Social Responsivitet - Spindet

More documents

Recommendations

Info

Forstår vi begrebet som udtryk for menneskets tilbøjelighed til at svare tilbage eller en naturlig trang til at svare, som det er foreslået af Asplund selv (1987:29, 33f), så må det logisk forholde sig sådan, at den sociale responsivitet er rummet i og med den individuelle biografi, men her ud over har begrebet ingen mening. Forstår vi derimod begrebet som udtryk for en fundamental social rettethed i forholdet mellem selv og anden (andet), da ophører den sociale responsivitet ikke nødvendigvis med ophør af den individuelle eksistens. I den udstrækning, rettetheden indeholdt i det talte og skrevne sprog er rettet fremad i tid mod endnu ukendte grupper af aftagere, da vil man kunne gribe den sociale responsivitet som et elementært aspekt ved rettetheden i kollektiv erindring og med begrebet kunne tematisere eksempelvis mindet som en bro mellem fortid og nutid. Det ligger i den kollektive erindring, at et forhold, opfattet som et værende i verden, søges fastholdt ud over forholdets afgrænsede eksistens med ordets magt indeholdt i eksempelvis et eftermæle. På dansk kender vi denne tænkemåde fra udtryk som sentensen ’Æret være hans minde!’ Mindeordet, som det kan optræde i en tale og i det talte eller skrevne ord om en afdød, sådan som det eksempelvis kendes fra nekrologen, er set fra individets og den sociale gruppes perspektiv forbundet med omdømme. Men set fra socialitetens perspektiv, her opfattet som en almen kategori med sigte på at forbinde adskilte individuelle eksistenser til et større samlet hele i form af gruppens samfundsmæssige væren, da er mindeordet udtryk for en rettethed henimod bekræftelse og konsolidering af det, der var, i en fortsat væren. Mindeordet fastholder den individuelle biografi som del af en overordnet samfundsmæssig eksistens, og hermed føjes det enkelte afgrænsede og afgrænselige forhold {7} TEMA ind i en større fortælling i form af gruppens sociale historie. Asplund har beskrevet det sociale menneske som rettet mod dets omverden og som selskabeligt af natur. Måske er det netop først i gentagelse af rettetheden, at responsiviteten får karakter af svar – som kapaciteten til at svare tilbage på den oprindelige udløsende stimuli i form af den rettethed, som fastsætter og definerer forholdets karakter? Referencer: Asplund, Johan (1967). Om mättnadsprocesser. Uppsala: Argos. Asplund, Johan (1983). Tid, rum, individ och kollektiv. Stockholm: Liber Förlag. Asplund, Johan (1987). Det sociala livets elementära former. Göteborg: Bokförlaget Korpen, 1992. Homans, George C. (1966/1961). Social Behavior – Its Elementary Forms. London: Routledge & Kegan Paul. KORT OM JOHAN ASPLUND: Svensk sociolog, socialpsykolog og oversætter Født i 1937 Professor emeritus fra Lunds Universitet Arbejdede ved Københavns Universitet som professor i socialpsykologi mellem 1972-82. Nøglebegreber: Social responsivitet, responsorium, mætningsprocesser Udvalgt bibliografi: Tid, rum, individ och kollektiv (1983) Om hälsningsceremonier, mikromakt och asocial pratsamhed (1987) Det sociala livets elementära former (1987) Essä om Gemeinschaft och Gesellschaft (1991) Genom huvudet (2002)
’ANTYDNING AF SOCIAL RESPONSIVITETS…’ ANTYDNING AF SOCIAL RESPONSIVITETS VIGTIGHED OG OM LIVET I EN SILDESTIME af Nikolaj Meinert BA i filosofi; stud.mag. i filosofi I 1987 skrev den svenske sociolog Johan Asplund i ”Det sociala livets elementära former” om forskellige fænomener, som optræder i forbindelse med menneskeligt samvær. Asplunds undersøgelser omfatter både enkelttilfælde af interaktion og effekter, der opstår ved længere tids menneskelig samkvem og han bruger den sociale responsivitet som årsagsforklaring. Pointen er at det sociale gør en forskel, men hvad så? Der er ikke noget kontroversielt i, at sige vi reagerer på andre mennesker, men desværre synes pointen noget vag og derfor ubrugbar. Da Asplund tilsyneladende viger tilbage fra generelle principper, som gælder i alle tilfælde, kommer hans udlægning til at virke som en samling cases hvor eneste samlende princip synes at være, at det sociale gør en forskel. Hvis vi skal forsøge at forstå hvilken rolle det sociale spiller, må vi stille prøve at beskrive i grundtræk, hvad der gælder for os som individer i forhold til det sociale. 