En politisk og økonomisk oversigt af Kathrine Toftkær Larney

More documents

Recommendations

Info

Men organisationen repræsenterer samtidig noget helt nyt i malawisk landbrug og politik, nemlig en sammenslutning af mennesker der mod alle odds og ved egen kraft har skabt økonomisk fremgang. Det er endnu uvist, hvilken politisk rolle NASFAM eller andre bondeorganisationer kommer til at spille. Men der er en styrke i Malawis pengebønder, som også kommer til udtryk i NASFAM’s valgsprog: “Fremtiden tilhører de organiserede”. Udvikling Men pengebøndernes succes løser ikke alene de dybe problemer i Malawis landbrug, småbønderne er stadig helt afhængige af prisen på nogle ganske få afgrøder og af, om regnen kommer til tiden. Det er stort set kun landets sukkerplantager, der dyrkes med overrisling, og skønt småbønderne er fl ittige til at vande deres marker med vandkander, har de ikke noget reelt alternativ, hvis regnen svigter. Og de 50 pct. af Malawis småbønder, der ikke kan skaffe nok udkomme af deres egen jord, er tvunget til at søge arbejde andre steder. De lave lønninger betyder billig arbejdskraft og øgede indtægter for andre, men samtidig en yderligere forarmelse af de fattigste. Gennem 100 år er Malawis småbønder blevet holdt nede og udbyttet af regeringer, der havde deres interesse alle mulige andre steder. I dag er pengebønderne i stand til at gribe de chancer, der ligger i markedsøkonomien, mens samme markedsøkonomi truer med at knuse de fattigste. I 1998 påbegyndte regeringen arbejdet med at udvikle en plan for udvikling af landbrugssektoren, Malawi Agriculture Sector Investment Programme (MASIP). Den sigter mod at forbedre fødevaresikkerheden, udvikle alternative indkomstmuligheder på landet, at øge eksporten og introducere flere eksportafgrøder. Men arbejdet med MASIP går langsomt, for administrationen er presset. De ansatte i Landbrugsministeriet og lokale embedsfolk skal dels koordinere forskellige krav og ønsker fra de internationale bidragydere, dels omstille sig fra diktaturets kultur med selvcensur og ordrer fra oven til en demokratisk kultur bygget på dialog og selvstændighed under ansvar. Indtil videre står Malawi altså stadig uden den sammenhængende landbrugsreform, som landet har så hårdt brug for. Lanceringen af det såkaldte “Starter Pack Scheme” er bare et eksempel på, at Malawis landbrugspolitik stadig flakser mellem økonomiske liberaliseringer og nødhjælp. De grundlæggende problemer med fattigdom, manglende overskud blandt småbønderne og udpint landbrugsjord er stadig ikke løst. Derfor er jordspørgsmålet stadig det mest brændende emne i Malawi. Jordspørgsmålet Baironi Masina fra Thyolo-distriktet i Southern Region har mærket jordproblemet på sin egen krop. I 1998 blev han idømt en bøde på et beløb svarende til 10 dollars for ulovlig indtrængen, efter at han sammen med andre beboere i sin landsby havde opdyrket nogle jordstykker på en nærliggende teplantage. Baironi Masina tjener, hvad der svarer til 15 dollars om måneden på sit arbejde som landarbejder på plantagen, og hans eneste mulighed var at låne pengene af plantageejeren. Thyolo ligger i Malawis Southern Region, hvor befolkningstætheden er 173 mennesker pr. km2 . Baironi Masinas historie er ikke enestående. Siden 1994 har småbønder og jordløse igen og igen besat privatejede jorder. Og de traditionelle ledere, høvdingene, har især i Southern Region rejst kravet om, at den private jord gives tilbage til småbønderne. Ifølge malawisk tradition tilhører jorden de levende, forfædrene og de ufødte, og det er derfor umuligt at tale om et ejerskab, der f.eks. kun dækker et menneskes levetid. Derfor kan jord traditionelt heller ikke sælges, kun kan retten til at dyrke den fordeles. I praksis fordeles denne ret af landsbylederen mellem beboerne, som så i reglen bevarer retten til et bestemt stykke jord livet igennem, hvorefter retten overgår til et barn eller et andet familiemedlem. Landsbylederen lægger ingen restriktioner på, hvad den enkelte familie vælger at dyrke, eller hvordan de gør det. Langt de fleste malawiere lever på traditionel jord, men siden de første europæere ankom til landet i 1890’erne, har systemet været under stadigt pres. Især i den første del af kolonitiden solgte administrationen jord til private (freehold). Senere gik Banda-regeringen over til at udleje jord 120 121
