Kampen for friheden

Senere samme aften sad de alle omkring bålpladsen i Olier-folkets lejr. Basakra fortalte de andre
om den vellykkede redning.
”I skulle have set soldaterne, da Tora spillede på sin fløjte. De stod stille som klippestøtter,” grinede
Toke.
”Hvorfor er det kun soldaterne, der bliver påvirket af de liflige toner?” spurgte Liv.
”Jeg ved det ikke,” lo Tora.
”Må jeg ikke prøve at holde fløjten?, spurgte Toke forsigtigt.
”Selvfølgelig”, svarede Tora og rakte ham den, ”men pas på du ikke taber den, vi skal jo bruge den
igen, når vi har samlet alle ringene.”
”Ja,ja”, sagde han og drejede langsomt fløjten mellem fingrene, ”hvorfor står der N på den?”
”Det ved jeg heller ikke”, svarede Tora lidt irriteret, ”men måske hedder den træbit der har lavet
den noget med N, eller også havde han hørt forkert og troede, at jeg hedder Nora. Men giv mig den
nu igen, så der ikke sker noget med den!”
Lidt mut afleverede Toke fløjten igen.
"Hvad er der sket med dit ansigt Basakra?" spurgte Svend, for at lede samtalen i en anden retning
og lette den lidt trykkede stemning.
"Jeg har før været fange i Den Store By, hvor jeg har siddet i fangekælderen i over 2 år. Jeg er
blevet tortureret, fordi vi gjorde oprør mod Fyrsten. Mit mishandlet ansigt stammer fra mødet med
Fyrstens fangevogtere. Senere lykkedes det mig at slippe fri."
Næste dag begyndte Svend, Toke, Tora og Liv at pakke deres ting. Basakra kom hen imod dem og
sagde:" Mit folk lovede at hjælpe jer, hvis I befriede mig, så derfor vil vi hjælpe jer over bjerget.
Oppe på toppen bor der en troldmand ved navn Rakfølv. Han vil hjælpe jer med at finde en del af
den tredje ring."
"Mange tak," sagde Tora.
De fulgte stien op mod toppen af bjerget. Pludselig hørte de høje råb og vrinsk fra heste.
Var det mon soldaterne?
Eller var der andre, der var ude efter dem?
35