Overlevede barndom i helvede - Hus Forbi

ansigter fra svendborg
I dette og de to næste numre af Hus Forbi bringer vi portrætter af socialt udsatte og skæve eksistenser i Svendborg.
Artiklerne er skrevet af journalist Birgitte Svennevig, som er vokset op i Svendborg med en tæt tilknytning til havnen
og dens miljø med mange ’skæverter’.
Min far
var en
En barndom i helvede
blev starten på
Hennings liv. I 13 år
fik han bank af en
mand, som ikke var
hans far, men som
alligevel insisterede
på, at Henning skulle
kalde ham far.
– I dag kan jeg godt
se, at der var noget
helt galt med ham,
siger Henning.
4 | HUS FORBI | nr. 84 | april 2009
djævel
i menneskeklæder
af Birgitte Svennevig
| birgitte@svennevig.com
foto Nils Lund
Lyø, 1959
Henning er seks år gammel. Han er nået ind
i spisekammeret med en fyldt spand mælk
fra stalden. Den skvulper, og Henning mister
kontrollen over spanden. Han taber den,
og mælken strømmer ud over brostenene.
Henning bliver rædselsslagen, nu vanker der
røvfuld fra faren, det ved han. Der er to eller
tre liter i spanden, og inde i stalden står en stor
tank med yderligere 60 liter mælk. Der er nok
at tage af, men det er ikke det, det handler om.
Det handler om, at moren har fået Henning
med en anden mand.
Af skræk for mødet med faren kravler Henning
op på taget af gårdens silo. Han bliver
deroppe i tre dage og tre nætter, tør ikke
komme ned. Ingen kommer for at hente ham.
”Han kommer ned, når han bliver sulten”, siger
faren til moren.
Moren tør ikke tale faren imod og må lade
sin søn blive deroppe. Hun prøver at tale ham
ned, da faren ikke ser det, men Henning tør
ikke. Efter tre dage er Henning så afkræftet og
sulten, at han selv kravler ned. Han vakler ind
i huset og får de bank for den spildte mælk,
som han skulle have haft tre dage tidligere.
Lyø, 1959
Der skal være fest på gården. Alle gæsterne er
kommet med færgen fra fastlandet, og der er
gjort klar til at modtage dem i den pæne stue.
Henning er syv år og har stuearrest den dag.
Han er låst inde på sit værelse, da gæsterne
kommer. Da alle er samlet i stuen, låser faren
op til Hennings værelse. Han tager drengen i
øret og trækker ham ind i stuen til gæsterne.
Mens han holder fast i Hennings øre, skubber
han Henning rundt foran de forsamlede gæster
og siger: ”Her kan I se den gøgeunge, der har
sneget sig ind på min familie”.
Bagefter låser faren ham inde på værelset
igen. Selskabet tager på kroen for at spise og
feste. Henning bliver alene tilbage. Moren tør
ikke andet end at gå med faren og lade sin
søn tilbage. Hun tager lidt mad med tilbage til
ham, uden at faren ser det.
Lyø, 1960
Det er vinter. Hennings mor er gledet på den
overisede gårdsplads og har brækket benet,
men faren vil ikke lade hende tage færgen til
sygehuset på fastlandet. Hun skal passe sit
arbejde på gården. Henning ser moren fra vinduet.
Hun humper over den glatte gårdsplads
med to tunge spande. Hun skal ned i grisestien
med foder til grisene. Først efter to uger får
hun lov at tage til fastlandet. Hun kommer
hjem med benet i gips. Hun skal stadig passe
gården.