Social Responsivitet - Spindet

More documents

Recommendations

Info

der det, var der ikke tale om responsivitet, men snarere om de forholdsvis faste og forudsigelige reaktioner, vi i psykologien almindeligvis forbinder med udtrykket ’refleks’. Reflekser indgår som del af responsiviteten, men selve responsiviteten kan ikke reduceres til et spørgsmål om reflekser. Når det gælder responsivitet, er forholdet mellem stimulus og respons (eller ’spørgsmål’ og svar’) altid i nogen grad mangetydigt og uvist (Asplund 1987:33) 1. Fastholder vi bestemmelsen af responsivitet som en grundlæggende social rettethed eller, i den bredest mulige formulering, en social orientering rettet mod udefrakommen- 1 Følger vi Asplunds præmis om ’responsivitet’ forstået som tilbøjeligheden til at svare, er udfordringen at forstå bestræbelsen på at stille spørgsmål, der kan svares på. Indsigten er forsøgt fastholdt i oversættelse af social responsivitet til ’social rettethed’ i det ovenstående, da det i denne udlægning af Asplunds begreb er den sociale orientering rettet mod verden i betydninger som ’objekt’, ’anden’, ’alter’, ’fællesskab’ eller slet og ret ’omverden’, der er den centrale bevægelse. {3} TEMA de impulser i form af stimuli, hvilke forhold afgrænser og begrænser da socialiteten? <strong>Social</strong>psykologisk er spørgsmålet interessant, men også drilsk, idet socialiteten i dens betydning som ’elementær’ tænkes som forud givet og dermed løsrevet fra kulturens etik og moral. Sprogpsykologisk gælder i øvrigt samme udfordring, da Asplund hævder, at social responsivitet går forud for sproget, mens sproget på sin side forudsætter den sociale responsivitet (Asplund 1987:14). Et svar i retning af, at den sociale responsivitet afgrænses og begrænses af tidens - forstået som tidsepokens - kulturelle værdier, normer og regler går med andre ord lodret galt i byen. Selv gør Asplund en dyd af at understrege denne pointe igen og igen. Han nævner for eksempel, at den sociale responsivitet indbefatter en slags ’grumhedens register’ (ibid. 75). Det er et register, der strækker sig hele vejen fra konkrete handlinger som eksempelvis knægten, der rykker benene af en flue, til abstrakte forestillinger som eksempelvis kristnes forestillinger om Helvede.
’DET SOCIALE LIVS ELEMENTÆRE FORMER’ Forbindelsen mellem responsivitet og grumhed er udtryk for en utøjlet, koncentreret opslugthed, hvis ydre tegn er nysgerrighed og interesse. Asplund beskriver det sådan, at når knægten rykker benene af en flue, gør han det med et ansigtsudtryk, der røber, han forventer en interessant stimulus. Ansigtsudtrykket er så at sige ’absorberet’ i aktiviteten (ibid.). Ideen om grumhedens register optræder flere steder i Det sociala livets elementära former. Det er i tematiseringen af denne grumhed, det bliver tydeligt, at for Asplund er den sociale responsivitet ikke bare fri, forstået som i princippet åben for alle mulige responser. Den sociale responsivitet er også fri i betydninger som ansvarsfri og uden moralske skrupler. Det skal ikke misforstås i retning af, at den sociale responsivitet i sig selv er grum. Det grumhedens register, som Asplund taler om, er ikke udtryk for en mennesket iboende ondskab. Så vidt det overhovedet giver mening at tale om responsivitet isoleret betragtet, det vil sige, isoleret fra en omgivende virkelighed, som responsiviteten er rettet mod, er den sociale responsivitet tom i betydningen abstrakt. Asplund omtaler social adfærd som sådan som ’ren’ eller ’abstrakt’ socialitet, og tilføjer, at denne rene eller abstrakte socialitet er meget ofte, hvad klassiske socialpsykologiske eksperimenter har haft som omdrejningspunkt, selvom forskerne måske ikke selv har