Træerne bliver fældet og al jord inddraget til dyrkning. På denne skråning skal de små stabler af sten og de vandrette plovfurer forhindre regnen i at vaske jorden ned. Spørgsmålet er, hvor længe det holder. Foto: Kathrine Toftkær Larney til private (leasehold) som regel med en lejekontrakt på 99 år. I daglig tale slås freehold og leasehold sammen under fællesbetegnelsen “estates”, og begrebet dækker alt lige fra kolonitidens mægtige te- og sukkerplantager til ganske små tobaksplantager på nogle få ha. Op til midten af 1980’erne har det udelukkende været ejerskabet, der er blevet lagt til grund for, hvilke bønder der fik statens støtte og opbakning, og hvem der ikke fik den. Efter uafhængigheden overtog Hastings Banda kolonimagtens ideologi om, at traditionelle afrikanske bønder ikke duer til andet end at producere fødevarer. Skulle der satses på økonomisk vækst, betød det eksportafgrøder, og de kunne kun dyrkes af enkeltpersoner med et sundt kapitalistisk drive. Selvfølgelig lå der en pæn portion gustne overlæg bag; de europæiske farmere var ikke interesserede i lokal konkurrence, og det samme gjaldt Hastings Bandas skiftende kreds af støtter, som ofte blev belønnet for deres tjeneste med et stykke jord. Gennem 100 år er estate-sektoren blevet favoriseret på bekostning af småbønderne. Estate-ejerne havde lov til at dyrke eksportafgrøder som te, sukker, kaffe, gummi, macadamianødder og Burley-tobak, afgrøder som modstår tørke langt bedre end småbøndernes majs. Det var også tilladt estate-bønderne at sælge deres produkter direkte til højestbydende, og siden Malawis første jernbane stod færdig, har denne del af Malawis landbrugssektor således fungeret på kommercielle vilkår, mens småbønderne har været underlagt statsstyring og udbytning. Estate-ejerne har haft mulighed for at oparbejde et overskud fra deres produktion og investere pengene i f.eks. kunstvanding. Et skøn lyder på, at 40 pct. af Malawis traditionelt ejede jord blev omlagt til estates i Hastings Bandas regeringstid, og det har skabt dybe sociale og økonomiske skel mellem malawierne. Op gennem 1970’erne og 80’erne voksede befolkningen, og de stadig flere småbønder måtte klemme sig sammen på stadig mindre jord. Mest åbenlyst er problemet i Southern Region, hvor mange af kolonitidens mægtige plantager ligger. I det tætbefolkede syd er al jord opdyrket. Småbøndernes marker går helt op til bjergenes top og helt ned til flodbredderne, og det slider hårdt på jorden. Der er 122 123
Page 1 and 2:
Malawi - en politisk og økonomisk
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Det parlamentar
Page 5 and 6:
6 Fakta om Malawi Selvstændigt: 19
Page 7 and 8:
Bortset fra små indiske og europæ
Page 9 and 10:
gratis at gå i skole. I løbet af
Page 11 and 12: første frie valg i 1994, hvor de t
Page 13 and 14: Fra den anglikanske katedral på Li
Page 15 and 16: virkeligheden skulle han slet ikke
Page 17 and 18: Kolonimagt Storbritanniens mål var
Page 19 and 20: Fra 1914 til uafhængigheden “Det
Page 21 and 22: til det centrale Nyasaland, da to e
Page 23 and 24: ikke havde interesse som landbrugsl
Page 25 and 26: His Exellency The Life President Ng
Page 27 and 28: hans udgave af national enighed - d
Page 29 and 30: Sammen med tørken, der ramte høst
Page 31 and 32: Møde med internationale bidragyder
Page 33 and 34: tannien, hvor Margaret Thatcher og
Page 35 and 36: Stemmeoptælling efter det første
Page 37 and 38: altovervejende chewa-talende landbe
Page 39 and 40: den nationale politik i deres områ
Page 41 and 42: har støttet reformer i politiet, h
Page 43 and 44: Tørke og fejlslagen høst er en ev
Page 45 and 46: De offentlige lønudgifter Malawis
Page 47 and 48: Corporation og SUCOMA indbragte sta
Page 49 and 50: hvor let det er at udvikle en ny, s
Page 51 and 52: Roads Authority (NRA), som har ansv
Page 53 and 54: Manpower er stadig et vigtigt input
Page 55 and 56: Frygten for bilharzia i Malawisøen
Page 57 and 58: Debatten har til tider haft stærkt
Page 59 and 60: Landbrug I 100 år har Malawis poli
Page 61: nogle af småbønderne adgang til a
Page 65 and 66: Rent vand tæt ved huset er afgøre
Page 67 and 68: aids, denne Guds straf og forbandel
Page 69 and 70: der overhovedet ikke bøger. Mange
Page 71 and 72: Citater: (1) The Political Economy
show all

En politisk og økonomisk oversigt af Kathrine Toftkær Larney

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?