26.07.2013 Views

gadejuristen - Hus Forbi

gadejuristen - Hus Forbi

gadejuristen - Hus Forbi

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

hus forbi<br />

nr. 79 november 2008 | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb kun af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgere<br />

Hjemløs møder<br />

sine idoler<br />

fra D-A-D<br />

Kvinder<br />

i krise mangler<br />

netværk<br />

gadejurist<br />

Systemet<br />

mangler<br />

tolerance


hus forbi<br />

UDGIVER: Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Tornebuskegade 1, 2., 1131 København K<br />

Tlf. 6199 6922, www.husforbi.dk<br />

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:<br />

Jaku-Lina E. Nielsen, tlf. 3832 2324,<br />

jaku-lina@husforbi.dk<br />

ADMINISTRATOR: Heidi Riel<br />

Tlf: 3171 0481, heidi@husforbi.dk<br />

SALGSANSVARLIG: Rikke Kratholm,<br />

Tlf. 6199 6922, rikke@husforbi.dk<br />

SALGSMEDARBEJDER: Leif Baran,<br />

Tlf. 3132 8456, leif@husforbi.dk<br />

SÆLGERREPRÆSENTANT SJÆLLAND:<br />

Preben Larsen, tlf. 5055 0175<br />

DEBATINDLÆG OG ANNONCER:<br />

redaktion@husforbi.dk<br />

Næste nummer udkommer den 31. oktober.<br />

FORSIDEFOTO: Flemming Schiller<br />

BIDRAG: Hvis du vil give et bidrag til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, kan du<br />

sætte beløbet ind på dette konto-nr.: (9541)60028842.<br />

Mærk indbetalingen ”bidrag”.<br />

DISTRIBUTION: Boformer for hjemløse, varmestuer,<br />

medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong> – dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne.<br />

Kontakt os på: 3171 0481 (se listen af distributører på<br />

www.husforbi.dk).<br />

ABONNEMENT: Standardabonnement: 340 kr.<br />

(12 numre om året – inkl. moms, porto og gebyr).<br />

Støtteabonnement: 540 kr.<br />

Henvendelser om abonnement på tlf. 7026 7006<br />

eller karina@notatgrafisk.dk<br />

LAYOUT: salomet grafik<br />

TRYK: Medieselskabet Nordvestsjælland<br />

OPLAG: 70.000<br />

ANTAL SÆLGERE: ca. 400<br />

LÆSERTAL: 1. halvår 2008 ifølge TNS Gallup: 391.000<br />

ISSN: 1397-3282<br />

OM HUS FORBI: <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> udkom første gang i 1996.<br />

Siden starten af 2006 er <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> udkommet en gang<br />

om måneden. Salgsrekorden er ca. 78.000 solgte eksemplarer<br />

(december 2007). <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> sælges af hjemløse og<br />

tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker<br />

– det, man under ét kan kalde ’skæve eksistenser’. Avisen<br />

sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer.<br />

Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede<br />

grupper både via indholdet af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> og i mødet<br />

med sælgeren. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere er alle udstyret med et<br />

id-kort udstedt af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sekretariat. Salget af <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong> fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri<br />

og evt. kriminalitet. Indholdet i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> produceres<br />

primært af professionelle freelancere, fotografer og<br />

illustratorer. Der er fem fastansatte på <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er medlem af det internationale netværk af<br />

gadeaviser, INSP.<br />

Køb avisen på stationen – ikke i toget<br />

Det går din 20’er til<br />

moms<br />

reserve<br />

markedsføring sælgeren<br />

husleje mv.<br />

løn til<br />

medarbejdere<br />

Vi støtter <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Lions Club Søllerød Mølleaa<br />

www.loge86.dk<br />

produktion<br />

og tryk<br />

| HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />

| leder |<br />

Ret skal være ret<br />

Selvom Danmark går for at være et af de mest retfærdige samfund i verden,<br />

er der mennesker, der sidder med følelsen af at være udstødte og rettighedsløse.<br />

Mange lever på samfundets skyggeside – spørg bare Nanna<br />

W. Gotfredsen, som vi bringer et interview med i denne udgave af <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong>. Hun er leder af Gadejuristen, der dagligt yder juridisk førstehjælp<br />

til stofbrugere og andre socialt udsatte på Vesterbro, og her kommer hun i<br />

kontakt med rigtig mange, der føler sig sat uden for systemet, og som har<br />

den opfattelse, at de basale juridiske, økonomiske og politiske rettigheder,<br />

som gælder for alle, lige netop ikke gælder for dem.<br />

Den misforståelse forsøger Gadejuristen at lave om på med sin juridiske<br />

førstehjælp på gadeplan. Og der er rigeligt at se til. Rettigheder er nemlig<br />

noget af det sidste, som de socialt udsatte tænker på under den daglige<br />

kamp for at skaffe mad, et fix og et trygt og<br />

varmt sted at sove. Spørger man dem, vil de<br />

formentlig svare, at rettigheder hverken mætter<br />

en slunken mave eller sikrer et sted for natten<br />

Rettigheder er<br />

nemlig noget af<br />

det sidste, som<br />

de socialt udsatte<br />

tænker på under<br />

den daglige kamp<br />

for at skaffe mad,<br />

et fix og et trygt<br />

og varmt sted<br />

at sove.<br />

– lige nu og her.<br />

Afmagten er forståelig, men alligevel en<br />

alvorlig fejlslutning. Rettigheder kan nemlig<br />

mætte og give varme på lang sigt. Og basal<br />

viden om rettigheder, der fortæller, hvad man<br />

har krav på, og hvem man i givet fald kan holde<br />

ansvarlig, kan være første vigtige skridt væk<br />

fra en nedadgående social spiral. Rettigheder<br />

– og deres modpart, pligterne – er de spilleregler,<br />

som samfundet kører efter. Uden kendskab til<br />

begge går det som flere af de borgere, Nanna W.<br />

Gotfredsen har kontakt med. Hun fortæller om<br />

stofbrugere, der får ulovlige afslag på døgnbehandling,<br />

selvom der er udstedt en klokkeklar<br />

behandlingsgaranti. Om socialt udsatte, der<br />

pludselig står uden kontanthjælp, og som derfor<br />

har akut brug for en juridisk sparringspartner til<br />

det forestående møde med sagsbehandleren. Og<br />

hendes konklusion er klar; det etablerede system<br />

er ikke indrettet til de mest udsatte mennesker,<br />

der som regel er uden det netværk, der skal til<br />

for at få sat deres problemer på dagsordenen.<br />

Andre udsatte befolkningsgrupper, eksempelvis<br />

de sindslidende eller de handicappede, er bakket op af stærke interesseorganisationer,<br />

der kan tale deres sag. Samme apparat – når man undtager<br />

Gadejuristen – har de socialt udsatte ikke.<br />

Derfor er det nødvendigt, at de, der føler sig udstødte af samfundet, kan<br />

få stivet deres rettigheds-ABC af, så de ved, hvad de har krav på og pligt<br />

til som borgere i Danmark. Det kan være med til at eliminere den mistillid,<br />

de nærer til systemet, og sikre, at de igen kan føle sig som fuldgyldige<br />

mennesker af samfundet.<br />

God læselyst<br />

Simon Ankjærgaard<br />

Journalist, <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>


| indhold |<br />

4<br />

0<br />

11<br />

1 -1<br />

5<br />

6<br />

7<br />

8<br />

tema<br />

Juridisk førstehjælp<br />

til socialt udsatte<br />

Vi følger <strong>gadejuristen</strong><br />

Nanna W. Gotfredsen, når<br />

hun uddeler mad og oplyser<br />

om rettigheder.<br />

Kom til Santa Cruz<br />

Bade- og surferbyen Santa<br />

Cruz er formentlig det bedste<br />

sted at være hjemløs i<br />

USA.<br />

kommentar<br />

Der er gået politik i<br />

Mo-Bo- projektet, mener<br />

idémanden, Jørn Bagger.<br />

ris og ros<br />

Generation fucked up<br />

er bedre end sit rygte.<br />

noter<br />

Årets Hjemløsepris<br />

er uddelt<br />

Gaderummet på vej<br />

på gaden<br />

Hjælp til misbrugerne<br />

i Århus<br />

noter<br />

Sundhedsrum er klar<br />

til Vesterbros stofbrugere.<br />

Køb en kalender af<br />

din sælger.<br />

x-ord<br />

vorherres<br />

køkkenhave<br />

historie<br />

fra gaden<br />

8 TEMA 6<br />

I won’t cut my hair<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgeren Chopper fik<br />

eksklusivt interview med D-A-D.<br />

Netværk<br />

Kvinder i krise savner et stærkt<br />

netværk.<br />

8 - Du skal<br />

lige svare mig<br />

på én ting,<br />

før jeg skrider!<br />

Hvad betyder<br />

fremmed-<br />

arbejderunge?<br />

Ingen kommentarer<br />

Armbånd husker Vesterbros stofbrugere<br />

på, at de ikke behøver at<br />

udtale sig.<br />

| et billede fra gaden |<br />

14<br />

Modsætningen<br />

Da Uffe Helles var ung endte han<br />

på gaden. 24-årige Peter Helles<br />

opsøger ham – han vil have en<br />

forklaring.<br />

Manden på risten. En af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere tager sig et hvil – og en øl<br />

– på et af Københavns mange torve.<br />

foto Anja Natalie | www.anjas-foto.dk<br />

HUS FORBI | nr. 79 | november 008 |


Hver tirsdag og fredag er Gadejuristen på Maria Kirkeplads med mad og retshjælp.<br />

Der er altid en løsning<br />

De socialt udsatte<br />

kender ikke deres<br />

rettigheder. Og de,<br />

der skal hjælpe dem, er<br />

heller ikke altid inde i<br />

paragrafferne. Det er<br />

for galt, mener gade-<br />

jurist Nanna W.<br />

Gotfredsen, der efter-<br />

lyser mere nytænkning.<br />

4 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />

af Karen Pedersen | karenp@email.dk<br />

foto Holger Henriksen<br />

Tirsdag kl. 16. Gadejuristens kontor på Gasværksvej<br />

i København.<br />

Nanna W. Gotfredsen og to af hendes kolleger<br />

jonglerer med telefoner og lægger øre til de<br />

stofbrugere, der kigger forbi.<br />

Ude i forlokalet sprutter kaffekanden. Bonnie<br />

sidder ved køkkenbordet og kommer til hægterne.<br />

- Her kan du komme, som du er, uanset om du<br />

ligner en hængt kat, om du går på gaden og trækker<br />

eller har et almindeligt arbejde, siger hun.<br />

- Gadejuristen har hjulpet mig med flere ting,<br />

med medicin, bolig og psykologhjælp og med at få<br />

lavet mine tænder. De er til for os. Andre steder<br />

får man at vide, at ”hvis du ikke kan lide lugten i<br />

bageriet, så kan du gå …”.<br />

Gadejuristen er en privat organisation, der<br />

bl.a. yder juridisk førstehjælp til socialt udsatte,<br />

hovedsageligt stofbrugere, på gaden på<br />

Vesterbro.<br />

- Skal retshjælpen komme de mest udsatte<br />

borgere til gode, skal hjælpen komme til dem,<br />

siger Nanna W. Gotfredsen, som er leder af<br />

Gadejuristen.<br />

Hver tirsdag aften og fredag eftermiddag<br />

rykker hun og kollegerne ud med ladcyklen<br />

lastet med mad, rene kanyler, råd og retshjælp.<br />

Resten af ugen står døren til kontoret åben.<br />

Den praktiske retshjælp kan handle om<br />

mange ting: Om kontakt til sagsbehandleren,<br />

hvis kontanthjælpen f.eks. er blevet stoppet.<br />

Om at tage med til et møde som bisidder.<br />

Om ansøgning om bolig eller behandling. Om<br />

hjælp til at klage over en uberettiget bøde. Eller<br />

helt praktisk om at tage med i Ikea og købe<br />

møbler til den nye lejlighed, så den er til at<br />

holde ud at bo i.<br />

Bider sig fast i systemet<br />

Som gadejurist er Nanna lidt af en retspolitisk<br />

vagthund. Som en anden terrier bider hun sig<br />

fast i haserne på systemet eller politikerne,<br />

når noget ikke fungerer. Hun mener ikke, at<br />

brugerne bare ”skal tilpasse sig lugten i bageriet”.


- Et ’almindeligt’<br />

job som<br />

jurist syntes<br />

meningsløst,<br />

når så<br />

mange har<br />

et gigantisk<br />

behov for<br />

retshjælp.<br />

Det er en<br />

skamplet for et<br />

retssamfund.<br />

- Det etablerede system er ikke indrettet til<br />

de mest udsatte mennesker. Jeg tror ikke på,<br />

at vi kan reducere antallet af socialt udsatte<br />

gennem krav om, at de skal forandre sig. Jeg<br />

tror på, at vi skal forandre os. Det er os, der<br />

skal blive mere tolerante, siger hun.<br />

- Før vi stiller krav til folk, må vi sikre, at<br />

deres fundament er i orden. Give dem en bolig<br />

– det har man jo ikke engang retskrav på i<br />

Danmark! Tilbyde relevante og kvalificerede<br />

behandlingstilbud, tilrettelægge ordninger,<br />

der fungerer så de kan få eftergivet deres<br />

gæld.<br />

Nanna holder en sjælden trække-vejr-pause,<br />

inden hun fortsætter:<br />

- Vi bliver nødt til at tænke mere kreativt.<br />

Indrette socialforvaltningerne, så man kan<br />

kontakte dem pr. sms – folk har ikke taletid på<br />

mobilen til at vente i 20 minutter på at komme<br />

igennem til en sagsbehandler. Og holde kontorerne<br />

åbne om aftenen. Etablere muligheder og<br />

tilbud, så folk kan honorere de krav, vi stiller.<br />

Da først Nanna W. Gotfredsen havde stiftet bekendtskab med miljøet på Vesterbro, var der ingen vej til-<br />

bage. At så mange har et så udtalt behov for retshjælp, er ”en skamplet for retssamfund”, siger hun.<br />

