Social Responsivitet - Spindet

More documents

Recommendations

Info

Evaluering som redskab i undervisningen Undersøgelsen og dens fokus Hvordan jeg udvikler mig til at blive en bedre faglærer, er det jeg hele tiden gennem pædagogikumforløbet søger svar på. Nu påstår jeg nok, at mine klasser er meget forskellige, og at jeg griber dem forskelligt an på baggrund af pædagogiske og læringsmæssige vurderinger og grunde. Ud over at evaluering i fremtiden bliver en integreret del af undervisning, kunne det også være interessant i forhold til udvikling af min lærerpersonlighed at få svar på, om klasserne så opfatter mig forskelligt, eller om de som kursusleder, vejledere og tilsynsførende også vil påpege for lidt variation i mimik og stemmeleje - og komme med forslag til, hvad jeg kunne forbedre. Jeg har en forventning om, at eleverne opfatter mig ens og vil påpege det samme som kursusleder, vejleder og tilsynsførende. Jeg rekvirerede et spørgeskema fra en kollega fra Aalborghus Gymnasium, som jeg brugte som model til min undersøgelse i klasserne. Skemaet stammer fra et fagdidaktisk kursus i biologi og handler om undervisningsformen, lærerrollen, vurderinger af elevdeltagelse - både egen og kammeraternes - og om det faglige udbytte. Det særligt gode ved dette skema til mit formål er, at der er åbnet op for en kritisk evaluering af læreren, hvilket jo er nødvendigt for at jeg kan forfølge min undren (se bilag 4). Først ville jeg egentlig arbejde udelukkende med situeret kommunikation, klasserumskultur og lærerrollen oplevet fra elev siden. Sprogundervisning, sprogtilegnelse og indlæringsstrategier har optaget mig teoretisk under mine studier i sprogpsykologi og kandidatstudierne i spansk (se bilag 2 og 3). Men efter at have læst de 42 spørgeskemaer, tegnede der sig imidlertid nogle tydelige linjer for mig, så jeg måtte ændre kurs og snæv- {43} OFF TOPIC re ind til noget så konkret som udbytte af selve undervisningen. Det der først og fremmest blev interessant og slående for mig var nemlig noget banalt. Jeg forstod pludselig ud fra svarene i undersøgelsen, hvorfor vi lærer det vi gør - om eks. forløbsplanlægning og planlægning af den enkelte time på de pædagogiske og didaktiske kurser. Jeg forstod også pludselig, hvad det er mine vejledere og tilsynsførende egentlig mener, når de har påtalt min manglende "mimik". Min undersøgelse er derfor resultat af to bestemte erkendelser: 1. Klare overvejelser af didaktisk art sikrer en progression i elevernes udbytte af undervisningen. 2. De ”samme” tricks, man kan, duer af gode didaktiske grunde ikke i forskellige klasser. Det står klart for mig, at det er med didaktiske overvejelser, man understøtter sin udvikling som faglærer, og at man kan gøre det på baggrund af undersøgelser om hvordan undervisningen opfattes, forslag til, hvordan den skal udføres og justeres. På den baggrund vurderer man, hvordan undervisningsmålene skal opnås, så udbyttet bliver bedst muligt. Evalueringsundersøgelse i 2.a og 2.bx Spørgeskemaundersøgelsen gennemgås i bilaget (se bilag 1). Overordnet viser undersøgelsen nogle tendenser, jeg havde forudset eller regnet med. Eleverne i begge klasser er tilfredse med undervisningsformen og svarene ligger frem for alt i kategorien ”passende”. Eleverne er tilfredse med klimaet i klassen, hvilket bliver uddybet nedenstående, lærerens indsats vurderes overordnet set som mellem middel og god, de er rimelig tilfredse
’MØDER MED HINANDEN I ØJENHØJDE’ med egen indsats og med kammeraterne. I spørgsmål 5 ses det, at tilfredshed med elevelev forholdet som ventet er mere spredt i den sammensatte bx-klasse med 13 angivelser af ”godt” forhold og 8 angivelser af ”middel”, end i den homogene a-klasse med 20 angivelser af ”godt” forhold og 1 angivelse af ”middel”. Alt i alt er vurderingerne af klasserumsklimaet positive, blot en ud af 42 elever, en b’er, har svaret at arbejdsroen i klassen er ”dårlig”. Besvarelserne fra min ”egen” klasse var overraskende nok mere positive i kommentarer end dem fra vejlederklassen. Jeg havde regnet med at ”mine egne” ville være mere kritiske, tværtimod viser de sig mere ”loyale”. For eksempel angives under spørgsmål 