Dræbermaskine eller kæledyr? - Hus Forbi

Færre døde narkomaner
Sundhedspersonale, politiet og organisationer, der er i kontakt med narkomaner, efterlyser
samstemmigt såkaldte fixerum, fordi det vil mindske de narkorelaterede dødsfald markant.
Men sundhedsministeren er ’slet ikke til det’.
af Marisa Matarese
| marisa.matarese@gmail.com
foto Flemming Schiller
Antallet af narkorelaterede dødsfald
har, siden man begyndte at
måle dem i midten af 1990’erne,
ligget konstant på ca. 250-275 om
året.
For at knække den kurve efterlyser
folk, som har at gøre med
narkomaner, et såkaldt stofindtagelsesrum
– eller fixerum i folkemunde.
- Det nytter ikke at forbyde nydelsesmidler.
De vil altid være der.
Vi bør derfor finde ud af, hvordan
vi bedst lever med dem, siger Michael
Lodberg fra Dugnad på Vesterbro,
en forening, der arbejder
for bedre forhold for stofbrugere i
København.
Michael Lodberg er overbevist
om, at et fixerum både ville forbedre
forholdene for stofbrugerne
og minimere antallet af dødsfald.
- Stofbrugerne dør ikke af stofferne,
men som en konsekvens af
den måde, vi behandler dem på. Vi
stresser dem, så de ikke kan tage
deres stoffer i ro,
og politiet jager
dem. Vi skal tilbyde
dem et sted,
hvor de kan tage
deres stof under
observation og
vejledning, så de
er i gode hænder,
hvis der sker
noget, siger han.
Michael Lodberg
tilføjer, at han
ikke kender til, at
der er registreret
dødsfald i stofindtagelsesrum i
udlandet, som bl.a. Tyskland og
Canada har erfaringer med.
Behandles værre end hunde
Selv er han lige kommet hjem fra
Tyskland, hvor han har besøgt
Frankfurts fixerum.
- Antallet af døde stofbrugere
i Frankfurt faldt med 60-70 pct.
- Det er ikke
sundt for vores
moral og menneskesyn
at se,
at stofbrugerne
behandles værre
end hunde.
12 | HUS FORBI | nr. 91 | november 2009
efter de indførte stofindtagelsesrum,
siger Michael Lodberg og
fortsætter:
- Vi lever i Danmark i et civiliseret
samfund, hvor det handler
om at skabe mere liv og bedre liv.
Tænk, hvis det var kræftpatienter
og ikke narkomaner, det handlede
om. Så ville man kaste milliarder
efter at forbedre deres livskvalitet.
Man er ligeglad med narkomanerne
og siger, at det er deres egen
skyld. De skriver ikke læserbreve,
og der er ingen stemmer i dem.
Alligevel mener Michael Lodberg,
at narkomanerne påvirker
samfundet og især moralen.
- Jeg bor selv på Halmtorvet
og står lige nu og kigger ud af
mit vindue, ned på en kvinde,
der lige har fixet. Nu sidder hun
med bukserne nede og tisser i en
telefonboks. Det er ikke sundt for
vores moral og menneskesyn at se,
at stofbrugerne behandles værre
end hunde.
Skal ikke parkeres på metadon
Flere læger beklager også, at regeringen
ikke vil give narkomanerne
plads til at indtage
deres stoffer under
statens tag, men i
stedet henvises til
telefonbokse eller
andre steder i det
offentlige rum.
- Vi har først og
fremmest brug for et
stofindtagelsesrum
og mere sammenhæng
i stofbehandlingen.
Det nytter
ikke bare at parkere
stofbrugerne på metadon
og ikke tilbyde yderligere
hjælp i tilværelsen, siger Peter
Ege, socialoverlæge i Københavns
Kommune. Han mener også, at
samarbejdet med psykiatrien skal
styrkes.
