En politisk og økonomisk oversigt af Kathrine Toftkær Larney

More documents

Recommendations

Info

Afskovningen løses dog næppe med restriktioner. I Karongadistriktet havde den øverst ansvarlige embedsmand, District Commissioner Ernest Kaitano, i 1997 denne kommentar til problemet: “Folk ved udmærket, at de ikke skal fælde alle træerne, og at de ikke skal fange alle fiskene i søen. Men de er fattige, og de vil ikke sulte. Vi har brug for en ændring af vores syn på naturen. Og jeg tror, at den ændring hænger sammen med penge” (11). Med tanke på trækanoerne ved Malawisøen og Chilwasøen virker begrebet “overfiskning” i første omgang lidt malplaceret. Men befolkningstætheden og fattigdommen har også ramt landets fiskeri. Tidligere tiders hårde restriktioner på fiskeri i ynglesæsonen er blevet afløst af et mere lempeligt syn på lov og orden, og i dag er der mangel på fisk i de dele af Malawisøen, der kan nås med trækanoer fra kysten. Det er en katastrofe for den kvarte million mennesker, der primært lever af fiskeri, og det er et stort problem for fødevareforsyningen i et land, hvor fisk i stort omfang er det eneste supplement til den daglige majsgrød med løg og tomater. Også eksporten af fisk er raslet ned. Fra at eksportere 140.000 tons fisk i 1988 har Malawi overhovedet ikke eksporteret nogen siden 1993 bortset fra en lille eksport af akvariefisk, Malawi-ciclider. Landets øvrige dyreliv er til at overse. Der er vilde dyr i nationalparkerne, men elefanter, flodheste og krokodiller er ikke velkomne i landsbyerne, hvor de er til fare for både mennesker og afgrøder. Bortset fra husdyr, er det mus, man oftest ser i landsbyerne. Det er en udbredt praksis i Malawi at spise stegte mus, ligesom biller og larver udgør et proteinrigt kosttilskud. Industri og byggeri “Product of Zimbabwe”, “Made in Taiwan”, “Produced in South Africa”, udbuddet er ikke ringe, men etiketten “Made in Malawi” kan være svær at fi nde i Malawis butikker. Om det så er tomatketchup, er det den zimbabwiske udgave, der sælges i landbrugslandet Malawi. De økonomiske liberaliseringer har været en hård tørn for den lokale industri, som blev bygget op i Hastings Bandas regeringstid under beskyt- telse af høje afgifter på varer fra udlandet. Siden Malawi for alvor gik ind i Verdensbankens strukturtilpasningsprogram i 1995, er importafgifterne blevet lempet eller helt fjernet. Ideen var at skabe konkurrence på markedet og dermed prisfald. Indtil videre er det mest iøjefaldende resultat, at det malawiske marked er blevet oversvømmet med udenlandske varer. F.eks. har lempelserne af importskatterne betydet, at der er blevet importeret bjerge af genbrugstøj fra den vestlige verden, mens landets egen tekstilindustri kæmper for at overleve. Der er ca. 100 forarbejdningsvirksomheder i Malawi, og de beskæftiger sig stort set alle sammen med forarbejdning af landbrugsprodukter som te og tobak, der produceres til eksport. Desuden har landet nogle bomuldsspinderier og tekstilvirksomheder, lidt slagteri- og mejerivirksomhed, et Carlsberg bryggeri, en cementfabrik og nogle savværker. Som Malawis øvrige økonomi er også industrisektoren sårbar og afhængig af landbruget. Et års tørke og dårlig høst betyder afskedigelser og tab i de virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter, og i de virksomheder, der lever af at sælge til hjemmemarkedet. Men i år med god regn er der som regel også god vækst i Malawis industri – selvom det stadig er langtfra nok til at dække de nødvendige investeringer. I 1995 åbnede regeringen mulighed for at oprette såkaldte Export Processing Zones (EPZ). Siden har 16 virksomheder fået tilladelse til at producere under denne ordning, som giver dem favorable vilkår i forhold til skatter og afgifter. Andre landes forsøg med EPZ er blevet voldsomt kritiseret, fordi landene får en alt for lille del i profitten fra disse virksomheder. Men ordningen forsvares af Watipaso Mkandawire, lederen af Malawis Investment Promoting Agency. I november 1998 understregede han, at Malawis EPZ havde skabt over 10.000 nye job og øget Malawis konkurrenceevne. Sideløbende har regeringen søgt at lette vilkårene for industrien bl.a. ved at lempe importafgifterne på de varer, som skal bruges i produktionen, og ophæve restriktionerne på diesel og benzin. Men skal Malawis industri stabilisere sig og blive konkurrencedygtig, kræver det massive investeringer, og den slags penge har landet ikke. Skønt udenlandske selskaber har vist 104 105
