Kampen for friheden

Tora kom i tanke om, hvad hendes gamle bedstemor engang sagde: “Du skal sige de magiske ord,
for at våbnene vil virke!”
“Læpsomani. Læpsomani.” Våbnene begyndte at lyse i et blåt lys.
Det var en drivvåd Svend, der kastede spydet. Spydet hvislede gennem luften og borede sig ind i
øjet. Blodet fossede ud, og Hydraen skreg forfærdende.
“Når alle øjne er ødelagt, dør den! Tora, skyd!”
Pilen bevægede sig langsomt gennem luften. De holdt alle vejret. Den borede sig ind i øjet. Hydraen
blev stiv og faldt døende omkuld.
De tre sprættede maven op på den, og tog ringen ud.
“Svend, skynd dig at tage ringen og sæt den på tommelen,” sagde Tora.
Svend gjorde, som hun havde sagt, og det begyndte at brænde igen!
De dykkede alle ned under vandet og svømmede hen mod Hydraens hule. Det var svært at se
gennem vandet, da Hydraens blod stadigt fossede ud. De kom ind i hulen og op til vandoverfladen.
Toke gispede efter vejret. Det var en utrolig stor grotte, Hydraens størrelse taget i betragtning. Det
var en slags drypstenshule med varme kilder og store klippefremspring. På en af de største klipper
kunne de se stenene. De gik drivvåde op af vandet og gik hen til klippen. Det var utrolig svært at
komme op på klippen, og de blev enige om at hjælpe Toke op, da han var den mindste. Han stod der
oppe ved siden af stenene og kiggede ud over den store klippe og vandet, de lige var kommet op af.
Toke samlede de to sten op og gav dem til Tora og Svend. Pludselig hørte Toke en underlig
raslende lyd under sine fødder. Et klippeskred fik ham kastet ud over klippen og ned i vandet.
Han faldt flere meter, inden han ramte vandet. Tora og Svend lagde de to sten på jorden og løb alt,
hvad de kunne hen til Toke. De hev ham op af det efterhånden blodrøde vand og lagde ham på
ryggen. Toke spyttede masser af vand ud.
“Skete der noget?” spurgte Tora nervøst.
“Nej, det tror jeg ikke,” sagde Toke forpustet.
“Hvor har i lagt stenene?”
“De ligger lige her henne, nu skal jeg hente dem,” sagde Svend.
Han kom hurtigt tilbage med stenene og lagde dem ned i Toras rygsæk.
“Vi må skynder os tilbage til Flodmanden.” sagde Tora.
De hoppede alle ned i vandet og svømmede nu tæt sammen, da Toras rygsæk var betydeligt tungere.
“Hvordan kommer vi over floden?” spurgte Tora Flodmanden og gav ham stenene.
“Jeg har en båd, som I kan låne. Den ligger skjult i sivene.”
19