Social Responsivitet - Spindet

More documents

Recommendations

Info

SPØGELSET I DEN SOCIALE MASKINE af Bent Holshagen Hemmingsen Spindet (red.) BA i japansk; stud.mag. i sprogpsykologi På min vej gennem de ydre brokvarterer, ind forbi Rådhuspladsen, over Langebro og ud mod KUA’s undervisningslokaler navigerer jeg hastigt ind og ud mellem andre cyklister. Til trods for egen destination, tilhører jeg den konstant foranderlige og pulserende gruppe. Mit blik flakker omkring, og mine ører er spidsede for lyde af trafik og ringklokker, og synet af en cyklist bag mig i overhalingsbanen får mig til at trække til siden. Min krop er som en stemmegaffel på mit cykelstel, der ræsonnerer hastighed, vindmodstand og bump i vejen. Som skibe i natten danner vi cyklister et øjeblikkets fællesskab under den rødt lysende trafikkurve, mens vi venter på gul. Når den første rytters øjne belyses i det grønne skær, sættes der en kædereaktion i gang. En bevægelse, der signalerer ’kør’ til de andre, og ganske uden direkte kommunikation, organiserer gruppen sig efter hinandens adfærd. Som en fugleflok i flugt. Det, som kendetegner Johan Asplunds ’social responsivitets’-begreb, er et forsøg på at begrebsliggøre det før-bevidstlige i social interaktion. Det synes, at beskrive et indre regulatorisk vaterpas, som søger at rette os ind eller stemme os af i vores omgang med andre mennesker. Styrken ved Asplunds arbejde, synes at være de gode beskrivelser af forholdet mellem individer i de små situationer, og hans ræsonnement virker så intuitivt rigtigt, at det næsten forekommer at være besnærende. Men, i hans essayistiske format i bogen Det sociala livets elementära former fra 1992, findes også åbenlyse karakterfejl. Den sociale responsivitet synes ikke, at være klart afgrænset, og bliver i første omgang svær, at gøre til et praktisk analytisk redskab. Selve {29} Social Responsivitet OFF TOPIC FAFOS TEMA teorien er alt for vidt favnende, og man kan sidde tilbage med fornemmelse af, at Asplund prøver på at slippe af sted med, at gøre hele det socialpsykologiske felt til genstand for begrebets vidde. Hvis disse snarer skal undslippes, må man først definere klare, afgrænsede rammer for begrebets betydningsfelt. Den indre bevægelse Som sprogpsykolog, baserer man sædvanligvis grundpillerne af éns forståelse af den menneskelige psykologi på William James’ dobbeltværk Principles of Psychology, og dette får implikationer, når man skal beskæftige sig med det før-bevidstlige. James, der citerer den danske fysiolog Carl Lange omfattende i sit kapitel om ’emotioner’, formulerede det, som kom til at hedde James-Lange teorien, der i sit grundprincip vender den traditionelle forståelse af følelsesoplevelsen på hovedet. I stedet for at vi bliver bange, og dernæst stikker af fra bjørnen, så mente James, at vi stikker af, og derfor bliver vi bange (1890:450). Det kan umiddelbart virke lidt bagvendt, og vores vanlige forklaringsmodel er, at adfærden følger følelsen, men her gør vi os klogt i, at raffinere vores terminologi, såvel som vores forståelse. Neurologen Antonio Damasio genoptog James-Lange teorien i sin bog Descartes’ Error, og subklassificerede emotioner og følelser i tre niveauer: primære emotioner, sekundære emotioner og følelser (1994:131-50). I korte træk, kan man kalde de primære emotioner for en slags iboende tidlig vurdering, der siger godt, skidt, fare, træk sig væk, nærm sig, og lignende. Disse primære emotioner forekommer hele tiden, og mobiliserer både handling, og afmobiliserer den. Det sker via en todeling af det system, som tager sig af emotionerne, altså det autonome nervesystem i det som kaldes: sympatiske og parasympatiske nervesystemer (Beatty 1975:44-6,
