Dræbermaskine eller kæledyr? - Hus Forbi

Forsorgshjemmet Saxenhøj på Lolland har haft to voldsomme brænde i år – i maj og igen i august, som billederne er fra. Begge gange er en hel etage brændt ned.
Det brænder på herbergerne
af Kristian Bang Larsen
| kbl@redaktionen.dk
foto Claus Hansen
22 døde hjemløse var prisen i
menneskeliv for dårlig brandsikkerhed
på et polsk herberg i april.
Kunne noget lignende ske i
Danmark? Det besluttede Hus
Forbi sig for at undersøge.
Vi ringede rundt til otte
herberger og forsorgshjem i
Danmark. Seks af dem har haft
større eller mindre brande inden
for de seneste tre år, i alt over 20
brande. Tre af dem var så alvorlige,
at de forårsagede store skader
på bygninger og materiel. Ingen
mennesker er kommet alvorligt til
skade. Brandene var enten påsatte
eller skyldtes, at uopmærksomme
beboere var kommet til at sætte
ild til sengetøj, skraldespande eller
lignende.
Større brandrisiko
- Der er større brandrisiko, fordi
klientellet ofte er påvirket af alkohol
og rusmidler. Det øger risikoen
for, at der går ild i f.eks. sække
med tøj, skraldespande og dyner.
18 | HUS FORBI | nr. 91 | november 2009
Og så er det jo en speciel gruppe,
hvor enkelte kan have tilbøjeligheder
i retning af at sætte ild på
ting, siger Robert Olsen, forstander
på Mændenes Hjem i København.
Hos Københavns Brandvæsen
er man overrasket over resultatet
af Hus Forbis undersøgelse.
- Det lyder af meget, for vi oplever,
at institutionerne lever op
til deres ansvar, siger overbrandinspektør
Flemming Christensen.
Som afdelingschef for Københavns
Brandvæsens forebyggende
afdeling har han det overordnede
ansvar for brandtilsynet på de
københavnske herberger og forsorgshjem.
- De mange brande uden personskader
siger mig, at ansvarlige
personer tager sig af den daglige
drift, men at klientellet kan give
øget risiko for brande.
Brandalarm reddede liv
Mændenes Hjem i København
er et af de steder, som har været
plaget af brande. Her har beboere
og medarbejdere de seneste tre år
oplevet en håndfuld brande, og i
efteråret 2006 brændte hele øver-
ste etage ned ved en påsat brand.
- Brandalarmen på et af værelserne
gik i gang, og den vagt-
havende medarbejder fik sat
gang i en evakuering og tilkaldt
brandvæsenet. Det reddede liv, at
vi havde brandalarmer på værelserne,
fortæller forstander Robert
Olsen.
Den store brand har fået ham
til at tvivle på, at reglerne for
brandsikkerhed er stramme nok,
når det handler om f.eks. brandalarmer
og evakueringsøvelser.
- Man er nødt til at have en
relativ høj brandsikkerhed på
herberger og forsorgshjem –
højere end på f.eks. hoteller, siger
Robert Olsen.
Sikkerheden varierer
Men reglerne for herberger og
forsorgshjem er netop de samme
som for hoteller og andre steder
med over ti sovepladser, oplyser
Flemming Christensen. Det handler
bl.a. om at have en evakueringsplan,
at inventaret er brandmæssigt
egnet, og at mandskabet
er trænet i brandhåndtering.
Hus Forbis rundringning viser,
at de danske herberger overholder
lovkravene. Alle otte institutioner
har en brandberedskabsplan, og
fem af dem fik ingen påtaler, sidst
brandtilsynet var på besøg.
Men rundringningen viste også,
at der er store forskelle fra sted til
sted, når det handler om de sikkerhedstiltag,
der ikke er krav til i
brandreglementet.
De fleste – men ikke alle de steder,
vi ringede til – har brandsikre
tæpper og dyner. Nogle steder
holder jævnligt evakuerings-
øvelser, andre har ikke holdt i årevis.
Og fire af syv institutioner har
ikke brandalarmer på værelserne.
- Mange beboere ryger meget
på værelserne. Alarmerne ville gå
i gang hele tiden, forklarer Arne
Jacobsen, forstander på Kollegiet
Gl. Køge Landevej i København, et
af stederne uden alarm på værelserne.
Hans kollega Robert Olsen fra
Mændenes Hjem mener, at røgalarmer
på værelserne bør være et
krav i brandreglementet, fordi de
kan være med til at redde menneskeliv.
Overbrandinspektør Flemming