En politisk og økonomisk oversigt af Kathrine Toftkær Larney

der overhovedet ikke bøger. Mange steder findes der ikke
engang en skole. Og skønt undervisning under et træ tager
sig smukt ud på billeder, er udendørs skole ikke nogen spøg
i Malawis højland, hvor klimaet veksler mellem småregn og
kold vind og brændende sol. Når man dertil lægger, at langt
over halvdelen af Malawis børn er kronisk underernærede,
er det ikke svært at forstå, hvorfor mange falder fra især
i løbet af de første to undervisningsår, men også gennem
resten af de otte års grundskole.
Pigerne er særligt hårdt ramt. Til trods for, at næsten lige
mange piger og drenge begynder i skolen, er mindre end en
tredjedel af eleverne i ældste klasse piger, for de fleste piger går
ud igen efter fire-fem års skolegang. Det skyldes i høj grad, at
piger traditionelt har flere huslige pligter end drenge og derfor
er “dyrere” at sende i skole, men det hænger også sammen
med, at mange børn først begynder skole i 10-12-års alderen.
På grund af den sene skolestart er mange piger giftemodne
efter kun få års skolegang. Mange forlader skolen, fordi de er
gravide, eller også tager deres forældre dem ud for at forhindre,
at de bliver det.
Som et led i undervisningsreformen er mellemskolen gjort
gratis for piger, men det løser ikke det problem, at kun en
fåtal af dem overhovedet når så langt.
Men historien om Malawis grundskoler har også en lys
side. I Malawi er der tradition for, at lokalbefolkningen selv
bidrager til grundskolerne, og efter at brugerbetalingen blev
ophævet i 1994, begyndte Malawis landsbyer at bygge skoler.
Hundredvis af skoler er skudt op i alle afkroge af landet, og
overalt brændes mursten i store miler. Malawierne yder det,
de kan, gratis arbejdskraft og mursten. Også internationalt er
der god opbakning bag indførelsen af den gratis grundskole,
og adskillige bidragydere skyder penge i klasselokaler og
skolebøger. Danmark støtter bl.a byggeriet af landsbyskoler
og efteruddannelse af lærere. De internationale bidrag er
langtfra nok til at dække de nuværende behov, men der er
trods alt håb om, at undervisningsministeriet ad åre kan
indfri sine planer om bl.a kun at ansætte uddannede lærere,
at have skoler nok til alle børn og en klassekvotient på maksimum
60 elever, så også grundskolerne i Malawi en dag
kan blive til folkeskoler.
Foto: Heine Pedersen/
Billedhuset
Sagt om fremtiden
“You are becomming a new person now
my son don’t you know that the future’s in your hands
you get a change to plant what you want
and it’s what you sow that you will rib ...
The world of tomorrow will mean education”
Fra sangen “Education” af den malawiske sanger og samfundsrevser Lucius Banda.
“Det er ikke nok at bygge skoler. Vi må gøre op med os selv, hvad al den uddannelse
skal føre til. Vi må tale om, hvad børnene skal lære. Vi skal have musik og sang og
håndværk ind i skolerne, for vi har brug for mennesker, der kan skabe noget af egen
kraft. Malawi har ikke brug for flere slaver” (13).
Joseph Khutemba Mwale, mangeårig leder af Center for Uddannelsesforskning, Malawis Universitet:
“Vi har fået vores politiske frihed, nu mangler vi bare at vinde den økonomiske. Det
kommer nok til at tage nogen tid” (14).
Journalist, Steven Nhlane.
134 135