- Folk har ikke<br />

taletid på<br />

mobilen til<br />

at vente i<br />

20 minutter<br />

på at komme<br />

igennem til en<br />

sagsbehandler.<br />

Kl. 18.40. Maria Kirkeplads.<br />

- Vil du have en portion?<br />

Gadejuristerne langer gullasch over disken på<br />

ladcyklen. Bagefter er der varm kakao med flødeskum.<br />

En lille flok mennesker stimler sammen<br />

om cyklen og tanker op med kalorier. Der er også<br />

rent ’værktøj’ – kanyle, vand og vat – hvis nogen<br />

har brug for det. Nanna W. Gotfredsen er på hej<br />

og knus og ”hvordan går det” med mange af dem,<br />

der er her i aften. Hun laver aftaler med et par<br />

stykker og beder dem om at kigge op på kontoret.<br />

Kæmper sig ud af dårekisten<br />

Maria Kirkeplads på Vesterbro er tilholdssted<br />

for mange af kvarterets stofbrugere og derfor<br />

også et logisk træffested for Gadejuristen. Da<br />

Nanna W. Gotfredsen for ti år siden læste jura,<br />

var hun frivillig i Mariatjenesten, der laver<br />

gadeplansarbejde blandt Vesterbros socialt<br />

udsatte og som har adresse i Mariakirken, og<br />

efter mødet med miljøet og menneskene her<br />

var der ingen vej tilbage.<br />

- Et ’almindeligt’ job som jurist syntes meningsløst,<br />

når så mange har et gigantisk behov<br />

HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 5<br />

4


4<br />

for retshjælp. Det er en skamplet for et retssamfund,<br />

fnyser hun.<br />

- De mest udsatte kender ofte ikke deres<br />

rettigheder. Og de har ingen stærke interesseorganisationer<br />

i ryggen. Tag f.eks. de sindslidende<br />

og de fysisk handicappede. For ikke<br />

mange år siden var de spærret inde i dårekister<br />

og lå der i deres tis og afføring. I dag har<br />

enhver socialforvaltning en rampe til kørestole,<br />

folk er kommet i arbejde og har hjælpeordninger.<br />

Deres interesseorganisationer har<br />

været så dygtige.<br />

- Det er vanskeligt at finde en lignende hær<br />

af kæmpere blandt folk, der har svært ved<br />

overhovedet at overleve – og som vi hovedsagelig<br />

møder med straf for deres lidelse.<br />

Stofbrugerne kæmper faktisk for at komme ud<br />

af deres ’dårekister’.<br />

Vi må være kreative<br />

Nøgleordet for Nanna W. Gotfredsen er nytænkning.<br />

- Sociallovgivningen er en rammelov, som<br />

faktisk giver mulighed for at være lidt kreativ.<br />

Men ofte mangler der penge og relevante<br />

tilbud: heroinbehandling, fixerum, botilbud<br />

med højt til loftet, et skævt arbejdsmarked,<br />

hvor man f.eks. kan arbejde på daglejerbasis.<br />

Vi bliver nødt til at tænke nyt!, siger hun.<br />

Armbånd med budskab<br />

Med et nyt gråt armbånd gør stofbrugerne på Vesterbro politiet opmærksom på,<br />

at de kender deres ret til ikke at udtale sig.<br />

af Simon Ankjærgaard<br />

og Karen Pedersen<br />

foto Holger Henriksen<br />

”Jeg ønsker ikke at udtale mig<br />

– RPL § 750”.<br />

Sådan lyder teksten på det gummiarmbånd,<br />

som flere stofbrugere<br />

på Vesterbro går med. Armbåndet<br />

henviser til Retsplejelovens § 750<br />

og signalerer, at de nægter at udtale<br />

sig om sig selv og andre, hvis<br />

de bliver anholdt.<br />

Med armbåndene ønsker<br />

Gadejuristen, der yder retshjælp<br />

til stofbrugerne i bydelen, at gøre<br />

dem opmærksomme på deres rettigheder.<br />

- Mange oplever at blive dømt<br />

og ryge i fængsel stort set udelukkende<br />

på det, de selv fortæller<br />

politiet – eller det, andre i miljøet<br />

fortæller om dem. Nogle gange får<br />

6 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />

Og så må medarbejderne mere op på dupperne,<br />

påpeger Nanna W. Gotfredsen, der gennem<br />

årene har undervist omkring 1.500 socialarbejdere<br />

og sagsbehandlere. Nogle af dem, der<br />

er ansat til at hjælpe de socialt udsatte, kender<br />

nemlig ikke altid lovens regler og muligheder.<br />

- Vi har behandlingsgaranti (stofbrugere,<br />

der ønsker at komme i behandling, skal have<br />

et tilbud inden 14 dage, red.), men det bliver<br />

ofte ikke overholdt. Vi ser også tit, at folk får<br />

ulovlige afslag på døgnbehandling: ”Du har allerede<br />

været af sted syv gange”. ”Du får afslag,<br />

fordi du ikke har en bolig”. Så reagerer vi!<br />

Nogle synes ikke, vi er så sjove at have med at<br />

gøre; de er ikke vant til, at de her mennesker<br />

stiller krav, siger Nanna W. Gotfredsen.<br />

19.35. Gadejuristens kontor på Gasværksvej.<br />

Den unge kvinde, der har sovet på kontoret siden<br />

i eftermiddag, er vågnet og vil gerne snakke. Hun<br />

har fået lejlighed efter at have levet på gaden i<br />

syv år. Og et brev fra kommunen med en rekvisition<br />

på 5.000 kr., som hun kan bruge til at indrette<br />

sig for. Problemet er bare, at pengene kun<br />

kan bruges til helt bestemte møbler og ting.<br />

- Jeg mangler ikke køkkenting, jeg vil have<br />

nogle hyggeting. Hvis ikke jeg selv må bestemme,<br />

hvordan jeg skal bo, har jeg slet ikke lyst til at<br />

være der, siger hun.<br />

alene angsten for at blive syg og få<br />

abstinenser folk til at tilstå mere,<br />

end de har gjort, for at slippe hurtigt<br />

fra afhøringen. Og jeg har set,<br />

hvordan det af forskellige årsager<br />

desværre ikke lykkes dem at få<br />

trukket sådan en tilståelse tilbage<br />

senere, heller ikke når straffesagen<br />

bliver behandlet i retten,<br />

fortæller Nanna W. Gotfredsen,<br />

der er leder af Gadejuristen.<br />

- Desværre har man i Danmark<br />

ikke ret til en gratis forsvarsadvokat<br />

i straffesager, selvom<br />

mange tror det. Bliver man dømt,<br />

og det gør de fleste, får man som<br />

hovedregel også regningen for<br />

den forsvarer, man har ret til at få<br />

beskikket. Det betyder, at en del<br />

stofbrugere siger nej til en forsvarer,<br />

fordi de ikke har råd til at<br />

betale regningen. Det er et kæmpe<br />

problem for retssikkerheden. Vi<br />

anbefaler, at folk nægter at udtale<br />

retsplejelovens § 750<br />

- Lad os se på det i morgen tidlig, siger Nanna.<br />

- Der er altid en løsning.<br />

Målet er ikke at klage<br />

Der er altid en løsning. Det kunne være Gadejuristens<br />

motto. Ofte handler det om at finde<br />

en god og hurtig en af slagsen, og det lykkes i<br />

langt de fleste tilfælde. Det er ikke et mål i sig<br />

selv at rejse en masse klagesager.<br />

- Klagevejen er sjældent den bedste løsning.<br />

En klage til Det Sociale Nævn tager typisk<br />

fem-seks måneder. En klage til Patientklagenævnet<br />

endnu længere tid – 14 måneder i<br />

gennemsnit. Ti procent af dem, der klager, er<br />

døde, inden klagen er færdigbehandlet, så det<br />

er håbløst. Vi prøver at undgå for lange forløb<br />

– men ikke på bekostning af folks retssikkerhed!<br />

- Vi har en sag, der er trukket ud i urimeligt<br />

lang tid. En bruger blev bortvist fra et værested,<br />

et såkaldt ’lavtærskeltilbud’, som netop<br />

er for dem, der ikke magter forandring – fordi<br />

hun ikke var ”forandringsvillig”. Vi forsøgte<br />

med dialog, men måtte til sidst hjælpe hende<br />

med at klage over det. Vi bad om en skriftlig<br />

begrundelse for afgørelsen, men det nægtede<br />

stedet. De mente ikke, de var underlagt forvaltningsloven.<br />

Den sag røg til ombudsmanden,<br />

som efter godt to år gav kvinden med-<br />

sig, indtil de har haft mulighed for<br />

at tale med en forsvarsadvokat.<br />

Og vi forsøger at hjælpe, så de i<br />

det mindste kan få et gratis råd pr.<br />

telefon.<br />

Ordensmagten tager tilstedeværelsen<br />

af de grå gummiarmbånd<br />

roligt.<br />

- Vi har ingen problemer med<br />

armbåndene, der jo blot viser,<br />

hvilke rettigheder alle har – inklusive<br />

hjemløse og stofbrugere, siger<br />

Flemming Steen Munch, pressechef<br />

i Københavns Politi. |<br />

Politiet kan foretage afhøringer, men kan ikke pålægge nogen at afgive<br />

forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få nogen til at udtale sig.<br />

Enhver er dog pligtig til på forlangende at opgive navn, adresse og fødselsdato<br />

til politiet. Undladelse heraf straffes med bøde.<br />

4


4<br />

hold. Først nu behandles selve bortvisningen<br />

så. Der er gået mere end tre år!<br />

Tænker i store linjer<br />

Bunkerne på Nannas skrivebord vidner om, at<br />

der er nok at se til. Men selvom hverdagen er<br />

mere end fyldt med den praktiske retshjælp,<br />

er det vigtigt at have tid til at tænke i de store<br />

linjer, understreger hun.<br />

- Vi har pligt til at råbe vagt i gevær! Pligt<br />

til også at hive vores erfaringer op på et generelt<br />

niveau og bruge dem retspolitisk. Uanset<br />

partifarve giver politikerne jo udtryk for, at de<br />

er optagede af de dårligst stilledes ve og vel,<br />

siger Nanna W. Gotfredsen og fortsætter:<br />

- De fleste af dem, vi møder i Gadejuristen,<br />

er så velfærdstruede og har så livstruende<br />

problemer, at der skal være en løsning i et<br />

velfærdssamfund. Vi kan ikke være andet<br />

bekendt. Så afsøger vi loven for en løsning, og<br />

er der ikke umiddelbart en, så må vi opfinde<br />

en. Ændre loven – enten den måde, den bliver<br />

forvaltet på, eller selve lovgivningen. Heroinbehandling<br />

(lægeordineret heroin til de<br />

hårdest stofafhængige, red.) er et eksempel<br />

på det. Vi er mange, der har arbejdet for at få<br />

heroinbehandling til landet. Gadejuristen ikke<br />

mindst. Vi blev ved og ved med at sætte det på<br />

dagsordenen. Nu er det endelig på vej. |<br />

Bliv frivillig i Røde Kors<br />

Receptionister<br />

Bliv en del af vores<br />

team bestående af<br />

glade, imødekommende<br />

og hjælpsomme<br />

receptionister på vores<br />

sekretariat.<br />

Vi søger receptionister,<br />

som kan varetage<br />

heldagsvagter fra kl.<br />

9-16. Som receptionistfrivillig<br />

er du med<br />

til at sikre, at alle der<br />

henvender sig til os, får<br />

den fornødne hjælp.<br />

Du skal være IT orienteret<br />

og vant til, at<br />

håndtere flere ting på<br />

én gang.<br />

Tonen på kontoret<br />

er uformel og vi har<br />

et ualmindelig godt,<br />

humoristisk og positivt<br />

arbejdsklima.<br />

Hovedstadens afdeling<br />

Sidste nye skrig?<br />

<strong>gadejuristen</strong><br />

Til vores butikker i City, Brønshøj og på Nørrebro<br />

søger vi frivillige, som har lyst til at indgå i<br />

et team af imødekommende, friske og farverige<br />

frivillige. Overskuddet fra tøjsalget, går<br />

til international nødhjælp og socialt arbejde i<br />

Danmark. Vagterne ligger på 4-5 timer ugentligt.<br />

Vi er en blandet skare af flere forskellige mennesker<br />

i alle aldre og afskygninger, og vi har<br />

det sjovt og godt sammen. Som frivillig vil du<br />

hurtigt opleve at blive en del af det gode kammeratskab<br />

og en vigtig del af verdens største<br />

humanitære organisation. Vi tilbyder relevante<br />

kurser, ligesom vi ikke forsømmer, at mødes til<br />

socialt samvær. Er du engageret og ansvarsbevidst<br />

og har øje for moden og tøjets mange<br />

muligheder, så skal du være hjertelig velkommen<br />

til uforpligtende at møde teamet bag<br />

butikkerne. Måske finder du ud af, at det også<br />

kunne være noget for dig, at gøre holdning til<br />

handling.<br />

• er en privat organisation stiftet i 1999<br />

• yder retshjælp til (primært) udsatte stofbrugere<br />

• har seks lønnede medarbejdere og mere end 30 frivillige, bl.a. jurister, socialrådgivere, sygeplejere<br />

og andre, heraf en del studerende<br />

• tilbyder også konsulentbistand og undervisning<br />

• er støttet af satspuljemidlerne og private donationer.<br />

Gadejuristen har netop fået penge fra satspuljen til at gennemføre en retshjælpsundersøgelse, der<br />

skal afdække stofbrugernes behov for retshjælp.<br />

Læs mere på www.<strong>gadejuristen</strong>.dk<br />

små kort med vigtig information<br />

”Jeg er hjemløs, skal jeg have en adresse for at komme i metadonbehandling?”<br />

”Bliver huden ren, hvis jeg slikker der, hvor jeg vil fixe?”<br />

Når Gadejuristen udleverer små plasticposer med kanyle, vat og sterilt vand, ligger der også et lille<br />

kulørt kort i posen. På forsiden står der et spørgsmål, eksempelvis om stoffer, fixeteknik, sundhed,<br />

rettigheder mv. På bagsiden findes svaret.<br />

Der er 250 forskellige kort, og de er udviklet af Gadejuristen i samarbejde med Embedslægerne<br />

for København, som alternativ oplysning til stofbrugere på gaden. Kortene er også eksporteret til<br />

Norge, og de er ved at blive oversat til engelsk, så de kan bruges i Sydøstasien og andre steder,<br />

hvor en meget stor del af stofbrugerne er smittede med hiv og hepatitis. |<br />

Frivillige til kvindenetværket<br />

Hovedstadens Røde Kors’ Kvindenetværk<br />

er et tilbud til voldsramte kvinder. Nogle<br />

af kvinderne bor stadig på krisecentrene,<br />

og andre er flyttet i egen bolig. Fælles for<br />

dem er, at de står i en svær livssituation<br />

og på mange måder starter forfra i livet.<br />

Vi mangler løbende kvinder i alderen<br />

25+, som har lyst til at engagere sig som<br />

besøgskvinde. Du skal være psykisk robust,<br />

tolerant, god til at lytte og skal være<br />

opmærksom på besøgsmodtagerens behov.<br />

Ydermere skal du have mulighed for<br />

at forpligte dig i et år. Som frivillig tager<br />

du på besøg en gang om ugen hos den<br />

kvinde, du blev matchet med.<br />

Nordre Fasanvej 224, 2. 2200 København N<br />

Tlf.: 38 33 64 00, hrk@drk.dk<br />

Læs mere på www.hovedstaden.drk.dk<br />

Besøgsleder<br />

fx på Østerbro,<br />

Nørrebro eller<br />

Amager<br />

Til vores besøgstjeneste<br />

mangler vi frivillige<br />

besøgsledere. Som<br />

besøgsleder formidler<br />

du kontakt til mennesker,<br />

der har svært<br />

ved selv at skabe og<br />

bevare et netværk.<br />

Din vigtigste opgave,<br />

som besøgsleder, er<br />

at holde samtaler med<br />

nye besøgsmodtagere<br />

og besøgsvenner samt<br />

at matche disse til<br />

gensidig glæde. Er du<br />

nysgerrig og interesseret,<br />

så ring og hør<br />

nærmer<br />

HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 7


8 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />

Kunne coolnes fås på flaske,<br />

ville etiketten se sådan ud.


