Social Responsivitet - Spindet

More documents

Recommendations

Info

”Det var osse de andre!” Læreren finder sit bebrejdende blik frem, retter det mod barnets, som undviger det et par sekunder, men endelig er der øjenkontakt og barnets øjne bliver våde. ”Hvorfor kaster du ler efter Peter?” Spørger læreren som allerede er mildere stemt ved synet af barnets tårer. Svaret kommer prompte: ”Det var osse de andre!”. Selvfølgelig må man ikke kaste med ler efter Peter (selvom han er en idiot), men barnet svarer faktisk sandfærdigt på spørgsmålet. Børn og voksne gør mange ting bare fordi ”de andre” gør det 12 på samme måde som sildene i stimen. Da det mest almindelige vidensbegreb vi opererer med, lægger op til en opfattelse af, at viden er sproglig, er det meget nemt at misforstå derhen, at grundlaget for vore handlinger er sproglig viden om dette og hint og logiske slutninger foretaget med denne viden som præmisser for vore handlinger, altså: Situation 1. Du er sulten og ved det. Du ved også at der er mad i køleskabet og køkkentøj til tilberedning: Derfor går du ud og laver mad. (Undervejs laver du små logiske slutninger a´la: ”denne agurk skal skæres i stykker”, ”kniven er i skuffen”. ”Derfor åbner jeg skuffen” osv.) Situation 2. Du er sulten og går ud i køkkenet og laver mad (undervejs tænker du på de forelæsninger du skal til dagen efter). Der er nok ikke mange der vil påstå, at den bedste beskrivelse af, hvordan det foregår, er nr. 2. At du i princippet kan foretage de små sproglige handlinger og slutninger og nogen gange gør det, er ikke det samme som 12 Albert Banduras eksperimenter med dukken Bobo viser eksempler på at børn kopierer voksne, men kopiering er ikke begrænset til voksen- barn relationen {13} TEMA at disse er nødvendige for dine handlinger. Sagen er at dine handlinger ikke, undtagen per accidens, er medieret af sproglige fæno- mener 13 . Når du sidder alene derhjemme og er sulten kan du godt prøve dig frem med logik og sprog, men hvis du ikke handler, dør du af sult. Da vi ikke ønsker at tage patent på sproget lader vi bare viden være retfærdiggjort, sand tro i sproglig form som filosofferne ønsker, og bruger ordet ”rationel” til at betegne handlinger der er formålstjenlige til at opnå et ønsket mål14. En åbenlys indvending mod at rationalitet grundlæggende er asproglig, kunne gå på at du oprindelig har lært, hvordan du f.eks. går i køkkenet og laver mad, ved at få at vide hvordan af andre. Svaret er, at ganske vist kan sproglige ytringer have haft en korrigerende og instruktiv berettigelse på tidspunkter, hvor du har lært at have mad, men at grundlaget for adfærd som madlavning er motorisk- kinæstetisk og nødvendigt i forhold til handlingen, mens sproglige ytringer ikke er hverken tilstrækkelige eller nødvendige for den. Sagt på en anden måde: Sproget er en delmængde af alle handlinger15. Når barnet i eksemplet starten af dette afsnit demonstrerer, hvorfor ondskaben er banal ved at svare sandfærdigt på, hvorfor det kastede med ler efter Peter med ”Det var osse de andre!”, påberåber det sig bare den grundlæggende rationelle indstilling: 13 Denne pointe er ganske banal. En ganske klar beskrivelse findes f.eks. i Gilbert Ryles ”Concept of Mind” hvor han adskiller ”Knowing How” og ”Knowing That”. Hvis man godt kan lide at sutte på uldtråde, kan man finde Ryles kilde til tanken i ”Sein und Zeit” af Martin Heidegger 14 Hvis nogen lugter en pragmatik/semantik adskillelse her, har de fuldstendigt ret! 15 At sproget og viden har specielle ”egenskaber” i forhold til asproglige handlinger benægter jeg ikke, men det er ikke centralt her.