- Mange stofbrugere med
psykiske lidelser afvises, fordi de
ikke passer ind i behandlingen. Vi
skal have fokus på stofbrugere, der
Michael Lodberg, Dugnad
udsluses fra fængslet. Mange dør
efter ophold i fængslet, fordi overgangen
ikke er i orden. Og så skal
vi nedbringe antallet af hjemløse.
Mange stofbrugere er hjemløse.
Nej fra sundhedministeren
Men det er ikke, hvad regeringen
lægger op til.
’I Danmark tillader vi brug af
narkotika i videnskabelig eller
medicinsk sammenhæng – ikke i
et fixerum. Står det til mig, vil det
også være sådan fremover. Jeg har
heller ikke fået skyggen af et fornuftigt
bud på, hvor stor den zone
rundt om fixerummet, hvor politiet
skal vende det blinde øje til, skal
være. 10, 20 eller 200 meter fra
døren? Jeg synes, det er en umulig
idé om en fredet narkozone, fordi
den ender med at beskytte pusherne.
For mig at se er fixerum altså
et skridt i retning af legalisering
af narko, og det er jeg slet ikke til’,
skriver sundhedsminister Jakob
Axel Nielsen (K) i en mail til Hus
Forbi.
Ministeren skriver også:
’Og så er det selvfølgelig interessant,
at FN’s eget kontrolorgan
flere gange og senest i marts i år
klart har tilkendegivet, at fixerum
er i modstrid med FN’s narkotikakonventioner.’
Nultolerance en katastrofe
Socialoverlæge Peter Ege er ikke
begejstret for meldingen:
- Den nuværende regering er
’forlovet’ med FN og præget af
amerikansk politik, der sigter mod
at etablere et 100 procent stoffrit
samfund. Det er 100 procent utopi.
Den danske regerings nultolerance
er en katastrofe, siger han og håber,
at regeringens stædighed over for
fixerummene med tiden aftager.
- Antallet af narkorelaterede
dødsfald er faldet lidt siden 2004,
men det er ikke noget, vi kan rose
os selv for. Det er vi kommet gratis
til. Det skyldes alene, at antallet af
misbrugere på heroin og metadon
er faldet. De er blevet gamle og
faldet fra, og der kommer ikke nye
til. I dag tager folk i større udstrækning
kokain.
Hos politiet oplever man også
problemet blandt de socialt svageste:
- Det er generelt set de svageste
og mest socialt udstødte, der
bukker under efter at have levet
en kummerlig tilværelse og et
forfærdeligt liv. De dør ofte af en
overdosis eller nedbrudt immunforsvar
som følge af deres livsførelse,
siger chefpolitiinspektør
ved Københavns Politi Per Larsen,
som ikke blander sig i den politiske
diskussion om fixerum.
Dog efterlyser han en ’kompromisløsning’,
nemlig flere af
de såkaldte sundhedsrum. Sådan
et findes i dag på Vesterbro og
fungerer som en lægepraksis for
bydelens narkomaner:
- Ved at etablere flere sundhedsrum
kan man sprede narkomanerne
fra Vesterbro, hvor de
er stuvet sammen, hvilket giver
nogle kedelige omstændigheder for
borgerne. Og man kan give narkomanerne
et løft og en mere human
tilværelse gennem sundhedsmæssige
tilbud.
Klar til narkomanerne
I sundhedsrummet på Vesterbro er
man klar til at modtage stofbrugere,
der gerne vil væk fra telefonboksen
og medborgernes nedværdigende
blikke.
- Vi har redt op og gjort klar til,
at 25-30 stofbrugere kan komme
og tage deres stoffer, så snart politikerne
giver grønt lys. Så længe
det drejer sig om illegale stoffer,
kan vi som kommunal institution
ikke tillade, at rummet bliver
brugt til stofindtagelse, siger Lone
Hviid, sygeplejefaglig leder i sundhedsrummet.
Så indtil videre fungerer
rummet som en lægepraksis,
hvor de hårdest belastede stofbrugere
og hjemløse kan få behandlet
deres fysiske sygdomme.
- Vi når en gruppe, ingen andre
kan nå, siger hun. |