5, angående klimaet i klasserummet, at forholdet lærer-elev i bx-klassen er meget positivt med 19 tilkendegivelser af ”god” og en som ”middel”, mod a-klassens 16 i kategorien ”god” og 5 som ”middel”. Det der har overrasket mig i begge klasser er, at mange tager bladet fra munden i de uddybende kommentarer og – uopfordret - kommenterer på mine autoritet- og styringsegenskaber, samt på min evne til at stille krav til eleverne. I uddybningen under spørgsmål 1 om undervisningsformen svarer en bx-elev, at læreren godt må være mere bestemt, også med hvilke mål læreren har for undervisningen. En anden bxelev skriver under uddybningen i spørgsmål 6, at læreren skal kræve mere af eleverne. Et par a-elever skriver under den frie kommentar i spørgsmål 7, at læreren skal udvise større selvsikkerhed, idet eleverne efter elevens egen formulering ”tror på hvad læreren siger – lige meget, hvad du siger”. Af positiv kritik angiver mange elever, at de er glade for læreren, at de føler sig trygge, imødekommet og at de får lyst til at deltage i faget. Det bekymrer mig imidlertid, at jeg har lav score i ”godt” udbytte af undervisningen i min egen klasse. I a-klassen er der til gengæld lige mange god/middel-vurderinger af udbyttet. {44} Det er mange af de samme ros og kritikpunkter, jeg har fået tilkendegivet af tilsynsførende og kursusleder på konferencerne der går igen. I referatet efter 3. konference anbefales det mig fortsat at arbejde bevidst med mit kropssprog, min mimik og brugen af min stemme herunder også med at give udtryk for tilfredshed med præstationer og med at rose. Jeg har fået blik for og mere mod på at hæve stemmen og sige mere eksplicit til og fra over for eleverne, da evalueringen har bidraget til at jeg forstår min autoritet i klassen som legitimeret ved direkte opfordringer til at fremstå stærkere. Det handler ikke om noget med ”følelser”, men om at jeg har fået begrebsliggjort i kraft af kurserne, jeg har deltaget i, især de almen pædagogiske og samspilskurserne, at det er enormt vigtigt som lærer at tilkendegive hvor man står, for så har eleverne noget at forholde sig til. Det er læreren der så at sige bygger det mentale 3D-klasserum, hvori både undervisning og læring skal foregå. Undervisningen står læreren for, læringen er elevernes ansvar et langt stykke hen ad vejen. For at eleverne kan påtage sig det ansvar, må læreren sikre at de rette rammer er på plads. Med undersøgelsen har jeg således kunnet fuldende min egen selvevaluering og forstå den proces også eleverne går gennem i deres læring. Sprogpsykologiske refleksioner over at føre forståelsesregnskab Der eksisterer to modsatrettede konkurrerende synspunkter om ”sprog”: Monologisme der betegner kommunikation som tanketransport. Vi forstår alle det samme – deraf ”mono”-logisme. Det vil sige et statisk sprogsyn, og dialogisme, der udtrykker et synspunkt om, at forståelser for eksempel af ord forhandles i den konkrete dialogsituation – deraf ”dia-”logisme. Det vil sige et dynamisk sprogsyn.
Page 1 and 2: SProgpsykologisk INformation og DEb
Page 3 and 4: LEDER ………………………
Page 5 and 6: ’DET SOCIALE LIVS ELEMENTÆRE FOR
Page 11 and 12: ’ANTYDNING AF SOCIAL RESPONSIVITE
Page 26 and 27: OVERSÆTTELSE: UDBRÆNDTHED II fra
Page 28 and 29: Nu er mange erhverv og funktioner,
Page 30 and 31: gennemførtes i alvor, ikke under f
Page 32 and 33: SPØGELSET I DEN SOCIALE MASKINE af
Page 34 and 35: os fra forgiftet eller dårlig mad
Page 36 and 37: ende. Derudover tages der slet ikke
Page 38 and 39: når forekommer responsen sporadisk
Page 40 and 41: anerkender hinanden ved at interage
Page 42 and 43: MØDER MED HINANDEN I ØJENHØJDE:
Page 44 and 45: i klassen og med faget. Efter somme
Page 48 and 49: Fremmedsprogsundervisning er en kom
Page 50 and 51: I almindelighed Alsidighed i at hø
Page 52: epetition. En elev kommenterer at t
Page 55 and 56: ’UNDERVISNING, EVALUERING & LÆRI
Page 57 and 58: ’LYT TIL ELEFANTERNE’ kommunika
Page 59 and 60: KLUMME TAK FRA FORHENVÆRENDE FAFOS
Page 61 and 62: ’2 ADJUNKTER + PH.D. BESKRIVELSER
Page 63 and 64: ’SPECIALER’ SPECIALER 2009 Broc

Social Responsivitet - Spindet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?