1 1 Denne artikel er, som overskriften indikerer, en antydning, dvs. nogle meget overordnede betragtninger om vores forhold til den anden. Qua antydning er artiklen ikke grundig og detaljeret i forhold til emnet, men viser blot vej mod nogle hovedpointer som kan udbygges, modsiges og diskuteres. Der er yderligere ikke vist tilstrækkelige akademiske hensyn og der mangler givetvis referencer og dokumentation. Det er dog søgt tilstræbt at nævne ophavet til ideer undervejs, såvel i brødteksten som i fodnoterne. Yderligere {8} Vores grundlæggende ideer er, at vi altid er i det sociale, og at det sociale kan karakteriseres som konvergens. At vi altid er i det sociale vil sige, at vi handling og udtryk primært er sociale og at det individuelle er underordnet det sociale. Dvs. vi lærer ikke først verden at kende som en verden af rumlige ting, for derefter at finde ud af at der findes en bestemt type ting (kroppe), som kan tilskrives et mentalt liv qua deres lighed med vores krop. Hvis det er rigtigt at vi altid er i forhold til andre, så må det betyde at de fænomener som Asplund beskriver snarere skal ses som en ændring i det sociale end som opdukkende sociale fænomener på baggrund af noget ikke- socialt. Et eksempel: Du sidder alene og venter i lægens venteværelse. En fremmed kommer ind og danner sig et overblik over venteværelset. I får kort øjenkontakt, før den anden finder sin plads. Det er rigtigt, at det er et afgørende øjeblik da den fremmede kommer ind. Hele rummet bliver et andet ved ankomsten af en ny krop. En menneskekrop er med Max Schelers ord ”et felt af ekspressiv mening”, og således ændres omgivelserne afgørende, når den nye kommer ind og det ændres mere, end hvis venteværelset havde været fuldt i forvejen. Mens dette er meget interessant, er det en af denne artikels pointer, at denne for- er der i litteraturlisten gjort opmærksom på tekster, som afgjort har været inspiration (eller afskrækkelse) for de tanker der gives udtryk for. De største inspirationskilder har nok været fænomenologerne Husserl, Scheler og Heidegger. Meget er således ny vin på gamle flasker, men muligvis kan der skimtes en ny tanke eller to i ordsuppen. ‘Social Responsivitet’ OFF TOPIC FAFOS
Page 1 and 2: SProgpsykologisk INformation og DEb
Page 3 and 4: LEDER ………………………
Page 5 and 6: ’DET SOCIALE LIVS ELEMENTÆRE FOR
Page 7 and 8: ’DET SOCIALE LIVS ELEMENTÆRE FOR
Page 9: ’DET SOCIALE LIVS ELEMENTÆRE FOR
Page 13 and 14: ’ANTYDNING AF SOCIAL RESPONSIVITE
Page 26 and 27: OVERSÆTTELSE: UDBRÆNDTHED II fra
Page 28 and 29: Nu er mange erhverv og funktioner,
Page 30 and 31: gennemførtes i alvor, ikke under f
Page 32 and 33: SPØGELSET I DEN SOCIALE MASKINE af
Page 34 and 35: os fra forgiftet eller dårlig mad
Page 36 and 37: ende. Derudover tages der slet ikke
Page 38 and 39: når forekommer responsen sporadisk
Page 40 and 41: anerkender hinanden ved at interage
Page 42 and 43: MØDER MED HINANDEN I ØJENHØJDE:
Page 44 and 45: i klassen og med faget. Efter somme
Page 46 and 47: Evaluering som redskab i undervisni
Page 48 and 49: Fremmedsprogsundervisning er en kom
Page 50 and 51: I almindelighed Alsidighed i at hø
Page 52: epetition. En elev kommenterer at t
Page 55 and 56: ’UNDERVISNING, EVALUERING & LÆRI
Page 57 and 58: ’LYT TIL ELEFANTERNE’ kommunika
Page 59 and 60: KLUMME TAK FRA FORHENVÆRENDE FAFOS
Page 61 and 62:
’2 ADJUNKTER + PH.D. BESKRIVELSER
Page 63 and 64:
’SPECIALER’ SPECIALER 2009 Broc
show all

Social Responsivitet - Spindet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?