Langhårede<br />

drenge<br />

med<br />

rodløshed<br />

hang til<br />

Siden dengang i 80’erne,<br />

da D-A-D sang ”I Won’t<br />

Cut My Hair”, har hjemløse<br />

Chopper følt et særligt<br />

slægtskab med rockdrengene.<br />

Derfor var<br />

det stort, da han endelig<br />

– med <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s mellemkomst<br />

– mødte bandet,<br />

der barsler med et<br />

nyt album.<br />

af Birgitte Ellemann Höegh<br />

| birgitte.hoegh@os.dk<br />

foto Ulrik Jantzen<br />

Chopper er hjemløs, sover i parker og har altid<br />

musik i ørerne på sin vej rundt i København.<br />

Tidligere har han haft en del D-A-D-skiver i<br />

sin rygsæk, men de er med årene gået til.<br />

Han kommer oprindeligt fra Ungarn, hvor<br />

man ifølge Chopper kun hørte ”skod-sigøjnermusik<br />

og skodkommunistiske slogan-sange”.<br />

Så det var først, da han kom til Danmark som<br />

otteårig, at han blev introduceret for rockmusikken<br />

– og den ramte lige ind.<br />

I dag er Chopper 46 år og stadig fan af D-A-<br />

D, og en onsdag i september tager han til Sun<br />

Studio på Ydre Nørrebro i København for at<br />

møde bandet, der er ved at lægge sidste hånd<br />

på deres kommende album, ”Monster Philosophy”.<br />

D-A-D’s promotion manager er med. Hun<br />

har købt croissanter og har lavet kaffe og<br />

minder venligt om, at man altså skal ryge sine<br />

cigaretter udendørs. Så Chopper går pænt uden<br />

for og ryger en ’inden-vi-går-i-luften’-smøg.<br />

Indenfor kigger han lidt på platinpladerne,<br />

der hænger på væggen i de stille lokaler, hvor<br />

man kan høre et køleskab slå fra – men så<br />

ankommer Jesper Binzer (forsangeren, red.)<br />

og Stig Petersen (bassisten, red.), og rummet<br />

får straks en helt anden energi. Stigs bulldog,<br />

Manse, farer omkring med en stor pink<br />

hundesnor daskene efter sig, Jesper forsøger<br />

at få en cappuccinomaskine i sving, og Stig<br />

begynder at rode med vinduerne. For der skal<br />

sgu da ryges nu! Det ene vindue er malet til og<br />

er for genstridigt. Det andet får et par ordentlig<br />

dunk, og så er det smækket op. Chopper<br />

tænder Stigs cigaret med sin lighter og snupper<br />

også selv en – nu det med rygeforbuddet<br />

alligevel ikke blev til noget.<br />

- Nå, men det var da en herre-nice idé at<br />

lave det her interview, siger Jesper.<br />

- Jep. Jeg har altid haft en drøm om at møde<br />

jer, for jeg har aldrig set jer live. Jeg har haft<br />

billetter tre gange, men er blevet stoppet på<br />

vejen. Jeg har haft en vild ungdom med rødderne<br />

og politiet i hælene og er også gået glip<br />

af Pink Floyd to gange – så surt! – og Black<br />

Sabbath, så efterhånden tager jeg det personlig,<br />

griner Chopper og fortsætter:<br />

- Men jeg ville også gerne møde jer, fordi<br />

I ved, hvad det betyder med stoffer. Både<br />

musikere og os ’forkerte drenge’ har jo prøvet<br />

stofferne. Hvordan pokker har I kunnet undgå<br />

alle faldgruberne?<br />

- Det er et godt spørgsmål. Jeg tror ikke, jeg<br />

har en addictive personality. Og så handler det<br />

da også om, at vi har haft noget at gå op i. Der<br />

er jo forskel på tørst og trøst. Enten er det en<br />

festting eller en flugtting, siger Jesper.<br />

- Jeg tror også, at det hjalp, at vi ret hurtigt<br />

fik nogle resultater. I starten boede vi jo i en<br />

kælder sammen, og hvis det ikke var gået i den<br />

rigtige retning, havde vi nok bare siddet der<br />

og sumpet og talt om gamle dage, siger Stig.<br />

- Skal I ikke have noget stærkt, inden I går<br />

på scenen?, spørger Chopper.<br />

- Det startede vi med, men vi indså hurtigt, at<br />

hvis man gerne ville have fest næste aften igen,<br />

kan man ikke med en hangover, siger Jesper.<br />

- Så musikken har været vigtigere end<br />

drukken! For der er jo mange dygtige musikere,<br />

der ikke en gang har nået at snuse til<br />

stofferne, før de er grebet, siger Chopper.<br />

- Jeg har en teori om Jimmy, Janis og Kurt<br />

og alle dem, det skred, da de var omkring 27<br />

år, siger Jesper og fortsætter:<br />

- Da vi var omkring 27 og havde været i<br />

gang i syv år, forsvandt alt godset jo også lige<br />

pludselig ud fra øvelokalet, og man tænkte:<br />

”Er det kun et arbejde, det her?” Og i den<br />

periode var det helt vildt svært at trække sig<br />

i gang. Nogle valgte så stofferne, fordi de ikke<br />

syntes, at det kunne være rigtigt, at de ikke<br />

skulle være oppe og køre over deres musik<br />

hele tiden, siger Jesper.<br />

Lever i en rygsæk<br />

Chopper har levet på gaden, siden han var ni<br />

år. Hele hans identitet og hverdag er bygget op<br />

omkring det rodløse liv, som han har en forestilling<br />

om ikke er så langt fra musikernes.<br />

- I lever jo også i en rygsæk, når I er ude at<br />

spille, så I må da også kende til det der med at<br />

blive lidt rodløs, siger Chopper.<br />

HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 9<br />

4


4<br />

- Ja, ja, ikke noget fast arbejde og at være<br />

mest vågen, når andre er på vej i seng, fortsætter<br />

Jesper.<br />

- Når man er hjemløs, er man jo også mest<br />

ude om natten, for så er der fred og ro, siger<br />

Chopper.<br />

- Ja, men det er værre at komme hjem og<br />

skulle tage stilling til regninger og Netto efter<br />

at have været ude og ikke tænke på andet, end<br />

hvad for noget tøj, man skal have på i dag, og<br />

om ens stemme er god nok, siger Jesper.<br />

- Vi er jo vant til at peake hver aften, så<br />

dem, vi lever sammen med, kan ikke forstå,<br />

hvorfor vi løber rundt på væggene tre uger<br />

efter. Og så går man hen og bliver deprimeret,<br />

fordi der ikke sker en skid, medgiver Stig.<br />

- Et af de gennemgående temaer for os<br />

hjemløse er jo også, at hvis der er ting, vi ikke<br />

har lyst til at tage os af, så stikker vi af, siger<br />

Chopper og fortsætter:<br />

- Hvis du har problemer med rockere, stoffer<br />

og skylder 100.000 kr., stikker du af. Hvis du<br />

har haft problemer som barn – seksuelt misbrug,<br />

druk, stoffer – søger du jo derhen, hvor<br />

man kan få forståelse af andre, siger Chopper.<br />

- Ved du så, hvor de gode toiletter er, og<br />

hvor man kan få et bad?, spørger Stig.<br />

- Dét gør jeg. Efter så mange år på gaden ved<br />

man det. I starten valgte jeg at stikke af, fordi<br />

jeg blev sat i bås. Et: Du er langhåret. To: Du<br />

hører rock. Tre: Du dur ikke til noget fornuftigt.<br />

Fire: Der er begået et indbrud, og det er dig. ”Ja,<br />

men jeg var ikke i nærheden!”. ”Nej, men det<br />

er stadig dig, og så hedder du Chopper.” Har I<br />

tænkt over mit navn?, spørger Chopper.<br />

- Nææ, egentlig ikke – vores guitarist hedder<br />

Kopper, sååå ..., svarer Jesper.<br />

- Ser I, jeg er ungarer og hedder faktisk<br />

Chopper – det staves bare C-s-a-b-a.<br />

- Kan du huske Ungarn?, spørger Jesper.<br />

- Sagtens. Min bror og jeg startede ude på<br />

gaden i Budapest alene med min mor. Hun<br />

havde fungeret som sygeplejerske under<br />

10 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />

Ungarnopstanden mod russerne<br />

tilbage i 1956 og måtte senere<br />

flygte til Danmark. Men dét, jeg<br />

husker mest, var, da jeg kom<br />

i familiepleje. Det var ude på<br />

bøhlandet, hvor de troede på<br />

Dracula, fortæller Chopper.<br />

- Vildest, siger Jesper.<br />

- Og så kom jeg til Danmark,<br />

gik i skole inde i ’den sorte<br />

firkant’ (kvarter på Nørrebro i<br />

København, red.), og allerede<br />

da jeg havde været i skole i fire<br />

dage, råbte min mor af mig: ”Du<br />

slås hele tiden!” Men jeg sagde til hende: ”Du<br />

skal lige svare mig på én ting, før jeg skrider!<br />

Hvad betyder fremmedarbejderunge?” Det<br />

var dér, musikken begyndte at spille ind. Jeg<br />

måtte ikke høre rock derhjemme, men jeg<br />

fandt et fristed: Lige ovre på den anden side<br />

af gaden lå en pladeforretning, der havde alt<br />

det fede rock, og dér sad jeg med høretelefoner<br />

på i flere timer… Og så kom I jo i midten<br />

af 80’erne, og det var noget af det bedste, jeg<br />

nogensinde havde hørt. Bl.a. var der ”I Won’t<br />

Cut My Hair” – for det var der jo mange af os<br />

rødder, der ikke ville. Når vi hørte det nummer,<br />

følte vi os specielle og beslægtede med<br />

jer, siger Chopper.<br />

- Det er også en life-favorit. Den kommer<br />

frem uanset hvor, vi er henne i verden, fortæller<br />

Jesper<br />

Savner fristeder<br />

Chopper spørger lidt til D-A-D’s forhold til<br />

Christiania, for blandt rødderne på gaden,<br />

mener man, at de på et tidspunkt har boet<br />

der. Jesper og Stig maner rygtet i jorden, men<br />

fortæller, at de har spillet der en del, bl.a. på<br />

Rockmaskinen i Fredens Arv, som var det<br />

sted, hvor de har trådt deres musikalske barnesko<br />

– lige som i Ungdomshuset.<br />

- Vi savner virkelig de steder. Det er enormt<br />

Chopper har altid drømt om at mødes med musikerne i D-A-D. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> fik drømmen til at gå i opfyldelse.<br />

- Hvis du har<br />

problemer<br />

med rockere,<br />

stoffer og<br />

skylder<br />

100.000 kr.,<br />

stikker du af.<br />

vigtigt, at der er et sted, hvor<br />

man kan stå med det ene ben<br />

uden for samfundet og finde<br />

ud af, hvad der skal laves om,<br />

siger Jesper.<br />

- Ja, der mangler nogle<br />

steder, hvor man kan tænke<br />

nyt. Inde på Christiansborg<br />

kan de kun finde ud af at<br />

lave de gamle regler om, siger<br />

Chopper.<br />

- Det var godt sagt, siger<br />

Jesper.<br />

Tiden er ved at rinde ud,<br />

og de to andre fra bandet skal hentes ned fra<br />

studiet til fællesfoto. Stig spørger interesseret<br />

til Choppers tidligere misbrug.<br />

- Er du så kureret i dag, eller kan du stadig<br />

få tilbagefald?<br />

- Nej, jeg har ikke drukket eller taget hårde<br />

stoffer i 17 år, siger Chopper.<br />

- Nå, for satan, svarer Stig.<br />

- Det er jeg også temmelig stolt af. Men jeg<br />

ryger fed, smøger og drikker kaffe … og så<br />

savner jeg tit og ofte en seng og er træt af at<br />

bruge offentlige lokummer, slutter Chopper.<br />

Det kan Stig godt forstå, og så er interviewet<br />

forbi. Stig skal lige nette sig på toilettet og tager<br />

jakke, solbriller og hårvoks frem. Chopper mener,<br />

at han selv er pæn nok, som han er, og det<br />

gør Jesper vist også. Han nøjes med at iføre sig<br />

en læderjakke og skrue bissen lidt på til fotografering.<br />

Jacob Binzer og Laust Sonne dukker op.<br />

Der bliver taget billeder, og så er alle fire drenge<br />

forsvundet igen efter en runde håndtryk.<br />

Chopper forlader studiet på Ydre Nørrebro<br />

- Det var stort – de var virkelig søde … Og<br />

helt nede på jorden, hvisker han lavt. |<br />

Denne interviewartikel er en del af serien ”Hende/<br />

ham vil jeg gerne møde”, hvor <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgere<br />

interviewer et af deres forbilleder i samarbejde med<br />

redaktionen.<br />

d-a-d og monsterfilosofien<br />

Bandet har eksisteret siden 1982 og hed i første<br />

omgang Disneyland After Dark. Det navn blev<br />

ændret til D-A-D, da bandet rykkede ind på det<br />

amerikanske marked og fik navneforbud af Disney-koncernen.<br />

Debutalbummet hed ”Call Of The<br />

Wild” og udkom i 1986.<br />

”Monster Philosophy” er bandets 10. studiealbum<br />

og kommer på gaden den 10. november. På<br />

samme tid udkommer dokumentarfilmen ”True<br />

Beliver” om bandet.<br />

D-A-D giver 12 koncerter fra januar til marts.<br />

De starter i Horsens d. 30. januar og slutter i<br />

København d. 7. marts.<br />

Se hele tourplanen på www.d-a-d.dk


| kommentar | af<br />

- Jeg mener<br />

naturligvis ikke,<br />

at Mo-Bo’en skal<br />

opfattes som én<br />

løsning på<br />

problemet med<br />

hjemløshed.<br />

Det er et<br />

politisk problem.<br />

privatfoto<br />

Da Folkekirkens Nødhjælp i 2006 startede sin ’Køb<br />

en ged’-kampagne, der byggede på næstekærlighed,<br />

tog en idé form i mit hoved. Afsættet var næstekærligheden<br />

hér i Danmark. Hvis danskerne var villige til at<br />

købe husdyr og vandpumper til u-landene, ville de også<br />

være villige til at købe en andel i en vogn til hjemløse<br />

med et telt, der kan slås ud som i en camp-let. En vogn,<br />

der kan pakkes, låses og efterlades. Et produkt til at<br />

opfylde helt basale behov for dem på gaden. Jeg gik<br />

straks i gang med at udvikle og producere to vogne, de<br />

såkaldte Mo-Bo’er, der efterfølgende blev afprøvet af<br />

flere hjemløse.<br />

Sidste efterår bragte <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> en artikel om de to<br />

