med<br />
et papskilt foran sig og en kop til<br />
forbipasserendes småmønter. ”Never<br />
been to Disneyland”, står der<br />
på skiltet. Det er barskt at være<br />
hjemløs i USA, hvor velfærdsydelser<br />
ikke er noget, man kan<br />
tage for givet.<br />
Men nogle steder er det trods<br />
alt lidt nemmere end andre. Det<br />
er turistbyen Santa Cruz 115 km.<br />
syd for San Francisco et eksempel<br />
på. Den populære bade- og<br />
surferby er befolket af mange<br />
velhavere og hippier (for modsat<br />
i andre byer i området ser politiet<br />
i Santa Cruz f.eks. gennem fingre<br />
med dyrkning af marihuana) og<br />
er i det hele taget meget uamerikansk.<br />
På hovedgaden ligger et<br />
økologisk supermarked side om<br />
side med små butikker med økologisk<br />
tøj, Buddhafigurer og andre<br />
varer fra den tredje verden.<br />
Santa Cruz tolerante og progressive<br />
tilgang til hjemløshed<br />
tiltrækker mange uden tag over<br />
hovedet, og i dag lever 1.000<br />
hjemløse i byen, der i alt huser<br />
homeless services center<br />
0 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />
Det er dyrt at få foden indenfor på boligmarkedet i Santa Cruz. Det ved Don<br />
Lane alt om. Han er direktør for byens Homeless Services Center.<br />
55.000 indbyggere. De nyder<br />
godt af, at Santa Cruz har flere<br />
tilbud til hjemløse, end tilfældet<br />
er i andre amerikanske byer af<br />
tilsvarende størrelse. Et eksempel<br />
er det rummelige bibliotek<br />
midt i byen, hvor en del af byens<br />
hjemløse holder til om vinteren,<br />
og hvor de blandt andet kan<br />
bruge computere, læse eller bare<br />
få varmen.<br />
Centralt i byen ligger Homeless<br />
Services Center. Her finder man<br />
bl.a. et dagcenter, hvor der bliver<br />
serveret morgen- og aftensmad<br />
for 2-300 hjemløse (og frokosten<br />
kan man få hos et andet velgørende<br />
projekt et par gader derfra).<br />
Desuden er der en sovesal med<br />
plads til 46 hjemløse, et center<br />
for 25 børnefamilier, der bor i lejligheder<br />
med egne badeværelser,<br />
og et sted, hvor enlige hjemløse<br />
kan bo i eget værelse i op til 18<br />
måneder.<br />
- Det er meget svært at få<br />
noget at bo i, der er til at betale,<br />
her i området, siger Don Lane, der<br />
er direktør for Homeless Services<br />
Center, og fortsætter:<br />
De 1.000 hjemløse, der lever i Santa Cruz, kan blandt andet benytte Homeless Services Center, der tilbyder:<br />
Et dagcenter, der laver mad til 2-300 personer<br />
to gange dagligt. Folk kan også hente deres post,<br />
få et bad, vaske tøj og stille deres ting, mens de<br />
f.eks. leder efter et job. Der er også mulighed for<br />
at bruge internettet til at søge job og et sted at<br />
bo.<br />
En nybygget sovesal, hvor hjemløse kan sove<br />
en nat eller længere (med plads til 32 mænd og<br />
16 kvinder). Handicappede og ældre har fortrinsret.<br />
En familieafdeling, hvor hver familie har en<br />
stor to værelseslejlighed med badeværelse, men<br />
uden køkken. For at kunne bo der skal man være<br />
fri af misbrug og sige ja til at opspare 80 % af en<br />
eventuel indkomst til depositum på en lejlighed.<br />
Familierne får tre gratis måltider om dagen i egen<br />
spisesal. På centeret hjælper man dem med at få<br />
et andet sted at bo og med at søge arbejde.<br />
En lægeklinik. I USA er sundhedssystemet ikke<br />
gratis – og man bruger ikke penge på sin sundhed,<br />
hvis man i forvejen er flad.<br />
Page Smith Community House for enlige, der<br />
har været hjemløse længe, men som er klar til at<br />
yde en ekstra indsats for ikke længere at være<br />
- Bare dét at leje et lille værelse<br />
koster nemt 6-700 dollars månedligt<br />
(3.200 kroner, red.). Og hvis du<br />
kun har et deltidsjob, er det ikke<br />
nok. Som regel er der jo også et<br />
depositum, der skal betales.<br />
Generelt er huslejerne høje,<br />
fordi det er attraktivt at bo langs<br />
Stillehavskysten. Og med en<br />
mindsteløn på ca. 40 kr. i timen<br />
kan det være svært at få sparet op<br />
til en husleje på 3.200 kr.<br />
Hjemløse skal sove indenfor<br />
Årsagerne til hjemløshed i USA<br />
kan være en skilsmisse, der<br />
munder ud i, at manden flytter, og<br />
kvinden (og eventuelt børnene)<br />
ikke har økonomien til at blive<br />
boende. Andre bliver hjemløse,<br />
fordi de på grund af arbejdsløshed<br />
eller sygdom ikke længere<br />
er i stand til at betale huslejen og<br />
derfor bliver smidt på gaden. Selv<br />
mennesker, der har en sygeforsikring<br />
– læger og hospitaler er som<br />
bekendt ikke gratis i USA – kan<br />
