En politisk og økonomisk oversigt af Kathrine Toftkær Larney

More documents

Recommendations

Info

ikke plads til det traditionelle skiftemarksbrug, hvor markerne ligger brak i perioder, og på grund af de stigende priser på kunstgødning får de fleste marker kun næring fra afbrændingen af træer og affald fra afgrøderne. Overdyrkningen er en trussel mod både miljøet og landbrugsproduktionen. I 1990 krævede Verdensbanken som betingelse for yderligere støtte til Malawi, at regeringen ophørte med at udstykke jord til private. I dag optager den samlede estate-sektor omkring 1,15 mio. ha af Malawis landbrugsjord. 4,1 mio. ha af Malawis landbrugsjord dyrkes af småbønder, men et resultat af udviklingen er, at deres jordstørrelser er skrumpet. I de distrikter, hvor al traditionel jord er fordelt, er eneste løsning at dele den enkelte families marker op i endnu mindre bidder. Samtidig er det udbredt praksis at overdrage brugsretten til sin jord mod penge, og det har en del fattige familier benyttet sig af. En undersøgelse fra 1993 viser, at 78 pct. af familierne på landet dyrker mindre end 1 ha jord. 41 pct. af Malawis småbønder dyrker mindre end 0,5 ha jord, og de er officielt klassificeret som jordløse. En tommelfingerregel siger, at der skal mindst 0,2 ha til at forsørge en familie på seks medlemmer med mad i et år, dertil kommer det overskud, der skal til for at få dækket de mest basale behov. 65 pct. af Malawis jordløse er kvinder. I 1996 nedsatte regeringen en jordreformkommission, der fik til opgave at afdække ejerforholdene og udnyttelsen af Malawis landbrugsjord. I oktober 1999 offentliggjorde kommissionen sin endelige rapport, og dens anbefalinger er et opgør med 100 års jordpolitik. Rapporten anerkender nemlig fælles ejet (traditionelt ejet) jord som udgangspunktet for en fremtidig jordfordeling. Rapporten anbefaler, at Malawis freehold-land, typisk de gamle privatejede plantager, omdannes til land, der er lejet af staten. Desuden foreslår kommissionen en skat på estatejord for at sikre, at den bliver dyrket optimalt. Rapportens konklusion er, at landbrugets overordnede problem er manglende produktivitet. Småbøndernes produktivitet er for lav, fordi der mangler arbejdskraft i højsæsonen, og fordi de teknologisk set befinder sig på jernalderstadiet. Produktiviteten i estate-sektoren er heller ikke nær så høj, som man kunne have forventet, og især er den lav på de De seneste års økonomiske opsving for tobaksbønderne er et eksempel på, at arealstørrelse ikke er den eneste faktor i landbrugsproduktionen. Malawis jordspørgsmål handler også om, hvordan jorden bliver udnyttet. Foto: Mikkel Østergaard/Billedhuset estates, hvis ejere bor i byen – med andre ord de landbrug, der blev givet som frynsegoder til tro embedsmænd under Hastings Banda. De overordnede konklusioner i rapporten bliver bakket op af undersøgelser, der viser, at jordspørgsmålet ikke kun er et spørgsmål om jordfordeling og mangel på jord. Problemet er først og fremmest, at jorden udnyttes for dårligt på grund af den dybe fattigdom blandt Malawis småbønder og dermed manglende input til landbrugsproduktionen. En omfordeling af alle landets estates til småbønderne vil ikke i sig selv øge produktiviteten i landbruget. Men jordspørgsmålet er en politisk sag, ikke mindst i Southern Region, hvor befolkningspresset er størst, hvor en række freehold-plantager i dag ejes af politikere fra UDF og MCP, og hvor konflikten næres af jordbesættelser og af politisk retorik. Derfor vil kampen om Malawis jord fortsætte som et udtryk for den dybe armod blandt Malawis småbønder. 124 125