modeller, vi havde på gaden. Det gjorde Jyllands-Posten<br />

også og til sidst havnede vi i Aftenshowet. Alle var<br />

begejstrede, især de hjemløse, og det væltede ind med<br />

positive mails. Så manglede vi, holdet bag Mo-Bo’en,<br />

blot at skaffe den halve million kroner, det ville koste at<br />

videreudvikle konceptet og lave en produktionsplan.<br />

Efter et møde i april i år med Socialforvaltningen<br />

i Københavns Kommune stod det imidlertid klart, at<br />

Mo-Bo-projektet kunne møde politisk modstand, fordi<br />

borgerne kunne få indtryk af, at en hjemløsevogn var<br />

en endegyldig løsning på hjemløshedsproblematikken,<br />

Jørn Bagger, designer og idémanden bag Mo-Bo’en<br />

Når alle lamper lyser rødt<br />

| læserne skriver |<br />

generation fucked up er bedre end sit rygte<br />

Klokken nærmede sig ni, og mørket<br />

havde så småt sænket sig over hovedbanegården<br />

i Prag. De femogtyve<br />

unge mennesker, der enten sad på de<br />

snavsede, grå fliser eller stod henslængt<br />

op ad væggene, virkede på én<br />

og samme tid afslappede og opmærksomme,<br />

enormt forskellige, men<br />

alligevel samlede. Stille summede de<br />

mange stemmer, udvekslede meninger<br />

og ideer, og kunne udefra virke<br />

lukkede eller måske endda afvisende.<br />

Et øjeblik senere hæver enkelte stemmer<br />

sig over de andre, og pludselig<br />

forvandles den fredsommelige gruppe<br />

til et stort kaos af aktivitet, hvor de<br />

unge med deres dertilhørende saft og<br />

kraft rejser sig og griber til lommer og<br />

tegnebøger. For en hjemløs mand er<br />

trådt ind fra gaden.<br />

Udefra er niendeklassen fra Bal-<br />

lerup ganske gennemsnitlig, bestående<br />

af halvstore børn, der i et virvar<br />

af fester, kærestesorger og identitetskriser<br />

rejser sig på egne ben og<br />

vakkelvornt bevæger sig ud i verden.<br />

De unges glæde er slående, og hvis<br />

ikke på højde med, så næsten lig den<br />

hjemløses, da de gavmildt forærer<br />

deres sidste lommepenge til en, der<br />

er mere trængende, alt imens lokale<br />

forundrede ser til. Forundrede, fordi<br />

de unge tilhører den generation,<br />

der så lidet flatterende omtales som<br />

’generation fucked up’, og anses for<br />

at være selvcentrerede individualister,<br />

der kun har blik for egen fortjeneste,<br />

og for hvem glæden ved at give må<br />

være en illusion. At der er mange<br />

forskellige grunde til, at skoleeleverne<br />

handlede, som de gjorde, er<br />

der ingen tvivl om. Men jeg tror, at<br />

uanset om det skyldes opdragelse,<br />

generelt livssyn eller gruppepres, så<br />

er en større social bevidsthed atter<br />

ved at indfinde sig i ungdommen. En<br />

forståelse for, at et stærkt samfund<br />

bygger på forskellighed, og at det er<br />

en selvfølge, at man rækker en hjælpende<br />

hånd til dem, som er snublet i<br />

svinget. Gruppementaliteten og sammenholdet<br />

har hele tiden været der,<br />

men med den nye udvikling står ungdommen<br />

stærkere end nogensinde<br />

før. Nu mangler vi bare, at de voksne<br />

anerkender den nyfundne ansvarlighed<br />

og ser i øjnene, at ’generation<br />

fucked up’ er en myte, der risikerer<br />

at fastholde de unge i en position, de<br />

overhovedet ikke har fortjent!<br />

hvilket ikke stemmer overens med kommunens hjemløshedspolitik.<br />

Den hviler på den præmis og har som mål,<br />

at alle hjemløse skal i egen fast bolig. Der var ikke lydhørhed<br />

over for vores argumenter om, at der er nogle<br />

hjemløse, som ikke ønsker at have en fast bolig, eller at<br />

Mo-Bo’en kan fungere som en overgangsløsning. Det<br />

blev endda fremført, at en sådan vogn kunne gøre det<br />

så behageligt at bo på gaden, at nogle hjemløse ville<br />

afslå et tilbud om fast bolig. Mødet mindede mest af<br />

alt om at sidde midt i et lyskryds hvor alle lamper lyser<br />

rødt. Og det synliggør den modvilje til nytænkning,<br />

som hele hjemløsedebatten er strandet på.<br />

Jeg mener naturligvis ikke, at Mo-Bo’en skal opfattes<br />

som én løsning på problemet med hjemløshed. Det er et<br />

politisk problem, men det kunne være en overgangsløsning<br />

for nogle, til de får deres egen bolig – en periode,<br />

der kan vare op til otte-ti år. Det er meget lang tid.<br />

Hvis man vil have politikerne op af stolene, skal der<br />

være et folkeligt krav. Derfor har jeg besluttet at ændre<br />

fokus. Fra nu af vil jeg koncentrere mig om at skabe<br />

opmærksomhed omkring projektet og herved skabe det<br />

fælles, folkelige krav, vores politiske system åbenbart<br />

kræver. |<br />

Se, hvordan det går, på www.mo-bo.dk.<br />

Nanna Marie Daugaard Petersen,<br />

14 år, Ballerup<br />

overskud er<br />

drikkepenge<br />

Jeg står på gaden og sælger<br />

jeres avis og er nu flere gange<br />

blevet tilbudt ekstrabeløb,<br />

som jeg synes tilfalder jeres<br />

projekt.<br />

K. Guldbrandtsen, Roskilde<br />

svar<br />

De kroner, som vores sælgere<br />

modtager ud over de 20,<br />

som avisen koster, er i første<br />

omgang at betragte som<br />

drikkepenge til sælgerne. Hvis<br />

købere ønsker at støtte <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong> direkte, kan de sætte<br />

penge ind på denne konto;<br />

(9541)60028842 – og mærke<br />

indbetalingen ’bidrag’.<br />

Leif Baran, salgsmedarbejder<br />

HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 11


minister: kommunerne<br />

skal sørge<br />

for boliger til<br />

hjemløse<br />

Det er kommunerne, der skal<br />

sikre, at der bliver bygget nok<br />

boliger til hjemløse. Det skriver<br />

velfærdsminister Karen Jespersen<br />

(V) i et svar til Christian H.<br />

Hansen (DF), der er formand for<br />

Folketingets Socialudvalg, og<br />

som har spurgt hende, hvordan<br />

hun vil sikre, at der bliver bygget<br />

tilstrækkeligt med boliger til<br />

hjemløse.<br />

Karen Jespersen henviser til de<br />

tilskud på mellem 8 og 20 mio. kr.<br />

årligt, der siden 1999 er ydet til<br />

kommunerne for at få etableret<br />

flere boliger til hjemløse.<br />

- Regeringen har med ovennævnte<br />

tilskudsordning ønsket<br />

at tilskynde kommunerne til at<br />

prioritere dette område. Det<br />

er imidlertid op til den enkelte<br />

kommunalbestyrelse at træffe<br />

beslutning om etablering af<br />

boliger til hjemløse, skriver Karen<br />

Jespersen i sit svar. | -sia<br />

<br />

<br />

1 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />

Sådan ser 1.610 nøgler garn ud. De er ved at blive omstrikket til 1.500 par lune<br />

sokker til landets hjemløse.<br />

garn i lange baner<br />

Som altid er pindene rødglødende, når landets varmestuestrikkere knokler<br />

for at få sokker og andet varmt tøj klar til landets hjemløse. For nylig fik<br />

strikkerne doneret 1.610 nøgler garn fra et firma. I sidste ende bliver det<br />

til 1.500 par lune sokker, som bliver fordelt til de fodkolde modtagere via<br />

diverse krisecentre og herberger. Man kan se mere på www.rokken3.dk. |<br />

-sia<br />

Besøg billedgaleriet<br />

www.hilsenfravirkeligheden.dk<br />

og se billeder fotograferet<br />

af socialt udsatte<br />

hundeejere<br />

KirKeNs Korshær<br />

omsorG varme Nærhed<br />

Nikolaj Plads 5<br />

1067 København K<br />

Telefon 33 12 16 00<br />

Girokonto 540-1429<br />

kk@kirkenskorshaer.dk<br />

www.kirkenskorshaer.<br />

privatfoto<br />

hjælp til socialt<br />

udsatte<br />

grønlændere<br />

Nu skal det være slut med, at<br />

århusianske grønlændere falder<br />

gennem det sociale sikkerhedsnet.<br />

Århus Kommune har netop<br />

søsat en storstilet social indsats,<br />

der med støtte, tolkehjælp<br />

og oplysning om det danske<br />

samfund skal hjælpe de socialt<br />

udsatte grønlændere til et bedre<br />

liv og eventuelt et arbejde.<br />

Baggrunden for tiltaget er det<br />

såkaldte Grønlænderprojekt, som<br />

Århus Kommune igangsatte for<br />

tre år siden med det formål at få<br />

et overblik over grønlændernes<br />

situation. Og konklusionerne<br />

talte deres tydelige sprog; 150<br />

ud af de ca. 1.000 århusianske<br />

grønlændere har haft svært ved<br />

at finde fodfæste i det danske<br />

samfund, blandt andet fordi de<br />

har haft svært ved at forstå og<br />

tale dansk og derfor ikke har<br />

kunnet navigere i det sociale<br />

system. | -sia<br />

Mariatjenesten<br />

søger<br />

FRIVILLIGE MEDARBEJDERE<br />

Har du hjerterum, et åbent sind og lyst til at engagere dig i sam-<br />

fundets skæve eksistenser på Vesterbro, så har Kirkens Korshær<br />

brug for dig til:<br />

Mariatjenesten - i Mariakirken, Istedgade. Et værested for alle.<br />

Vi søger frivillige (25+) til dag- eller aftenvagter ca. én gang<br />

om ugen.<br />

Herberget - i Valdemarsgade. Overnatning kun for kvinder. Vi søger<br />

frivillige (kvinder, 25+) til en vagt hver anden uge kl. 22-10.<br />

Det er muligt at sove på vagten. Herberget drives i samarbejde<br />

med Diakonissestiftelsen.<br />

Miljøet er præget af misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom og<br />

prostitution.<br />

Ring for flere oplysninger:<br />

Johan Petersen eller Karin Zorn<br />

Mariatjenesten<br />

Istedgade 20, 1650 København V<br />

Tlf. 33 24 50 50 hverdage kl. 10-12<br />

Kirkens Korshær er en folkelig hjælpeorganisation, der har sit virke blandt samfundets<br />

marginaliserede og udstødte grupper. Kirkens Korshær har 380 ansatte og ca. 6000<br />

frivillige medarbejdere.


autocamper til<br />

lollands hjemløse<br />

16 medarbejdere og næsten 2,5<br />

mio. kr. i støtte fra Sundhedsstyrelsen,<br />

der bl.a. skal bruges til en<br />

autocamper. Sådan er et treårigt<br />

projekt på Lolland skruet sammen.<br />

Meningen er at komme ud i<br />

alle kroge af øen på to ugentlige<br />

ture og hjælpe hjemløse, misbrugere<br />

og folk med sociale problemer.<br />

Målet er at gøre folk bedre<br />

til at hjælpe sig selv. | -bela<br />

gaderummet<br />

på vej på gaden<br />

Det er ved at være sidste udkald<br />

for Gaderummet i København.<br />

Halvandet år efter at Københavns<br />

Kommune lukkede for<br />

støtten til det kontroversielle<br />

opholdssted for unge udsatte,<br />

har Landsretten stadfæstet<br />

Fogedrettens beslutning om, at<br />

kommunen kan sætte beboere<br />

og personale på gaden.<br />

Derfor er Gaderummets brugere<br />

og ansatte ved redaktionens<br />

slutning i gang med at flytte fra<br />

lokalerne på Nørrebro. De har<br />

fundet et sted, de kan have deres<br />

sager stående, indtil de finder et<br />

nyt sted at opholde sig.<br />

Et nyt socialt projekt med<br />

samme navne skal erstatte<br />

Gaderummet, og det ser socialborgmester<br />

Mikkel Warming (EL)<br />

frem til.<br />

- Det er godt for alle at få<br />

afklaret situationen. Nu ved vi,<br />

vi har ret til og mulighed for at<br />

føre Gaderummet videre i en ny<br />

form. Og et alternativt sted til de<br />

unge har vi brug for, siger han til<br />

magasinet Socialrådgiveren. | -sia<br />

udsatte børn<br />

og unge på<br />

dagsordenen<br />

Velfærdsministeriet har afsat<br />

3,5 mio. kr. til forskning i de<br />

indsatser, som landets kommuner<br />

sætter i gang over for udsatte<br />

børn og unge.<br />

Formålet med bevillingen er at<br />

få en større viden om indholdet i<br />

indsatserne, herunder indsatsernes<br />

effekt på de udsatte børn og<br />

unges situation. | -sia<br />

En tydelig stolt Mia Omø Larsen modtager årets hjemløsepris.<br />

Somalier-projekt<br />

fik Hjemløseprisen<br />

17. oktober blev årets hjemløsepris uddelt, og det skete vanen tro på<br />

Rådhuspladsen i København i forbindelse med Hjemløsedagen.<br />

I år gik prisen til Mia Omø Larsen, der står bag sprogundervisningen<br />

af somaliere på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade i Københavns<br />

Nordvest-kvarter. Hun gik i gang med undervisningen, da hun fandt ud af,<br />

at somalierne var den gruppe, der talte dansk dårligst, selvom flere af dem<br />

havde boet i Danmark i årevis. Det skyldtes primært, at flere af dem var<br />

indadvendte og reserverede som følge af tortur eller andre dybt traumatiserende<br />

oplevelser i Somalia. Undervisningen drejer sig derfor om meget<br />

mere end det at lære et sprog.<br />

- Det første var at forstå, at det ikke er, fordi de er dovne. Det er ikke,<br />

fordi de ikke vil integreres. Det er faktisk, fordi de ikke kan. Udgangspunktet<br />

er at lære dem dansk. Men vi må tage højde for de ting, der er udenom.<br />

De lider af psykiske sygdomme, traumer og misbrug, siger Mia Omø Larsen<br />

til Korshærsbladet.<br />

Hjemløseprisen gives hvert år til et menneske, en organisation eller et<br />

projekt, der har gjort en særlig indsats på hjemløseområdet. | -sia<br />

Populært klassesæt kan<br />

hentes gratis<br />

Børn og hjemløshed var det<br />

gennemgående tema i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s<br />

jubilæumsudgave nr. 75 i juli i år.<br />

6.000 eksemplarer af nummeret<br />

blev udbudt som klassesæt, og de<br />

blev hen over sommeren revet væk.<br />

Lærere, der ikke fik fat på nummeret<br />

i første omgang, må dog ikke<br />

fortvivle.<br />

Det kan downloades kvit og frit<br />

fra vores hjemmeside,<br />

www.husforbi.dk. | -sia<br />

foto: Holger Henriksen<br />

hjælp til<br />

misbrugerne<br />

i århus<br />

En ny sundhedsklinik er åbnet<br />

i Mindegade i hjertet af Århus<br />

med det formål at hjælpe misbrugere<br />

med fysisk behandling og<br />

kontakt til offentlige instanser.<br />

Til at tage imod misbrugerne er<br />

der en læge, en socialrådgiver, to<br />

sygeplejersker og en social- og<br />

sundhedsassistent.<br />

- En stor del af arbejdet<br />

handler om behandling af sår hos<br />

mennesker i fysisk dårlig stand,<br />

fortæller læge Bente Brysting og<br />

fortsætter:<br />

- Det normale behandlingssystem<br />

har de svært ved at forholde<br />

sig til, men her kan de komme<br />

anonymt, få tilbud om hjælp – og<br />

vi kan hjælpe dem videre ind i<br />

det almindelige behandlingssystem,<br />

hvis der f.eks. er behov for<br />

længerevarende behandlinger.<br />

Den nye sundhedsklinik er et<br />

treårigt projekt, hvis udgifter<br />

deles af Århus Kommune og<br />

Sundhedsstyrelsen. Klinikken har<br />

åbent alle hverdage mellem kl. 9<br />

og 11 – eller efter aftale. | -bela<br />

odense får ny<br />

varmestue<br />

I forbindelse med Odense<br />

Kommunes kommende Udsattestrategi<br />

vil der formentlig blive<br />

oprettet en varmestue i kvarteret<br />

omkring Pantheonsgade, hvor<br />

mange hjemløse og misbrugere<br />

holder til. Udsattestrategien forventes<br />

klar til politisk behandling<br />

i maj 2009. | -sia<br />

foa støtter<br />

fundraiser<br />

Organisationen FOA – Fag og<br />

Arbejde har støttet Mo-Bo-projektet<br />

med 35.000 kr. til at hyre<br />

en professionel fundraiser, der<br />

skal skaffe yderligere økonomiske<br />

midler til den fortsatte produktudvikling<br />

af Mo-Bo’en, der er en<br />

lille vogn, som de hjemløse kan<br />

trække med sig rundt, og som<br />

kan foldes ud, så der bliver plads<br />

til at sove i den. | -sia<br />

Man kan se mere på<br />

www.mo-bo.dk.<br />

HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 1


- Jeg tager hjem.<br />

Han følger mig ud i<br />

entreen og griner lidt af<br />

mig. Jeg er glad for at blive<br />

drukket fuld af Uffe.<br />

14 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />

FAMILIEPORTRÆT. Jeg ved ikke, hvor lang tid der er gået, siden Uffe sidst blev fotograferet<br />

til et familieportræt. Men nu sker det, og jeg glæder mig til at give ham en kopi af billedet.


