gadejuristen - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

4 - Ja, ja, ikke noget fast arbejde og at være mest vågen, når andre er på vej i seng, fortsætter Jesper. - Når man er hjemløs, er man jo også mest ude om natten, for så er der fred og ro, siger Chopper. - Ja, men det er værre at komme hjem og skulle tage stilling til regninger og Netto efter at have været ude og ikke tænke på andet, end hvad for noget tøj, man skal have på i dag, og om ens stemme er god nok, siger Jesper. - Vi er jo vant til at peake hver aften, så dem, vi lever sammen med, kan ikke forstå, hvorfor vi løber rundt på væggene tre uger efter. Og så går man hen og bliver deprimeret, fordi der ikke sker en skid, medgiver Stig. - Et af de gennemgående temaer for os hjemløse er jo også, at hvis der er ting, vi ikke har lyst til at tage os af, så stikker vi af, siger Chopper og fortsætter: - Hvis du har problemer med rockere, stoffer og skylder 100.000 kr., stikker du af. Hvis du har haft problemer som barn – seksuelt misbrug, druk, stoffer – søger du jo derhen, hvor man kan få forståelse af andre, siger Chopper. - Ved du så, hvor de gode toiletter er, og hvor man kan få et bad?, spørger Stig. - Dét gør jeg. Efter så mange år på gaden ved man det. I starten valgte jeg at stikke af, fordi jeg blev sat i bås. Et: Du er langhåret. To: Du hører rock. Tre: Du dur ikke til noget fornuftigt. Fire: Der er begået et indbrud, og det er dig. ”Ja, men jeg var ikke i nærheden!”. ”Nej, men det er stadig dig, og så hedder du Chopper.” Har I tænkt over mit navn?, spørger Chopper. - Nææ, egentlig ikke – vores guitarist hedder Kopper, sååå ..., svarer Jesper. - Ser I, jeg er ungarer og hedder faktisk Chopper – det staves bare C-s-a-b-a. - Kan du huske Ungarn?, spørger Jesper. - Sagtens. Min bror og jeg startede ude på gaden i Budapest alene med min mor. Hun havde fungeret som sygeplejerske under 10 | HUS FORBI | nr. 79 | november 008 Ungarnopstanden mod russerne tilbage i 1956 og måtte senere flygte til Danmark. Men dét, jeg husker mest, var, da jeg kom i familiepleje. Det var ude på bøhlandet, hvor de troede på Dracula, fortæller Chopper. - Vildest, siger Jesper. - Og så kom jeg til Danmark, gik i skole inde i ’den sorte firkant’ (kvarter på Nørrebro i København, red.), og allerede da jeg havde været i skole i fire dage, råbte min mor af mig: ”Du slås hele tiden!” Men jeg sagde til hende: ”Du skal lige svare mig på én ting, før jeg skrider! Hvad betyder fremmedarbejderunge?” Det var dér, musikken begyndte at spille ind. Jeg måtte ikke høre rock derhjemme, men jeg fandt et fristed: Lige ovre på den anden side af gaden lå en pladeforretning, der havde alt det fede rock, og dér sad jeg med høretelefoner på i flere timer… Og så kom I jo i midten af 80’erne, og det var noget af det bedste, jeg nogensinde havde hørt. Bl.a. var der ”I Won’t Cut My Hair” – for det var der jo mange af os rødder, der ikke ville. Når vi hørte det nummer, følte vi os specielle og beslægtede med jer, siger Chopper. - Det er også en life-favorit. Den kommer frem uanset hvor, vi er henne i verden, fortæller Jesper Savner fristeder Chopper spørger lidt til D-A-D’s forhold til Christiania, for blandt rødderne på gaden, mener man, at de på et tidspunkt har boet der. Jesper og Stig maner rygtet i jorden, men fortæller, at de har spillet der en del, bl.a. på Rockmaskinen i Fredens Arv, som var det sted, hvor de har trådt deres musikalske barnesko – lige som i Ungdomshuset. - Vi savner virkelig de steder. Det er enormt Chopper har altid drømt om at mødes med musikerne i D-A-D. Hus Forbi fik drømmen til at gå i opfyldelse. - Hvis du har problemer med rockere, stoffer og skylder 100.000 kr., stikker du af. vigtigt, at der er et sted, hvor man kan stå med det ene ben uden for samfundet og finde ud af, hvad der skal laves om, siger Jesper. - Ja, der mangler nogle steder, hvor man kan tænke nyt. Inde på Christiansborg kan de kun finde ud af at lave de gamle regler om, siger Chopper. - Det var godt sagt, siger