Et teoretisk perspektiv på aktionsforskning (og et praktisk) Et ...
Et teoretisk perspektiv på aktionsforskning (og et praktisk) Et ...
Et teoretisk perspektiv på aktionsforskning (og et praktisk) Et ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Et</strong> <strong>teor<strong>et</strong>isk</strong> <strong>perspektiv</strong> <strong>på</strong><br />
<strong>aktionsforskning</strong> (<strong>og</strong> <strong>et</strong> <strong>praktisk</strong>)<br />
<strong>Et</strong> standpunkt<br />
Mads Hermansen<br />
Professor, dr. pæd.<br />
CBS & NHV<br />
Mh.ll@cbs.dk
Oversigt<br />
• <strong>Et</strong> formål<br />
• Om erkendelse<br />
• Kort om felt<strong>et</strong> <strong>og</strong> forskelle i d<strong>et</strong><br />
– Typer<br />
– Faser<br />
• <strong>Et</strong> par markante historiske eksempler<br />
• Lidt om læring (<strong>og</strong> om læringsbeskyttelse)<br />
• En personlig ber<strong>et</strong>ning<br />
• Så hvad får d<strong>et</strong> til at virke?
Formål<br />
• Gennem en personlig ber<strong>et</strong>ning <strong>og</strong> begrund<strong>et</strong> i<br />
relevant teori om selv<strong>et</strong>s sårbarhed, erkendelse<br />
<strong>og</strong> læring at vise <strong>aktionsforskning</strong>ens potens som<br />
brækjern i forhold hvor udvikling <strong>og</strong> læring har<br />
brug for adækvate støttepædag<strong>og</strong>iske rammer <strong>og</strong><br />
forståelser til boostning af processen.<br />
• Endvidere at vise at n<strong>et</strong>op <strong>aktionsforskning</strong> er <strong>et</strong><br />
af de sidste revir for demokratisk <strong>og</strong><br />
’emancipatorisk’ forskning.
• Induktive veje<br />
– abduktion<br />
Erkendelsesveje<br />
• ”d<strong>et</strong>te skridt at antage en hypotese, som bliver<br />
foreslå<strong>et</strong> af fakta (Peirce 1994 p. 145)<br />
• Deduktive veje<br />
• Aktionsforskning
Forskerens forskellige roller i forskellige typer<br />
af <strong>aktionsforskning</strong> (Zuber-Skerritt, 1996).<br />
Type af<br />
<strong>aktionsforskning</strong><br />
Teknisk Effektivisere<br />
eksisterende<br />
praksis<br />
Praktisk Som ovenfor.<br />
Udvikling af<br />
deltagernes<br />
bevidsthed<br />
Opløftende -<br />
frigørende<br />
(emancipatory)<br />
Formål Forskerens rolle Forhold mellem<br />
deltagerne<br />
Som ovenfor.<br />
Opgør med tidligere<br />
tankegang men<br />
følgende<br />
udvikling af<br />
organisationen<br />
Udefrakommende<br />
ekspert<br />
Sokratisk rolle.<br />
Tilskynde deltagelse<br />
<strong>og</strong><br />
selvrefleksion.<br />
Samarbejde<br />
mellem deltagerne<br />
som er afhængig af<br />
eksperten<br />
Proceskonsultation<br />
Proces vejleder Samarbejde<br />
(kollaboration)
Faser<br />
• Problemstilling. Problemstillingen skal være konkr<strong>et</strong> <strong>og</strong><br />
handle om ens egen praksis<br />
• Aktion. På baggrund af problemstillingen formulerer man,<br />
hvad man kunne tænke sig at sætte i værk i praksis dvs.<br />
selve aktionen. Aktionen sættes i værk<br />
• Iagttagelse. Undervejs gør man sig iagttagelser i praksis<br />
(videnskabelige m<strong>et</strong>oder)<br />
• Refleksion. Iagttagelserne bliver udgangspunkt<strong>et</strong> for<br />
fælles refleksion <strong>og</strong> teor<strong>et</strong>isering<br />
• Ny aktion – nye iagttagelser – ny refleksion
<strong>Et</strong> par eksemplariske eksempler<br />
• D<strong>et</strong> ufærdige – bidrag til politisk aktionsteori.<br />
Thomas Mathiesen (1973)<br />
• Sociol<strong>og</strong>ens dilemma (Nord-Odalprosjekt<strong>et</strong>).<br />
Yngvar Løchen (1970)<br />
• Kvarter<strong>et</strong> Flisan : Om en kris och dess<br />
overvinnande i <strong>et</strong>t svenskt forortssamhalle.<br />
Arne Trankell. Stockholm: Norstedt (1973).