Mødet med<br />

min<br />

modsætning<br />

Jeg er 24 år. Jeg har en<br />

seng, en spændende<br />

uddannelse, en masse<br />

venner og fester at gå<br />

til. I min familie tager<br />

vi det nærmest som en<br />

selvfølge, for det har<br />

næsten alle i familien<br />

i den alder. Det gjaldt<br />

også min mors fætter,<br />

Uffe Helles, da han var<br />

i midten af tyverne,<br />

men pludselig blev<br />

ramt af skizofreni og<br />

fik vendt op og ned på<br />

sit liv. I 2008 opsøgte<br />

jeg for første gang Uffe<br />

Helles for at møde min<br />

families modsatte side.<br />

tekst og foto Peter Helles<br />

| mail@peterhelles.dk<br />

Den summende, varme lyd brydes igen og igen<br />

af et kort skarpt klap, mens tusindvis af støvkorn<br />

lyser op, når de vrimler ind gennem den<br />

skarpe lyskegle. Det kaotiske rum er forsvundet<br />

ned i mørket, og øjet retter sig automatisk<br />

mod den lysende firkant på den gabende<br />

tomme endevæg. Hver gang Uffe trykker på<br />

diasfremviseren, skabes en ny fortælling i lys<br />

og farve.<br />

Vi er tilbage i april 1974. Uffe er 26 år, og<br />

sammen med to af sine venner kører han<br />

gennem Europa og Nordafrika i et blåt folkevognsrugbrød.<br />

På et billede fra Italien kan<br />

man se Uffe i tætsiddende trompetbukser.<br />

Håret er som Jimi Hendrix’, og han har et stort<br />

skæg hen over overlæben. Det er en glad og<br />

charmerende ung mand, der har alle verdens<br />

muligheder foran sig.<br />

Efter denne tur begyndte den glade unge<br />

mand på arkitektskolen i København, men<br />

inden der var gået et år, blev han ramt af skizofreni,<br />

droppede studierne og begyndte et liv<br />

på gaden, der skulle vare i mere end tyve år.<br />

1. dag – Jeg møder Uffe<br />

Jeg er på Lundtoftegade på Ydre Nørrebro<br />

i København. Kvarteret er bygget i stål og<br />

beton, og gelændere og husnumre er trukket<br />

op med en turkis farve. Her sidder jeg nu i en<br />

lille etværelseslejlighed med et stykke mazarintærte<br />

i den ene hånd og en meget stærk kop<br />

kaffe i den anden. Det samme gør Uffe Helles,<br />

der bød mig indenfor, så snart han fandt ud af,<br />

at vi var i familie. Han er utroligt sympatisk<br />

og meget interesseret i at snakke om vores<br />

familiemedlemmer, selvom han ikke har set de<br />

fleste i årtier.<br />

Men nedenunder det hele virker han<br />

utilpas. Der er lange pauser, hvor han sidder<br />

og kigger på mig uden at sige et ord, mens<br />

fjernsynet viser Premier League på fuld drøn.<br />

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor han bare<br />

kigger. Gør hans sygdom ham utryg, eller er<br />

han bare ikke vant til, at fremmede mennesker<br />

braser ind i hans lejlighed og udspørger<br />

ham om alle mulige ting?<br />

Jeg fortæller, at jeg gerne vil følge ham med<br />

mit kamera, men han svarer skeptisk.<br />

- Jeg laver jo ikke noget, sidder bare her og<br />

driver den af.<br />

Jeg insisterer på, at han er interessant,<br />

fordi han er en del af min familie, som jeg ikke<br />

kender. Efter den forklaring virker han mindre<br />

afvisende. Det ender med, at vi aftaler, at jeg<br />

skal komme igen.<br />

3. dag – Jeg bliver drukket fuld<br />

Fjernsynet kører ikke i dag. Vi hører kun den<br />

dunkende lyd af popmusik nogle lejligheder 4<br />

HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 15


ETVÆRELSES. Uffes lejlighed er 40,6 m med køkken,<br />

toilet og entre. Han har ansøgt kommunen om en to-<br />

værelses lejlighed, hvor han kan indrettet et rum til at male<br />

sine akvareller i, men kommunen mener, at Uffes lejlighed<br />

passer fint til hans behov.<br />

4<br />

- Strisserne tog mig,<br />

da jeg stod og pissede<br />

op ad Hovedbanegården,<br />

og så var der<br />

også noget andet.<br />

væk og os selv, der tygger os igennem de<br />

rundstykker, som jeg har taget med. Jeg har<br />

allerede fået en fast plads i den lille af Uffes<br />

to lædersofaer, og der sidder jeg og prøver at<br />

finde ud af, hvem det er, jeg deler min morgenmad<br />

med. Han sidder og stirrer ud på skyerne,<br />

der nærmest står stille på himlen, og det bruger<br />

han meget af sin tid på. Men hvad foregår<br />

der inde i hans hoved i al den tid? Efter et<br />

stykke tid tager jeg mod til mig og spørger<br />

ham, hvad han tænker på.<br />

- Det er ikke noget særligt, svarer han tørt.<br />

- Hvor mange bajere drikker du?, spørger<br />

Uffe pludselig, da klokken er omkring et.<br />

Jeg bliver helt målløs, for det er første gang,<br />

han kommer med en direkte invitation til mig.<br />

Jeg svarer, at jeg kan klare et par stykker.<br />

Han går ud i køkkenet og kommer tilbage med<br />

påskeøl og håndmadder. To styks dyrlægens<br />

natmad og to styks fiskefrikadelle til hver.<br />

Inden jeg har drukket den første øl, spørger<br />

han, om jeg vil have en ny. Jeg prøver at<br />

følge hans tempo. Pludselig har jeg drukket<br />

tre guldøl på meget kort tid. Jeg bliver træt og<br />

fjern og er nær ved at falde i søvn i den varme,<br />

sorte lædersofa. Det gør jeg dog ikke. Jeg tager<br />

hjem. Han følger mig ud i entreen og griner<br />

lidt af mig. Jeg er glad for at blive drukket fuld<br />

af Uffe.<br />

16 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />

FOLKEKØKKEN. Under Blågårds Kirke er der mulighed for at få et varmt måltid mad efter gudstjenesten<br />

hver onsdag og torsdag. Men heldigvis for Uffe behøver man ikke at gå til gudstjenesten for at nyde<br />

menuen. Kristendommen har nemlig aldrig interesseret ham.<br />

5. dag – Det handler om ham og mig<br />

Jeg ser det som en tillidserklæring, at Uffe<br />

drak mig fuld. Det har givet mig mod til, at vi<br />

skal prøve noget nyt sammen. Nu sidder jeg så<br />

tæt på Uffe, at jeg kan se de små fine krummer<br />

i hans skæg, og jeg forsøger at smile så naturligt<br />

som muligt. Vi kigger begge direkte mod<br />

kameraet, som summer, indtil det siger ”klik”<br />

og foreviger os som to slægtninge i en lille lejlighed<br />

på Nørrebro i 2008. Jeg har tvivlet på,<br />

om Uffe forstod mit projekt, men nu, hvor jeg<br />

fotograferer os sammen, tror jeg, at han fanger<br />

idéen. Det handler om ham og mig og mødet<br />

mellem os. Efter nogle skud drejer han hovedet<br />

væk fra kameraet. Jeg spørger ham, om han<br />

synes, at jeg er fjollet. Måske kan han ikke<br />

klare al den opmærksomhed, tænker jeg.<br />

- Jeg gad ikke lige kigge, siger han bare.<br />

Sådan svarer han ofte. Meget kort.<br />

6. dag – Hvorfor flyttede han på gaden?<br />

Dagen efter sidder jeg igen i sofaen, som solen<br />

har varmet op, inden jeg er kommet. Sollyset<br />

får luften til at føles mere tør, end den plejer, og<br />

fremhæver det tykke lag af støv, som ligger hen<br />

over skrivebordet ved vinduet. Pensler, papirer,<br />

cd’er og farver er spredt mellem hinanden. Her<br />

har Uffe siddet og malet akvareller, men for<br />

et par år siden stoppede han igen. Jeg spørger<br />

hvorfor, og han forklarer, at han bare ikke gad<br />

mere. Det er svært at få uddybende svar fra<br />

Uffe, men der er et centralt spørgsmål, jeg alligevel<br />

vil forsøge at få opklaret.<br />

- Hvor mange år boede du udenfor?, spørger<br />

jeg ham.<br />

Men Uffe kan ikke huske, hvor lang tid det<br />

var. Eller vil han ikke huske det? Han siger, at<br />

han flyttede på gaden, fordi han måtte forlade<br />

et dårligt lejemål. Jeg synes, at det er en tynd<br />

forklaring på en dramatisk ændring i hans liv,<br />

men han undviger, når jeg forsøger at grave<br />

dybere. Til gengæld fortæller han, at hans forældre<br />

ikke vidste noget om det. Men det gjorde<br />

hans venner, og det måtte de bare finde sig i.<br />

8. dag – Om at blive fundet i en snedrive<br />

I dag er vi sammen i Københavns gader. Temperaturen<br />

er ikke langt over nulpunktet, men<br />

for Uffe er det nok med en åben cowboyjakke<br />

over de brede skuldre. Da han boede udenfor,<br />

sad han ofte på Strøget og kiggede på massen<br />

af mennesker, der myldrede gennem gaderne<br />

på vej til og fra arbejde og familie. I dag gør vi<br />

det samme. Vi sidder på den store stenskulptur<br />

på Sankt Hans Torv og lader øjnene vandre, da<br />

Uffe pludselig begynder at fortælle små brudstykker<br />

fra sin fortid.<br />

En dag i år 2000 vågnede han for første<br />

gang i mange år op i en seng. Det var på<br />

Rigshospitalet. Nogen havde fundet ham i en


- Han er ligeglad med, hvad andre tænker. Jeg synes, at han er sej.<br />

snedrive og sendt ham med en ambulance.<br />

- De troede, at jeg var forkommen, men jeg<br />

sov bare dybt, erklærer Uffe. Han havde drukket<br />

en flaske kirsebærvin og var gået ud.<br />

Lægerne beholdt ham i fem dage, for de<br />

mente, at der var noget galt med ham. Selv<br />

mente Uffe, at det var noget pjat, men det<br />

endte alligevel med, at han igen fik smag for<br />

livet inden døre. Efter denne episode begyndte<br />

han at bo på herberg, og kort efter flyttede<br />

han ind i sin nuværende lejlighed.<br />

Det er en overraskende historie, men det viser<br />

sig, at der er flere. Uffe har været i fængsel.<br />

- Strisserne tog mig, da jeg stod og pissede<br />

op ad Hovedbanegården, og så var der også<br />

noget andet.<br />

”Noget andet” gør mig nysgerrig. Det dækker<br />

såmænd over, at han har stjålet en bil.<br />

Nøglerne sad i en Opel på Vesterbrogade, og<br />

så stjal han den bare for sjov. Han kørte lidt<br />

omkring, men da han kom til Helsingør, blev<br />

han stoppet af politiet.<br />

Det er nogle spændende historier, men jeg<br />

begynder at fryse så meget, at jeg bliver nødt<br />

til at gå. Vi siger farvel og aftaler, at vi skal<br />

mødes på Amager næste morgen.<br />

HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 17<br />

4


LYSBILLEDSHOW. Selvom Uffe har levet på gaden i<br />

over 0 år, har han formået at arkivere 7 0 lysbilleder<br />

i pinlig orden. De er alle taget på den arkitektur-rejse,<br />

som Uffe og to af hans gode venner tog ud på i 1974.<br />

BRYSTSVØMNING. Uffe og hans ven, Jenö Farkas, mø-<br />

des hver onsdag for at træne fitness og gå i svømme-<br />

hallen bagefter. De dage, hvor Jenö ikke kan komme,<br />

bliver Uffe også hjemme. Han har ikke lyst til at træne<br />

og svømme alene.<br />

4<br />

9. dag – Jeg møder Uffes bedste ven<br />

Jeg står foran et fitnesscenter på Amager. Ikke<br />

et sted, jeg havde forventet at møde Uffe, men<br />

her kommer han åbenbart de fleste onsdage.<br />

Uffe har en ven, der tager ham med, når han<br />

går i fitnesscentret og svømmehallen.<br />

Uffe og hans ven, fotografen Jenö Farkas,<br />

dukker op med hver deres sportstaske. Jenös<br />

få tynde hår er redt hen over issen, og han har<br />

smarte spidse lædersko på. I modsætning til<br />

Uffe taler han meget og med lidt accent fra Ungarn.<br />

Han siger, at han ser sig selv som Uffes<br />

lillebror, og klapper Uffe med en flad hånd på<br />

låret. Uffe lyser op i et smil.<br />

I fitnesscentret glider Uffes shorts hele tiden<br />

ned, så han blotter en stor del af sin bagdel.<br />

En ældre, forsvedt kvinde er tydeligvis irriteret<br />

over at blive ufrivillig betragter af det,<br />

og af og til trækker Uffe også op i shortsene,<br />

men det er kun for at beholde dem på. Han er<br />

ligeglad med, hvad andre tænker. Jeg synes, at<br />

han er sej.<br />

Om aftenen ringer jeg til Jenö Farkas. For<br />

otte år siden lavede han dokumentarfilmen<br />

”Himlen er mit tag” om Uffe, så han ved en<br />

masse, som jeg ikke ved. Jeg spørger Jenö,<br />

hvorfor Uffe blev syg, og han kommer med en<br />

interessant forklaring.<br />

Han forklarer, at midten af tyverne er en<br />

afgørende periode for psyken i resten af ens<br />

18 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />

SOFA. Jeg vil tro, at Uffe bruger tre fjerdedele af sin vågne tid siddende eller liggende i sin trepersoners læder-<br />

sofa. Her kan han se fodbold i fjernsynet, kigge på mågerne uden for vinduet eller tage en lur.<br />