’ANTYDNING AF SOCIAL RESPONSIVITETS…’ GRI: Gør som de andre. Som reglen her er formuleret er den sproglig, men da vi lige har karakteriseret vores grundlæggende rationalitet som værende asproglig, må vi tage reglen som et ”tavst” princip eller regel. Vores handlinger kan godt følge en regel uden at vi er bevidste om det. F.eks. behøver man ikke kunne grammatik for at kunne bruge sproget korrekt. Altså: Umiddelbart opfører du dig som alle andre, dvs. føler hvad andre gør og er ”hjemme” og med i ”gruppen” ved at gøre det samme. At ”gøre det samme” er noget af det vi kalder konvergens. Det vil sige at man retter sig eller prøver at rette sig mod det samme. Hvordan vi bliver homo socius. Man kan inddele konvergenser på mange forskellige måder, men den mest illustrative er nok en inddeling i symmetriske og asymmetriske konvergenser. Symmetriske konvergenser er et forsøg på at opnå enshed i udtryk eller handling. At købe FC- København trøjer er f.eks. en symmetrisk konvergens for FCK fans. Funktionen for denne konvergens er at vise tilhørsforhold og sammenhold. En person kan være FCK- fan og vise det ved at have en FCK- trøje på. Samtidig er trøjen en del af personens udtryk og med til at bestemme hvordan andre interagerer med ham/hende. 16 Asymmetriske konvergenser er uens handlinger eller udtryk (hos mennesker) der har karakter af samarbejde mod et fælles mål. F.eks. samarbejder fodboldspillere i 2x45 mi- 16 Vi kigger kort på dette senere {14} nutter om at få flere mål end modstanderne. Mens der er symmetriske konvergenser (enshed i tøj og i aspekter af den måde man bevæger sig på). Men de handlinger fodboldspillerne udfører, er ikke ens. Hver spiller har sit ”job” på banen som er velegnet til at opfylde det overordnede mål (at score og forhindre de andre i at score). Det er konvergensen der gør holdet til et kollektiv og det er i forhold til den vi kan bestemme om de ”spillede godt” osv. Det første vi lærer er konvergens. Hvis man ved lærdom forstår en association mellem noget og noget andet: Babyen lærer sammenhængen mellem en handling (gråd f.eks.) og opfyldelsen af et behov. Gråden er en konvergens mod at få opfyldt et behov, den modsvares af ændringer i omverdenen. Gråden ophører når det den konvergerer mod er opfyldt og barnet lærer at ”gøre” på den rigtige måde for, at de ændringer der er i omverdenen er tilfredsstillende17. De strukturer i omverdenen der ændres pga. vores gråd er knyttet til det vi tidligere har kaldt livsstrømme, og de bliver altså de første der bliver kædet sammen med opfyldelsen af behov. Det første vi lærer at kende som vigtigt bliver ikke et ”det” men et ”du”. Grundlaget for det vi kalder social responsivitet er synligt. Opfyldelsen af vores behov starter som et samarbejde, hvor vi bliver hjulpet via konvergens med andre livsstrømme. Da behovs- 17 Det vi gør her er kunstigt og unuanceret. Men ofte bliver ”historien” om, hvordan vi lærer fortalt som om vores primære tilgang til verden, er gennem kendskab til sanselige fysiske objekter, som vi lærer at manipulere. Når vi på et tidspunkt har styr på sanserne lærer vi at skelne legemer og vores krop og senere igen lærer vi at skelne andre kroppe osv. Vores påstand er at intersubjektiviteten er det første der i en primitiv form dannes som begreb. Det er lidt håbløst at lave den slags ”erkendelseshistorier”, men der findes ikke nogen alternativer. Dette er kun en antydning så behandlingen er noget tentativ.
Page 1 and 2: SProgpsykologisk INformation og DEb
Page 3 and 4: LEDER ………………………
Page 5 and 6: ’DET SOCIALE LIVS ELEMENTÆRE FOR
Page 11 and 12: ’ANTYDNING AF SOCIAL RESPONSIVITE
Page 15: ’ANTYDNING AF SOCIAL RESPONSIVITE
Page 26 and 27: OVERSÆTTELSE: UDBRÆNDTHED II fra
Page 28 and 29: Nu er mange erhverv og funktioner,
Page 30 and 31: gennemførtes i alvor, ikke under f
Page 32 and 33: SPØGELSET I DEN SOCIALE MASKINE af
Page 34 and 35: os fra forgiftet eller dårlig mad
Page 36 and 37: ende. Derudover tages der slet ikke
Page 38 and 39: når forekommer responsen sporadisk
Page 40 and 41: anerkender hinanden ved at interage
Page 42 and 43: MØDER MED HINANDEN I ØJENHØJDE:
Page 44 and 45: i klassen og med faget. Efter somme
Page 46 and 47: Evaluering som redskab i undervisni
Page 48 and 49: Fremmedsprogsundervisning er en kom
Page 50 and 51: I almindelighed Alsidighed i at hø
Page 52: epetition. En elev kommenterer at t
Page 55 and 56: ’UNDERVISNING, EVALUERING & LÆRI
Page 57 and 58: ’LYT TIL ELEFANTERNE’ kommunika
Page 59 and 60: KLUMME TAK FRA FORHENVÆRENDE FAFOS
Page 61 and 62: ’2 ADJUNKTER + PH.D. BESKRIVELSER
Page 63 and 64: ’SPECIALER’ SPECIALER 2009 Broc

Social Responsivitet - Spindet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?