ende på gaden, fordi deres forsikring<br />
i sidste ende ikke dækkede<br />
det, de troede den ville.<br />
Andre gange har hjemløsheden<br />
sin rod i misbrug eller psykisk<br />
sygdom. Ifølge statistikkerne er<br />
den typiske hjemløse en mand på<br />
på gaden. Det er en samling af små træhuse,<br />
hver med plads til fem beboere. Man deles om et<br />
køkken og to badeværelser og kan bo der i op til<br />
18 måneder. En del af beboerne har job eller får<br />
offentlige ydelser pga. et handicap. De betaler en<br />
tredjedel af deres indkomst i husleje og laver selv<br />
mad. Rådgivere hjælper dem med at finde egen<br />
bolig.<br />
Hjemløsecenteret i Santa Cruz har både en del<br />
ansatte og en del frivillige. Økonomisk bliver det<br />
støttet af bl.a. Santa Cruz by, firmaer og private i<br />
byen. Centeret afholder også årligt flere velgørenhedsfester,<br />
der indbringer store beløb.<br />
4
Cruz<br />
4<br />
- Det er meget<br />
svært at få<br />
noget at bo<br />
i, der er til at<br />
betale, her i<br />
området<br />
40-50 år med et misbrugsproblem.<br />
Flere kan have et deltidsarbejde,<br />
hvor indtægten alligevel ikke<br />
rækker til at leje et værelse eller<br />
en lejlighed.<br />
De hjemløse, der ikke sover på<br />
hjemløsecenteret i Santa Cruz,<br />
sover typisk på sofaen hos en<br />
ven eller i de nærliggende skove,<br />
selvom det besværliggøres af<br />
Santa Cruz’ såkaldte sleeping<br />
ban, der er et forbud mod at sove<br />
på stranden, i byens parker og i<br />
skovene. Forbuddet har eksisteret<br />
i 30 år, fordi mange turister i sin<br />
tid sov på stranden og efterlod en<br />
masse affald.<br />
- Forbuddet mod at sove udenfor<br />
er da afgjort et minus for de<br />
hjemløse. Men hvis de finder et<br />
skjult sted at campere, bliver de<br />
ikke generet af politiet, siger Don<br />
Lane. |<br />
Det er gratis for Keith, Alena og lille Gildon at bo i familielejligheden på Homeless Services Center, forudsat<br />
at de sparer op til at få egen bolig inden for seks måneder.<br />
En familie på vej<br />
35-årige Alena og 48-årige<br />
Keith bor med babyen Gildon<br />
i familieafdelingen på Homeless<br />
Services Center.<br />
af Tine Sejbæk | tine.seibaek@newmail.dk<br />
foto Peter Zappel<br />
Rummet henligger i halvmørke, og tv’et kører<br />
konstant. Oprah Winfreys talkshow fylder<br />
rummet. Lejligheden består af en stor stue,<br />
et mindre soveværelse og et badeværelse.<br />
Familien har boet her i fire måneder. Før den<br />
tid camperede de i et telt i et skovområde nær<br />
Santa Cruz. Tidligere var de hjemløse i San<br />
Francisco, hvor de camperede illegalt i Golden<br />
Gate Park. Det var også dér – i Golden Gate<br />
Park – at Keith og Alena mødte hinanden i<br />
2003.<br />
- Først tog vi til Iowa og havde en hård tid<br />
der. Keith har problemer med ryggen, og jeg<br />
har også kroniske smerter i maven ... kvindeproblemer,<br />
du ved, siger Alena Cardinal.<br />
Hun fortæller, at de altid har haft det vanskeligt<br />
– både hver for sig og sammen.<br />
- Vi kommer begge fra svære familieforhold,<br />
og når man tænker på det, synes jeg, at<br />
vi gør det godt, siger hun.<br />
Keith mistede sit arbejde, der var for hårdt<br />
for hans ryg. Han får smertestillende medicin<br />
og er i samråd med sin læge ved at søge om<br />
handicapydelse. P.t. får han en social ydelse på<br />
548 dollars om måneden (2.500 kroner, red.)<br />
for ham og barnet. Det er gratis at bo i lejligheden<br />
i seks måneder, men så skal parret også<br />
spare 80 % af deres indkomst op til depositum<br />
på en bolig.<br />
Alena er ikke berettiget til sociale ydelser,<br />
fordi hun har en narkodom. Hun havde tidligere<br />
et misbrug af smertestillende piller, og i<br />
2003 blev hun arresteret i Iowa for at udskrive<br />
falske recepter på smertestillende medicin. Det<br />
gav et år i fængsel.<br />
Santa Cruz er for dyrt<br />
Familien håber snart at få et varigt sted at bo<br />
gennem projektet ’Families in transition’, hvor<br />
man betaler en tredjedel af sin indkomst i husleje.<br />
De håber også på at få godkendt Keiths<br />
handicap med tilbagevirkende kraft til 2004.<br />
På den måde vil de kunne få betalt gamle<br />
regninger og blive kreditværdige igen. Og få<br />
en bil – noget nær et must i det amerikanske<br />
samfund.<br />
Alena vil gerne starte på college for at læse<br />
til sundhedshjælper. Og Keith vil gerne læse<br />
til jurist. De vil allerhelst bo i Santa Cruz, men<br />
erkender, at det nok er for dyrt. Så det bliver<br />
sikkert inde i landet, hvor det er billigere. Det<br />
