Kampen for friheden

Nu gjaldt det bymuren.
"Quitter, det er jer, der skal lede soldaterne på afveje. Mens I gør det, smutter vi andre gennem
porten, og så vil vi vente på jer inde i byen."
Ufol brød ind og sagde: "Vi må dele os i små flokke og så samles igen ved indgangen til
Labyrinten".
Planen var sat i gang!
Quitterne havde allerede fået soldaternes opmærksomhed, og flere hold var sendt af sted i hver sin
retning mod Labyrinten. Det sidste hold var klar til at tage af sted. Kun Quitterne manglede. De fik
rystet soldaterne af sig og gik nu gennem smalle gader og gyder mod Labyrinten. Toke og Tora løb
snart ind i problemer, for tre soldater stod og spærrede vejen. De skyndte sig og løb en anden vej
hen til Labyrinten, hvor de andre stod og ventede på dem.
Toke, Tora og oprørerne gik langsomt ind i labyrinten, Tora forrest og sidst Toke. “Pas på!” sagde
Tora. “Jeg har hørt, at der er mange fælder gemt i labyrinten.” De gik langsomt igennem den i håb
om, at de ikke røg ind i nogle fælder. De havde gået i lang tid uden at støde på de omtalte fælder.
Labyrinten føltes meget ensartet og lang. Over labyrintens mure kunne de se det enorme Tårn, der
strakte sig mod himlen. Vindueshullerne var små, og på toppen vajede Fyrstens flag. De kom til at
ryste ved tanken om, at Fyrsten var derinde. Hvordan mon det ville gå? Kunne de få Svend befriet
inden Fyrsten og hans soldater opdagede, at han ikke lå på jorden under
vinduet.
Pludselig hørtes et højt skrig. Det var Toke, der skreg. “Toke! hvor er du?”. Toras kalden gav
genlyd i hele Labyrinten. Hun forsøgte igen: ”Toke! Toke!” men hun fik intet svar. Hun styrtede
tilbage for at se, hvad der var sket med ham. Hvor var han? Det var som om hans råb kom langt
væk fra. Nogle af oprørerne fulgte hende. De fik øje på en stor brun faldlem, som lå under det
mørke græs i bunden af labyrinten. Tora listede hen for at se nærmere på den. Med hjælp fra de
andre fik de løftet lemmen op. De kunne se en mørk gang med en masse trapper. “Jeg må finde
Toke”, sagde Tora. “Nogle må blive her, andre må forsøge at finde indgangen til Tårnet imens, men
pas på fælderne”. De fulgte trapperne ned i mørket. Kun en lille fakkel, som hun havde med, lyste
den mørke gang op. Tora lagde sig på knæ og kiggede ned i det sorte hul.
“Toke, hvor er du? “ Stadig intet svar, ”Toke, Toke!”
Da det hele så mest håbløst ud, hørte Flodmanden en svag kalden dybt nede under dem. Rakfølv
løftede med sin magi Toke op af hullet. Vi må nok passe lidt bedre på, der kan være mange skjulte
fælder. De fortsatte videre igennem den store labyrint. På en stor sten så de en smuk elverpige, som
sang så fortryllende, at alle blev lokket hen imod hende, dog ikke Tora, da elverpigens sang ikke
kunne forhekse piger. Hun kunne derimod se, at elverpigen ville gøre de andre ondt. Tora prøvede
forgæves at vække sine venner, men der var intet, hun kunne gøre. Bag elverpigen var den dør, som
de skulle igennem, for at komme videre. Pludselig fik elverpigen fat i en olier, som hun tog med sig
76