En politisk og økonomisk oversigt af Kathrine Toftkær Larney

More documents

Recommendations

Info

steget til 150.000, og i 1960 arbejdede 400.000 malawiere i Sydafrika og Rhodesia (Zimbabwe), 100.000 i Zambia, 20.000 i Tanzania og 5.000 i Zaire foruden et ukendt antal i Uganda, Angola og Mozambique. Størstedelen af disse migrantarbejdere kom fra det nordlige Malawi. Det sydlige Nyasaland baserede sig fortsat på plantageøkonomi, hvor arbejderne måtte erlægge det forhadte hoveriarbejde thangata og desuden betale skat til kolonien. Også de bønder, der ikke udførte thangata, betalte skat, hvis de ikke kunne unddrage sig. Men skattenægtelse var udbredt, og allerede ved århundredskiftet havde administrationen fået øjnene op for bl.a. den udbredte praksis med at flytte frem og tilbage over den “britisk-portugisiske” grænse mellem Nyasaland og den portugisiske koloni Mozambique for at uddrage sig de to landes respektive skattesystemer. I den sammensatte befolkning i syd var det ofte umuligt at finde ud af, hvem der egentlig burde betale skat i Nyasaland, og hvem der hørte til andetsteds. Det centrale Nyasaland havde på mange måder været uberørt af koloniadministrationen. Stort set alle indbyggere var chewa-talende folk, og de havde bevaret en stærk decentral social organisering, nyau-samfundene, som gjorde dem mindre åbne over for indtryk udefra. Den væsentligste kontakt med europæerne var missionerne, som i dette område mest var katolske. Men missionerne, og dermed skolegang, slog ikke an i det centrale Nyasaland som i resten af landet. For det første delte missionærerne i området ikke de skotske missioners holdning om at oplyse og befri afrikanerne, men holdt sig til det mere klassiske budskab om en dadelfri tilværelse i dette liv og frelse i det næste. For det andet var her ikke en undertrykt befolkningsgruppe, som tumbukaerne i nord og “nguruerne” i syd, der kunne have en vis fordel af europæisk indflydelse. For det tredje holdt chewaerne sig til deres ældgamle nyau-kultur; skoleklasser og salmesang kom i anden række. I modsætning til resten af landet var her ingen indlysende muligheder for at etablere en pengeøkonomi. Området lå transportmæssigt for decentralt til plantagedrift, europæerne holdt sig væk, og chewaerne holdt sig hjemme. For jorden var god, og man kunne overleve her. Først omkring 1916 begyndte kolonistyret at foretage regelmæssig opkrævning af skat i det centrale Nyasaland. Jernbaner og tobak Det ringe skattegrundlag ændrede ikke på, at koloniadministrationen havde brug for penge, dels til at holde sig selv i live, dels til at udvikle den europæiske økonomi i området. Det sidste skulle ske ved opbygningen af infrastruktur, så salgsafgrøderne fra plantagerne kunne blive transporteret til de britiske kommercielle markeder i Sydafrika og den britiske koloni Rhodesia (Zimbabwe). I 1903 indgik koloniadministrationen en aftale med det private firma Shire Highlands Railway Compagny om at bygge en næsten 30 km lang jernbane fra Blantyre til Chimoro. Undervejs blev projektet udvidet, og i 1908 blev landets første jernbane åbnet. Den løb fra Blantyre til Port Herald ved den mozambiquiske grænse allersydligst i landet. Koloniadministrationen kunne ikke betale for jernbanen med penge, og i stedet blev jernbaneselskabet aflønnet med land. Op gennem 20’erne og 30’erne fortsatte koloniadministrationen med at udbygge jernbanerne, og Nyasaland blev forbundet med omverdenen. Men jernbanerne havde slugt hele administrationens budget og desuden skaffet landet en gæld på omkring 3,5 mio. pund. Afdragene tærede på økonomien, og 30’ernes krise og senere Anden Verdenskrig forhindrede, at jernbanen resulterede i de forventede indtægter. Ude i landet var der til gengæld ved at komme gang i pengeøkonomien takket være en ny økonomisk sværvægter, der var kommet for at blive. Tobakken. Hidtil havde malawierne stort set kun kunnet skaffe penge ved at arbejde for andre. Landbruget tjente først og fremmest til selvforsyning, men havde aldrig spillet den store rolle i landets pengeøkonomi. Fra gammel tid havde landets handelsvarer været elfenben, slaver, skind og honning, ikke landbrugsprodukter. Men det blev der vendt op og ned på med det store tobaksboom i 1920’erne. I syd var malawiske landmænd allerede i begyndelsen af århundredet begyndt at dyrke tobak, og i 1920 kom tobakken 36 37