liv. Mange mennesker rammes af depression<br />

eller psykoser, når de nærmer sig den periode,<br />

og det skete for Uffe, da han var 27 år.<br />

Det var i sommeren 1975. Uffe havde gået<br />

på arkitektstudiet i et år og var taget til England<br />

for at tjene penge. Men da han kom hjem,<br />

var han en anden. Han var blevet ramt af<br />

skizofrent paranoia. To indbrud i hans atelier<br />

styrkede hans idé om forfølgelse, og Uffe trak<br />

sig langsomt væk fra studie, venner og familie.<br />

En psykisk lidelse var stadig et tabu i<br />

Danmark i 1975, og hverken Uffe eller hans<br />

omgivelser formåede at få et behandlingsforløb<br />

i gang. Han isolerede sig mere og mere fra<br />

omverdenen og begyndte et liv for sig selv i<br />

Københavns gader og parker.<br />

Uffes historie er tragisk, men den er også<br />

meget interessant for mig. Det store vendepunkt<br />

i hans liv indtraf nemlig omkring den<br />

alder, som jeg har nu. Uffe havde, som jeg, en<br />

normal borgerlig tilværelse, indtil han blev 27<br />

år. Derefter skete der noget i hans hoved, som<br />

ændrede resten af hans liv.<br />

10. dag – Det sidste møde<br />

Uffe Helles er en speciel person med en kompliceret<br />

og nogle gange utilgængelig fortid.<br />

Men denne aften er helliget til at kigge på<br />

lysbilleder fra en fjern tid.<br />

Uffe ligger i sofaen og piller sig i hovedbun-<br />

den, mens han ser et program, der handler om<br />

en rig mand, der sælger store ejendomme til<br />

andre rige mennesker.<br />

- Skal vi ikke til at se billeder?, udbryder<br />

han pludselig. Vi kæmper med at sætte lysbilledapparatet<br />

op i det lille, rodede værelse. Ledninger,<br />

en trappestige og en sofa er i spil, før<br />

det til sidst lykkes at få placeret apparatet på<br />

en stol oven på et bjerg af rod på sofabordet.<br />

Uffe trækker en papkasse frem, hvor 720<br />

lysbilleder er lagret i pinlig orden. Hvert<br />

enkelt billede har sit eget klistermærke med<br />

nummer, og hver kasse sin tekst med datoer og<br />

stednavne.<br />

Henne på væggen dukker ophavsmanden<br />

op. Det er Uffe, og det er 34 år siden. Han har<br />

lige afsluttet bygningskonstruktøruddannelsen<br />

og glæder sig til at begynde på arkitektstudiet.<br />

Vi ser ham bag rattet i en folkevogn,<br />

mens han maler akvareller af interessante<br />

bygninger. Vi ser ham, da han vågner på et<br />

hotel i Marokko, og når han taler med lokalbefolkningen.<br />

Han stråler af selvtillid og nysgerrighed.<br />

Han er klar til at erobre verden, og han har et<br />

spejlreflekskamera i hånden. På flere måder<br />

ligner han mig. |


Intet slår smagen og duften af hjemmebagt brød – især når<br />

det er økologisk. Hos Finax er vi glade for at kunne tilbyde alle<br />

bageglade danskere 4 nye økologiske<br />

brødblandinger, som sikrer dig et<br />

rigtigt godt resultat hver gang.<br />

HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 19


Hjemløse søger mod Santa<br />

Det er en barsk affære at være hjemløs i USA, men skal det endelig være,<br />

er bade- og surferbyen Santa Cruz sandsynligvis et af de bedste steder at være det.<br />

af Tine Sejbæk<br />

| tine.seibaek@newmail.dk<br />

foto Peter Zappel<br />

Han sidder med krydsede ben på<br />

fortovet midt på hovedgaden med<br />

et papskilt foran sig og en kop til<br />

forbipasserendes småmønter. ”Never<br />

been to Disneyland”, står der<br />

på skiltet. Det er barskt at være<br />

hjemløs i USA, hvor velfærdsydelser<br />

ikke er noget, man kan<br />

tage for givet.<br />

Men nogle steder er det trods<br />

alt lidt nemmere end andre. Det<br />

er turistbyen Santa Cruz 115 km.<br />

syd for San Francisco et eksempel<br />

på. Den populære bade- og<br />

surferby er befolket af mange<br />

velhavere og hippier (for modsat<br />

i andre byer i området ser politiet<br />

i Santa Cruz f.eks. gennem fingre<br />

med dyrkning af marihuana) og<br />

er i det hele taget meget uamerikansk.<br />

På hovedgaden ligger et<br />

økologisk supermarked side om<br />

side med små butikker med økologisk<br />

tøj, Buddhafigurer og andre<br />

varer fra den tredje verden.<br />

Santa Cruz tolerante og progressive<br />

tilgang til hjemløshed<br />

tiltrækker mange uden tag over<br />

hovedet, og i dag lever 1.000<br />

hjemløse i byen, der i alt huser<br />

homeless services center<br />

0 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />

Det er dyrt at få foden indenfor på boligmarkedet i Santa Cruz. Det ved Don<br />

Lane alt om. Han er direktør for byens Homeless Services Center.<br />

55.000 indbyggere. De nyder<br />

godt af, at Santa Cruz har flere<br />

tilbud til hjemløse, end tilfældet<br />

er i andre amerikanske byer af<br />

tilsvarende størrelse. Et eksempel<br />

er det rummelige bibliotek<br />

midt i byen, hvor en del af byens<br />

hjemløse holder til om vinteren,<br />

og hvor de blandt andet kan<br />

bruge computere, læse eller bare<br />

få varmen.<br />

Centralt i byen ligger Homeless<br />

Services Center. Her finder man<br />

bl.a. et dagcenter, hvor der bliver<br />

serveret morgen- og aftensmad<br />

for 2-300 hjemløse (og frokosten<br />

kan man få hos et andet velgørende<br />

projekt et par gader derfra).<br />

Desuden er der en sovesal med<br />

plads til 46 hjemløse, et center<br />

for 25 børnefamilier, der bor i lejligheder<br />

med egne badeværelser,<br />

og et sted, hvor enlige hjemløse<br />

kan bo i eget værelse i op til 18<br />

måneder.<br />

- Det er meget svært at få<br />

noget at bo i, der er til at betale,<br />

her i området, siger Don Lane, der<br />

er direktør for Homeless Services<br />

Center, og fortsætter:<br />

De 1.000 hjemløse, der lever i Santa Cruz, kan blandt andet benytte Homeless Services Center, der tilbyder:<br />

Et dagcenter, der laver mad til 2-300 personer<br />

to gange dagligt. Folk kan også hente deres post,<br />

få et bad, vaske tøj og stille deres ting, mens de<br />

f.eks. leder efter et job. Der er også mulighed for<br />

at bruge internettet til at søge job og et sted at<br />

bo.<br />

En nybygget sovesal, hvor hjemløse kan sove<br />

en nat eller længere (med plads til 32 mænd og<br />

16 kvinder). Handicappede og ældre har fortrinsret.<br />

En familieafdeling, hvor hver familie har en<br />

stor to værelseslejlighed med badeværelse, men<br />

uden køkken. For at kunne bo der skal man være<br />

fri af misbrug og sige ja til at opspare 80 % af en<br />

eventuel indkomst til depositum på en lejlighed.<br />

Familierne får tre gratis måltider om dagen i egen<br />

spisesal. På centeret hjælper man dem med at få<br />

et andet sted at bo og med at søge arbejde.<br />

En lægeklinik. I USA er sundhedssystemet ikke<br />

gratis – og man bruger ikke penge på sin sundhed,<br />

hvis man i forvejen er flad.<br />

Page Smith Community House for enlige, der<br />

har været hjemløse længe, men som er klar til at<br />

yde en ekstra indsats for ikke længere at være<br />

- Bare dét at leje et lille værelse<br />

koster nemt 6-700 dollars månedligt<br />

(3.200 kroner, red.). Og hvis du<br />

kun har et deltidsjob, er det ikke<br />

nok. Som regel er der jo også et<br />

depositum, der skal betales.<br />

Generelt er huslejerne høje,<br />

fordi det er attraktivt at bo langs<br />

Stillehavskysten. Og med en<br />

mindsteløn på ca. 40 kr. i timen<br />

kan det være svært at få sparet op<br />

til en husleje på 3.200 kr.<br />

Hjemløse skal sove indenfor<br />

Årsagerne til hjemløshed i USA<br />

kan være en skilsmisse, der<br />

munder ud i, at manden flytter, og<br />

kvinden (og eventuelt børnene)<br />

ikke har økonomien til at blive<br />

boende. Andre bliver hjemløse,<br />

fordi de på grund af arbejdsløshed<br />

eller sygdom ikke længere<br />

er i stand til at betale huslejen og<br />

derfor bliver smidt på gaden. Selv<br />

mennesker, der har en sygeforsikring<br />

– læger og hospitaler er som<br />

bekendt ikke gratis i USA – kan<br />

ende på gaden, fordi deres forsikring<br />

i sidste ende ikke dækkede<br />

det, de troede den ville.<br />

Andre gange har hjemløsheden<br />

sin rod i misbrug eller psykisk<br />

sygdom. Ifølge statistikkerne er<br />

den typiske hjemløse en mand på<br />

på gaden. Det er en samling af små træhuse,<br />

hver med plads til fem beboere. Man deles om et<br />

køkken og to badeværelser og kan bo der i op til<br />

18 måneder. En del af beboerne har job eller får<br />

offentlige ydelser pga. et handicap. De betaler en<br />

tredjedel af deres indkomst i husleje og laver selv<br />

mad. Rådgivere hjælper dem med at finde egen<br />

bolig.<br />

Hjemløsecenteret i Santa Cruz har både en del<br />

ansatte og en del frivillige. Økonomisk bliver det<br />

støttet af bl.a. Santa Cruz by, firmaer og private i<br />

byen. Centeret afholder også årligt flere velgørenhedsfester,<br />

der indbringer store beløb.<br />

4


Cruz<br />

4<br />

- Det er meget<br />

svært at få<br />

noget at bo<br />

i, der er til at<br />

betale, her i<br />

området<br />

40-50 år med et misbrugsproblem.<br />

Flere kan have et deltidsarbejde,<br />

hvor indtægten alligevel ikke<br />

rækker til at leje et værelse eller<br />

en lejlighed.<br />

De hjemløse, der ikke sover på<br />

hjemløsecenteret i Santa Cruz,<br />

sover typisk på sofaen hos en<br />

ven eller i de nærliggende skove,<br />

selvom det besværliggøres af<br />

Santa Cruz’ såkaldte sleeping<br />

ban, der er et forbud mod at sove<br />

på stranden, i byens parker og i<br />

skovene. Forbuddet har eksisteret<br />

i 30 år, fordi mange turister i sin<br />

tid sov på stranden og efterlod en<br />

masse affald.<br />

- Forbuddet mod at sove udenfor<br />

er da afgjort et minus for de<br />

hjemløse. Men hvis de finder et<br />

skjult sted at campere, bliver de<br />

ikke generet af politiet, siger Don<br />

Lane. |<br />

Det er gratis for Keith, Alena og lille Gildon at bo i familielejligheden på Homeless Services Center, forudsat<br />

at de sparer op til at få egen bolig inden for seks måneder.<br />

En familie på vej<br />

35-årige Alena og 48-årige<br />

Keith bor med babyen Gildon<br />

i familieafdelingen på Homeless<br />

Services Center.<br />

af Tine Sejbæk | tine.seibaek@newmail.dk<br />

foto Peter Zappel<br />

Rummet henligger i halvmørke, og tv’et kører<br />

konstant. Oprah Winfreys talkshow fylder<br />

rummet. Lejligheden består af en stor stue,<br />

et mindre soveværelse og et badeværelse.<br />

Familien har boet her i fire måneder. Før den<br />

tid camperede de i et telt i et skovområde nær<br />

Santa Cruz. Tidligere var de hjemløse i San<br />

Francisco, hvor de camperede illegalt i Golden<br />

Gate Park. Det var også dér – i Golden Gate<br />

Park – at Keith og Alena mødte hinanden i<br />

2003.<br />

- Først tog vi til Iowa og havde en hård tid<br />

der. Keith har problemer med ryggen, og jeg<br />

har også kroniske smerter i maven ... kvindeproblemer,<br />

du ved, siger Alena Cardinal.<br />

Hun fortæller, at de altid har haft det vanskeligt<br />

– både hver for sig og sammen.<br />

- Vi kommer begge fra svære familieforhold,<br />

og når man tænker på det, synes jeg, at<br />

vi gør det godt, siger hun.<br />

Keith mistede sit arbejde, der var for hårdt<br />

for hans ryg. Han får smertestillende medicin<br />

og er i samråd med sin læge ved at søge om<br />

handicapydelse. P.t. får han en social ydelse på<br />

548 dollars om måneden (2.500 kroner, red.)<br />

for ham og barnet. Det er gratis at bo i lejligheden<br />

i seks måneder, men så skal parret også<br />

spare 80 % af deres indkomst op til depositum<br />

på en bolig.<br />

Alena er ikke berettiget til sociale ydelser,<br />

fordi hun har en narkodom. Hun havde tidligere<br />

et misbrug af smertestillende piller, og i<br />

2003 blev hun arresteret i Iowa for at udskrive<br />

falske recepter på smertestillende medicin. Det<br />

gav et år i fængsel.<br />

Santa Cruz er for dyrt<br />

Familien håber snart at få et varigt sted at bo<br />

gennem projektet ’Families in transition’, hvor<br />

man betaler en tredjedel af sin indkomst i husleje.<br />

De håber også på at få godkendt Keiths<br />

handicap med tilbagevirkende kraft til 2004.<br />

På den måde vil de kunne få betalt gamle<br />

regninger og blive kreditværdige igen. Og få<br />

en bil – noget nær et must i det amerikanske<br />

samfund.<br />

Alena vil gerne starte på college for at læse<br />

til sundhedshjælper. Og Keith vil gerne læse<br />

til jurist. De vil allerhelst bo i Santa Cruz, men<br />

erkender, at det nok er for dyrt. Så det bliver<br />

sikkert inde i landet, hvor det er billigere. Det<br />

sværeste ved at være hjemløs er at finde et<br />

sted at være hjemløs, mener Keith.<br />

- Engang kunne man campere gratis i statens<br />

parker, men nu koster det 20-25 dollars<br />

for en nat. Og det er for dyrt at bo på moteller,<br />

siger han.<br />

Det er heller ikke nemt at komme til at leje<br />

noget. Det kræver, at man har to måneders<br />

depositum, er kreditværdig og har positive<br />

skriftlige referencer fra tidligere udlejere.<br />

Selv om de savner at lave deres egen mad,<br />

er de glade for at bo i lejligheden.<br />

- Det er meget bedre end forholdene for<br />

hjemløse i San Francisco, siger Alena, der kan<br />

komme på én positiv ting ved at være hjemløs.<br />

- Du får en slags stolthed. Det, der ikke slår<br />

dig ihjel, gør dig stærkere. |<br />

HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 1


Jytte Madsen er leder på Stormly. Hun er uddannet socialpædagog og har tidligere arbejdet på bl.a. Esbjerg Børnehjem. Her sidder hun og taler med en af bostedets<br />