været opmærksomme på dette (Asplund 1987:32). I herværende sammenhæng hæfter vi os ved Asplunds omtale af social adfærd som sådan. Som sådan er social adfærd responsiv, rettet mod omverden, men denne rettethed har ikke per definition nogen moralsk farvning og værdimæssig ladning. Rettetheden er fri for moral, men i friheden, som jo også er en frihed fra kulturens eller civilisationens begrænsninger, ligger samtidig muligheden for en glidning i retning af uhyrlig grusomhed. Det kræver blot, at responsiviteten bli- {4} ver givet frit spil. Når sociale situationer organiseres på en måde, som i realiteten sætter den sociale responsivitet fri fra ydre krav, udstedes der ifølge Asplund en effektiv tilladelse til intetanende grumhed (Asplund 1987:257, 263). Det betyder, at fri leg kan perverteres, når friheden på en overrumplende måde kobler responsiviteten fra moralske overvejelser, ansvar og besindelse. Det er således centralt for forståelse af den sociale responsivitet, hvilke forhold der afgrænser og begrænser socialiteten. Det er både centralt for begrebet ’social responsivitet’ og for forståelse af social responsivitet som afsæt for en generel teori om menneskers sociale liv. Vi kan stille spørgsmålet, hvornår er den sociale responsivitet ikke fri? Der kan udpeges 3 former for binding af den sociale responsivitet med tilhørende områder eller sfærer af menneskers liv, hvor denne binding finder sted2. 1. Der er for det første organiseret social responsivitet, som den eksempelvis kommer til udtryk i spil. I spil omsættes fri leg, spontanitet og kreativ intuition til aktiviteter indenfor spillets regelbaserede rammer og med en orientering i retning af spillets mål. En kreativ spiller, der bryder med spillets forventninger uden hensyntagen til spillets idé, ødelægger spillet for de andre, og spillet bryder sammen. Den dygtige spiller kan derimod manøvrere frit med en klar fornemmelse af de grænser for aktivitetet, som spillet sætter. Han overholder spillets regler, men bryder samtidig med de øvrige spilleres og eventuelt også publikums forventninger. 2 Ovenstående 3-deling, som i mine øjne giver et glimrende overblik, er taget fra introduktionen til Johan Asplunds forfatterskab på svensk Wikipedia, http://sv.wikipedia.org/wiki/Johan_Asplund. Hos Asplund findes 3-delingen implicit i Det sociala livets elementära former i behandlingen af emner, der optræder på tværs af bogens kapitelinddelinger.
Page 1 and 2: SProgpsykologisk INformation og DEb
Page 3 and 4: LEDER ………………………
Page 5: ’DET SOCIALE LIVS ELEMENTÆRE FOR
Page 9 and 10: ’DET SOCIALE LIVS ELEMENTÆRE FOR
Page 11 and 12: ’ANTYDNING AF SOCIAL RESPONSIVITE
Page 26 and 27: OVERSÆTTELSE: UDBRÆNDTHED II fra
Page 28 and 29: Nu er mange erhverv og funktioner,
Page 30 and 31: gennemførtes i alvor, ikke under f
Page 32 and 33: SPØGELSET I DEN SOCIALE MASKINE af
Page 34 and 35: os fra forgiftet eller dårlig mad
Page 36 and 37: ende. Derudover tages der slet ikke
Page 38 and 39: når forekommer responsen sporadisk
Page 40 and 41: anerkender hinanden ved at interage
Page 42 and 43: MØDER MED HINANDEN I ØJENHØJDE:
Page 44 and 45: i klassen og med faget. Efter somme
Page 46 and 47: Evaluering som redskab i undervisni
Page 48 and 49: Fremmedsprogsundervisning er en kom
Page 50 and 51: I almindelighed Alsidighed i at hø
Page 52: epetition. En elev kommenterer at t
Page 55 and 56: ’UNDERVISNING, EVALUERING & LÆRI
Page 57 and 58:
’LYT TIL ELEFANTERNE’ kommunika
Page 59 and 60:
KLUMME TAK FRA FORHENVÆRENDE FAFOS
Page 61 and 62:
’2 ADJUNKTER + PH.D. BESKRIVELSER
Page 63 and 64:
’SPECIALER’ SPECIALER 2009 Broc
show all

Social Responsivitet - Spindet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?