Kampen for friheden

”Bare vi snart er ved pilekrattet”, sagde Toke, ”jeg synes, at jeg har oplevet rigeligt i dag”. Svend
svarede ikke, men han var bekymret, specielt for floden, hvorfor var det mon, at de ikke måtte
komme nær floden. Hvad kunne det være, der af og til gav disse voldsomme lyde fra sig, som om
en stor fisk slog kolbøtter i vandet.
Endelig nåede de en bevoksning med høje træer. Det var nu så mørkt, at de havde svært ved at finde
pilekrattet. Men til sidst lykkedes det. Der var vand og brød og et stykke skind til at ligge på. Toke
bandt hesten til et træ og de to drenge krøb udmattede sammen på tæppet.
De vågnede først, da det var lyst og Tora var kommet. Hun sad og så meget spekulativ ud.
”Åh, det var godt, at du kom, fandt du fløjten?, vi blev fanget af små væsner og vi har hørt noget
mærkeligt i floden, hvad tror du det er? Hvorfor kom…..”
”Stop nu, Toke”, sagde Svend, ”tag det roligt”.
Hestene var der heldigvis endnu og Tora så helt rolig ud på trods af de farer, hun havde været ude
for.
”Ja, jeg fandt fløjten. Og jeg har også brugt den”, sagde Tora.
”Hvordan det?”, spurgte Toke.
”Det kan jeg ikke forklare nu, men det I har hørt i floden lyder ikke godt. Træbitterne, som I har
mødt, er ikke så slemme endda. De vil bare ikke drilles eller nedværdiges, selvom de selv elsker at
drille. Det var vel nok dem, der havde taget det ene brød. Inden Fyrsten regerede, boede de mere
samlet i Den Store Skov. Men nu sørger soldaterne for, at de lever spredt og forhindrer dem i at
være sammen. Soldaterne har dræbt mange af dem. Selvom de egentlig aldrig vil komme til at
udgøre en større fare for Fyrsten. De er normalt sky og absolut ikke modige. De er mine venner.
Men de har altså turdet stoppe jer”.
”Vi må af sted nu. Vi skulle gerne over floden inden middag”, Tora pakkede sammen.
”Jamen, hvor skal vi over floden”, spurgte Toke.
”Der hvor strømmen er svagest, og der er der også hjælp at hente, hvis vi er heldige”.
Lige da de havde sat sig op på hestene lød en vældig rumlen og et brøl fra floden. Hestene stejlede
og vrinskede vildt. Op af floden kom en 3-hovedet hydra med glinsende grøn og sort hud og røde
øjne. Kroppen var bred som 8 heste tæt stående op ad hinanden, den havde mange ben, som lignede
blækspruttearme og den var på højde med 2 mennesker, hvor over lange halse med hovederne stak
op.
Den var hurtigt ved Svend og Tokes sorte hest, greb fat i manen med en utrolig lang arm med
sugekopper og trak hest og drenge mod floden. Svend havde kun sin lille kniv som våben, men han
kastede den mod Hydraen og heldigvis ramte han et øje. Hydraen hylede og flåede et stykke af
12