til det centrale Nyasaland, da to europæiske farmere lejede et stykke land i Lilongweområdet til tobaksproduktion. Ideen blev hurtigt grebet af de lokale, som så åbenbare fordele i den nye afgrøde. Først og fremmest var det en salgsafgrøde, og det betød penge uden hoveri og uden udvandring. Arbejdskraft var det heller ikke svært at få fat i. Den blev først og fremmest leveret af områdets mindre bemidlede skatteskyldnere. Desuden kendte bønderne i det centrale Nyasaland til at dyrke lokal tobak, og området havde masser af træ og dermed brændsel til at tørre bladene ved. Tobaksboomet var altså en helt anden affære end de europæiske teplantager i syd. Det var en malawisk affære. For første gang blev der reel konkurrence mellem malawiske og europæiske producenter. Som svar oprettede koloniadministrationen Native Tobaco Board (NTB), der med skiftende navne skulle overleve både kolonistyre og diktatur og lægge økonomiske bånd på landets småbønder helt op i 1990’erne. Det var missionsstationernes fortjeneste, at de lokale håndværkstraditioner blev vedligeholdt og udviklet under kolonistyret. Foto: Jørgen Schytte Kolonistyret havde flere grunde til at gribe ind i malawiernes tobaksproduktion. For det første betød den store efterspørgsel efter tobak en trussel mod briternes handelsmonopol, priserne steg helt ude af kontrol. For det andet var det en torn i øjet, at malawierne endelig havde fundet en vej til at tjene egne penge. Det var en trussel mod den billige lokale arbejdskraft, som plantageejerne var helt afhængige af. For det tredje var det en udbredt opfattelse blandt briterne, administration såvel som plantageejere, at malawierne ikke var i stand til på egen hånd at få noget igang. Skulle en “indfødt” drive nogen form for forretning, måtte han først oplæres til det. Og det blev han selvfølgelig ikke, for konkurrence fra den kant var ingen interesseret i. Native Tobaco Board blev etableret i 1926 for de penge, der kom ind ved en særlig skat på malawiskproduceret tobak. Bestyrelsen bestod af en række europæiske plantageejere. Som svar på et dyk i verdensmarkedsprisen på tobak i slutningen af 20’erne besluttede de, at den eneste vej til højere priser var at begrænse den malawiske tobaksproduktion. Det blev tilladt embedsfolk og europæiske farmere at rykke tobaksplanter op fra malawiske marker. Resultatet udeblev ikke. I 1934 kunne distriktskommissæren i Dedza melde, at den lokale tobaksproduktion var uddøende på grund af “modløshed og forsømmelse”. Det politiske liv Skatter, hoveri og restriktioner på dyrkningen af tobak. Offentlig piskning af skatteskyldnere og fl ere og fl ere forbud mod lokale skikke og traditioner. Utilfredsheden ulmede i befolkningen, og den fi k næring fra andre samfundsmæssige skævheder. I snart fi re årtier havde landets missioner, først og fremmest de skotske missioner i landets nordlige og sydlige del, uddannet årgang efter årgang af malawiere. Men hvad skulle de bruge deres uddannelse til? Koloniadministrationen var ikke stor nok til at rumme dem og havde i øvrigt en række restriktioner for malawiske ansatte. Plantageejerne så som bekendt “ingen plads for den højtuddannede indfødte”. Og malawierne havde ikke mulighed for at begynde for sig selv, først og fremmest på grund af pengemangel. Mange af dem 38 39
Page 1 and 2: Malawi - en politisk og økonomisk
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Det parlamentar
Page 5 and 6: 6 Fakta om Malawi Selvstændigt: 19
Page 7 and 8: Bortset fra små indiske og europæ
Page 9 and 10: gratis at gå i skole. I løbet af
Page 11 and 12: første frie valg i 1994, hvor de t
Page 13 and 14: Fra den anglikanske katedral på Li
Page 15 and 16: virkeligheden skulle han slet ikke
Page 17 and 18: Kolonimagt Storbritanniens mål var
Page 19: Fra 1914 til uafhængigheden “Det
Page 23 and 24: ikke havde interesse som landbrugsl
Page 25 and 26: His Exellency The Life President Ng
Page 27 and 28: hans udgave af national enighed - d
Page 29 and 30: Sammen med tørken, der ramte høst
Page 31 and 32: Møde med internationale bidragyder
Page 33 and 34: tannien, hvor Margaret Thatcher og
Page 35 and 36: Stemmeoptælling efter det første
Page 37 and 38: altovervejende chewa-talende landbe
Page 39 and 40: den nationale politik i deres områ
Page 41 and 42: har støttet reformer i politiet, h
Page 43 and 44: Tørke og fejlslagen høst er en ev
Page 45 and 46: De offentlige lønudgifter Malawis
Page 47 and 48: Corporation og SUCOMA indbragte sta
Page 49 and 50: hvor let det er at udvikle en ny, s
Page 51 and 52: Roads Authority (NRA), som har ansv
Page 53 and 54: Manpower er stadig et vigtigt input
Page 55 and 56: Frygten for bilharzia i Malawisøen
Page 57 and 58: Debatten har til tider haft stærkt
Page 59 and 60: Landbrug I 100 år har Malawis poli
Page 61 and 62: nogle af småbønderne adgang til a
Page 63 and 64: Træerne bliver fældet og al jord
Page 65 and 66: Rent vand tæt ved huset er afgøre
Page 67 and 68: aids, denne Guds straf og forbandel
Page 69 and 70: der overhovedet ikke bøger. Mange
Page 71 and 72:
Citater: (1) The Political Economy
show all

En politisk og økonomisk oversigt af Kathrine Toftkær Larney

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?