Frygten for bilharzia i Malawisøen har fået mange turister til at søge andre rejsemål. Foto: Jørgen Schytte interesse for at købe aktier i de tidligere statsejede virksomheder, har perioden siden 1994 ikke budt på mange direkte investeringer i Malawis produktionsapparat. (Se også kapitel 7 om statens økonomi). Udlandet investerer heller ikke i byggeri, men sektoren har alligevel oplevet en god vækst. Det skyldes først og fremmest byggeriet af skoler og sundhedsklinikker på landet, og pengene hertil kommer fra u-landsbistand fra udlandet. Byggeriet foregår sådan, at udlandet finansierer tag, døre, vinduer og lignende, mens landsbyen leverer mursten og står for selve byggeriet. Det skaber arbejde og indtjening, men det udvikler ikke nødvendigvis landets byggesektor. Malawis største byggeprojekt var byggeriet af regeringskvarteret i den ny hovedstad Lilongwe i 1970’erne og 1980’erne, og det var stort set kun sydafrikanske firmaer, der stod for det. Situationen har ikke ændret sig meget siden dengang – Malawi har gode bygningshåndværkere, men der er ikke nok af dem, og landet har ingen større entreprenører. Turisme “Du spørger hvor Malawis økonomiske potentiale ligger ... Tjah, hvad skal jeg sige. Jamen, her er jo smukt, egentlig burde her være masser af turister ...” (12). Manden, der taler, er professor i økonomi ved Malawis universitet i Zomba. Denne aften sidder han i et mørklagt hotel i Lilongwe. Han er sent på den, og det er blevet for mørkt til at køre ad de hullede veje hjem. I den sidste time har professoren forsøgt at ringe til sin kone i Zomba for at fortælle hende, at han først kommer hjem i morgen. Og ganske vist fungerer hotellets telefon, men noget er brudt sammen et andet sted i telefonnetværket. Skønt infrastrukturen ikke fungerer, mener professoren det med turismen som et økonomisk potentiale for landet. Og Malawi er virkelig smukt. Malawisøens bred er et bountyparadis, og søen selv byder på spændende dykkeroplevelser blandt farvestrålende tropefisk. Landskabet er storslået, malawierne er et venligt folk, kriminaliteten er lav, og det er priserne også. Men ikke lave nok. Malawis store turistmarked ligger i Sydafrika, og i de senere år har sydafrikanske rejsear- 106 107
Page 1 and 2:
Malawi - en politisk og økonomisk
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Det parlamentar
Page 5 and 6: 6 Fakta om Malawi Selvstændigt: 19
Page 7 and 8: Bortset fra små indiske og europæ
Page 9 and 10: gratis at gå i skole. I løbet af
Page 11 and 12: første frie valg i 1994, hvor de t
Page 13 and 14: Fra den anglikanske katedral på Li
Page 15 and 16: virkeligheden skulle han slet ikke
Page 17 and 18: Kolonimagt Storbritanniens mål var
Page 19 and 20: Fra 1914 til uafhængigheden “Det
Page 21 and 22: til det centrale Nyasaland, da to e
Page 23 and 24: ikke havde interesse som landbrugsl
Page 25 and 26: His Exellency The Life President Ng
Page 27 and 28: hans udgave af national enighed - d
Page 29 and 30: Sammen med tørken, der ramte høst
Page 31 and 32: Møde med internationale bidragyder
Page 33 and 34: tannien, hvor Margaret Thatcher og
Page 35 and 36: Stemmeoptælling efter det første
Page 37 and 38: altovervejende chewa-talende landbe
Page 39 and 40: den nationale politik i deres områ
Page 41 and 42: har støttet reformer i politiet, h
Page 43 and 44: Tørke og fejlslagen høst er en ev
Page 45 and 46: De offentlige lønudgifter Malawis
Page 47 and 48: Corporation og SUCOMA indbragte sta
Page 49 and 50: hvor let det er at udvikle en ny, s
Page 51 and 52: Roads Authority (NRA), som har ansv
Page 53: Manpower er stadig et vigtigt input
Page 57 and 58: Debatten har til tider haft stærkt
Page 59 and 60: Landbrug I 100 år har Malawis poli
Page 61 and 62: nogle af småbønderne adgang til a
Page 63 and 64: Træerne bliver fældet og al jord
Page 65 and 66: Rent vand tæt ved huset er afgøre
Page 67 and 68: aids, denne Guds straf og forbandel
Page 69 and 70: der overhovedet ikke bøger. Mange
Page 71 and 72: Citater: (1) The Political Economy
show all

En politisk og økonomisk oversigt af Kathrine Toftkær Larney

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?