Jesper. Tiden er ved at rinde ud, og de to andre fra bandet skal hentes ned fra studiet til fællesfoto. Stig spørger interesseret til Choppers tidligere misbrug. - Er du så kureret i dag, eller kan du stadig få tilbagefald? - Nej, jeg har ikke drukket eller taget hårde stoffer i 17 år, siger Chopper. - Nå, for satan, svarer Stig. - Det er jeg også temmelig stolt af. Men jeg ryger fed, smøger og drikker kaffe … og så savner jeg tit og ofte en seng og er træt af at bruge offentlige lokummer, slutter Chopper. Det kan Stig godt forstå, og så er interviewet forbi. Stig skal lige nette sig på toilettet og tager jakke, solbriller og hårvoks frem. Chopper mener, at han selv er pæn nok, som han er, og det gør Jesper vist også. Han nøjes med at iføre sig en læderjakke og skrue bissen lidt på til fotografering. Jacob Binzer og Laust Sonne dukker op. Der bliver taget billeder, og så er alle fire drenge forsvundet igen efter en runde håndtryk. Chopper forlader studiet på Ydre Nørrebro - Det var stort – de var virkelig søde … Og helt nede på jorden, hvisker han lavt. | Denne interviewartikel er en del af serien ”Hende/ ham vil jeg gerne møde”, hvor Hus Forbi-sælgere interviewer et af deres forbilleder i samarbejde med redaktionen. d-a-d og monsterfilosofien Bandet har eksisteret siden 1982 og hed i første omgang Disneyland After Dark. Det navn blev ændret til D-A-D, da bandet rykkede ind på det amerikanske marked og fik navneforbud af Disney-koncernen. Debutalbummet hed ”Call Of The Wild” og udkom i 1986. ”Monster Philosophy” er bandets 10. studiealbum og kommer på gaden den 10. november. På samme tid udkommer dokumentarfilmen ”True Beliver” om bandet. D-A-D giver 12 koncerter fra januar til marts. De starter i Horsens d. 30. januar og slutter i København d. 7. marts. Se hele tourplanen på www.d-a-d.dk
| kommentar | af - Jeg mener naturligvis ikke, at Mo-Bo’en skal opfattes som én løsning på problemet med hjemløshed. Det er et politisk problem. privatfoto Da Folkekirkens Nødhjælp i 2006 startede sin ’Køb en ged’-kampagne, der byggede på næstekærlighed, tog en idé form i mit hoved. Afsættet var næstekærligheden hér i Danmark. Hvis danskerne var villige til at købe husdyr og vandpumper til u-landene, ville de også være villige til at købe en andel i en vogn til hjemløse med et telt, der kan slås ud som i en camp-let. En vogn, der kan pakkes, låses og efterlades. Et produkt til at opfylde helt basale behov for dem på gaden. Jeg gik straks i gang med at udvikle og producere to vogne, de såkaldte Mo-Bo’er, der efterfølgende blev afprøvet af flere hjemløse. Sidste efterår bragte Hus Forbi en artikel om de to modeller, vi havde på gaden. Det gjorde Jyllands-Posten også og til sidst havnede vi i Aftenshowet. Alle var begejstrede, især de hjemløse, og det væltede ind med positive mails. Så manglede vi, holdet bag Mo-Bo’en, blot at skaffe den halve million kroner, det ville koste at videreudvikle konceptet og lave en produktionsplan. Efter et møde i april i år med Socialforvaltningen i Københavns Kommune stod det imidlertid klart, at Mo-Bo-projektet kunne møde politisk modstand, fordi borgerne kunne få indtryk af, at en hjemløsevogn var en endegyldig løsning på hjemløshedsproblematikken, Jørn Bagger, designer og idémanden bag Mo-Bo’en Når alle lamper lyser rødt | læserne skriver | generation fucked up er bedre end sit rygte Klokken nærmede sig ni, og mørket havde så småt sænket sig over hovedbanegården i Prag. De femogtyve unge mennesker, der enten sad på de snavsede, grå fliser eller stod henslængt op ad væggene, virkede på én og samme tid afslappede og opmærksomme, enormt forskellige, men alligevel samlede. Stille summede de mange stemmer, udvekslede meninger og ideer, og kunne udefra virke lukkede eller måske endda afvisende. Et øjeblik senere hæver enkelte stemmer sig over de andre, og pludselig forvandles den fredsommelige gruppe til et stort kaos af aktivitet, hvor de unge med deres dertilhørende saft og kraft rejser sig og griber til lommer og