Social Responsivitet - Spindet

More documents

Recommendations

Info

os fra forgiftet eller dårlig mad eller lugt (Oakley et al. 2006: 52, 194, 253). Den kropslige indstilling består heri i at trække ansigtet væk, knibe øjnene, trække overlæben op for at beskytte næseborene og gestikulere en skubbende bevægelse væk fra sig selv. Psykologerne Robert Levenson, Paul Ekman og Wallace Friesen har yderligere demonstreret korrelationen mellem emotionerne og kropslige indstillinger, f.eks. i et forsøg, hvor forsøgspersonerne fremkaldte indre emotionelle, såvel som fysiologiske responser ved at udføre ansigtsudtryk i en bestemt sum tid (1990). De målte signifikante udslag på fire fysiologiske parametre, dvs. hjerterytme, finger temperatur, galvanisk hudrespons og muskelaktivitet plus ved selvrapportering, ved måling af seks emotionelle indstillinger, vrede, frygt, sorg, afsky, glæde og overraskelse. Forsøget viste tydeligvis, at der var en klar forbindelse, men samtidig at spontane emotioner er langt mere intense, end selvfremkaldte emotioner. {31} TEMA Denne sidste pointe demonstrerer også skellet mellem emotion og følelse, hvilket kommer til at hjælpe os i definitionen af grundpillerne i social responsivitet. Følelser fremstår, som en måde hvorpå vi farver situationen med de informationer vi modtager fra kroppen og udefra, dvs. dersom vi forstår, at vores emotioner er manipulerede, har vi nemmere ved at underminere dem, fordi de først og fremmest er vurderinger, som kan overses, og ikke er entiteter, der skal nedbrydes (Beatty 1975:276). Hvordan spiller alt dette sammen med min cykeltur igennem København? Jo, her er især de sekundære emotioner på travlt arbejde, da jeg konstant må forholde mig til andre cyklisters adfærd og trafikken omkring mig. Dette gør jeg delvist igennem tidligere erfaringer med hvordan min vanemæssige adfærd får omverden til at respondere, og delvist igennem mine erfaringer med hvordan jeg selv har responderet på menneskerne
’SPØGELSET I DEN SOCIALE MASKINE’ i min omverden. Forskellige arketypiske oplevelser fremkalder emotionelle indstillinger, som dirigerer mit adfærd. Igennem cyklen opstår perceptionshybrider, der står i forlængelse af min følesans, min sans for tyngde og balance og mit sensomotoriske nervesystem, der bevarer fornemmelsen af kropslig aktivitet i min sindsstemning; ’den inklusive union’ (Hemmingsen 2009b:6-7). Igennem cyklen forenes jeg med vejens riller, bump, sving og klistret, nylagt asfalt, der påvirker mit fremfærd, og min rytme justeres af lyskurvenettets ’pulsåre’. Vi er på mange måder homøostasissøgende dyr, der ligesom alle andre levende væsner er nødt til at bevæge os ud i verden for at finde næring, så vi kan opnå den indre ligevægt. I denne præmis er to tendenser iboende: 1) en meningssøgen eller et behov for at inkludere verden i vores bevidste selv; dvs. at rydde op i nye, problematiske eller forstyrrende elementer. 2) En konstant søgen ud af til; for at tilfredsstille behovet for indre ro og balance, må vi søge ud for at vedligeholde denne balance. Vores omverden bliver gradvist til en forlængelse af vores ’jeg’, når vi accepterer den, forstår dens mønstre og internaliserer den. Verden er dog et kontinuerligt virvar af nye indtryk, hvilket tvinger os til konstant at indrette os. <strong>Social</strong> responsivitet er den egenskab, som gør at vi er i stand til at tilpasse os i en umiddelbar social interaktion, uden at skulle stoppe op og rationalisere. Kun når vi stopper