Social Responsivitet - Spindet

’DEBATAFTEN: SOCIAL RESPONSIVITET’
DEBATAFTEN OM:
SOCIAL RESPONSIVITET
af Katrine Bergh Andersen
Kandidattutor
BA i lingvistik; stud.mag. i
sprogpsykologi
Tirsdag den 23. april havde Fafos inviteret
til debataften om begrebet ’social
responsivitet’. For at få bredde på debatten
var der inviteret tre foredragsholdere med tre
forskellige baggrunde og udgangspunkter for
’social responsivitet’ - Johan Asplunds begreb
fra bogen ’Det sociala livets elementära
former’. Gæsterne var Lotte Kragh fra
socialpsykologi Københavns Universitet,
Søren Peter Olesen fra sociologi Aalborg
Universitet og vores egen Jesper Hermann fra
sprogpsykologi Københavns Universitet.
Efter en kort introduktion til emnet ’social
responsivitet’ ved Bent Holshagen
Hemmingensen gav Lotte Kragh det første
oplæg. Hendes udgangspunkt var at sætte
pick-up’en i lakpladen ved starten. Hun
startede derfor med kort at introducere
begrebet ’social responsivitet’ – den
menneskelige tilbøjelighed til at svare tilbage
på udefrakommende impulser i form af
stimuli. Hun refererede bl.a. til Johan
Asplunds berømte eksempel med
’drageflyveren’, der illustrerer de sekvenser
af stimuli og respons, der er mellem dragen,
drageflyveren og vinden.
Lotte Kragh gjorde meget ud af
modsætningen til ’social responsivitet’ –
’asocial responsløshed’. ’Asocial
responsløshed’ er kort sagt alt det ’social
responsivitet’ ikke er, altså ikke at registrere
stimuli eller bevidst at undertrykke impulsen
til at respondere. Det er ofte de situationer,
hvor individer ikke gør som ventet, der er
{36}
interessante at studere. Det gør sig også
gældende her – hvad er årsag til at individer
undertrykker en helt grundlæggende refleks
til at respondere?
Næste taler var Jesper Hermann. Han
udgangspunkt var om vi kan bruge ’social
responsivitet’ til noget i dag, eller om det
bare er intellektuelt opium. Jesper Hermanns
konklusion var, at vi godt kan bruge begrebet
til noget. Han var, efter at have kigget bogen
igen, glædeligt overrasket. Bl.a. blev side 39
fremhævet. Der står, at intersubjektivitet er
noget fundamentalt; det intersubjektive er det
primære. Dragen får jeg’et til at komme til
syne. Dette var et af Jespers budskaber fra
Asplund.
Drageflyveren
Dragen og drageflyveren kommu-nikerer
med hinanden. Gennem linen, som løber op til
dragen, forplanter stimuli og respons sig.
Dragen responderer på det, drageflyveren gør,
og drageflyveren responderer på stimuli fra
dragen.
En vigtig pointe i Jesper Hermanns oplæg
var en sprogpsykologisk advarsel. Vi tager en
beskrivelse af et fænomen fx ’social
responsivitet’, og behandler det som noget,
der findes uafhængigt af dets beskrivelse. Det
gør det ikke. Et begreb er ikke mere, end
hvad vi gør det til.
Efter en kort pause var det Søren Peter
Olesens tur til at holde et oplæg. Han lagde
ud med et eksempel fra sit studie af
’interaktion i frontlinjen’, som han kaldte det
– fx interaktion mellem en socialrådgiver og
en klient. Eksemplet var en socialrådgiver,
der siger noget, der objektivt kan virke som
en krænkelse, men ikke bliver behandlet som
sådan af klienten. Pointen er, at de taler
forsorgshjemskode og rent faktisk
‘Social Responsivitet’ OFF TOPIC FAFOS