tegnebøger. For en hjemløs mand er trådt ind fra gaden. Udefra er niendeklassen fra Bal- lerup ganske gennemsnitlig, bestående af halvstore børn, der i et virvar af fester, kærestesorger og identitetskriser rejser sig på egne ben og vakkelvornt bevæger sig ud i verden. De unges glæde er slående, og hvis ikke på højde med, så næsten lig den hjemløses, da de gavmildt forærer deres sidste lommepenge til en, der er mere trængende, alt imens lokale forundrede ser til. Forundrede, fordi de unge tilhører den generation, der så lidet flatterende omtales som ’generation fucked up’, og anses for at være selvcentrerede individualister, der kun har blik for egen fortjeneste, og for hvem glæden ved at give må være en illusion. At der er mange forskellige grunde til, at skoleeleverne handlede, som de gjorde, er der ingen tvivl om. Men jeg tror, at uanset om det skyldes opdragelse, generelt livssyn eller gruppepres, så er en større social bevidsthed atter ved at indfinde sig i ungdommen. En forståelse for, at et stærkt samfund bygger på forskellighed, og at det er en selvfølge, at man rækker en hjælpende hånd til dem, som er snublet i svinget. Gruppementaliteten og sammenholdet har hele tiden været der, men med den nye udvikling står ungdommen stærkere end nogensinde før. Nu mangler vi bare, at de voksne anerkender den nyfundne ansvarlighed og ser i øjnene, at ’generation fucked up’ er en myte, der risikerer at fastholde de unge i en position, de overhovedet ikke har fortjent! hvilket ikke stemmer overens med kommunens hjemløshedspolitik. Den hviler på den præmis og har som mål, at alle hjemløse skal i egen fast bolig. Der var ikke lydhørhed over for vores argumenter om, at der er nogle hjemløse, som ikke ønsker at have en fast bolig, eller at Mo-Bo’en kan fungere som en overgangsløsning. Det blev endda fremført, at en sådan vogn kunne gøre det så behageligt at bo på gaden, at nogle hjemløse ville afslå et tilbud om fast bolig. Mødet mindede mest af alt om at sidde midt i et lyskryds hvor alle lamper lyser rødt. Og det synliggør den modvilje til nytænkning, som hele hjemløsedebatten er strandet på. Jeg mener naturligvis ikke, at Mo-Bo’en skal opfattes som én løsning på problemet med hjemløshed. Det er et politisk problem, men det kunne være en overgangsløsning for nogle, til de får deres egen bolig – en periode, der kan vare op til otte-ti år. Det er meget lang tid. Hvis man vil have politikerne op af stolene, skal der være et folkeligt krav. Derfor har jeg besluttet at ændre fokus. Fra nu af vil jeg koncentrere mig om at skabe opmærksomhed omkring projektet og herved skabe det fælles, folkelige krav, vores politiske system åbenbart kræver. | Se, hvordan det går, på www.mo-bo.dk. Nanna Marie Daugaard Petersen, 14 år, Ballerup overskud er drikkepenge Jeg står på gaden og sælger jeres avis og er nu flere gange blevet tilbudt ekstrabeløb, som jeg synes tilfalder jeres projekt. K. Guldbrandtsen, Roskilde svar De kroner, som vores sælgere modtager ud over de 20, som avisen koster, er i første omgang at betragte som drikkepenge til sælgerne. Hvis købere ønsker at støtte Hus Forbi direkte, kan de sætte penge ind på denne konto; (9541)60028842 – og mærke indbetalingen ’bidrag’. Leif Baran, salgsmedarbejder HUS FORBI | nr. 79 | november 008 | 11
Page 1 and 2: hus forbi nr. 79 november 2008 | pr
Page 3 and 4: | indhold | 4 0 11 1 -1 5 6 7 8 tem
Page 5 and 6: - Et ’almindeligt’ job som juri
Page 7 and 8: 4 hold. Først nu behandles selve b
Page 9: Langhårede drenge med rodløshed h
Page 13 and 14: autocamper til lollands hjemløse 1
Page 15 and 16: Mødet med min modsætning Jeg er 2
Page 17 and 18: - Han er ligeglad med, hvad andre t
Page 19 and 20: Intet slår smagen og duften af hje
Page 21 and 22: Cruz 4 - Det er meget svært at få
Page 23 and 24: Beboerne på Stormly spiser frokost
Page 25 and 26: Michael Lodberg Olsen, leder af Dug
Page 27 and 28: | vorherres køkkenhave | | novembe

gadejuristen - Hus Forbi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?