sværeste ved at være hjemløs er at finde et<br />
sted at være hjemløs, mener Keith.<br />
- Engang kunne man campere gratis i statens<br />
parker, men nu koster det 20-25 dollars<br />
for en nat. Og det er for dyrt at bo på moteller,<br />
siger han.<br />
Det er heller ikke nemt at komme til at leje<br />
noget. Det kræver, at man har to måneders<br />
depositum, er kreditværdig og har positive<br />
skriftlige referencer fra tidligere udlejere.<br />
Selv om de savner at lave deres egen mad,<br />
er de glade for at bo i lejligheden.<br />
- Det er meget bedre end forholdene for<br />
hjemløse i San Francisco, siger Alena, der kan<br />
komme på én positiv ting ved at være hjemløs.<br />
- Du får en slags stolthed. Det, der ikke slår<br />
dig ihjel, gør dig stærkere. |<br />
HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 1
Jytte Madsen er leder på Stormly. Hun er uddannet socialpædagog og har tidligere arbejdet på bl.a. Esbjerg Børnehjem. Her sidder hun og taler med en af bostedets<br />
beboere ved et fællesbord i haven.<br />
Netværk giver livsmodet<br />
På Kvindebostedet<br />
Stormly i Esbjerg satser<br />
man på at styrke både<br />
nuværende og tidligere<br />
beboeres netværk, så<br />
man undgår, at fra-<br />
flyttede kvinder<br />
vender tilbage.<br />
| HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />
af Lisbeth Rindholt | lisbeth@rindholt.dk<br />
foto Ole Joern<br />
Fra første sal lyder kvindestemmer og klirren<br />
med kopper. Stemmerne tilhører en gruppe<br />
på otte-ti kvinder, der er samlet til møde i<br />
pensionatet Stormly, et bosted for kvinder i<br />
Esbjerg. De er med i en større netværksgruppe<br />
af tidligere beboere og nuværende personale,<br />
der samles hver tirsdag til aktiviteter uden for<br />
huset eller til kaffe, blødt brød og en snak. I<br />
dag er der kaffemøde.<br />
Her bliver både udvekslet hverdagserfaringer<br />
og mere barske oplevelser fra et liv, der for<br />
de fleste kvinders vedkommende har været<br />
præget af misbrug, økonomiske problemer og<br />
turbulente parforhold.<br />
- Jeg så ingen mennesker. Det eneste,<br />
jeg kunne finde ud af, var at sende en taxa<br />
ned efter mere vin, fortæller 55-årige Helle<br />
ligeud. Til sidst blev hun så syg i leveren og<br />
skjoldbruskkirtlen, at hun måtte indlægges på<br />
Fredericia Sygehus.<br />
Hun blev visiteret fra sygehuset til Stormly<br />
sidste år.<br />
- Efter otte måneder var jeg ovenpå igen.<br />
Her får man jo ikke lov til at sidde alene. Der<br />
er faste spisetider og omsorgsmøder og hjælp<br />
til at få styr på sit liv, siger hun. Ligesom de<br />
andre kvinder finder Helle især støtte til at<br />
håndtere misbrugsproblemer i hverdagen.<br />
Gik ned for fulde gardiner<br />
Mange af kvinderne i netværket har ikke andet<br />
socialt liv end møderne på Stormly.<br />
- Stormly var mit eneste netværk fra den<br />
dag, jeg flyttede ind, og sådan er det stadig. Vi<br />
er alle i samme båd her, vi kan tale om vores<br />
problemer og har lov til at give udtryk for, at<br />
vi f.eks. er kede af det. Derfor kommer jeg her,<br />
siger 56-årige Britta og fortæller, hvorfor hun<br />
havnede på Stormly i 2002:<br />
- Jeg boede sammen med min kæreste i<br />
Esbjerg, men forholdet gik ikke. Han flyttede<br />
ind på Skjoldbo (pensionat for hjemløse<br />
i Esbjerg, red.), og jeg stod alene tilbage med
Beboerne på Stormly spiser frokost sammen. De har alle praktiske arbejdsopgaver i huset, som de skal udføre i samarbejde med personalet.<br />
tilbage<br />
lejligheden og 300 kr. til mig selv om måneden.<br />
Jeg kunne slet ikke overskue mit liv og gik<br />
ned for fulde gardiner. Så fik jeg et værelse<br />
her.<br />
For enden af bordet sidder Anita. Hun har<br />
boet på Stormly ad flere omgange og er blandt<br />
de 13-14 kvinder fra stedet, der efter § 85 i<br />
Serviceloven har fået tildelt hjælp til støtte i<br />
hjemmet fra Esbjerg Kommune. Hun får besøg<br />
af sin kontaktperson tre timer om ugen, og der<br />
er især ét område, de taler meget om.<br />
- Jeg har problemer med kommunikation,<br />
fortæller Anita, der er tidligere alkoholmisbruger,<br />
og uddyber:<br />
- Jeg er glad for det sociale samvær her,<br />
men når nogen forlanger noget af mig, kan jeg<br />
godt blive lidt udfarende og sige tingene på en<br />
bombastisk måde. Min kontaktperson hjælper<br />
mig med at styre temperamentet og lade være<br />
med at drikke.<br />
- Sagde du lidt udfarende?, griner Britta og<br />
viser, at der i netværket også er plads til godmodige<br />
drillerier.<br />
- Grunden til,<br />
at kvinderne er<br />
blevet hjemløse<br />
eller er kommet i krise,<br />
