Overlevede barndom i helvede - Hus Forbi

Jeg vil bare gerne
have et normalt liv
Jens Reinholdt Andrea bor på gaden i Odense og tager af og til ud i et koloni-
havehus og overnatter, hvis han orker at gå hele vejen. Lige nu kæmper han
med et stofmisbrug, som han gerne vil til livs.
| historie fra gaden |
af Birgitte Ellemann Höegh
| birgitte.hoegh@os.dk
foto Steen Viggo Jensen
På Odenses strøggade møder vi Jens Reinholdt
Andrea med fuld oppakning: rygsæk med salt
og peber, bestik, et tæppe, lidt salve og så hans
rullemadras. Han har sovet i Kirkens Korshærs
natvarmestue i nat – på gulvet sammen med en
masse andre – og fik ikke særlig meget søvn.
- Man sover kun et par timer ad gangen,
for der er meget larm. Der
er mange psykisk syge,
fulde mennesker og folk,
der ikke har set hinanden
et stykke tid, så der bliver
snakket, råbt og jamret,
fortæller han.
Når Jens trænger til ro,
tager han ud i den anden
ende af Odense i et kolonihavehus,
som han har
adgang til. Men der er
langt at gå, og desuden
har Jens brug for at være sammen med andre
mennesker, så han magter faktisk ikke at
være i kolonihavehuset længere tid ad gangen,
selvom det er et rart sted.
Derudover skal Jens ind til gågaden for at
tigge penge. For han er afhængig af heroin
igen, skønt han for otte måneder siden var
clean efter 11 måneders behandling.
- Jeg var så dum, at jeg tog tilbage til
Svendborg, hvor jeg havde min lejlighed, og
her mødte jeg en masse mennesker, jeg kendte
fra tidligere, og røg tilbage på stofferne, fortæller
Jens, som siden er rykket til Odense.
Færdig på arbejdsmarkedet
Jens skal skaffe omkring 400 kr. om dagen til sit
heroinforbrug.
- Jeg laver ikke nogen numre for at klare det
– det er ikke min stil. Men det bliver sværere
og sværere at ’bomme’, for folk bliver trætte af
mig, derfor vil jeg gerne sælge Hus Forbi.
Tidligere har Jens lavet alverdens ting –
været fisker, arbejdet på værft, været vinduespudser
med egen forretning i otte år og
arbejdet for ISS. Men i dag får han pension, og
mulighederne for fast arbejde regner han ikke
med.
32 | HUS FORBI | nr. 84 | april 2009
Jeg har siddet for
mange år i spjældet.
Man siger, at når man
har siddet i fængsel i
mere end fem år, er
man færdig på
arbejdsmarkedet.
- Jeg har siddet for mange år i spjældet.
Man siger, at når man har siddet i fængsel i
mere end fem år, er man færdig på arbejdsmarkedet,
fordi man bliver asocial, traumatiseret
og begynder at acceptere kriminalitet på en
helt anden måde, fordi alt handler om kriminalitet.
Derudover står der i mine papirer, at jeg
skulle være skizofren – det er jeg overhovedet
ikke. Mine psykiske problemer og mit misbrug
skyldes, at jeg var på børne- og drengehjem i
mange år, og det har sat sig som noget traumatisk
i mig.
Glad for dyr
Jens har sat sig på sin
rullemadras foran Brandts
Klædefabrik i ly for blæst
og regn. Her prøver han
at holde varmen i sine
termobukser, en trøje og
jakke.
- Da jeg var i fængsel,
var jeg under uddannelse
som dyrepasser,
for jeg er virkelig glad
for dyr, men så fik jeg leverbetændelse, måtte
ikke passe dyrene og røg helt ned med flaget.
Da jeg kom ud af fængslet efter fire år, havde
jeg løsladelseskuller, så jeg blev skilt fra min
kone og kunne slet ikke finde ud af noget.
Jens har tilbragt i alt syv år i fængsel i flere
omgange. Det er 16 år siden, han kom ud, og
i dag håber han, at han kan kvitte stofferne.
Lige nu er han ved at mobilisere et overskud
til at få hjælp fra kommunen.
- Jeg vil bare gerne have et normalt liv igen,
og så er jeg ved at blive sindssyg over ikke at
få lov til at arbejde med dyr. De vil sgu ikke
have én, der har siddet inde for vold i sin ungdom,
men jeg ved enormt meget om dyr og fik
11 i skolen, siger Jens.
Lige nu er virkeligheden en anden. Jens
pakker sin rullemadras sammen, putter den
tomme flaske i en pose og forlader pladsen
foran Brandts Klædefabrik for at traske tilbage
til gågaden og lave nogle penge til sit daglige
forbrug. Da vi har sagt farvel, henvender han
sig til den første forbipasserende:
”Du kunne vel ikke undvære en skilling til en
hjemløs?”|
Læs flere portrætter af Hus Forbi-sælgere på www.husforbi.dk
3 spørgsmål til
Jens Reinholdt Andrea,
49 år, Hus Forbi-sælger
hvad er du glad for lige nu?
- Hvad fa’en er der at være glad for? At jeg
kan vågne op om morgenen uden at have
abstinenser og være nogenlunde rask og
rørig?
hvad har du fået at spise i dag?
- Ikke noget. For der er noget andet (heroin,
red.), som er vigtigere end mad. Indtil
det behov er stillet, er mad ligegyldigt.
hvad er den mest mærkelige
oplevelse, du har haft på gaden?
- For to måneder siden sprang en mand
ud foran toget på banegården. Jeg nåede
lige at række ud efter ham og råbe: ”Hvad
fanden laver du?” Da jeg gik hen til skinnerne
for at kigge ned efter ham, var han
blev hakket i mange stykker. Det tog mig
mange dage at komme over det – alene
lugten fra blod og tarmgasser glemmer jeg
aldrig. Hver gang jeg lukker øjnene, kan
jeg se ham for mig.