op og rationaliserer, har vi mulighed for bevidst, at træde ved siden af, og bryde med responsiviteten. Vores ydre er vores kommunikative portal til verden omkring os, og herigennem bliver vi til de stimuli, som andre individer responderer på. Igennem vores vanemæssige adfærd bliver vi så til bekendte mønstre i omverdenen for andre individer, der igen udvikler emotionelle og responsive tilbøjeligheder som svar. Denne evige interaktion, finjusterer konstant vores emotionelle {32} indstillinger, og forbereder os på fremtiden. Dette er hvad Jesper Hoffmeyer kalder ’semethisk interaktion’; en tegn-tilbøjelighed i interaktion med vores omgivelser (1994). En tegn-tilbøjelighed I praksis må en tegn-tilbøjelighed være udtryk for tilegnede vanemæssigheder, der lader et individ antage tendenser til visse former for adfærd i sine omgivelser. Det bliver en måde hvorpå individet kan forudgribe mønstre i andre individer eller verden omkring den, og således indlæse betydning heri. Som sprogpsykolog skal man træde varsomt med at bygge teoretiske broer mellem individer med forståelsens sten, men her kan vi i stedet formulere en teoretisk beskrivelse af interaktionen med en anelse mere snuhed. Transmissions-paradokset bliver her et spørgsmål om hensigtsmæssigt adfærd og kontra-adfærd i et Asplundsk responsorium, og her indsnævrer vi vores påstande til at have med observerbar adfærd og korrelationer i responser, at gøre (1987:52). De eneste adgange vi har til tegns repræsentationer i sindet er via introspektion, andre individers selv-rapport og fra eksperimentelle sammenhæng, hvor neuroner der fyrer måles i kontekst af ændringer i sanseoplevelser. Hvorom alle disse typer data bidrager med noget indsigt, så er ingen af disse videnskabeligt tilfredsstillende, hvis vi skal kunne redegøre for hvad et tegn består i. Det vi dog kan sige, er at tegn er illusoriske, og bliver dannet i stimulus-øjeblikket, hvor de beror på indre vaner og indstillinger. Førstnævnte er den faktor, som gør at tegnet tenderer imod en historisk tilbøjelighed, hvorimod sidstnævnte ’farver’ sanse-oplevelsen med emotioner. Dette er naturligvis en kraftig forsimpling af hvad tegn er for noget, delvist fordi alle udefrakommende sanseindtryk er forskellige fra hinanden, såvel som at alle kontekster hvori de fremkommer, er diverge-
Page 1 and 2: SProgpsykologisk INformation og DEb
Page 3 and 4: LEDER ………………………
Page 5 and 6: ’DET SOCIALE LIVS ELEMENTÆRE FOR
Page 11 and 12: ’ANTYDNING AF SOCIAL RESPONSIVITE
Page 26 and 27: OVERSÆTTELSE: UDBRÆNDTHED II fra
Page 28 and 29: Nu er mange erhverv og funktioner,
Page 30 and 31: gennemførtes i alvor, ikke under f
Page 32 and 33: SPØGELSET I DEN SOCIALE MASKINE af
Page 36 and 37: ende. Derudover tages der slet ikke
Page 38 and 39: når forekommer responsen sporadisk
Page 40 and 41: anerkender hinanden ved at interage
Page 42 and 43: MØDER MED HINANDEN I ØJENHØJDE:
Page 44 and 45: i klassen og med faget. Efter somme
Page 46 and 47: Evaluering som redskab i undervisni
Page 48 and 49: Fremmedsprogsundervisning er en kom
Page 50 and 51: I almindelighed Alsidighed i at hø
Page 52: epetition. En elev kommenterer at t
Page 55 and 56: ’UNDERVISNING, EVALUERING & LÆRI
Page 57 and 58: ’LYT TIL ELEFANTERNE’ kommunika
Page 59 and 60: KLUMME TAK FRA FORHENVÆRENDE FAFOS
Page 61 and 62: ’2 ADJUNKTER + PH.D. BESKRIVELSER
Page 63 and 64: ’SPECIALER’ SPECIALER 2009 Broc

Social Responsivitet - Spindet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?