beboere ved et fællesbord i haven.<br />

Netværk giver livsmodet<br />

På Kvindebostedet<br />

Stormly i Esbjerg satser<br />

man på at styrke både<br />

nuværende og tidligere<br />

beboeres netværk, så<br />

man undgår, at fra-<br />

flyttede kvinder<br />

vender tilbage.<br />

| HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />

af Lisbeth Rindholt | lisbeth@rindholt.dk<br />

foto Ole Joern<br />

Fra første sal lyder kvindestemmer og klirren<br />

med kopper. Stemmerne tilhører en gruppe<br />

på otte-ti kvinder, der er samlet til møde i<br />

pensionatet Stormly, et bosted for kvinder i<br />

Esbjerg. De er med i en større netværksgruppe<br />

af tidligere beboere og nuværende personale,<br />

der samles hver tirsdag til aktiviteter uden for<br />

huset eller til kaffe, blødt brød og en snak. I<br />

dag er der kaffemøde.<br />

Her bliver både udvekslet hverdagserfaringer<br />

og mere barske oplevelser fra et liv, der for<br />

de fleste kvinders vedkommende har været<br />

præget af misbrug, økonomiske problemer og<br />

turbulente parforhold.<br />

- Jeg så ingen mennesker. Det eneste,<br />

jeg kunne finde ud af, var at sende en taxa<br />

ned efter mere vin, fortæller 55-årige Helle<br />

ligeud. Til sidst blev hun så syg i leveren og<br />

skjoldbruskkirtlen, at hun måtte indlægges på<br />

Fredericia Sygehus.<br />

Hun blev visiteret fra sygehuset til Stormly<br />

sidste år.<br />

- Efter otte måneder var jeg ovenpå igen.<br />

Her får man jo ikke lov til at sidde alene. Der<br />

er faste spisetider og omsorgsmøder og hjælp<br />

til at få styr på sit liv, siger hun. Ligesom de<br />

andre kvinder finder Helle især støtte til at<br />

håndtere misbrugsproblemer i hverdagen.<br />

Gik ned for fulde gardiner<br />

Mange af kvinderne i netværket har ikke andet<br />

socialt liv end møderne på Stormly.<br />

- Stormly var mit eneste netværk fra den<br />

dag, jeg flyttede ind, og sådan er det stadig. Vi<br />

er alle i samme båd her, vi kan tale om vores<br />

problemer og har lov til at give udtryk for, at<br />

vi f.eks. er kede af det. Derfor kommer jeg her,<br />

siger 56-årige Britta og fortæller, hvorfor hun<br />

havnede på Stormly i 2002:<br />

- Jeg boede sammen med min kæreste i<br />

Esbjerg, men forholdet gik ikke. Han flyttede<br />

ind på Skjoldbo (pensionat for hjemløse<br />

i Esbjerg, red.), og jeg stod alene tilbage med


Beboerne på Stormly spiser frokost sammen. De har alle praktiske arbejdsopgaver i huset, som de skal udføre i samarbejde med personalet.<br />

tilbage<br />

lejligheden og 300 kr. til mig selv om måneden.<br />

Jeg kunne slet ikke overskue mit liv og gik<br />

ned for fulde gardiner. Så fik jeg et værelse<br />

her.<br />

For enden af bordet sidder Anita. Hun har<br />

boet på Stormly ad flere omgange og er blandt<br />

de 13-14 kvinder fra stedet, der efter § 85 i<br />

Serviceloven har fået tildelt hjælp til støtte i<br />

hjemmet fra Esbjerg Kommune. Hun får besøg<br />

af sin kontaktperson tre timer om ugen, og der<br />

er især ét område, de taler meget om.<br />

- Jeg har problemer med kommunikation,<br />

fortæller Anita, der er tidligere alkoholmisbruger,<br />

og uddyber:<br />

- Jeg er glad for det sociale samvær her,<br />

men når nogen forlanger noget af mig, kan jeg<br />

godt blive lidt udfarende og sige tingene på en<br />

bombastisk måde. Min kontaktperson hjælper<br />

mig med at styre temperamentet og lade være<br />

med at drikke.<br />

- Sagde du lidt udfarende?, griner Britta og<br />

viser, at der i netværket også er plads til godmodige<br />

drillerier.<br />

- Grunden til,<br />

at kvinderne er<br />

blevet hjemløse<br />

eller er kommet i krise,<br />

er ofte, at de er<br />

ensomme,<br />

har lavt selvværd<br />

og dårlig økonomi.<br />

Ud over tirsdags-netværket, der har eksisteret<br />

siden 1996, tilbyder Stormly to andre<br />

typer netværk for tidligere beboere: En social<br />

netværksgruppe, der mødes privat, eksempelvis<br />

over en middag, og hjemmebesøg af én fra<br />

personalet, som hjælper med det praktiske i<br />

hverdagen.<br />

Alle skal arbejde<br />

- Vi prioriterer netværk højt. Netværk er en af<br />

de mest effektive måder at hindre kvinder i at<br />

komme tilbage hertil igen og igen, siger Jytte<br />

Madsen, der har været leder på Stormly i over<br />

20 år, og forklarer:<br />

- Grunden til, at kvinderne er blevet hjemløse<br />

eller er kommet i krise, er ofte, at de er ensomme,<br />

har lavt selvværd og dårlig økonomi. De<br />

fleste har haft problemer i mange år, og forholdet<br />

til deres familie er måske blevet godt slidt. Derfor<br />

er det vigtigt, at vi støtter op om kvinderne, efter<br />

de er flyttet herfra. De resultater, som de har<br />

opnået under opholdet, kan nemt gå tabt, hvis vi<br />

ikke holder kontakten ved lige.<br />

HUS FORBI | nr. 79 | november 008 |


-Jeg vil<br />

gerne lære<br />

at acceptere<br />

mig selv<br />

og min fortid.<br />

Ca. 90 % af alle tidligere beboere tager imod<br />

tilbuddet om at være med i Stormlys netværk.<br />

Fællesskabet med de andre kvinder er allerede<br />

blevet opbygget under opholdet, for socialt<br />

samvær er ganske enkelt et af kravene til<br />

husets beboere.<br />

- Kvinderne skal sige ja til både et arbejdsfællesskab<br />

og et socialt fællesskab, når de flytter<br />

ind. Man behøver ikke at elske de andre,<br />

men man skal respektere dem, understreger<br />

Jytte og fortsætter:<br />

- Alle skal påtage sig arbejdsopgaver i den<br />

udstrækning, de kan, og med hjælp fra personalet.<br />

Samtidig skal de følge en handleplan,<br />

af Lisbeth Rindholt<br />

| lisbeth@rindholt.dk<br />

Stormly i Esbjerg blev etableret i<br />

1971 og er et af de første kvindebosteder<br />

i Danmark.<br />

Grundstenen til Stormly blev lagt<br />

af Emma Nielsen, der var aktiv i<br />

KFUM/K i Esbjerg, hvor hun bl.a.<br />

hjalp kvinder med at sy tøj om én<br />

gang om ugen. Her erfarede hun,<br />

at der var kvinder i byen, som<br />

havde brug for hjælp. I weekenden<br />

gik hun rundt på gaden og til bl.a.<br />

værtshuse som en del af foreningen<br />

Midnatsmissionen (forløber<br />

for Natteravnene). Når hun mødte<br />

kvinder, der var ulykkelige på<br />

grund af f.eks. en voldelig ægte-<br />

4 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />

Bettina er år og i øjeblikket den yngste beboer på Stormly, men bo-<br />

stedet huser også ind imellem kvinder på 18- 0 år.<br />

som de selv udarbejder sammen med deres<br />

kontaktperson, og som eksempelvis skal dreje<br />

sig om at søge en ny lejlighed. Kvinderne skal<br />

mærke, at der er brug for dem. Det giver dem<br />

øget selvværd.<br />

Det er rart uden mænd<br />

Stormly består af fire rækkehuse, der er bygget<br />

sammen, så man via trapper og gange kan<br />

gå igennem hele bostedet. Jytte Madsen viser<br />

vej til fjernsynsstuen, hvor et par af husets<br />

nuværende beboere er samlet.<br />

Bettina er 33 år og i øjeblikket den yngste<br />

beboer på stedet. Hun flyttede ind efter et<br />

Historien om et hjem – ikke en institution<br />

Historien om Stormly starter i begyndelsen af 1970’erne, da Emma Nielsen gik på gaden for at opsøge ulykkelige kvinder.<br />

mand, tog hun dem med hjem og<br />

gav dem husly.<br />

Emma Nielsen besluttede at<br />

skabe et hjem til kvinderne, hvor<br />

de kunne bo, til de kom på fode<br />

igen. Hun overtog to rækkehuse i<br />

Sædding ved Esbjerg og lod seks<br />

kvinder flytte ind her. Planen<br />

var at rykke ind i et andet hus i<br />

Stormgade i Esbjerg, deraf navnet<br />

Stormly, men Emma Nielsen blev<br />

så glad for rækkehusene, at hun<br />

valgte at blive dér. I dag er Stormly<br />

udvidet til i alt fire rækkehuse<br />

med plads til 12 kvinder.<br />

Kvinder kan blive boende<br />

Der lægges stor vægt på at videreføre<br />

Stormly i Emma Nielsens ånd,<br />

og stedet er stadig indrettet som et<br />

hjem og ikke en institution.<br />

I dag fungerer Stormly som et<br />

beskyttet pensionat (under § 110 i<br />

Lov om Social Service) og som en<br />

del af KFUM’s sociale arbejde.<br />

90-95 % af beboerne har eller<br />

har haft misbrugsproblemer (alkohol<br />

eller stoffer).<br />

75 % har en psykiatrisk diagnose,<br />

f.eks. personlighedsforstyrrelse,<br />

og er tilknyttet psykiatrien.<br />

60-65 % har været udsat for<br />

seksuelle overgreb, f.eks. incest<br />

i barndommen eller voldtægt i<br />

parforholdet.<br />

Det er ikke tilladt at have et<br />

aktivt misbrug under opholdet på<br />

Stormly.<br />

ophold på en afvænningsklinik for to måneder<br />

siden. Bettina har været stofmisbruger i<br />

mange år, og misbruget har haft store konsekvenser<br />

for hende.<br />

- Jeg har bl.a. siddet i fængsel, og jeg har<br />

mistet min datter, der døde ved fødslen.<br />

Stofferne har også kostet mig to ægteskaber,<br />

fortæller Bettina, der er glad for at være clean<br />

nu. Hun har et klart mål med sit ophold på<br />

Stormly.<br />

- Jeg vil gerne lære at acceptere mig selv og<br />

min fortid, siger hun og tilføjer:<br />

- Det er rart at have nogle gode piger at<br />

støtte sig til og ikke at skulle forholde sig til<br />

det modsatte køn hele tiden.<br />

Anett er enig.<br />

- Her er trygt og sikkert. Jeg har prøvet<br />

at leve i voldelige forhold og bl.a. boet sammen<br />

med en mand, der var jaloux over alt. Jeg<br />

måtte ikke tømme postkassen, for der kunne<br />

jo være et kærestebrev i posten, og jeg måtte<br />

ikke rede sengen, for der kunne have ligget en<br />

anden mand i den. Jeg var en lille mus, da jeg<br />

kom her, fortæller Anett, der er tidligere alkoholmisbruger<br />

og har boet på Stormly i halvandet<br />

år. Opholdet har styrket hendes selvværd<br />

betydeligt. At hun også er blevet mere forfængelig,<br />

er et klart sundhedstegn.<br />

- Når man drikker sammen med en mand,<br />

betyder udseendet ikke så meget. Så er det<br />

alkoholen, der er i centrum. Nu gør jeg mere<br />

ud af mig selv, tager lidt makeup på og farver<br />

hår ind imellem, siger hun.<br />

Hvornår Bettina og Anett flytter fra Stormly<br />

og til egen bolig, ved de endnu ikke, men de<br />

vil sandsynligvis begge tage imod tilbuddet<br />

om at deltage i netværket – til den tid. |<br />

Der er ingen regler for, hvor<br />

længe kvinderne må blive boende<br />

på stedet, modsat mange andre<br />

hjemløseboformer, hvor grænsen<br />

officielt er 120 dage.<br />

Pensionatet er bemandet døgnet<br />

rundt med 11 medarbejdere (inkl.<br />

netværket). Ud over de 12 kvinder,<br />

der i dag bor fast på stedet, har<br />

Stormly kontakt til ca. 50 kvinder<br />

gennem stedets netværk.<br />

Stormly samarbejder i øjeblikket<br />

med Esbjerg Kommune om at<br />

etablere en række ’skæve’ boliger<br />

kun for kvinder i løbet af 2008.|<br />

Se mere på<br />

www.stormly.esbjergkommune.dk.


Michael Lodberg Olsen, leder af Dugnad Vesterbro, glæder sig til det nye Sundhedsrum og Værested på Vesterbro – men<br />

vil langt hellere have, at der blev etableret et fixerum.<br />

Sundhedsrum er klar til Vesterbros stofbrugere<br />

Første etape af det nye Sundhedsrum<br />

og Værested for stofbrugere på<br />

Vesterbro er nu klar. Det drejer sig<br />

om den sundheds- og socialfaglige<br />

del af projektet.<br />

- Med lidt held er hele projektet<br />

klar til jul eller senest i starten af<br />

januar, siger Michael Lodberg Olsen.<br />

Han er leder af foreningen Dugnad<br />

Vesterbro, der arbejder med at løse<br />

de lokale narkotikaproblemer på<br />

Vesterbro, og som sammen med<br />

Københavns Kommunes socialforvaltning<br />

står bag det kommende<br />

køb en kalender af din sælger<br />

Igen i år udgiver <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> en<br />

kalender, som kan købes af vores<br />

sælgere fra 17. november. Prisen<br />

er 50 kr., hvoraf 30 kr. går til<br />

sælgeren. Billederne i kalenderen<br />

for 2009 er skudt af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s<br />

hoffotograf, Holger H. Henriksen,<br />

og skildrer det liv, som leves<br />

på gaden – på godt og ondt.<br />

Teksterne til billederne er skrevet<br />

af journalist Birgitte Höegh,<br />

mens det visuelle udtryk er<br />

blevet til i samarbejde med Helga<br />

C. Theilgaard, Michael Elmkjær<br />

Madsen og Rebekka Larsen.<br />

Kalenderen er dedikeret Henrik<br />

Pedersen, <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgerrepræsentant,<br />

der døde i april. | -sia<br />

Sundhedsrum og Værested.<br />

Projektet er støttet af Sundhedsministeriet,<br />

men står rent<br />

faktisk ikke øverst på ønskelisten<br />

hos hverken Dugnad eller Københavns<br />

Kommune. Det gør et fixe- og<br />

brugerrum, som man kender det<br />

fra 80 andre steder i verden. Det<br />

vil regeringen med støtte fra Dansk<br />

Folkeparti imidlertid ikke tillade.<br />

- Det nye tiltag kommer til at<br />

forbedre forholdene for de 3-500<br />

stofbrugere, der dagligt kommer i<br />

bydelen. Men vi kommer først til vir-<br />

Tre venner – og en hund: Fra venstre<br />

ses Claus Monefeldt, Mariane Nørby,<br />

hunden Molly og hendes ejer, Røde<br />

Orm.<br />

foto: Holger Henriksen<br />

kelig at rykke, når regeringen giver<br />

os lov til at åbne stedet som fixe- og<br />

brugerrum. Så vil narkomanerne få<br />

det markant bedre, og Vesterbro<br />

blive fri for kanyler på gader og<br />

stræder, siger socialborgmester Mikkel<br />

Warming (EL).<br />

- Det er pinligt, at vi får lægeordineret<br />

heroin før et fixerum, siger Michael<br />

Lodberg Olsen og henviser til<br />

Folketingets beslutning om at indføre<br />

lægeordineret heroin til de hårdest<br />

ramte narkomaner fra 2009. |<br />

- sia<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s 009-kalender er dedikeret<br />