er ofte, at de er<br />
ensomme,<br />
har lavt selvværd<br />
og dårlig økonomi.<br />
Ud over tirsdags-netværket, der har eksisteret<br />
siden 1996, tilbyder Stormly to andre<br />
typer netværk for tidligere beboere: En social<br />
netværksgruppe, der mødes privat, eksempelvis<br />
over en middag, og hjemmebesøg af én fra<br />
personalet, som hjælper med det praktiske i<br />
hverdagen.<br />
Alle skal arbejde<br />
- Vi prioriterer netværk højt. Netværk er en af<br />
de mest effektive måder at hindre kvinder i at<br />
komme tilbage hertil igen og igen, siger Jytte<br />
Madsen, der har været leder på Stormly i over<br />
20 år, og forklarer:<br />
- Grunden til, at kvinderne er blevet hjemløse<br />
eller er kommet i krise, er ofte, at de er ensomme,<br />
har lavt selvværd og dårlig økonomi. De<br />
fleste har haft problemer i mange år, og forholdet<br />
til deres familie er måske blevet godt slidt. Derfor<br />
er det vigtigt, at vi støtter op om kvinderne, efter<br />
de er flyttet herfra. De resultater, som de har<br />
opnået under opholdet, kan nemt gå tabt, hvis vi<br />
ikke holder kontakten ved lige.<br />
HUS FORBI | nr. 79 | november 008 |
-Jeg vil<br />
gerne lære<br />
at acceptere<br />
mig selv<br />
og min fortid.<br />
Ca. 90 % af alle tidligere beboere tager imod<br />
tilbuddet om at være med i Stormlys netværk.<br />
Fællesskabet med de andre kvinder er allerede<br />
blevet opbygget under opholdet, for socialt<br />
samvær er ganske enkelt et af kravene til<br />
husets beboere.<br />
- Kvinderne skal sige ja til både et arbejdsfællesskab<br />
og et socialt fællesskab, når de flytter<br />
ind. Man behøver ikke at elske de andre,<br />
men man skal respektere dem, understreger<br />
Jytte og fortsætter:<br />
- Alle skal påtage sig arbejdsopgaver i den<br />
udstrækning, de kan, og med hjælp fra personalet.<br />
Samtidig skal de følge en handleplan,<br />
af Lisbeth Rindholt<br />
| lisbeth@rindholt.dk<br />
Stormly i Esbjerg blev etableret i<br />
1971 og er et af de første kvindebosteder<br />
i Danmark.<br />
Grundstenen til Stormly blev lagt<br />
af Emma Nielsen, der var aktiv i<br />
KFUM/K i Esbjerg, hvor hun bl.a.<br />
hjalp kvinder med at sy tøj om én<br />
gang om ugen. Her erfarede hun,<br />
at der var kvinder i byen, som<br />
havde brug for hjælp. I weekenden<br />
gik hun rundt på gaden og til bl.a.<br />
værtshuse som en del af foreningen<br />
Midnatsmissionen (forløber<br />
for Natteravnene). Når hun mødte<br />
kvinder, der var ulykkelige på<br />
grund af f.eks. en voldelig ægte-<br />
4 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />
Bettina er år og i øjeblikket den yngste beboer på Stormly, men bo-<br />
stedet huser også ind imellem kvinder på 18- 0 år.<br />
som de selv udarbejder sammen med deres<br />
kontaktperson, og som eksempelvis skal dreje<br />
sig om at søge en ny lejlighed. Kvinderne skal<br />
mærke, at der er brug for dem. Det giver dem<br />
øget selvværd.<br />
Det er rart uden mænd<br />
Stormly består af fire rækkehuse, der er bygget<br />
sammen, så man via trapper og gange kan<br />
gå igennem hele bostedet. Jytte Madsen viser<br />
vej til fjernsynsstuen, hvor et par af husets<br />
nuværende beboere er samlet.<br />
Bettina er 33 år og i øjeblikket den yngste<br />
beboer på stedet. Hun flyttede ind efter et<br />
Historien om et hjem – ikke en institution<br />
Historien om Stormly starter i begyndelsen af 1970’erne, da Emma Nielsen gik på gaden for at opsøge ulykkelige kvinder.<br />
mand, tog hun dem med hjem og<br />
gav dem husly.<br />
Emma Nielsen besluttede at<br />
skabe et hjem til kvinderne, hvor<br />
de kunne bo, til de kom på fode<br />
igen. Hun overtog to rækkehuse i<br />
Sædding ved Esbjerg og lod seks<br />
kvinder flytte ind her. Planen<br />
var at rykke ind i et andet hus i<br />
Stormgade i Esbjerg, deraf navnet<br />
Stormly, men Emma Nielsen blev<br />
så glad for rækkehusene, at hun<br />
valgte at blive dér. I dag er Stormly<br />
udvidet til i alt fire rækkehuse<br />
med plads til 12 kvinder.<br />
Kvinder kan blive boende<br />
Der lægges stor vægt på at videreføre<br />
Stormly i Emma Nielsens ånd,<br />
og stedet er stadig indrettet som et<br />
hjem og ikke en institution.<br />
I dag fungerer Stormly som et<br />
beskyttet pensionat (under § 110 i<br />
Lov om Social Service) og som en<br />
del af KFUM’s sociale arbejde.<br />
90-95 % af beboerne har eller<br />
har haft misbrugsproblemer (alkohol<br />
eller stoffer).<br />
75 % har en psykiatrisk diagnose,<br />
f.eks. personlighedsforstyrrelse,<br />
og er tilknyttet psykiatrien.<br />
60-65 % har været udsat for<br />
