Kampen for friheden

”Toke og Svend, født og opvokset i Fyrstens by. Vi er flygtet for at slutte os til oprørerne. Hvem er
du?”
”Jeg vil hjælpe Jer dertil. Det er mit job.”
Hendes blik fortalte Svend, at hun talte sandt.
”Jeg har holdt øje med Jer. I er lette at følge.”
”Jeg synes ellers vi har gemt os godt.”
”Måske for Fyrstens soldater. Men ikke for én, der er vant til at færdes i disse egne. Men kom, lad
os vække din ven. Jeg hedder Tora.”
------
”Det bliver sværere end I kan forestille Jer og der er længere end I tror. Derfor har vi heste parate til
de, der bliver kontaktet fra Byen og altså også Jer. Undervejs vil vi finde forsyninger i små depoter,
huse og gemmesteder, og vi skal især passe på de små soldaterenheder og vagter, som Fyrsten har
ude for at fange sådan nogen som Jer. Så vi skal passe på, men I skal nok lære det.”
”Jamen, hvordan kunne du vide, at vi var gode nok?”, spurgte en søvndrukken Toke.
”Jeg kunne se, hvordan I gemte Jer, og hvem I gemte Jer for. Jeg har faktisk været så tæt på, at jeg
har hørt Jer snakke sammen! Så jeg ved, hvad I vil, og hvor I er på vej hen, fra Jer selv.”
”Hvor er det så vi er på vej hen, og hvorfor ved du så meget?”, afbrød Svend. Han ville hurtigt
videre.
”Jeg har altid været hos oprørerne. Min mor flygtede, da jeg var lille. Vi skal til Utopia, oprørernes
by. Her er alle lige. Vi bestemmer i fællesskab. Og vi skulle gerne snart af sted. Tag Jeres ting og
kom. Så skal I se.”
Tora ledte dem væk fra busken over et åbent stykke hede til et bakket område. Bag en lille høj stod
to heste.
”Dem har jeg haft med mig og flyttet, når I sov. Vi skal bruge dem for at nå lejren hurtigt. Kan I
ride ?”
”Ja ja, vi har passet heste og redet på dem. Uden sadel”, sagde Toke, ikke uden stolthed.
”Godt. Så hent Jeres ting og I skal deles om den sorte hest. Lad os hurtigst muligt komme af sted.”
Tora gjorde sig klar og vendte hesten.
6