Download - Dansk Skoleidræt

Som jeg skrev i sidste nummer, er jeg stor fortaler for, at skoledagen
har motion på skemaet hver dag. Men hvad er det lige præcis,
eleverne skal få ud af det? Egentlig er det meget simpelt. Forskning
har vist, at træning markant ændrer hele kemien i hjernen, og nogle
af de kemiske forandringer er direkte relaterede til vores evne til
at lære nyt og at huske. Ganske smart, især når man går i skole og
skal lære nyt hver dag. Træning får hjernen til at frigive stoffer, der
stimulerer hjernecellerne og forbindelsen mellem dem til at vokse
og blive stærkere. Populært sagt producerer kroppen sin helt egen
hjerne-celle-gødning, brain derived neurotrophic factor (BDNF).
BDNF bliver produceret flere steder i kroppen, inklusive i hjernen.
Når du tager på en cykel- eller en løbetur, og dine benmuskler starter
muskelsammentrækningerne, så producerer de samtidig et protein,
der hedder Insulin Like Growth Factor (IGF). Dine muskler pumper
derudad, og du sveder. Inde i din krop frigiver musklerne IGF til
blodbanen. IGF tager rejsen igennem blodbanen, og noget af det vil
komme ind i din hjerne. Her fortæller den kemiske budbringer, at
din hjernes kemiske byggemaskineri kan skrue op for produktionen
af BDNF (din hjernecellegødning). BDNF beder hjernecellerne om at
forgrene sig, strække sig ud, forbinde sig og kommunikere med hinanden
- og det er ikke alt: Det lader også til, at BDNF endda kan få
skabt nye hjerneceller, særligt i området af hjernen, der er ansvarligt
for indlæring og hukommelse. Det er en rigtig god nyhed!
Meget tyder på, at intensiteten og varigheden af træningen har betydning
for, hvor stort udbytte din hjerne får. Et studie, der blev publiceret
for nylig i tidsskriftet Medicine & Science in Sports & Exercise
er det første, der har vist, at højere træningsintensiteter i 30
min. producerer mere BDNF end lavere træningsintensiteter. Højintensitetstræningen
foregik ved 75% af det maksimale iltoptag,
hvilket svarer til 80-84% af den maksimale puls, mens lav-intensi-
Chris MacDonald er en af landets mest efterspurgte
sundheds- og motionseksperter. Han
har en baggrund indenfor træningsfysiologi,
sportspsykologi og ernæring og er bl.a. kendt
20 NR. 2 . 2009
tetstræningen foregik ved 55% af max. iltoptag, som svarer til 60-
64% af den maksimale puls. Begge disse træningsintensiteter er
gode, men det lader til at høj-intensitetstræningen gav lidt større
effekt i BDNF-produktionen.
I forhold til varighed er de fleste eksperter enige om, at træningen
nok skal vare i mindst 30 min. og helst længere. Man har vist, at 30-
60 min. ved 60-80% af ens maksimale puls signifikant øger den generelle
kredsløbsform, og god hjernefunktion hænger sandsynligvis
sammen med det.
Først og fremmest er det vigtigste overhovedet at komme i gang
med at få motion, hvis man ikke allerede er det. Desværre tyder
meget på, at især i teenageårene begynder det at gå ned ad bakke
med motionen, så efter min mening har vi en vigtig mission i skolen
med at hjælpe alle elever til at være i gang med god og effektiv
træning, der både styrker kroppen og hjernen. Det kan lade sig gøre
i udlandet, og jeg tror og håber på, at det også bliver fremtiden i
Danmark.
fra tv-programmet ”Chris på skolebænken”.
Han har netop bistået Undervisningsministeriet
i fornyelsen af idræt i gymnasierne og interesserer
sig generelt for skoleidrætten.
Har du en kommentar til kronikken
eller et spørgsmål til Chris,
så klik på fanebladet magasin
på www.skoleidraet.dk.