seksuelle overgreb, f.eks. incest<br />
i barndommen eller voldtægt i<br />
parforholdet.<br />
Det er ikke tilladt at have et<br />
aktivt misbrug under opholdet på<br />
Stormly.<br />
ophold på en afvænningsklinik for to måneder<br />
siden. Bettina har været stofmisbruger i<br />
mange år, og misbruget har haft store konsekvenser<br />
for hende.<br />
- Jeg har bl.a. siddet i fængsel, og jeg har<br />
mistet min datter, der døde ved fødslen.<br />
Stofferne har også kostet mig to ægteskaber,<br />
fortæller Bettina, der er glad for at være clean<br />
nu. Hun har et klart mål med sit ophold på<br />
Stormly.<br />
- Jeg vil gerne lære at acceptere mig selv og<br />
min fortid, siger hun og tilføjer:<br />
- Det er rart at have nogle gode piger at<br />
støtte sig til og ikke at skulle forholde sig til<br />
det modsatte køn hele tiden.<br />
Anett er enig.<br />
- Her er trygt og sikkert. Jeg har prøvet<br />
at leve i voldelige forhold og bl.a. boet sammen<br />
med en mand, der var jaloux over alt. Jeg<br />
måtte ikke tømme postkassen, for der kunne<br />
jo være et kærestebrev i posten, og jeg måtte<br />
ikke rede sengen, for der kunne have ligget en<br />
anden mand i den. Jeg var en lille mus, da jeg<br />
kom her, fortæller Anett, der er tidligere alkoholmisbruger<br />
og har boet på Stormly i halvandet<br />
år. Opholdet har styrket hendes selvværd<br />
betydeligt. At hun også er blevet mere forfængelig,<br />
er et klart sundhedstegn.<br />
- Når man drikker sammen med en mand,<br />
betyder udseendet ikke så meget. Så er det<br />
alkoholen, der er i centrum. Nu gør jeg mere<br />
ud af mig selv, tager lidt makeup på og farver<br />
hår ind imellem, siger hun.<br />
Hvornår Bettina og Anett flytter fra Stormly<br />
og til egen bolig, ved de endnu ikke, men de<br />
vil sandsynligvis begge tage imod tilbuddet<br />
om at deltage i netværket – til den tid. |<br />
Der er ingen regler for, hvor<br />
længe kvinderne må blive boende<br />
på stedet, modsat mange andre<br />
hjemløseboformer, hvor grænsen<br />
officielt er 120 dage.<br />
Pensionatet er bemandet døgnet<br />
rundt med 11 medarbejdere (inkl.<br />
netværket). Ud over de 12 kvinder,<br />
der i dag bor fast på stedet, har<br />
Stormly kontakt til ca. 50 kvinder<br />
gennem stedets netværk.<br />
Stormly samarbejder i øjeblikket<br />
med Esbjerg Kommune om at<br />
etablere en række ’skæve’ boliger<br />
kun for kvinder i løbet af 2008.|<br />
Se mere på<br />
www.stormly.esbjergkommune.dk.
Michael Lodberg Olsen, leder af Dugnad Vesterbro, glæder sig til det nye Sundhedsrum og Værested på Vesterbro – men<br />
vil langt hellere have, at der blev etableret et fixerum.<br />
Sundhedsrum er klar til Vesterbros stofbrugere<br />
Første etape af det nye Sundhedsrum<br />
og Værested for stofbrugere på<br />
Vesterbro er nu klar. Det drejer sig<br />
om den sundheds- og socialfaglige<br />
del af projektet.<br />
- Med lidt held er hele projektet<br />
klar til jul eller senest i starten af<br />
januar, siger Michael Lodberg Olsen.<br />
Han er leder af foreningen Dugnad<br />
Vesterbro, der arbejder med at løse<br />
de lokale narkotikaproblemer på<br />
Vesterbro, og som sammen med<br />
Københavns Kommunes socialforvaltning<br />
står bag det kommende<br />
køb en kalender af din sælger<br />
Igen i år udgiver <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> en<br />
kalender, som kan købes af vores<br />
sælgere fra 17. november. Prisen<br />
er 50 kr., hvoraf 30 kr. går til<br />
sælgeren. Billederne i kalenderen<br />
for 2009 er skudt af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s<br />
hoffotograf, Holger H. Henriksen,<br />
og skildrer det liv, som leves<br />
på gaden – på godt og ondt.<br />
Teksterne til billederne er skrevet<br />
af journalist Birgitte Höegh,<br />
mens det visuelle udtryk er<br />
blevet til i samarbejde med Helga<br />
C. Theilgaard, Michael Elmkjær<br />
Madsen og Rebekka Larsen.<br />
Kalenderen er dedikeret Henrik<br />
Pedersen, <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgerrepræsentant,<br />
der døde i april. | -sia<br />
Sundhedsrum og Værested.<br />
Projektet er støttet af Sundhedsministeriet,<br />
men står rent<br />
faktisk ikke øverst på ønskelisten<br />
hos hverken Dugnad eller Københavns<br />
Kommune. Det gør et fixe- og<br />
brugerrum, som man kender det<br />
fra 80 andre steder i verden. Det<br />
vil regeringen med støtte fra Dansk<br />
Folkeparti imidlertid ikke tillade.<br />
- Det nye tiltag kommer til at<br />
forbedre forholdene for de 3-500<br />
stofbrugere, der dagligt kommer i<br />
bydelen. Men vi kommer først til vir-<br />
