Social Responsivitet - Spindet

More documents

Recommendations

Info

sentielt for kollektivet, men der findes altid konvergenser der ikke er tolererede inden for et givent kollektiv. F.eks. er det tolereret inden for f.eks. fankultur eller videnskab, at man diskuterer ting der ikke er fastlagt af konvergensen endnu (hvilken spiller der er bedst på et hold, hvilket album fra en kunstner der er bedst, hvordan et givent empirisk resultat skal tolkes eller hvordan et forsøg skal tilrettelægges). Hvis man derimod modarbejder konvergensen splitter man kollektivet og nogle gange står man alene. Det dyrkede Ligesom nogle konvergenser er universelle og medfødte er nogle kultiverede. En hovedrysten i Asien betyder det modsatte af hvad det gør i Europa. De nationale sprog har indbyrdes forskellige udtryk for det samme osv. Men grænserne for udtryk er ikke ”hårde”. Hvis vi tager de nationale sprog, kan de deles op i dialekter, og komplementært i sociale og alderssættende sproglige koder. Selvom vi bl.a. benytter elementære udtryk som knytter sig til Danmark og den konformiserende autoritet Dansk Sprognævn er der næppe to i Danmark der benytter sprog helt ens. Hvis vi ser på andet end de rent verbale udtryk, så er en teenager i Danmark mere lig en teenager fra et hvilket som helst andet land i vesten end en pensionist fra Danmark (i tøjstil og gestik f.eks.). Vi opdrager på hinandens udtryk ved at rette på hinanden når vi hører ”ukorrekt” sprogbrug, grine af folk fra Bornholm, Fyn og Jylland fordi deres dialekter lyder sjove og anderledes, vi kan efterligne en ældre borger der siger ”iskage” i stedet for ”is” eller kritisere hinandens interesser, tøjstil, musiksmag osv. Sagen er at vores forskelligartede udtryk fortæller en del om vores forforståelse, interesse og hvordan (og om) man henvender sig til os. Eksempelvis vil vi ikke sige til en ældre herre at vi skal til Smashing Pumpkins, men {17} TEMA snarere at vi skal til rockkoncert. Omvendt vil vi måske sige til ham at vi skal i Glassalen og høre Brahms, mens vi til en yngre person vil sige vi skal til klassisk koncert. Disse to små eksempler viser, at vi på forhånd bedømmer hvor stor forforståelsen er hos dem vi snakker med. Det er der jo ikke noget nyt i, men det er en fast ingrediens i enhver pixibog om retorik eller pædagogik. Princippet bag dette er økonomisk, det gælder om så let som muligt at nå en tilstrækkelig konvergens. I eksemplet med Smashing Pumpkins koncerten bedømmer jeg at ”Jeg skal til rockkoncert” er tilstrækkeligt til at opnå en tilstrækkelig konvergens med den ældre herre, mens det ikke vil være acceptabelt i tilfældet, hvor jeg snakker med en på min egen alder. ”Jeg skal til rockkoncert” vil sandsynligvis fremkalde endnu et spørgsmål (”Med hvem?”) ud over det vil vedkommende nok synes, at jeg lyder lettere antikveret når jeg siger ”rockkoncert”. Jeg bedømmer forforståelse og interesse for lettest muligt at nå til en tilstrækkeligkonvergens. Hvis jeg fejlbedømmer den jeg interagerer med, er det ingen katastrofe, netop fordi det er interaktion: Jeg får prompte en reaktion der fortæller mig nogenlunde hvor tæt jeg er på en tilstrækkelig konvergens. ”tilstrækkelig konvergens” betyder ikke andet end begge viser, at det ikke er nødvendigt at udtrykke yderligere for at den anden har opfattet meningen. Essentielt for korrektioner af kollektivets konvergens er sproget, da sproget som konvergens i kollektivet transcenderer den umiddelbare omverden, og har evnen til at være sandt. I det lange løb er det praktisk at vores overbevisning er sand, derfor har sande sætninger evnen til at ændre på kollektivets konvergens. Vi bruger sproget til at gøre kollektivet opmærksom på ting og relationer både i den umiddelbare omverden og transcenderende denne. Den viden vi har, skal altid udtrykkes (konvergeres) i forhold til et kollektiv.
