Dræbermaskine eller kæledyr? - Hus Forbi

Lægeordineret
heroin
betyder
frihed
Med lægeordineret
heroin behøvede Uffe
ikke vandre frem og
tilbage flere gange om
dagen mellem sit hjem
og ’Stæren’, hvor han
henter sin medicin.
Men han venter stadig. Uffe er en af de narkomaner, som opfylder kravene til statsheroin. Men indtil videre må han hente sin
af Marisa Matarese
| marisa.matarese@gmail.com
foto Flemming Schiller
Uffe Olesen sidder med sin sorte kaffekop ved
det runde bord i ’Stæren’, som Rådgivningscenter
Nords Dagcenter på Tomsgårdsvej i
Københavns nordvestkvarter også kaldes. Her
kommer han hver morgen, henter sin medicin
og får sin morgenmad.
Ved bordet sidder andre mænd med de
samme sorte kopper og fokuserer på deres tallerkner
med morgenbrød og blødkogte æg.
De seneste par år har Uffe Olesen fået contalgin
(medicin med morfinlignende virkning,
red.) efter en række hjertetilfælde på grund af
metadonen. Når han har drukket sin kaffe, går
han hjem igen for at fixe sit stof.
- Jeg knuser pillerne og fixer det selv, forklarer
han.
I Stæren må man kun fixe metadon, som Uffe
ikke kan tåle.
- Det ville være bedre, hvis jeg kunne fixe
her, hvor der er opsyn. Der kunne jo ske noget,
når jeg fixer derhjemme. Hvis jeg f.eks. tog
mere end min portion. Jeg skal passe på.
Uffe sidder lidt og tripper, for han vil gerne
medicin hver dag og gå hjem i sin stue og fixe den.
hjem og tage sin medicin, så han kan ’blive
rask’. Når han har injiceret sin contalgin, går
turen tilbage til Stæren – for her er socialt fællesskab,
ligestillede og ikke mindst varm mad
tre gange om ugen.
- Hvis jeg kunne få lægeordineret heroin,
ville det give mig frihed, siger Uffe med fast
stemme.
- Jeg ville ikke være nødt til at gå frem og
tilbage.
Tog stoffer for at arbejde
Uffes misbrug startede, da han i 20’erne hjalp
sin fætter med at transportere svært handicappede
til og fra hospitalet. Ofte arbejdede han
12 timer i døgnet, og for at holde sig vågen
begyndte han at tage amfetamin og flunimap
(stærke smertestillende piller, red.) til at falde
ned på. Fætteren havde altid stoffer.
- Jeg fik bare en pose, og så kunne vi afregne
senere. Typisk fik jeg 100 gram amfetamin.
Jeg tog et gram om dagen, så det holdt et
par måneder.
Efterhånden kom der større og større pres på
Uffe.
- Der skulle lige pludselig virkelig arbejdes
for at betale af på min fætters minibus plus
de private udgifter og stofferne. Og det blev
sværere og sværere, for jeg var hele tiden påvirket.
Stille og roligt begyndte det at smuldre.
Jeg blev skilt, og så gik det helt galt. Jeg røg
simpelthen i grøften, siger Uffe.
Misbruget tog overhånd
Han mistede kontakten til fætteren, som godt
kunne se, at Uffes stofmisbrug havde taget
overhånd. Uffe begyndte at sælge stoffer til fester
for at få råd til det stigende forbrug. Først
amfetamin og senere heroin, som han også selv
begyndte at tage.
Det fik dog en brat slutning, da han skulle
afsone 30 dage for vold i Statsfængslet ved Sdr.
Omme. Her kostede stofferne en formue.
- Jeg kunne for første gang mærke, hvordan
det var at være hooked. Jeg havde aldrig før
manglet stoffer og derfor ikke lagt mærke til,
hvor hooked jeg egentlig var. Jeg troede, jeg
var stærk, men det var jeg ikke. Efter tre dage
bad jeg om at få metadon, husker han.
Det er efterhånden mere end ti år siden.
Nu håber Uffe, at han kan få lægeordineret
heroin, så han kan få noget af sin frihed
tilbage. |
HUS FORBI | nr. 91 | november 2009 | 15