Tre venner – og en hund: Fra venstre<br />
ses Claus Monefeldt, Mariane Nørby,<br />
hunden Molly og hendes ejer, Røde<br />
Orm.<br />
foto: Holger Henriksen<br />
kelig at rykke, når regeringen giver<br />
os lov til at åbne stedet som fixe- og<br />
brugerrum. Så vil narkomanerne få<br />
det markant bedre, og Vesterbro<br />
blive fri for kanyler på gader og<br />
stræder, siger socialborgmester Mikkel<br />
Warming (EL).<br />
- Det er pinligt, at vi får lægeordineret<br />
heroin før et fixerum, siger Michael<br />
Lodberg Olsen og henviser til<br />
Folketingets beslutning om at indføre<br />
lægeordineret heroin til de hårdest<br />
ramte narkomaner fra 2009. |<br />
- sia<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s 009-kalender er dedikeret<br />
til Henrik Pedersen, der var sælgerre-<br />
præsentant indtil sin alt for tidlige død i<br />
april i år. Fotograf Holger Henriksen har<br />
foreviget ham sammen med hunden Naja.<br />
foto: Polfotot/Bo Svane<br />
foto: Holger Henriksen<br />
der er kun ét<br />
hus forbi<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er et helt unikt<br />
produkt – og det har det nu papir<br />
på. Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, der<br />
udgiver dette blad, har nemlig<br />
fået godkendt navnet ’<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>’<br />
som et registreret varemærke. |<br />
-sia<br />
spillede dansk<br />
– og støttede<br />
hus forbi<br />
Da der 30. oktober var landsdækkende<br />
”Spil Dansk Dag”,<br />
valgte Studenterhuset i København<br />
og bandet ”Take the Money<br />
and Run”, at alt overskud fra<br />
entréen til koncerten skulle gå til<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Ved redaktionens slutning<br />
var der endnu ikke overblik<br />
over det faktiske beløb. | -sia<br />
Beatpoeten Claus Høxbroe lever<br />
som selvvalgt hjemløs – det er<br />
resulteret i en digtsamling, der<br />
udkommer i november.<br />
selvvalgt hjemløs<br />
udgiver<br />
digtsamling<br />
”Vi kvæles i normaliseringens<br />
strammende slips”.<br />
Ovenstående står at læse i<br />
digtsamlingen ”Tilpas utilpasset”<br />
der udkommer i november. Bag<br />
digtsamlingen står beatpoeten og<br />
lyrikeren Claus Høxbroe, der har<br />
levet som selvvalgt hjemløs siden<br />
januar, og som med sine digte<br />
sender et par dybe stød af sted<br />
mod det etablerede samfund:<br />
”Du travler ned af gaden – jeg<br />
hænger i gården – du er på vej<br />
mod mere wellness – på vej mod<br />
fast job, børn, bil og Ballerup”.<br />
Claus Høxbroe udgiver i 2009 en<br />
bog om sine oplevelser. | -sia<br />
Man kan se mere på<br />
www.beatnix.dk.<br />
HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 5
| x-ord | af<br />
6 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />
Anne Jensen, tidligere hjemløs<br />
www.andersagerbo.dk<br />
send løsningen<br />
på x-ord senest<br />
den 30. november<br />
Blandt de rigtige løsninger<br />
trækkes lod om:<br />
1 boggavekort på 500 kr.<br />
Vinderen får direkte besked.<br />
Skriv kodeordet på bagsiden af<br />
kuvert/postkort, og send det til:<br />
HUS FORBI<br />
Tornebuskegade 1, 2.<br />
1131 København K<br />
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12<br />
13 14 15<br />
vinder af<br />
x-ord nr. 77<br />
Kirsten Sørensen<br />
Fodbygårdsvej, Næstved<br />
| digtet |<br />
digt<br />
Mens sorg og glæde skifter<br />
og livet går sin gang<br />
jeg synger denne vise<br />
– de boligløses sang<br />
der er så mange skæbner<br />
der ligger gemt deri<br />
så find en ven, en sælger<br />
og køb din <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
Yvonne Knudsen, Brønshøj
| vorherres køkkenhave |<br />
| november |<br />
En måned, der efter manges<br />
mening er grå og trist og årets<br />
kedeligste. Det er måske rigtigt<br />
for dem, der ikke bevæger sig ud i<br />
Vorherres Køkkenhave.<br />
I forgangne tider var det<br />
måneden, hvor der blev slagtet<br />
og saltet ned, og i fadeburet hang<br />
pølser på rækker, silden lå i lag<br />
i krukker, og hylderne bugnede<br />
med henkogte grøntsager fyldt<br />
op til den kommende vinter. Det<br />
var måneden, hvor tællepråsen og<br />
siden petroleumslampen kastede<br />
sit skær over familiens husflid og<br />
samtidig gav varme og hygge og<br />
en nærmest tryg duft af fællesskab.<br />
Jeg går og tænker på dengang,<br />
mens skovbundens farverige tæppe<br />
af døde blade dæmper mine<br />
skridt, så sangdroslens smukke<br />
triller og gærdesmuttens sang kan<br />
nydes i fulde drag.<br />
Får fisk i gave<br />
November er ikke kedelig, blot<br />