Rent vand tæt ved huset er afgørende for folkesundheden og for det enkelte menneskes livskvalitet. I Malawi må tusinder af kvinder og børn stadig gå timer og kilometer hver dag efter vand. Foto: Heine Pedersen/ Billedhuset Sociale forhold Bekæmpelse af fattigdom, fri grundskole til alle børn og bekæmpelse af aids. Det var i nævnte rækkefølge de mål, Malawis første demokratiske regering satte for sit arbejde, da den tiltrådte i 1994. I begyndelsen af 2001 efter næsten syv års demokrati lever halvdelen af malawierne fortsat under fattigdomsgrænsen, titusindvis af børn kommer stadig ikke i skole, og omkring en fjerdedel af den uddannede arbejdsstyrke er hiv-positive. Intet tyder på et økonomisk mirakel, og det er en trossag, om økonomiske liberaliseringer og strukturtilpasninger kan få landet på rette kurs. Men malawierne vil fremtiden, skønt de skal kæmpe mod mange problemer for at vinde den. Fattigdom Deres tøj er snavset og pjaltet, for de har ikke råd til sæbe. Deres stråtage er hullede, for de har ikke kræfter til at reparere dem. Deres marker er forsømte, fordi de må arbejde andre steder for at skaffe mad. De er analfabeter, og deres børn kommer ikke i skole, fordi der er brug for deres arbejdskraft. De skammer sig og ser ned i jorden, når de beder deres slægtninge om mad. De slider og slæber, men får aldrig råd til mere end lige akkurat at overleve. Og når tørken rammer deres landsby, er deres børn de første, der bukker under for sulten. De er Malawis fattige, og de udgør halvdelen af befolkningen. Levevilkårene er så ringe, at en nyfødt malawier ikke forventes at leve, til han eller hun fylder 40 år. For det enkelte menneske er fattigdommen en ond cirkel, som det er næsten umuligt at bryde. For samfundet er fattigdommen en trussel mod hele udviklingen, fordi det koster penge og ressourcer at skaffe mad til de millioner af mennesker, der ikke kan forsørge sig selv. Med støtte fra Verdensbanken indledte regeringen i 1995 sit program til bekæmpelse af fattigdommen, Malawi Social Action Fund (MASAF), der i bedste new deal-stil skal be- 126 127 11.
Page 1 and 2:
Malawi - en politisk og økonomisk
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Det parlamentar
Page 5 and 6:
6 Fakta om Malawi Selvstændigt: 19
Page 7 and 8:
Bortset fra små indiske og europæ
Page 9 and 10:
gratis at gå i skole. I løbet af
Page 11 and 12:
første frie valg i 1994, hvor de t
Page 13 and 14: Fra den anglikanske katedral på Li
Page 15 and 16: virkeligheden skulle han slet ikke
Page 17 and 18: Kolonimagt Storbritanniens mål var
Page 19 and 20: Fra 1914 til uafhængigheden “Det
Page 21 and 22: til det centrale Nyasaland, da to e
Page 23 and 24: ikke havde interesse som landbrugsl
Page 25 and 26: His Exellency The Life President Ng
Page 27 and 28: hans udgave af national enighed - d
Page 29 and 30: Sammen med tørken, der ramte høst
Page 31 and 32: Møde med internationale bidragyder
Page 33 and 34: tannien, hvor Margaret Thatcher og
Page 35 and 36: Stemmeoptælling efter det første
Page 37 and 38: altovervejende chewa-talende landbe
Page 39 and 40: den nationale politik i deres områ
Page 41 and 42: har støttet reformer i politiet, h
Page 43 and 44: Tørke og fejlslagen høst er en ev
Page 45 and 46: De offentlige lønudgifter Malawis
Page 47 and 48: Corporation og SUCOMA indbragte sta
Page 49 and 50: hvor let det er at udvikle en ny, s
Page 51 and 52: Roads Authority (NRA), som har ansv
Page 53 and 54: Manpower er stadig et vigtigt input
Page 55 and 56: Frygten for bilharzia i Malawisøen
Page 57 and 58: Debatten har til tider haft stærkt
Page 59 and 60: Landbrug I 100 år har Malawis poli
Page 61 and 62: nogle af småbønderne adgang til a
Page 63: Træerne bliver fældet og al jord
Page 67 and 68: aids, denne Guds straf og forbandel
Page 69 and 70: der overhovedet ikke bøger. Mange
Page 71 and 72: Citater: (1) The Political Economy
show all

En politisk og økonomisk oversigt af Kathrine Toftkær Larney

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?