til Henrik Pedersen, der var sælgerre-<br />

præsentant indtil sin alt for tidlige død i<br />

april i år. Fotograf Holger Henriksen har<br />

foreviget ham sammen med hunden Naja.<br />

foto: Polfotot/Bo Svane<br />

foto: Holger Henriksen<br />

der er kun ét<br />

hus forbi<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er et helt unikt<br />

produkt – og det har det nu papir<br />

på. Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, der<br />

udgiver dette blad, har nemlig<br />

fået godkendt navnet ’<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>’<br />

som et registreret varemærke. |<br />

-sia<br />

spillede dansk<br />

– og støttede<br />

hus forbi<br />

Da der 30. oktober var landsdækkende<br />

”Spil Dansk Dag”,<br />

valgte Studenterhuset i København<br />

og bandet ”Take the Money<br />

and Run”, at alt overskud fra<br />

entréen til koncerten skulle gå til<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Ved redaktionens slutning<br />

var der endnu ikke overblik<br />

over det faktiske beløb. | -sia<br />

Beatpoeten Claus Høxbroe lever<br />

som selvvalgt hjemløs – det er<br />

resulteret i en digtsamling, der<br />

udkommer i november.<br />

selvvalgt hjemløs<br />

udgiver<br />

digtsamling<br />

”Vi kvæles i normaliseringens<br />

strammende slips”.<br />

Ovenstående står at læse i<br />

digtsamlingen ”Tilpas utilpasset”<br />

der udkommer i november. Bag<br />

digtsamlingen står beatpoeten og<br />

lyrikeren Claus Høxbroe, der har<br />

levet som selvvalgt hjemløs siden<br />

januar, og som med sine digte<br />

sender et par dybe stød af sted<br />

mod det etablerede samfund:<br />

”Du travler ned af gaden – jeg<br />

hænger i gården – du er på vej<br />

mod mere wellness – på vej mod<br />

fast job, børn, bil og Ballerup”.<br />

Claus Høxbroe udgiver i 2009 en<br />

bog om sine oplevelser. | -sia<br />

Man kan se mere på<br />

www.beatnix.dk.<br />

HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 5


| x-ord | af<br />

6 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />

Anne Jensen, tidligere hjemløs<br />

www.andersagerbo.dk<br />

send løsningen<br />

på x-ord senest<br />

den 30. november<br />

Blandt de rigtige løsninger<br />

trækkes lod om:<br />

1 boggavekort på 500 kr.<br />

Vinderen får direkte besked.<br />

Skriv kodeordet på bagsiden af<br />

kuvert/postkort, og send det til:<br />

HUS FORBI<br />

Tornebuskegade 1, 2.<br />

1131 København K<br />

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12<br />

13 14 15<br />

vinder af<br />

x-ord nr. 77<br />

Kirsten Sørensen<br />

Fodbygårdsvej, Næstved<br />

| digtet |<br />

digt<br />

Mens sorg og glæde skifter<br />

og livet går sin gang<br />

jeg synger denne vise<br />

– de boligløses sang<br />

der er så mange skæbner<br />

der ligger gemt deri<br />

så find en ven, en sælger<br />

og køb din <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Yvonne Knudsen, Brønshøj


| vorherres køkkenhave |<br />

| november |<br />

En måned, der efter manges<br />

mening er grå og trist og årets<br />

kedeligste. Det er måske rigtigt<br />

for dem, der ikke bevæger sig ud i<br />

Vorherres Køkkenhave.<br />

I forgangne tider var det<br />

måneden, hvor der blev slagtet<br />

og saltet ned, og i fadeburet hang<br />

pølser på rækker, silden lå i lag<br />

i krukker, og hylderne bugnede<br />

med henkogte grøntsager fyldt<br />

op til den kommende vinter. Det<br />

var måneden, hvor tællepråsen og<br />

siden petroleumslampen kastede<br />

sit skær over familiens husflid og<br />

samtidig gav varme og hygge og<br />

en nærmest tryg duft af fællesskab.<br />

Jeg går og tænker på dengang,<br />

mens skovbundens farverige tæppe<br />

af døde blade dæmper mine<br />

skridt, så sangdroslens smukke<br />

triller og gærdesmuttens sang kan<br />

nydes i fulde drag.<br />

Får fisk i gave<br />

November er ikke kedelig, blot<br />

lidt fugtig, og dagene er ikke så<br />

foto Robert Voxen<br />

lange, hvilket jeg er forberedt<br />

på, mens jeg vandrer mod en god<br />

lejrplads. Tågen er så småt ved at<br />

indhylle de åbne områder, og da<br />

jeg når frem, under jeg mig intet<br />

hvil, før bivuakken er klar.<br />

Selv om jeg har overlevelsestørfoder<br />

med, griber jeg alligevel<br />

min fiskestang. Nu skal der plukkes<br />

muslinger og fanges fisk – det<br />

er nu min måde at fejre fødselsdag<br />

på. Vandet ligger som et gråt<br />

spejl, og jeg husker mig selv på, at<br />

jeg skal have høstet nogle slåen i<br />

morgen, inden den efterårsstorm,<br />

der er i antræk, bryder løs.<br />

Indhyllet i mørket og den lune<br />

sovepose betragter jeg det hendøendes<br />

båls forvirrede gnister, der<br />

flakser uforudsigeligt rundt som<br />

hjemløse ildfluer. Det er dejligt at<br />

være mæt. Benene fra de to fladfisk,<br />

jeg har sat til livs, lyser rødt<br />

i bålets skær. Jeg mærker duften<br />

af de faldne løvblade og den<br />

nærliggende granskovs massive<br />

tæppe af nåle. Jeg holder altid<br />

fødselsdag og juleaften i Vorherres<br />

Køkkenhave – ikke fordi det<br />

er specielle dage, men netop fordi<br />

steen viggo<br />

steenviggo@galnet.dk<br />

enhver dag i Køkkenhaven er en<br />

gave.<br />

Vorherre, der har siddet og<br />

småslumret i hjørnet af min<br />

bivuak, sparker til soveposen. Det<br />

er dejligt at få øjne efter en velsignet<br />

søvn uden onde drømme,<br />

men det er lidt af en oplevelse<br />

at være spundet ind i vat.<br />

Nåh, vat er det ikke, det er<br />

tågen. Jeg fumler mig frem<br />

til noget tørt brænde, jeg<br />

har sovet ved siden af, og<br />

får gang i bålet.<br />

Efter et par krus kaffe<br />

og en tør leverpostejmad fra<br />

i går informerer Vorherre mig<br />

om fornuften i at få pakket<br />

sammen, da stormen er på vej.<br />

Jeg har ubetinget tillid til Vorherre,<br />

og selv om det er koldt og<br />

klamt, bryder jeg lejren ned.<br />

Til stranden skal jeg dog for at<br />

høste slåen, thi en ældre dame,<br />

jeg kender, vil hellere brænde en<br />

læge på bålet og genkorsfæste<br />

Jesus end undvære sin livseliksir,<br />

som jeg fremstiller i køkkenets<br />

muntre laboratorium. |<br />

Er tidligere hjemløs og udeligger. Boede i naturen fra<br />

foråret 1992 til vinteren 1993.<br />

To-tre gange om måneden overnatter Steen Viggo i naturen.<br />

I forbindelse med sine ophold i naturen fører han dagbog, og<br />

det er de optegnelser, der ligger til grund for hans månedlige bidrag<br />

til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />

Slåen<br />

den ældre dames<br />

livseliksir<br />

Hvis nattefrosten udebliver,<br />

anbringes et halvt kilo slåen i<br />

fryseren i mindst et døgn.<br />

Slåen og et halvt kilo sukker<br />

hældes nu over i et rimeligt stort<br />

syltetøjsglas og rystes godt sammen.<br />

Lad nu slåen og sukker hygge<br />

sig sammen ved stuetemperatur,<br />

inden du fylder syltetøjsglasset<br />

op med enten gin eller vodka.<br />

Lad det stå i to måneder, og<br />

filtrer det derefter. Så har du<br />

livseliksiren. |<br />

HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 7<br />

foto: scanpix


Her bliver jeg<br />

Miljøet i København blev for hårdt for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgeren Leif Milatz.<br />

Nu er han rykket til Viborg, hvor han er faldet godt til – selvom det er sværere<br />

at gemme sig her end i København.<br />

| historie fra gaden |<br />

tekst og foto Karen Pedersen<br />

| karenp@email.dk<br />

- Jeg synes, jeg er blevet godt modtaget.<br />

Viborg er en hyggelig by med nogle dejlige mennesker.<br />

Men det er sværere at være usynlig her<br />

end i København. Jeg skal opføre mig ordentligt.<br />

Jeg kan ikke være fuld den ene dag og sælge<br />

aviser den næste!<br />

For et lille års tid siden rykkede<br />

Leif Milatz teltpælene op og tog<br />

fra København til Viborg.<br />

- Jeg vil helst ikke bo i København<br />

mere, miljøet er for hårdt.<br />

2.g’erne (andengenerationsindvandrerne,<br />

red.) styrer narko-gaderne,<br />

siger Leif, som selv er tidligere<br />

narkoman. Nu er han på metadon.<br />

- Det var det første, der gik i<br />

orden her. Jeg henter min metadon<br />

på misbrugscentret hver dag,<br />

fortæller han.<br />

Sover på forsorgshjemmet<br />

Leif kom til Viborg med hjælp fra<br />

sin mor og søster.<br />

- De hjalp mig med at få kontakt til en gammel<br />

kammerat, min søsters gamle kæreste, som bor<br />

her. Jeg boede hos ham i begyndelsen, men det<br />

fungerede ikke så godt med det praktiske. Men<br />

vi ses stadig og spiser tit sammen.<br />

Nu overnatter Leif i stedet på forsorgshjemmet<br />

Vibohøj. Han kan komme ind kl. 18 og skal<br />

være ude igen kl. 9.30.<br />

- Det koster 47 kr. om dagen. Jeg vil ikke bo<br />

der fast, fordi jeg ikke vil betale for at spise der<br />

– jeg spiser ikke kød. Og man kan ikke vælge<br />

maden fra, fortæller han. Jeg har aldrig haft et<br />

rigtigt sted at bo. Ikke ret længe ad gangen i<br />

hvert fald. Jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 16,<br />

fordi jeg ikke rigtigt kunne med min far. Han var<br />

lidt voldsom. Så boede jeg i en Ungbo-hybel med<br />

min kæreste. Da hun gik, begyndte jeg at drikke,<br />

siden kom stofferne til.<br />

’Rigtigt’ arbejde har der heller ikke været<br />

meget af i Leifs liv.<br />

- Jeg var i lære som brolægger i tre år og<br />

manglede et halvt år, da jeg røg uklar med en<br />

af de andre og meldte mig ud, fortæller Leif og<br />

indrømmer, at det har ærgret ham siden.<br />

- I stedet har jeg levet af bistandshjælp og kriminalitet.<br />

Mest indbrud. Jeg har også været inde<br />

at sidde. To år i alt ad tre omgange. Det skal jeg<br />

ikke nyde noget af mere. Sidst fik jeg angst-<br />

8 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008<br />

- Min mor er<br />

ikke glad for<br />

den måde, jeg<br />

har levet på.<br />

Men hun har<br />

lært at leve<br />

med det, og<br />

hun har været<br />

ret god!<br />

Læs flere historier fra gaden på www.husforbi.dk<br />

anfald og har det stadig; nu får jeg medicin for det.<br />

De sidste mange år har Leif boet på gaden og på<br />

forskellige herberger rundt omkring. Flere steder er<br />

han blevet smidt ud, fordi han har røget hash.<br />

- En del af tiden har jeg boet på gaden sammen<br />

med min kæreste – eller kone – som er<br />

næsten blind. Vi boede under Hovedbanegården.<br />

- Vi var sammen i otte år. Vi er faktisk stadig<br />

gift, men ikke sammen mere. Hver gang vi forsøgte<br />

at finde et fast sted at bo, stak hun af eller<br />

lavede ballade, så vi blev smidt<br />

ud. Jeg tror, hun blev bange. Nu<br />

har jeg sagt fra, selvom jeg er<br />

glad for hende. Og jeg har fået<br />

det meget bedre med mig selv.<br />

Mor passede datteren<br />

Leif har også en datter på 19 år,<br />

som han ser.<br />

- Hun er vokset op hos min<br />

mor. Da hun var to år, tog jeg<br />

hende med hjem til min mor<br />

og spurgte, om hun ville passe<br />

hende, mens jeg trappede ned<br />

(på stofferne, red.). Det er jeg<br />

så ikke færdig med endnu, siger<br />

han med et skævt smil.<br />

- Min mor er ikke glad for den måde, jeg har<br />

levet på, men hun har lært at leve med det, og<br />

hun har været ret god!<br />

Nu søger jeg pension<br />

For seks år siden begyndte Leif at sælge <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong> i København ”i stedet for at stjæle”. Der er<br />

ingen udleveringssteder i Viborg, så han henter<br />

sine aviser på varmestuen i Silkeborg. 200 først<br />

på måneden, hvis han har råd.<br />

- Folk herovre tror, at det er et blad for københavnere,<br />

og at hjemløse er et københavnerfænomen.<br />

Så fortæller jeg, at jeg er hjemløs og<br />

bor på Vibohøj, siger han.<br />

Selv er han faldet godt til i det jyske. Så godt,<br />

at han har tænkt sig at blive:<br />

- Nu søger jeg pension. Det har jeg gjort i ti<br />

år, men jeg er aldrig nået ret langt med det, fordi<br />

jeg aldrig har været et sted ret længe ad gangen.<br />

Nu er jeg nået til trin to, som er fysisk og psykisk<br />

lægetjek. Jeg har gigt i fingrene og er døv på det<br />

ene øre, efter at jeg blev sparket engang, jeg sad<br />

og tiggede småpenge på gaden.<br />

- Jeg håber, det går i orden med min pension.<br />

Jeg drømmer om at få et lille sted at bo – et lille<br />

hus lidt uden for byen med en have, hvor jeg kan<br />

gå og rode lidt. Jeg kan ikke finde ud af at sidde<br />

i en lejlighed. |<br />

3spørgsmål til<br />

Leif Milatz, 44 år og<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælger i Viborg<br />

hvad er vigtigt lige nu?<br />

- At få et sted at bo og få pension. Og at<br />

få betalt noget gæld af, så jeg kan begynde<br />

at leve.<br />

hvad fik du til aftensmad<br />

i går?<br />

- Røget ål med spejlæg og brød. Og ris<br />

bagefter. Der kommer fiskemand på Torvet<br />

en gang om ugen, og jeg bytter somme-<br />

tider en <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> med en røget ål.<br />

hvad er det værste ved at bo på<br />

gaden?<br />

- At man kan blive overfaldet for ingenting.<br />

Det kan jeg ikke forstå. Der var én,<br />

der blev sparket ihjel på en trappe i Rødovre.<br />

Jeg har selv sovet på den trappe…

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!