lidt fugtig, og dagene er ikke så<br />
foto Robert Voxen<br />
lange, hvilket jeg er forberedt<br />
på, mens jeg vandrer mod en god<br />
lejrplads. Tågen er så småt ved at<br />
indhylle de åbne områder, og da<br />
jeg når frem, under jeg mig intet<br />
hvil, før bivuakken er klar.<br />
Selv om jeg har overlevelsestørfoder<br />
med, griber jeg alligevel<br />
min fiskestang. Nu skal der plukkes<br />
muslinger og fanges fisk – det<br />
er nu min måde at fejre fødselsdag<br />
på. Vandet ligger som et gråt<br />
spejl, og jeg husker mig selv på, at<br />
jeg skal have høstet nogle slåen i<br />
morgen, inden den efterårsstorm,<br />
der er i antræk, bryder løs.<br />
Indhyllet i mørket og den lune<br />
sovepose betragter jeg det hendøendes<br />
båls forvirrede gnister, der<br />
flakser uforudsigeligt rundt som<br />
hjemløse ildfluer. Det er dejligt at<br />
være mæt. Benene fra de to fladfisk,<br />
jeg har sat til livs, lyser rødt<br />
i bålets skær. Jeg mærker duften<br />
af de faldne løvblade og den<br />
nærliggende granskovs massive<br />
tæppe af nåle. Jeg holder altid<br />
fødselsdag og juleaften i Vorherres<br />
Køkkenhave – ikke fordi det<br />
er specielle dage, men netop fordi<br />
steen viggo<br />
steenviggo@galnet.dk<br />
enhver dag i Køkkenhaven er en<br />
gave.<br />
Vorherre, der har siddet og<br />
småslumret i hjørnet af min<br />
bivuak, sparker til soveposen. Det<br />
er dejligt at få øjne efter en velsignet<br />
søvn uden onde drømme,<br />
men det er lidt af en oplevelse<br />
at være spundet ind i vat.<br />
Nåh, vat er det ikke, det er<br />
tågen. Jeg fumler mig frem<br />
til noget tørt brænde, jeg<br />
har sovet ved siden af, og<br />
får gang i bålet.<br />
Efter et par krus kaffe<br />
og en tør leverpostejmad fra<br />
i går informerer Vorherre mig<br />
om fornuften i at få pakket<br />
sammen, da stormen er på vej.<br />
Jeg har ubetinget tillid til Vorherre,<br />
og selv om det er koldt og<br />
klamt, bryder jeg lejren ned.<br />
Til stranden skal jeg dog for at<br />
høste slåen, thi en ældre dame,<br />
jeg kender, vil hellere brænde en<br />
læge på bålet og genkorsfæste<br />
Jesus end undvære sin livseliksir,<br />
som jeg fremstiller i køkkenets<br />
muntre laboratorium. |<br />
Er tidligere hjemløs og udeligger. Boede i naturen fra<br />
foråret 1992 til vinteren 1993.<br />
To-tre gange om måneden overnatter Steen Viggo i naturen.<br />
I forbindelse med sine ophold i naturen fører han dagbog, og<br />
det er de optegnelser, der ligger til grund for hans månedlige bidrag<br />
til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />
Slåen<br />
den ældre dames<br />
livseliksir<br />
Hvis nattefrosten udebliver,<br />
anbringes et halvt kilo slåen i<br />
fryseren i mindst et døgn.<br />
Slåen og et halvt kilo sukker<br />
hældes nu over i et rimeligt stort<br />
syltetøjsglas og rystes godt sammen.<br />
Lad nu slåen og sukker hygge<br />
sig sammen ved stuetemperatur,<br />
inden du fylder syltetøjsglasset<br />
op med enten gin eller vodka.<br />
Lad det stå i to måneder, og<br />
filtrer det derefter. Så har du<br />
livseliksiren. |<br />
HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 7<br />
foto: scanpix
Her bliver jeg<br />
Miljøet i København blev for hårdt for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgeren Leif Milatz.<br />
Nu er han rykket til Viborg, hvor han er faldet godt til – selvom det er sværere<br />
at gemme sig her end i København.<br />
| historie fra gaden |<br />
tekst og foto Karen Pedersen<br />
| karenp@email.dk<br />
- Jeg synes, jeg er blevet godt modtaget.<br />
Viborg er en hyggelig by med nogle dejlige mennesker.<br />
Men det er sværere at være usynlig her<br />
end i København. Jeg skal opføre mig ordentligt.<br />
Jeg kan ikke være fuld den ene dag og sælge<br />
aviser den næste!<br />
For et lille års tid siden rykkede<br />
Leif Milatz teltpælene op og tog<br />
fra København til Viborg.<br />
- Jeg vil helst ikke bo i København<br />
mere, miljøet er for hårdt.<br />
2.g’erne (andengenerationsindvandrerne,<br />
red.) styrer narko-gaderne,<br />
siger Leif, som selv er tidligere<br />
narkoman. Nu er han på metadon.<br />
- Det var det første, der gik i<br />
orden her. Jeg henter min metadon<br />
på misbrugscentret hver dag,<br />
fortæller han.<br />
Sover på forsorgshjemmet<br />
Leif kom til Viborg med hjælp fra<br />
sin mor og søster.<br />
- De hjalp mig med at få kontakt til en gammel<br />
kammerat, min søsters gamle kæreste, som bor<br />
her. Jeg boede hos ham i begyndelsen, men det<br />
fungerede ikke så godt med det praktiske. Men<br />