’SPØGELSET I DEN SOCIALE MASKINE’ 275-80; Sand et al. 2006:106, 135-40). Det første er ophidsende, dvs. mobiliserer kroppens beredskab, hvorimod det andet er hæmmende, og dæmper kroppens beredskab. De sekundære emotioner er tilegnede emotionelle responser, dvs. emotioner der gennem individets oplevelser af verden forbindes med oplevelser, semantiske relationer eller situationer. De sekundære emotioner er ikke et separat system, men skal forstås, som at ligge i forlængelse af systemet af de primære emotioner. Følelser er ifølge Damasio oplevelsen af den emotionelle tilstand, som individet befinder sig i, og først på dette niveau giver emotionerne et udtryk, vi kan være bevidst om. Damasio sub-kategoriserer disse i to klasser: 1) de som er baseret direkte på emotionerne, de såkaldte universelle følelser: glæde, sorg, vrede, frygt og afsky. 2) subtile variationer, der er i højere grad er nuanceret af individets erfaringer, eksempelvis melankoli, eufori, panik, generthed, osv. Jeg vil tilføje, at denne model giver os et begrebsapparat til at tale om de psykologiske mekanismer i kulturelt betingede følelser, så som det danske ’hygge’, det japanske ’amae’ eller det kinesiske ’jen’ (Doi 1971; Confucius 1998:247-8; Keltner 2009:3-15). Min påstand er, at der ikke er noget særegent emotionelt over forskellige folkefærds måder, at opleve verden på. Derimod er der stor forskel på de forklaringsmodeller, som man i forskellige kulturer benytter for at forklare disse, såvel som hvorledes disse propageres for eller undertrykkes. Eksempelvis kan man argumentere for, at stolthed anses for noget, der skal tæmmes i traditionelt gruppe-orienterede samfund, så som Danmark og Japan, hvorimod det nærmest uhæmmet promoveres i individ-orienterede samfund, så som USA. I Danmark kan man dog observere et skift i denne disposition i trit med opgøret med det vi kalder janteloven. Pointen er, at vi aktivt, men oftest uden omtanke klassificerer vores {30} følelser efter kulturelle forklaringsmodeller (Oatley et al. 2006:179-82). De værdier vi tillægger forskellige følelser forhandles i et vist omfang, men er overordnet set propageret for eller imod, for at strukturere den måde vi i et samfund vanemæssigt ser på tingene sammen (Appiah 2006:25-31). Den korporeale faktor Jeg vil placere virket for den sociale responsivitets ’nedre grænse’ efter de primære emotioner og dets ’øvre grænse’ før følelserne, fordi færdigheder til omgang med andre mennesker er noget vi tilegner os, og er altså ikke er nedarvede. De sekundære emotioner er et udtryk for den plastiske egenskab vores hjerne besidder, og den gør, at vi konstant korrigerer fremtidig adfærd efter ny erfaring, altså vores respons på stimuli. Men, som vi skal se, drager den sociale responsivitet også på primære emotioner og følelser. Det væsentlige i at placere denne egenskab netop her, er at vi solidificerer det før-bevidste i selve responsen, hvilket er mere tydeligt for individet i nogle situationer, frem for andre. Implikationen af dette, er at responsiviteten overfor andre mennesker, er noget der sker, som resultat af primærvurderinger, og disse har evolutionært fodfæste i kropslige indstillinger, der har den funktion, at tilpasse sig bestemte tilstande. Både i Carl Langes beskrivelse af sorg og i Charles Darwins beskrivelse af frygt, finder vi særdeles gode beskrivelser af hvorledes emotionerne forankrer sig i kroppen, f.eks. ved fornemmelsen af at være fysisk tynget eller kold inden i ved sorg, og svær hjertebanken, rejsning af håret og udspiling af øjnene ved frygt (James 1890:443-4; Darwin 1872:267-85). Vrede og glæde differentieres bl.a. ved enten at holde armene tæt til kroppen og klar til kamp, eller at være åben og afslappet i sit kropslige udtryk. Afsky menes at stamme fra en kropslig indstilling, der har den funktion, at beskytte
Page 1 and 2: SProgpsykologisk INformation og DEb
Page 3 and 4: LEDER ………………………
Page 5 and 6: ’DET SOCIALE LIVS ELEMENTÆRE FOR
Page 11 and 12: ’ANTYDNING AF SOCIAL RESPONSIVITE
Page 26 and 27: OVERSÆTTELSE: UDBRÆNDTHED II fra
Page 28 and 29: Nu er mange erhverv og funktioner,
Page 30 and 31: gennemførtes i alvor, ikke under f
Page 34 and 35: os fra forgiftet eller dårlig mad
Page 36 and 37: ende. Derudover tages der slet ikke
Page 38 and 39: når forekommer responsen sporadisk
Page 40 and 41: anerkender hinanden ved at interage
Page 42 and 43: MØDER MED HINANDEN I ØJENHØJDE:
Page 44 and 45: i klassen og med faget. Efter somme
Page 46 and 47: Evaluering som redskab i undervisni
Page 48 and 49: Fremmedsprogsundervisning er en kom
Page 50 and 51: I almindelighed Alsidighed i at hø
Page 52: epetition. En elev kommenterer at t
Page 55 and 56: ’UNDERVISNING, EVALUERING & LÆRI
Page 57 and 58: ’LYT TIL ELEFANTERNE’ kommunika
Page 59 and 60: KLUMME TAK FRA FORHENVÆRENDE FAFOS
Page 61 and 62: ’2 ADJUNKTER + PH.D. BESKRIVELSER
Page 63 and 64: ’SPECIALER’ SPECIALER 2009 Broc

Social Responsivitet - Spindet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?