’ANTYDNING AF SOCIAL RESPONSIVITETS…’ Tilfældet og Klumpe- Dumpe eller tilfældet Nietzsche. "Når jeg bruger et ord", sagde Klumpe- Dumpe i en temmelig fortrydelig tone, "så betyder det lige netop det jeg vælger at det skal betyde. Hverken mere eller mindre." "Spørgsmålet er", sagde Alice, "om du kan få ord til at betyde så mange forskellige ting." "Spørgsmålet er", sagde Klumpe- Dumpe, "hvem der skal bestemme. Det er det hele." Et hyppigt tilbagevendende tema i onkel Nietzsches kritik af den vestlige metafysik og kultur er vores forhold til sproget. Da Nietzsche især kritiserer hvad man kan kalde ”flokdyrsmentalitet” og fremhæver individet frem for kollektivet, vil det nok være illuminerende at kaste et kort blik på hans kritik22, da vores påstand netop er at flokdyrsmentaliet netop er grundlæggende for, hvordan vi skal opfatte sprog og konvergens overhovedet. Nietzsche belyste især det forhold at der ikke er nogen nødvendig forbindelse i den måde vi knytter begreber på. En karikeret historie fra hans hånd om hvordan metafysikken opstår, kunne se ca. således ud: 1. Vi lærer der findes ord som står for en mængde ting (”kat” f.eks.). 2. Vi spørger os selv, hvad der gør at samme ord kan bruges om en mængde (alle katte) og ikke bare en ting. 3. Vi konkluderer ordet har en ide/mening/essens som omfatter de nødvendige træk ved tingen (”kattethed”). 4. Vi opstiller et kriterium for viden: At vi kan udtrykke universelle sandheder om ideer (”Alle katte er dødelige”) 22 Hvad Nietzsche mente skal vi netop ikke gøre os kloge på (som vi skal se). Vi ser på noget af den konvergens han har leveret, eller en udlægning af den. {18} 5. Da sandheder om ideer er evigt gældende, mens alle reelle ting er forgængelige, er den sande verden ideernes verden (Platon). Metafysikken er en opstilling af ”evige sandheder” og ”regler” om den ”virkelige virkelighed”. Nietzsches kritik tager sit udgangspunkt i at forbindelsen mellem ord og verden er tilfældig. Brugen af ord er fra begyndelsen en nivellering af alle forskelle i verden. Ord ensgør det uens, og bygger på den illusion at der findes ”noget” der kvalificerer denne enshed eller nivellering, men det er der ikke. Da forbindelsen mellem ord og ting er tilfældig, er forholdet mellem dem foranderligt. Ord og regler kan skifte betydning når de udsættes for tidens tand og interesser. Hvis man skal udtrykke Nietzsches pointe kort og unuanceret, bliver noget foranderligt (forholdet mellem ord og mening) udsat for vilje til magt og bliver dermed undertrykkende (og dekadent) for det bygger på en illusion. Men er dette ikke et paradoks der fuldstændigt underminerer den særlige status vi gav sprog som konvergens? Hvordan kan den tilfældige forbindelse, der er mellem ord og virkelighed, udtrykke noget sandt? Er vi ikke nødt til at tillægge ordene nødvendig mening? Bliver vi ikke som Klumpe- Dumpe nødt til at tillægge ordene lige præcis een mening, nemlig det vi mener, og antyder det ikke, at der findes en ”mening” som vi begge har adgang til og dermed ideelle størrelser23? Hvis vi som udgangspunkt undersøger, hvad det vil sige, at sproget har en mening, så stikker vi hånden i en velbesøgt hvepsere- 23 Der er ideelle størrelser. Det ses på strukturen. But this is not the place
Page 1 and 2: SProgpsykologisk INformation og DEb
Page 3 and 4: LEDER ………………………
Page 5 and 6: ’DET SOCIALE LIVS ELEMENTÆRE FOR
Page 11 and 12: ’ANTYDNING AF SOCIAL RESPONSIVITE
Page 19: ’ANTYDNING AF SOCIAL RESPONSIVITE
Page 26 and 27: OVERSÆTTELSE: UDBRÆNDTHED II fra
Page 28 and 29: Nu er mange erhverv og funktioner,
Page 30 and 31: gennemførtes i alvor, ikke under f
Page 32 and 33: SPØGELSET I DEN SOCIALE MASKINE af
Page 34 and 35: os fra forgiftet eller dårlig mad
Page 36 and 37: ende. Derudover tages der slet ikke
Page 38 and 39: når forekommer responsen sporadisk
Page 40 and 41: anerkender hinanden ved at interage
Page 42 and 43: MØDER MED HINANDEN I ØJENHØJDE:
Page 44 and 45: i klassen og med faget. Efter somme
Page 46 and 47: Evaluering som redskab i undervisni
Page 48 and 49: Fremmedsprogsundervisning er en kom
Page 50 and 51: I almindelighed Alsidighed i at hø
Page 52: epetition. En elev kommenterer at t
Page 55 and 56: ’UNDERVISNING, EVALUERING & LÆRI
Page 57 and 58: ’LYT TIL ELEFANTERNE’ kommunika
Page 59 and 60: KLUMME TAK FRA FORHENVÆRENDE FAFOS
Page 61 and 62: ’2 ADJUNKTER + PH.D. BESKRIVELSER
Page 63 and 64: ’SPECIALER’ SPECIALER 2009 Broc

Social Responsivitet - Spindet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?