vi ses stadig og spiser tit sammen.<br />
Nu overnatter Leif i stedet på forsorgshjemmet<br />
Vibohøj. Han kan komme ind kl. 18 og skal<br />
være ude igen kl. 9.30.<br />
- Det koster 47 kr. om dagen. Jeg vil ikke bo<br />
der fast, fordi jeg ikke vil betale for at spise der<br />
– jeg spiser ikke kød. Og man kan ikke vælge<br />
maden fra, fortæller han. Jeg har aldrig haft et<br />
rigtigt sted at bo. Ikke ret længe ad gangen i<br />
hvert fald. Jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 16,<br />
fordi jeg ikke rigtigt kunne med min far. Han var<br />
lidt voldsom. Så boede jeg i en Ungbo-hybel med<br />
min kæreste. Da hun gik, begyndte jeg at drikke,<br />
siden kom stofferne til.<br />
’Rigtigt’ arbejde har der heller ikke været<br />
meget af i Leifs liv.<br />
- Jeg var i lære som brolægger i tre år og<br />
manglede et halvt år, da jeg røg uklar med en<br />
af de andre og meldte mig ud, fortæller Leif og<br />
indrømmer, at det har ærgret ham siden.<br />
- I stedet har jeg levet af bistandshjælp og kriminalitet.<br />
Mest indbrud. Jeg har også været inde<br />
at sidde. To år i alt ad tre omgange. Det skal jeg<br />
ikke nyde noget af mere. Sidst fik jeg angst-<br />
8 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />
- Min mor er<br />
ikke glad for<br />
den måde, jeg<br />
har levet på.<br />
Men hun har<br />
lært at leve<br />
med det, og<br />
hun har været<br />
ret god!<br />
Læs flere historier fra gaden på www.husforbi.dk<br />
anfald og har det stadig; nu får jeg medicin for det.<br />
De sidste mange år har Leif boet på gaden og på<br />
forskellige herberger rundt omkring. Flere steder er<br />
han blevet smidt ud, fordi han har røget hash.<br />
- En del af tiden har jeg boet på gaden sammen<br />
med min kæreste – eller kone – som er<br />
næsten blind. Vi boede under Hovedbanegården.<br />
- Vi var sammen i otte år. Vi er faktisk stadig<br />
gift, men ikke sammen mere. Hver gang vi forsøgte<br />
at finde et fast sted at bo, stak hun af eller<br />
lavede ballade, så vi blev smidt<br />
ud. Jeg tror, hun blev bange. Nu<br />
har jeg sagt fra, selvom jeg er<br />
glad for hende. Og jeg har fået<br />
det meget bedre med mig selv.<br />
Mor passede datteren<br />
Leif har også en datter på 19 år,<br />
som han ser.<br />
- Hun er vokset op hos min<br />
mor. Da hun var to år, tog jeg<br />
hende med hjem til min mor<br />
og spurgte, om hun ville passe<br />
hende, mens jeg trappede ned<br />
(på stofferne, red.). Det er jeg<br />
så ikke færdig med endnu, siger<br />
han med et skævt smil.<br />
- Min mor er ikke glad for den måde, jeg har<br />
levet på, men hun har lært at leve med det, og<br />
hun har været ret god!<br />
Nu søger jeg pension<br />
For seks år siden begyndte Leif at sælge <strong>Hus</strong><br />
<strong>Forbi</strong> i København ”i stedet for at stjæle”. Der er<br />
ingen udleveringssteder i Viborg, så han henter<br />
sine aviser på varmestuen i Silkeborg. 200 først<br />
på måneden, hvis han har råd.<br />
- Folk herovre tror, at det er et blad for københavnere,<br />
og at hjemløse er et københavnerfænomen.<br />
Så fortæller jeg, at jeg er hjemløs og<br />
bor på Vibohøj, siger han.<br />
Selv er han faldet godt til i det jyske. Så godt,<br />
at han har tænkt sig at blive:<br />
- Nu søger jeg pension. Det har jeg gjort i ti<br />
år, men jeg er aldrig nået ret langt med det, fordi<br />
jeg aldrig har været et sted ret længe ad gangen.<br />
Nu er jeg nået til trin to, som er fysisk og psykisk<br />
lægetjek. Jeg har gigt i fingrene og er døv på det<br />
ene øre, efter at jeg blev sparket engang, jeg sad<br />
og tiggede småpenge på gaden.<br />
- Jeg håber, det går i orden med min pension.<br />
Jeg drømmer om at få et lille sted at bo – et lille<br />
hus lidt uden for byen med en have, hvor jeg kan<br />
gå og rode lidt. Jeg kan ikke finde ud af at sidde<br />
i en lejlighed. |<br />
3spørgsmål til<br />
Leif Milatz, 44 år og<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælger i Viborg<br />
hvad er vigtigt lige nu?<br />
- At få et sted at bo og få pension. Og at<br />
få betalt noget gæld af, så jeg kan begynde<br />
at leve.<br />
hvad fik du til aftensmad<br />
i går?<br />
- Røget ål med spejlæg og brød. Og ris<br />
bagefter. Der kommer fiskemand på Torvet<br />
en gang om ugen, og jeg bytter somme-<br />
tider en <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> med en røget ål.<br />
hvad er det værste ved at bo på<br />
gaden?<br />
- At man kan blive overfaldet for ingenting.<br />
Det kan jeg ikke forstå. Der var én,<br />
der blev sparket ihjel på en trappe i Rødovre.<br />
Jeg har selv sovet på den trappe…