Kampen for friheden

ange. Dér, 300 meter væk, var den ”ting”, der fremkaldte lyden. Hvad det skulle kaldes vidste
Toke ikke. Han havde nemlig aldrig set noget lignende. Hurtigt kravlede han ned. Han løb med
hjertet helt oppe i halsen hen til Tora og Svend.
”Det er forfærdeligt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det, men jeg vil prøve at beskrive det. For det
første er det kæmpestort. Det dækker hele hulvejen, som vi skal ned ad. Det er højt som en obelisk,
og tykt som et krudttårn, og så er det skrigende grønt. Ud af hovedet kommer der ild. Det er der,
lyden kommer fra.”
Tora så forfærdet ud, ”Jamen hvad skal vi gøre. Er der mon nogen mulighed for at komme en anden
vej”
”Nej,” sagde Svend,” vi fik jo netop at vide, at dette var den eneste vej”
De så alle tre fortvivlede ud. Hvordan skulle de dog komme videre?
Tora stod og lænede sig op af ”den slidte” grå hest. Pludselig syntes hun, at den sagde noget til
hende…. Hun blev helt forskrækket, kiggede på den, og nu følte hun også, at den så på hende på en
mærkelig måde.
60