D<strong>et</strong> ufærdige som grundm<strong>et</strong>afor<br />
Budskab<strong>et</strong> er Fremmed Indvæv<strong>et</strong><br />
Antyd<strong>et</strong> Konkurrerende modsigelse<br />
(alternativ)<br />
Udform<strong>et</strong> Ikke-konkurrerende<br />
modsigelse<br />
Konkurrerende enighed<br />
Ikke-konkurrerende<br />
enighed<br />
(Thomas Mathiesen (1973 p. 16)
Læring hvad er i grunden d<strong>et</strong>?<br />
En minimalistisk definition <strong>på</strong> læring<br />
• D<strong>et</strong> er læring når n<strong>og</strong><strong>et</strong>, hos den der kunne<br />
komme til at lære, kobles sammen med<br />
n<strong>og</strong><strong>et</strong> and<strong>et</strong> eller differentieres, <strong>og</strong> d<strong>et</strong> giver<br />
mening.<br />
(Hermansen 2005 p. 203. In: Læring – en status)
Læringens landevej
0<br />
Læringens vertikalit<strong>et</strong>
Den fortællende skole – om<br />
muligheder i skoleudviklingen<br />
• Ledelsesinterview med refleksive<br />
medarbejderteam<br />
– Instruktion <strong>og</strong> kontraktindgåelse<br />
– Forforståelsestykning (ved cafeborde)<br />
– Interview<br />
– Hjælp fra team<br />
– Opgaveformulering. Afslutning af 1. delforløb<br />
– Besvarelse af opgaven<br />
– Planlægning af intervention<br />
(Hermansen 2001. bd. 2. p. 183-191)
Ikke læring<br />
• Ikke læringsfaktoren<br />
– Formodning om enshed<br />
– Ikke opmærksomhed<br />
– Modstand (P. Jarvis i Hermansen 1998 p. 24)<br />
• Sårbarhedsfaktoren<br />
– Forhold<strong>et</strong> mellem udfordring <strong>og</strong> r<strong>et</strong> til at være der<br />
som god nok<br />
– Institutionsforstening<br />
• Thought style (M.Douglas i Moos m.fl.2002 p. 236)<br />
• Institutioners grundantagelser
Douglas<br />
• ”Institutions have the path<strong>et</strong>ic megalomania<br />
of the computer whose whole vision of the<br />
world is its own pr<strong>og</strong>ram” (M. Douglas in<br />
Moos m.fl. 2002 p. 238)
Argyris<br />
• Tildækninger<br />
• Tildækninger af tildækninger (Argyris 1990)<br />
• Svar<strong>et</strong>:<br />
• Barbaren:<br />
”Den mest elementäre sociol<strong>og</strong>in om sociol<strong>og</strong>in<br />
visar att de största bidragen til<br />
samhälsv<strong>et</strong>enskapen gjorts av människor som<br />
inte känt sig fiskar i vattn<strong>et</strong> i den sociala världen<br />
sådan som den är” (Bourdieu i Moos m.fl. 2002 p. 245)
Hvad hjælper så:<br />
• Nysgerrighed<br />
• Civil ulydighed<br />
• Systemisk rammesætning<br />
– Interview<br />
• Konsulentydmyghed <strong>og</strong> arbejdsdeling<br />
– Hjælpe med identifikation <strong>og</strong> hjælp til selvhjælp<br />
• Dagliggøre d<strong>et</strong> karismatiske (robustgøre den<br />
lydhøre <strong>og</strong> undersøgende holdning)<br />
• Få kr<strong>og</strong>en i aktørsiderne
Og som Kant formulerer d<strong>et</strong><br />
handler d<strong>et</strong> om at<br />
• Tænke selv<br />
• Tænke i de andres <strong>perspektiv</strong><br />
• Tænke konsekvent (fra M. Kuehn 2004)
Litteratur<br />
• Lewin: K (1946): Action research and Minority problems. I Lewin (1997) Resolving Social<br />
• Conflicts. American Psychol<strong>og</strong>ical Association.<br />
• Argyris, Chris, R. Putnam, D. McLain Smith (1985): Action Science. Jossey-Bass Inc.,<br />
• San Francisco<br />
• Kildedal, K: (2001) Den uaftalte mesterlære. Tidsskrift for Socialpædag<strong>og</strong>ik nr. 8, Århus<br />
• Callewaert, S. (2001): På vej mod en general teori om professional viden <strong>og</strong> handlen. I<br />
• P<strong>et</strong>ersen A.K. (red): Praktikker i erhverv <strong>og</strong> uddannelse<br />
• Gustavsen, B & Sørensen B.A. (1995) Aksjonsforskning. I Eikaland O. & Finsrud, H.D.<br />
• (ed) (1995) Research in Action/forskning <strong>og</strong> Handling. Arbeidsforskningsinstitutt<strong>et</strong>s<br />
• skriftserie. Sverige<br />
• Argyris, C. (1993): Knowledge for Action Jossey-bass, San Francisco<br />
• Hermansen, M. (red.)(1998):Fra læringens horisont. Klim<br />
• Løchen, Y. (1970): Sociol<strong>og</strong>ens dilemma. Gyldendal.<br />
• Moos, L. m.fl. (red)(2002):Professionalisering <strong>og</strong> ledelse. Dafolo<br />
• Mathiesen, T. (1973): D<strong>et</strong> ufærdige. Hans Reitzel.<br />
• Hermansen, M. (2001): Den fortællende skole bd. 1 <strong>og</strong> 2. Klim.<br />
• Argyris, C. (1990). Bryt forsvarrutinen. Gyldendal Oslo.<br />
• Trankell, A. (1973): Kvarter<strong>et</strong> Flisan : Om en kris och dess overvinnande i <strong>et</strong>t svenskt forortssamhalle.Stockholm:<br />
Norstedt.<br />
• Hermansen, M. (red)(2003): Læring – en status. Klim
Change language