Inklusion i idrætsundervisningen - Handicapidrættens Videnscenter

Mål:
Emne: Rytmiske bevægelser og dans
Inklusion i idrætsundervisningen
0.- 4. klasse:
Gennem aktiviteter til forskellig musik skal eleverne lære at udtrykke forskellige figurer
kropsligt samt anvende musikken til alle former for kropslig udfoldelse.
Stifte bekendtskab med musik og dans i andre lande.
5.- 7. klasse:
Gennem arbejdet med forskellige genrer af musik og dans skal eleverne opnå kendskab
til egen kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre. De skal skabe og udføre egen og
andres danse og koreografier.
8.- 10. klasse:
Kropsbevidsthed, koordinering, rytmeforståelse, samhørighed.
Progressionsmuligheder:
Større krav til teknik, præcision og koreografi i dans og rytmiske bevægelsesforløb.
Generelle overvejelser og tilpasninger
Når man arbejder med rytmiske bevægelser og dans, er det vigtigt med åbne opgaver
med bred mulighed for personlig udvikling. Desuden giver det ofte mange idéer til nye
bevægelsesmønstre.
Det kan være en god idé med en fast makker/en mindre gruppe. Ikke alle har lyst til eller
mod på at stå frem (alene) og ”finde på” foran kammeraterne. Det er vigtigt med en
accept af, at det er ok at vente, til eleven er parat.
At arbejde med temaer og roller kan give eleverne mulighed for at eksperimentere med
forskellige udtryk og identiteter – at udtrykke meninger, betydninger, følelser osv. - og
også at ”gemme sig” i en rolle/ en anden identitet.
Blinde/svagsynede elever kan få bevægelser præsenteret verbalt og ved fysisk at blive
ført igennem bevægelsen, eller eleven kan føle på en person, der udfører bevægelsen.
Det er godt med mange gentagelser – også over flere undervisningsgange.
Aktivitet: Zumba/fitnessdans 1 Tilpasning:
En person (eller flere) har rollen som fitnessinstruktør.
Det betyder, at instruktøren bruger
”følg mig” princippet, og eleverne aflæser instruktøren
og udfører øvelsesvalget.
Har man elever i kørestol, sikrer
underviseren, at disse elever
er med i bevægelserne med armene.
Side 41