Social Responsivitet - Spindet
Social Responsivitet - Spindet
Social Responsivitet - Spindet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
’MØDER MED HINANDEN I ØJENHØJDE’<br />
med egen indsats og med kammeraterne. I<br />
spørgsmål 5 ses det, at tilfredshed med elevelev<br />
forholdet som ventet er mere spredt i<br />
den sammensatte bx-klasse med 13 angivelser<br />
af ”godt” forhold og 8 angivelser af<br />
”middel”, end i den homogene a-klasse med<br />
20 angivelser af ”godt” forhold og 1 angivelse<br />
af ”middel”. Alt i alt er vurderingerne af<br />
klasserumsklimaet positive, blot en ud af 42<br />
elever, en b’er, har svaret at arbejdsroen i<br />
klassen er ”dårlig”.<br />
Besvarelserne fra min ”egen” klasse var<br />
overraskende nok mere positive i kommentarer<br />
end dem fra vejlederklassen. Jeg havde<br />
regnet med at ”mine egne” ville være mere<br />
kritiske, tværtimod viser de sig mere ”loyale”.<br />
For eksempel angives under spørgsmål 5,<br />
angående klimaet i klasserummet, at forholdet<br />
lærer-elev i bx-klassen er meget positivt<br />
med 19 tilkendegivelser af ”god” og en som<br />
”middel”, mod a-klassens 16 i kategorien<br />
”god” og 5 som ”middel”. Det der har overrasket<br />
mig i begge klasser er, at mange tager<br />
bladet fra munden i de uddybende kommentarer<br />
og – uopfordret - kommenterer på mine<br />
autoritet- og styringsegenskaber, samt på min<br />
evne til at stille krav til eleverne. I uddybningen<br />
under spørgsmål 1 om undervisningsformen<br />
svarer en bx-elev, at læreren godt må<br />
være mere bestemt, også med hvilke mål læreren<br />
har for undervisningen. En anden bxelev<br />
skriver under uddybningen i spørgsmål<br />
6, at læreren skal kræve mere af eleverne. Et<br />
par a-elever skriver under den frie kommentar<br />
i spørgsmål 7, at læreren skal udvise større<br />
selvsikkerhed, idet eleverne efter elevens<br />
egen formulering ”tror på hvad læreren siger<br />
– lige meget, hvad du siger”. Af positiv kritik<br />
angiver mange elever, at de er glade for læreren,<br />
at de føler sig trygge, imødekommet og<br />
at de får lyst til at deltage i faget. Det bekymrer<br />
mig imidlertid, at jeg har lav score i<br />
”godt” udbytte af undervisningen i min egen<br />
klasse. I a-klassen er der til gengæld lige<br />
mange god/middel-vurderinger af udbyttet.<br />
{44}<br />
Det er mange af de samme ros og kritikpunkter,<br />
jeg har fået tilkendegivet af tilsynsførende<br />
og kursusleder på konferencerne der<br />
går igen. I referatet efter 3. konference anbefales<br />
det mig fortsat at arbejde bevidst med<br />
mit kropssprog, min mimik og brugen af min<br />
stemme herunder også med at give udtryk<br />
for tilfredshed med præstationer og med at<br />
rose.<br />
Jeg har fået blik for og mere mod på at<br />
hæve stemmen og sige mere eksplicit til og<br />
fra over for eleverne, da evalueringen har<br />
bidraget til at jeg forstår min autoritet i klassen<br />
som legitimeret ved direkte opfordringer<br />
til at fremstå stærkere. Det handler ikke om<br />
noget med ”følelser”, men om at jeg har fået<br />
begrebsliggjort i kraft af kurserne, jeg har<br />
deltaget i, især de almen pædagogiske og<br />
samspilskurserne, at det er enormt vigtigt<br />
som lærer at tilkendegive hvor man står, for<br />
så har eleverne noget at forholde sig til. Det<br />
er læreren der så at sige bygger det mentale<br />
3D-klasserum, hvori både undervisning og<br />
læring skal foregå. Undervisningen står læreren<br />
for, læringen er elevernes ansvar et langt<br />
stykke hen ad vejen. For at eleverne kan påtage<br />
sig det ansvar, må læreren sikre at de<br />
rette rammer er på plads. Med undersøgelsen<br />
har jeg således kunnet fuldende min egen<br />
selvevaluering og forstå den proces også eleverne<br />
går gennem i deres læring.<br />
Sprogpsykologiske refleksioner over at føre<br />
forståelsesregnskab<br />
Der eksisterer to modsatrettede konkurrerende<br />
synspunkter om ”sprog”: Monologisme<br />
der betegner kommunikation som tanketransport.<br />
Vi forstår alle det samme – deraf<br />
”mono”-logisme. Det vil sige et statisk sprogsyn,<br />
og dialogisme, der udtrykker et synspunkt<br />
om, at forståelser for eksempel af ord<br />
forhandles i den konkrete dialogsituation –<br />
deraf ”dia-”logisme. Det vil sige et dynamisk<br />
sprogsyn.